Holdet 2024 sa/v - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Herning Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Mathias Tøttrup Thygesen
Hold 2024 sa/v (1v sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Det gode liv
Titel 2 Ungdomsliv
Titel 3 Økonomi og velfærdsstat
Titel 4 Blokke eller ej

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Det gode liv

FORLØBSBESKRIVELSE:
Forløbet introducerer eleverne for samfundsfag i gymnasiet gennem et overordnet tema, som kaldes ”Det gode liv”. Der arbejdes indenfor både sociologi, økonomi og politik, ligesom eleverne igennem deres eget projektarbejde stifter bekendtskab med kvalitativ og kvantitativ metode. Eleverne skal i det ene projekt bl.a. ud og lave deres egne små observationsstudier og interviews og efterfølgende bearbejde data. I det andet projekt skal eleverne som afslutningen på forløbet samle de centrale tråde fra hele forløbet og stifte deres eget parti. Eleverne vil desuden undervejs få besøg af Niels Ploug, som vil holde et oplæg for dem om social ulighed i Danmark.

FAGLIGE MÅL:
De faglige mål, som der er undervist efter, er følgende:  
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
• undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
• formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

KERNESTOF:
Sociologi:
- sociale og kulturelle forskelle (Luk samfundet op side 89-107)

Politik:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier (Luk samfundet op, side 108-115, 118-123)

Økonomi:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund, (Luk samfundet op, side 177-184, 205-208)

Metode
- kvantitativ og kvalitativ metode (Luk samfundet op, side 26-27, 32, 33)

Grundbogen der er anvendt er: Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Luk samfundet op, 3.udgave.

ARBEJDSFORMER:
I det samlede forløb gennemføres mindst et mindre projektarbejde, hvor en faglig problemstilling skal behandles med brug af metoder og begreber fra faget.

BEGREBSOVERSIGT:
Sociologi:
Social differentiering, livsformer, livsstile, Minervamodellen, segmentering, Habitusbegrebet, kapitalformer, felt, økonomisk kapital, kulturel kapital, social kapital, levevilkår,  social stratificering, social mobilitet, generationsmobilitet, karrieremobilitet, social arv, positiv social arv, negativ social arv, mønsterbryder, relativ fattigdom, absolut fattigdom, socialt udsatte, social eksklusion, selvforstærkende devalueringsproces, sociale marginalisering.

Politik:
Politisk ideologi, menneskesyn, samfundsopfattelse, synes på statens rolle, klassiske liberalisme, minimalstat, mekanisk samfundsopfattelse, kapitalisme, konservatisme, organisk samfundsopfattelse, socialisme, marxisme, kommunisme, socialdemokratisme, fordelingspolitik, værdipolitik, venstreorienteret, højreorienteret, rød blok, blå blok, issue-voting, Downs model, Molins model.

Økonomi:
Marked, stat, civilsamfund, markedsmekanismen, udbud, efterspørgsel, markedsøkonomi, planøkonomi, blandingsøkonomi, den universelle (socialdemokratiske) velfærdsmodel, den residuale (liberale) velfærdsmodel, den korporative (konservative velfærdsmodel), subsidiaritetsprincippet.
Indhold
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Ungdomsliv

Forløbet tematiserer unges muligheder og udfordringer med at skabe sig en identitet i det senmoderne samfund. Gennem forløbet har vi arbejdet med 1) hvilke vilkår unge har i identitetsdannelsen, 2) hvordan socialiseringen er med til at forme os og 3) hvordan identitetsdannelse foregår via sociale medier. I forlængelse heraf har vi set nærmere på de udfordringer, som unge med en flerkulturel baggrund har i deres identitetsdannelse. Et tilbagevendende spørgsmål i forløbet er om unge reelt er frie i identitetsdannelsen eller ”fanget” af bestemte idealer om, hvordan man bør være.

FAGLIGE MÅL:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

KERNESTOF: Sociologi
- Identitetsdannelse og socialisering
- Kulturelle forskelle

Grundbogen der er anvendt er: Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Luk samfundet op, 3.udgave:
- Identitetsniveauer: Side 39-43
- Kulturelle forskelle: Side 45-53
- Goffman: Side 53-60
- Ziehe: Side 74-77

Supplerende stof:
- Socialisering: Side 130-133 i ”Temaer til samfundsfag C-niveau” af Kaj Pinholt Jespersen (pdf)
- Honneths anerkendelsesteori: Side 146-147 i ”Temaer til samfundsfag C-niveau” af Kaj Pinholt Jespersen (pdf)
- Giddens: Side 90 – 93 i bogen ”Vores samfund” af Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen (pdf)
- Udsendelse: FOMO | Se online her | DRTV (29 minutter = 4 sider)
- Stik mig smuk: Sæson 1 – Instaface | Se online her | DRTV (28 minutter = 4 sider)
- Præstationssamfund og perfekthedskultur:  Side 101-103 ”Vores samfund” af Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen (pdf)

Pensum i alt: 47 sider

BEGREBER:
- Socialisering (primær og sekundær), dobbeltsocialisering, normer og sanktioner.
- Identitetsniveauer: Jeg-identitet, personlig identitet, social identitet, kollektiv identitet.
- Honneths anerkendelsesteori: Kærlighedsanerkendelse, retlig anerkendelse, solidarisk anerkendelse.
- Giddens om det senmoderne samfund: 1) adskillelse af tid og rum, 2) udlejring af sociale relationer, 3) Aftraditionalisering, 4) individualisering, 5) Øget refleksivitet og 6) Ontologisk sikkerhed.
- Ziehe om det senmoderne samfund: Kulturel frisættelse, formbarhed, subjektivisering, ontologisering og potensering.
- Goffmans teori ift. identitetsdannelse på sociale medier: Face, setting, frontstage, backstage, branding, image.
- Kulturelle forskelle: Jeg-kultur, vi-kultur, de tre identitetsvalg, pluralistisk integration, assimilation og segregation.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Økonomi og velfærdsstat

