Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Herning Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Kemi C
|
|
Lærer(e)
|
Poul Gerhard Harbjerg Pedersen
|
|
Hold
|
2025 ke/2t (2t ke)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Grundstoffer
Vi gennemgår teorien omkring atomernes opbygning og sammenhængen mellem dette og opbygningen af det periodiske system.
Vi gennemgår teorien omkring atomernes opbygning og sammenhængen mellem dette og opbygningen af det periodiske system.
Mål:
Kendskab og forståelse for:
Atomers navngivning og symboler
Grundstofmolekyler og kemiske forbindelser
Opskrivning og afstemning af kemiske reaktioner
Atommodeller, nukleoner og elektroner, isotoper
Periodiske systems opbygning
Atomernes elektronsystem
Sikkerhed i laboratoriet
Kernestof
- kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
- grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
Arbejdsformer
Teoretisk gennemgang, opgaveløsning, databehandling, modellering, demonstrationsforsøg og laboratorie eksperimenter
BasiskemiC s. 7 - 28
Øvelse 1 Små reagensglasforsøg
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Ioner og ionforbindelser
Et forløb med fokus på opbygning af ionforbindelser.
Mål:
- opskrive formler og navne for simple og sammensatte ioner.
- opskrive formler og navne for ionforbindelser.
- forklare begrebet krystalvand.
- forklare den rummelige opbygning af en saltkrystal
-Forståelse for ioner og ionforbindelsers opløselighed i vand herunder begrebet let og tungtopløselig
- opskrive et reaktionsskema med stofformler og et ionreaktionsskema for en fældningsreaktion.
- Lære om mærkningen af farlige kemikalier og affaldshåndtering.
Kernestof
- simple uorganiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer
- salte i hverdagen
Arbejdsformer
Teori, opgaveregning, modellering, video på internettet, demonstrationsforsøg, eksperimentelt i laboratoriet. Fremlæggelser. Arbejder i par og i grupper. Kemispil.
Læst stof:
Basiskemi C s. 30-51
Eksperimentelt:
Øvelse 2 Demonstrationsforsøg med opløselighed af kalumnitrat.
Øvelse 3 Fældningsreaktioner (Journal)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Øvelse 2 Demonstrationsforsøg med opl kaliumnitrat
|
22-09-2025
|
|
Øvelse 3 Fældningsreaktioner
|
30-09-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Molekyler
Mål
Molekylers opbygning og navngivning
Kovalent binding (elektronparbinding), enkelt, dobbelt, triple
Molekylmodeller, prikformler, strukturformel (stregformler), kugle-stav modeller, kalotmodeller.
Elektronskyer, ædelgasstruktur, elektroner i par og rumlig struktur af molekyler, tetraeder.
Molekyler og tilstandformel, smelte- og kogepunkt
Elektronegativitet
Polære og upolære bindinger og molekyler.
Hydrofile og hydrofobe grupper - større molekylers polaritet
Opløselighed / blandbarhed
Kernestof
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
- kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
- simple organiske og uorganiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
-
Arbejdsformer
Teori, skriftlig opgaveregning, modellering med molekylbyggesæt, demonstrationsforsøg, eksperimenter i laboratoriet
Læsestof i Basiskemi C side 52-77
Eksperimentelt: Øvelse 4 Blandbarhed af kemiske stoffer
Molekylbyggesæt
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Øvelse 4 Stoffers blandbarhed
|
03-11-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Mængdeberegninger
Mængdeberegninger.
Densitet. Formelmasse / molekylmasse.
Stofmængde, symbol og enhed, Avogadros tal
Molare masse (molarmasse)
Mængdeberegninger på kemiske reaktioner
Ækvivalente mængder
Begrænsende faktor / overskud og underskud af stoffer
Beregningsskema
Mængdeberegninger på kemiske reaktioner med gasser med anvendelse af idealgasloven.
Den absolutte temperaturskala Kelvin.
Der inddrages eksempler fra dagligdagen eks bagning, miljøet, forbrændinger, industrien mm
Der inddrages eksempler fra dagligdagen eks bagning, miljøet, forbrændinger, industrien mm
Kernestof
- stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
- simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, titrering og vejeanalyse
Arbejdsformer:
Mundtlig teori, opgaveregning, søge på internettet, demonstrationsforsøg, eksperimenter i laboratoriet. Arbejde i grupper og par. Fremlæggelser.
Øvelse 5 Natron og mængdeberegning
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Øvelse 5 Natron
|
23-11-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Blandinger
Mål
Homogene og heterogene blandinger. Densitet.
Koncentrationer i procent, ppm og ppb
Koncentrationer i masse%, volumen%
Symboler og enheder
Stofmængdekoncentration symboler og enheder
Beregning på stofmængdekoncentrationer.
Fremstilling af opløsninger ved beregning og afvejning. Og ved fremstilling af fortyndinger.
Formelle og aktuelle stofmængdekoncentration.
Mættet opløsning.
Titreranalyse
Eksempler fra dagligdagen
Beregninger og målinger på opløsninger vi omgiver os med i hverdagen.
Kernestof
- simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder titrering og vejeanalyse
- kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
- stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
Øvelse 6b Fremstilling af opløsninger
Øvelse 6a Titreringsanalyse på saltindholdet i havvand
Beregninger og målinger på opløsninger vi omgiver os med i hverdagen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
6b Fremstilling af opløsninger
|
05-01-2026
|
|
Øvelse 6a Saltindholdet i havvand
|
05-01-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Organisk kemi Carbonhydrider mm
Organisk kemi.
Mål: Indenfor organisk kemi skal eleverne kunne forklare alkanernes opbygning, navngivning af hovedkæder og simple sidegrupper, samt tegning af strukturformler.
Mål: Kendskab til mange alkaner fra hverdagen. Forståelse og afstemning af forbrændingreaktioner og reaktionen substitution
Mål: Eleverne skal kunne forklare alkeners opbygning og navngivning. Fremstilling og egenskaber. Additionsreaktionen
Mål: Kendskab til cycloalkaner og cycloalkener
Mål: Kendskab til alkoholer og simple organiske syrer og lidt om sikkerhed i arbejdet med organiske stoffer
Organisk kemi.
Mål: Indenfor organisk kemi skal eleverne kunne forklare alkanernes opbygning, navngivning af hovedkæder og simple sidegrupper, samt tegning af strukturformler.
Mål: Kendskab til mange alkaner fra hverdagen. Forståelse og afstemning af forbrændingreaktioner og reaktionen substitution
Mål: Eleverne skal kunne forklare alkeners opbygning og navngivning. Fremstilling og egenskaber. Additionsreaktionen
Mål: Kendskab til cycloalkaner og cycloalkener
Mål: Kendskab til alkoholer og simple organiske syrer og lidt om sikkerhed i arbejdet med organiske stoffer
Kernestof
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
- simple organiske og uorganiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- simple kvalitative eksperimentelle metoder, herunder separation, titrering og vejeanalyse
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
Undervisning. Teoretisk gennemgang ved tavlen og power points. Demonstrationsforsøg ved kateteret, videoer af kemiske eksperimenter, forsøg i laboratoriet. Arbejde med skriftlige opgaver. Forskellige kemiske spil. Molekyle byggesæt. Tegneprogrammer. Matematiske programmer til beregning. Arbejde enkeltvis, i makkerpar og i grupper. Fremlæggelser. Skriftlige prøver uden bøger og elektronisk udstyr eller prøver kun med lærebogen.
Litteratur
Basiskemi C sise 117-141 og 144-151
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Øvelse 7 og øvelse 8
|
22-02-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Syrer og baser
Mål:
- at forstå, hvad en syre og en base er samt en syre-base reaktion
- Kunne forstå og forklare om syrer og baser, syrer og basers styrke og vands autohydronolyse
- Forstå pH-begrebet. Beregne pH ud fra oxonium-ion koncentrationen og omvendt. Beregne pH i stærke syrer ud fra syrens koncentration.
- Praktisk brug af pH-meter. Titrering på en stærk syre og beregning af koncentrationen af HCl i mavesaft.
- Alle forstår, hvordan man tegner en titreringskurve, forstår omslagspunktet både ved kolorimetrisk og potentiometrisk titrering. Kendskab til pH i dagligvarer.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Øvelse 10 Måling af pH i flydende fødevarer mm
|
10-04-2026
|
|
Øvelse 9 Titrering af mavesaft
|
10-04-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Redoxkemi
Mål
- at forklare, hvad der sker ved en oxidation og en reduktion, kunne forklare spændingsrækken, beregne oxidationstal og afstemme simple redoxreaktioner mellem metaller og metal og syre.
- eksperimentel erfaring med redoxprocesser
- bestemme oxidationstal i kemiske forbindelser
- kende eksempler på redoxreaktioner i hverdagen
Kernestof
- simple redoxreaktioner
Arbejdsformer
Teori, opgaver skriftligt, demonstrationsforsøg og eleveksperimenter.
Læsestof
Basiskemi C side 173-181
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/221/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70307009476",
"T": "/lectio/221/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70307009476",
"H": "/lectio/221/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70307009476"
}