Holdet 2024 ps/2g3 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Herning Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Lene Outzen
Hold 2024 ps/2g3 (2g ps3)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1 Tænkning, læring og motivation
Titel 2 2 Menneskets udvikling: Hvem (bliv)er jeg?
Titel 3 3 Individet i gruppen: Hvordan påvirker andre mig?
Titel 4 4 Identitet & kultur, ung i en globaliseret verden
Titel 5 5 Feltarbejde og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1 Tænkning, læring og motivation

I dette forløb om tænkning, læring og motivation vil vi undersøge, hvordan menneskers tænkning (kognition) fungerer, og hvordan mennesker lærer, herunder hvordan vi motiveres til at lære. Foruden forskellig psykologisk teori (se listen nedenfor) introduceres I til psykologiske undersøgelser (empiri) og til grundlæggende begreber om, hvordan viden indsamles i psykologi (dvs. psykologisk metode). I forløbet skal I bl.a. træne at svare på vigtige psykologiske spørgsmål (dvs. psykologiske problemstillinger) fra forskellige synsvinkler (dvs. fra forskellige perspektiver).

Forløbet indeholder:
Kognition:
- Perception, herunder begreberne kognitive skemaer, assimilation, akkomodation (Piaget). Empiri: Bartletts eksperiment med indianerfortællinger og Brewer og Treymenns eksperiment med kontorinventar.

- Opmærksomhed, herunder begreberne selektiv opmærksomhed, indre og ydre faktorer, som regulerer opmærksomheden, delt opmærksomhed og kontrollere og autonome processer

- Multitasking, herunder empiri af  Meyer og Evans om evnen til og langsigtede konsekvenser af multitasking; Gloria Marks undersøgelser i både laboratorium og felt af kortsigtede konsekvener af afbrydelser; Ophir og Nass undersøgelse af, om man kan træne sig op til at kunne multitaske, og Poldracks undersøgelse af hvordan langtidshukommelsen påvirkes af multitasking.

- Hukommelsen: Vigtige begreber: flerlagermodellen, korttids- og langtidshukommelse, plasticitet, betydningen af at noget gentages og opleves som anvendeligt, eksplicit læring og abstrakt viden, implicit læring og konkret viden (sansning), spejlneuroner og læring gennem observation (at se)


Læring og motivation:
- Piaget: Læring, som opbygning af kognitive skemaer, vha. processerne adaption, akkomodation og assimilation

-Vygotsky: læring, som noget der foregår i samspil med andre: stilladsering, zonen for nærmeste udvikling (ZNU)

- Skinner: Operant betingning (dvs. læring gennem trial and success). Teorien siger, at adfærd, der belønnes, (forstærkes) læres. Begreberne: udslukning, positiv og negativ forstrækning, straf, formning og vedligeholdelse af adfærd,

- Albert Banduras teori om Self-efficacy, herunder hvordan vores kognitive skemaer for, hvad vi kan lykkes med, opbygges, og hvilken betydning self-efficacy har for læring.

- Carol Dweck: Mindset-teori om hvilken betydning både måden vi tænker om at lære på, og den ros, vi får, har for, hvad vi lærer.

- Robert Rosenthal teori om, hvordan lærerens forventninger påvirker elevers læring. Begreberne stereotyper, fordomme og diskrimination. Oak-school-eksperimentet.

- Ryan og Deci: Selvbestemmelsesteori (SDT) om, hvordan mennesker motiveres. Begreberne ydre kontrolleret, ydre autonom og indre motivation. Teorien siger, at hvis de tre behov for autonomi, kompetence og tilhørsforhold tilfredsstilles, så fremmes den ydre autonome og den indre motivation. Det er godt, fordi læringsudbyttet er størst ved autonom (ydre autonom og indre) motivation.

Kernestof læst i forløbet:
Socialpsykologi
o kommunikation … på digitale medier
o stereotyper, fordomme og diskrimination
Udviklingspsykologi
o menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur
Kognition og læring
o psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse
o perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2 Menneskets udvikling: Hvem (bliv)er jeg?