Forløbet tematiserer den aktuelle situation i dansk økonomi og de finansielle udfordringer, som den danske velfærdsstat står overfor. Undervisningen følger en deduktiv tilgang, hvor eleverne bruger viden om de økonomiske mål til at vurdere, hvilken konjunktur økonomien befinder sig i og hvilken økonomisk politik, der bør føres (finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik). Der vil i høj grad være fokus på den kvantitative tilgang til økonomi, herunder aflæsning af statistikker og vurderinger af situationen i dansk økonomi. I forlængelse heraf bevæger forløbet sig ind på velfærdsstatens udfordringer, mulige løsninger herpå og sidst hvordan disse pres (i en vis udstrækning) har fået velfærdsstaten til at blive til en konkurrencestat.

FAGLIGE MÅL (fra læreplanen):
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere
faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

KERNESTOF:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund (side 205-207, 214-217)
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter (Side 184-198)

Grundbog: Luk Samfundet Op! 3.udgave.

Supplerende:
- Velfærdsstatens udfordringer: side 60 - 65 fra bogen "Vores Samfund" af Peter Brøndum, Marie Berg Carlsen, Columbus.
- https://www.dr.dk/nyheder/politik/psykisk-saarbare-unge-mister-op-mod-4000-kroner-om-maaneden-med-ny (2 ns.)
- https://nyheder.tv2.dk/business/2023-07-04-se-listen-disse-uddannelser-faar-dig-hurtigst-i-job-0 (1 ns.)
- https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/nye-tal-tusindvis-af-danskere-vil-stoppe-foer-pensionsalderen-for-egen-regning (1 ns.)
- Udklip: Debatten: Sæson 2023 – Skal vi arbejde mere? | DRTV (2 ns.)
- Diverse økonomiske nøgletal og diagrammer fra DØRS, DST og Nationalbanken.

Pensum i alt: 33 sider

CENTRALE BEGREBER:
- De seks økonomiske mål
- De fire konjunktursvingninger
- Det økonomiske kredsløb
- Finanspolitik (ekspansiv og kontraktiv)
- Pengepolitik (ekspansiv og kontraktiv)
- Strukturpolitik (stramningsstrategi, opkvalificeringsstrategi)
- Velfærdsmodel (liberal, universel og korporativ)
- Velfærdsstatens udfordringer: 1) Demografisk udfordring, 2) Faldende arbejdsudbud, 3) Øgede forsvarsudgifter og 4) Individualiserings- og forventningspres.
- Nedskæringsstrategier
- Udvidelsesstrategier
- Konkurrencestat
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Blokke eller ej

Forløbet "Blokke eller ej" tematiserer den politiske virkelighed efter folketingsvalget i 2022, herunder dannelsen af en regeringen over midten af dansk politik. Fokus har her været på, hvordan det danske demokrati og det politiske spil mellem partierne fungerer. Eleverne har her skulle anvende deres viden om ideologier, partier, partiadfærd og vælgertyper til forklare aktuelle udviklinger i dansk politik. Undervisningen i forløbet følger såvel induktive som deduktive principper.

FAGLIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

KERNESTOF: Politik
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier (110-115, 136-137)
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng (138-139, 142-145)
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene (147-154 + 13 + 17)

Grundbog: Luk Samfundet Op! 3.udgave

Supplerende materiale:
- Uddrag fra bogen "Vores Samfund" af Peter Brøndum, Marie Berg Carlsen: Side 120-124, 127-131, 133-134, 142-143.
- Artikel: "Midten af dansk politik er et sort hul" af Kasper Fast | Berlingske | 13. oktober 2024 (2 ns.)
- https://nyheder.tv2.dk/politik/2025-02-14-sf-klar-med-ny-krigsskat-kan-ramme-paedagogen-og-sygeplejersken (1 ns.)
- https://nyheder.tv2.dk/politik/2025-02-26-mette-f-vil-have-et-mere-retfaerdigt-system-men-nu-haeves-pensionsalderen-snart-igen (1 ns)
- https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-01-22-nye-barselsregler-rammer-boern-skaevt-paedagoger-ser-triste-konsekvenser (2 ns.)
- Diverse diagrammer og meningsmålinger fra websider

Pensum i alt: 43 sider

CENTRALE BEGREBER:
- Direkte og repræsentativt demokrati
- Parlamentarisme (positiv vs. negativ)
- Regeringstyper (mindretals vs. flertalsregering)
- Deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati
- Den parlamentariske styringskæde
- Liberalisme
- Socialisme
- Konservatisme
- Kernevælger, marginalvælger og issuevælger
- Fordelingspolitik (højre vs. venstre)
- Værdipolitik (højre vs. venstre)
- Rød blok, blå blok og midterpartier
- Klassepartier --> Catch all-partier
- Downs model
- Strøms model
- Lovgivningsprocessens fire faser
- EU, forordning og direktiv
- Ligestilling
- Statsborger, medborger og modborger (rettigheder og pligter)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer