|
Titel
1
|
Tema 1: Hvordan lærer jeg bedst?
Forløbet tematiserer kernestoffet om kognition og læring ud fra den overordnede problemstilling: Hvordan lærer jeg bedst? Her har vi undersøgt forskellige forholds betydning for vores læring, motivation og hukommelse.
I starten af forløbet har vi fokuseret på, hvilke konsekvenser digitale forhold har vores læring og hukommelse. Her har vi bl.a. arbejdet med multitasking, skærme i undervisningen og gået ind i debatten om, hvorvidt digitale distraktioner skyldes afhængighed eller en dårlig vane. Derudover har vi undersøgt, hvordan læring foregår både individuelt (kognitivt) og i samspil med andre, men også hvordan psykiske og sociale processer påvirker vores motivation til at lære. Sidst i forløbet har vi tilføjet viden om, hvilken betydning sanser har vores læring og hukommelse.
I forløbet har vi lært om:
- Hvordan hukommelsen fungerer (flerlagermodellen)
- Hvordan opmærksomheden fungerer og hvilke begrænsninger den har, f.eks. ift. multitasking
- Hvordan kognitive skemaer påvirker vores hukommelse
- Hvordan læring kan foregå alene (Piaget) og i samspil med andre (Vygotsky)
- Hvordan vi kan lære gennem negativ og positiv forstærkning (Operant betingning)
- Hvilke faktorer der understøtter vores motivation til at lære (Selvbestemmelsesteorien)
- Hvordan vi kan påvirke vores mestringsfornemmelse (Self-efficacy)
- Hvilken betydning sanser har for vores læring (neuropsykologi)
Udover psykologisk teori har vi gennem forløbet også tilegnet os en metodisk viden om eksperimenter, observationsundersøgelser og forskningskriterier (validitet og reliabilitet).
FAGLIGE MÅL TRÆNET I FORLØBET
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– vurdere betydningen af sociale faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
KERNESTOF: Kognition og læring
– psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse
PENSUM:
- Grundbog: Ole Schultz Larsen: "Psykologiens veje", 2.udgave: side 144-147, 168-171, 175-177, 186-189, 223, 228-230.
- Motivation og mestringsfornemmelse: PsykC, side 124-127.
Supplerende:
- "Det jeg sanser, husker jeg" Interview med neuroforsker Theresa Schilhab, Asterisk nr. 45 2009, ca. 3 normalsider
- Motivation og mestringsfornemmelse: PsykC, side 124-127 (pdf)
- Eksperimenter: PsykC, side 20-25 (pdf)
- Kritisk vurdering af psykologiske undersøgelser: PsykC, 34-36 (pdf)
- ”Vil du have 100 kr. for at spille fodbold?”: Undersøgelser i psykologi, side 81-84 (pdf)
- ”Multitasker du?”: Undersøgelser i psykologi, side 99-101 (pdf)
- Uddrag af artiklen: Nej, du er ikke afhængig af din telefon: Du har bare en dårlig vane, videnskab.dk (1 ns.)
- Uddrag af artiklen: Forfatter: Drop multitasking og dyrk unitasking – hver dag, Altinget (1,5 ns.)
- Uddrag af artiklen: TikTok bruger dopamin til at kapre din hjernes belønningssystem og gøre dig afhængig, Politiken (1 ns.)
PENSUM I ALT: 45 sider
VIGTIGE BEGREBER
Flerlagermodellen, de tre hukommelseslagre, frivillig vs. ufrivillig opmærksomhed, delt opmærksomhed (multitasking), automatiserede og kontrollerede processer, kognitive skemaer, Piaget: Akkommodation og assimilation, Vygotsky: den aktuelle udviklingszone, zonen for nærmeste udvikling, stilladsering, kognitive skemaer, rationalisering, Operant betingning, positiv/negativ forstærkning, Selvbestemmelsesteorien (motivation), indre motivation, ydre motivation (2 typer), de tre psykologiske behov, Self-efficacy, neuroner, synapser og spejlneuroner.
|