I forløbet ”Hvem (bliv)er jeg?” arbejdes der med forskellige tilgange til, hvordan mennesket udvikler sig. Der fokuseres på betydningen af den genetiske komponent beskrevet ved temperament, den første udvikling via tilknytning til de nærmeste omsorgspersoner. Forløbet fokuserer også på usund udvikling i form af omsorgssvigt, hvordan modstandskraft (resiliens) kan gøre det muligt for mennesket af klare sig på trods.

Forløbet indeholder:


Udvikling
Sterns forståelse for udvikling af selvet. Sterns lagdelte model belyses med central udvikling for ”det begyndende selv”, ”kerneselvet”, ”det subjektive selv”, ”det verbale selv” og ”det narrative selv”.

- Bowlby og Ainsworths beskrivelse af betydningen af tilknytning til en omsorgsperson. Fremmedsituationstesten til undersøgelse af børnene tilknytningsstil.
- Usund udvikling beskrives med de forskelle typer af omsorgssvigt; aktiv fysisk omsorgssvigt, passiv fysisk omsorgssvigt, aktiv psykisk omsorgssvigt og passiv fysisk omsorgssvigt. Rutters undersøgelse af adoptivbørn sammen med Kuai undersøgelsen anvendes som empiri til at sige noget om børns mulighed for at klare sig (resiliens) trods dårlige vilkår, risikofaktorer og sårbarhed. Resiliens beskrives ud fra Arne Poulsens definition af 3 typer af beskyttelsesfaktorer: individuelle beskyttelsesfaktorer, beskyttelsesfaktorer i familien og beskyttelsesfaktorer uden for familien.

Mønsterbrud: Hvilke forhold skal være til stede for at muliggøre og sandsynliggøre et brud i den sociale arv, såledeat et omsorgssvigtet barn ikke gentager sin families mønstre

Materiale

Kernestof læst i forløbet:
- Socialpsykologi
o stereotyper, fordomme og diskrimination (køn)
- Udviklingspsykologi
o menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur
o tilknytning, sårbarhed og resiliens
- Personlighed og identitet
o identitet og personlighed
o individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping (sårbarhed og resiliens)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3 Individet i gruppen: Hvordan påvirker andre mig?

I dette forløb om individet vil vi arbejde med, hvordan individet opfører sig i gruppen, og hvorfor individet i gruppen nogle gange handler i uoverensstemmelse med egne holdninger.
Desuden vil vi arbejde med, hvordan individet reagerer på krav eller modgang. Hvilke faktorer kan forklare, at nogle individer anskuer et krav som en udfordring, mens andre anskuer et krav som noget, der stresser individet.
Foruden psykologisk teori, som angives nedenfor, introduceres I til psykologiske undersøgelser (empiri) og til grundlæggende begreber om, hvordan viden indsamles i psykologi (dvs. psykologisk metode). I forløbet skal I bl.a. træne at svare på vigtige psykologiske spørgsmål (dvs. psykologiske problemstillinger) fra forskellige synsvinkler (dvs. fra forskellige perspektiver).

Forløbet indeholder:
Viden om gruppen
Evolutionspsykologi: definition af mennesket som afhængigt af flokken
Sheriff: Definition af gruppe, herunder ind- og udgrupper; og Intergruppekonflikt. Sherif står bag Robbers Cave eksperimentet. I sammenhæng med dette eksperiment ser I Jane Elliotts ”Class divided”, som viser samme dynamik, blot i en klasse.
Den sociale identitetsteori: Tajfel og Turner udfører en række minimalgruppeeksperimenter, som understøtter princippet om ind- og udgruppe. Man favoriserer indgruppe og diskriminerer udgruppen.
Bevidste og ubevidste fordomme: Undersøgelser viser, at der forekommer ubevidste fordomme, og at disse er mere skadelige end bevidste fordomme
Konformitet: På baggrund af eksperimenter har Asch påvist, at mennesket er konformt. Det er vigtigere for mennesket at ”passe ind i gruppen”/ ”ikke blive udstødt” end at stå ved egne holdninger.
Roller: Medlemmer af en gruppe har en rolle, og i den rolle kan man opleve inter- og intrarollekonflikt, samt kan man tale om komplementære roller, rolleforventninger, rolleoplevelse, rolleaccept-/distance, rolleudførelse. Roller kan være tilskrevne, opnåede, midlertidige.
Holdninger: Festinger udviklede teorien om holdninger (meninger). Holdninger består af tre komponenter; en affektiv, en kognitiv og en adfærdsmæssig komponent. Er der overensstemmelse, oplever vi kognitiv konsonans. Oplever vi uoverensstemmelse, er dr tale om kognitiv dissonans.
Grupper på de digitale medier: Vi undersøger, hvordan det forholder sig med gruppeteorierne på de digitale medier. Vi arbejder med begreberne gruppetænkning, gruppepolarisering, filterbobler og ekkokamre
Stress
Stressteori: Vi arbejder med Lazarus definition af stress, samt begreber som akut og kronisk stress, ydre faktorer, herunder livsforandringer og daglige gener, krav og stressorer. I præsenteres her også for Karaseks krav-kontrol-model.
Indre faktorer er måder, hvordan man håndterer/mestrer/coper med de stimuli, vi møder. Under de indre faktorer arbejder vi med :
-Henrik Høgh Olesens teori om forsigtig og risikovillig personlighedstype. Han taler om et optimalt stimulationsniveau.
- Seligmans attributionsteori, der angiver en hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig måde af reagere på hændelser. Han taler om en optimistisk og en pessimistisk forklaringsstil.
- Antonevskys teori om OAS: oplevelsen af sammenhæng. Ifølge denne giver Begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed et bedre udgangspunkt til at modvirke stress – gøre individet mere resilient.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4 Identitet & kultur, ung i en globaliseret verden

I dette forløb vil vi fokusere på begrebet identitet - hvad man forstår ved identitet, og hvordan identiteten dannes. Vi skal også undersøge, hvordan vores identitet og identitsdannelse bliver påvirket af den omgivende kultur, den tidsperiode, den familiebaggrund vi vokser op i, og her kommer vi især til at fokusere på identitetsdannelse i det senmoderne, multikulturelle samfund. Vi kommer til at arbejde med forskellige måder at definere identitet på, forskellige måder at opfatte identitetsdannelse på - er det et ungdomsfænomen, et livslangt projekt, noget stabilt eller noget omskifteligt, er det noget individet selv former eller noget, der formes af den omgivende kultur?
I forlængelse af identitetstemaet undersøger vi, hvilke særlige udfordringer der er forbundet med at skabe en identitet, når man har rødder i to forskellige kulturer. Her skal vi arbejde med teorier og undersøgelser angående kulturmøder og kulturkonflikter.

Forløbet indeholder:

Identitet og identitetsdannelse:
Eriksons begreber: personlig/social identitet, identitetskrise, identitetsforvirring, positiv og negativ identitet, Bourdieus begreb habitus og de tre kapitaler, Thomas Ziehes karakteristik af den kulturelle frisættelser og reaktionerne herpå: subjektivisering, ontologisering og potensering, Gergens opfattelse af identiteten som det multiple selv og Giddens opfattelse af identiteten som et refleksivt projekt.


Ung i flere kulturer:
Her skal vi arbejde med begreber som etnocentrisme vs. kulturrelativisme, minoritet/majoritet, assimilation, integration, segregation, stereotyper og fordomme, Allports kontaktteori, Ishiyamas model over kulturkonflikter, kollektive/individualistiske kulturer.


Kernestof læst i forløbet:
Socialpsykologi:
- social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
- kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier
- stereotyper, fordomme og diskrimination
Udviklingspsykologi:
- menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur
Kognition og indlæring:
- perception og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen
Personlighed og identitet:
- identitet og personlighed

Vi har haft besøg af Dan Lind fra psykiatrisk samarbejde Herning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer