Holdet 2g de (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Herning Gymnasium
Fag og niveau Design C
Lærer(e) Karin Meyer Refsgaard
Hold 2025 de/2g (2g de)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til design og arkitektur
Titel 2 Unges brug af cykelhjelm PRODUKTDESIGN
Titel 3 Nudging kampagne - unges brug af cykelhjelm
Titel 4 PF, præsentation og analysetræning
Titel 5 Tiny House (arkitektur)
Titel 6 Eksamensklar

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til design og arkitektur

BESKRIVELSE:
Hovedvægten i dette første forløb bliver at lære faget at kende og at opnå kendskab til, hvordan man arbejder i (og med) proces. I skal lære at beskrive, udfordre, fastholde og udvikle den proces I gennemgår, når I arbejder med fagets 3 genstandsfelter (kommunikationsdesign / produktdesign / arkitektur). I alle tre genstandsfelter arbejder vi med de grundlæggende designparametre FORM, FUNKTION og KOMMUNIKATION i både analyse og proces. I skal lære at identificere et design/arkitekturproblem og I skal stifte bekendtskab med de mest basale visualiseringsmetoder (herunder skitsering i forskellige faser af designprocessen, rumlige modeller, moodboards osv.).
I skal lære at analysere eksisterende designs og at arbejde med innovative og reflekterede designprocesser indenfor for alle fagets genstandsfelter:
- ARKITEKTUR: Her arbejder vi med modsætningspar og får materialekendskab samt forståelse for det fysiske rum, skala og lys.
- KOMMUNIKATIONSDESIGN: Her kigger vi på typografier og typografiers signalværdi. Derudover fokuserer vi på farve og kompositionsprincipper. I arbejder med skitser over tre trin: initialer til monogram.
- PRODUKTDESIGN: Vi snuser til, hvordan man kan arbejde med produktdesign. I denne øvelse kigger vi på det modsatte af godt design, idet I skal brainstorme (negativ brainstorm) og lave skitser (både 2D og 3D) til et umuligt produkt (enten en kost / kop / kande/ gummistøvle / fluesmækker / stol, udvalgt tilfældigt ud fra et terningekast).  
. Procesforståelse: idégenerering, skitser og samarbejde.

Som procesmodel bliver 6C-modellen introduceret. 6C-modellen inddrages løbende gennem skoleåret.  
Læringsrummet er legende, undersøgende, eksperimenterende og åbent. Formålet er at opøve et trygt rum hvor erfaring og fejl og aktiv kommunikation bedrager positivt til processen.

Forløbet giver en grundlæggende indføring i:
- Designtænkning og den iterative arbejdsproces
- Introduktion til de tre kernestofområder (forskelle og ligheder)
- Opstart af OneNote-portfolio og den fysiske skitsebog
- Forskellige typer skitsering og visualisering og deres formål
- kommunikation om og ved hjælp af design (skriftligt / mundtligt / visuelt)
- Introduktion til designanalyse og bevidsthed på visuelle virkemidler samt fokus på designparametre i analysen
- afsluttende opsummering i præsentations-PF (træning af visuel og sammenhængende formidling)

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Unges brug af cykelhjelm PRODUKTDESIGN

BESKRIVELSE:

Del 1 af vores fokus på unges brug af cykelhjelm fokuseret på kernestofområdet, produktdesign. Problemstillingen er: hvorfor bruger mange unge ikke cykelhjelm – og hvad kan få dem til at ændre den adfærd i trafikken? Statistikken siger, at 89 procent af de 6-9-årige børn bruger cykelhjelm, og 69 procent af de 10-12-årige bruger hjelm. Men når børnene bliver 12-16 år, falder tallet til 35 procent (kilde: dr.dk). Der er mange forskellige grunde til, at teenagere stopper med at bruge cykelhjelm.
I denne del af forløbet skal eleverne arbejder med at forstå problemstillingen, indsamle og forstå allerede eksisterende materiale. Her skal de bl.a. interviewe målgruppen, researche og analysere eksisterende cykelhjelmsdesign og sociale trends, forstå eksisterende data / statistikker og samarbejde med Herning Kommunes afdeling for Vej og trafik, som er vores eksterne samarbejdspartner. Eleverne arbejder i grupper og har et sideløbende fokus på designprocessens forskellige faser samt forskellige skitseringsformer. Der skal arbejdes med interviews, field research, image boards, statistisk materiale, 2D skitser og 1:1 prototyper.
Undervejs i processen laves nedslag i stil- og modehistorien for at finde inspiration til designs, som vil kunne appellere til målgruppen (unge i alderen 16-25 år). Stilperioderne er nedslag i det 20. århundrede: art noveau, art deco, pop art og postmodernisme (Memphis group). Modehistoriske nedslag følger stilperioderne, men nuanceres yderligere i slutningen af det 20. årh:  1960erne: Swinging London 1960-70erne: hippie-mode,  1970-80erne: punk-kulturen og1980ernes yuppie-mode.  
Målet er at give et forslag til et produktdesign, som vil være attraktivt for målgruppen. Dette skal præsenteres (sammen med et nudging-produkt i del 2) til kommunens medarbejdere ved et afsluttende pitch / evaluering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Nudging kampagne - unges brug af cykelhjelm

Som forlængelse af produktdesign-forløbet, har eleverne, i grupper, fortsat arbejdet med unges brug af cykelhjelm. I dette forløb at de skulle lave en nudging-kampagne (kommunikationsdesign), hvor de ud fra deres allerede indsamlede research (Collect i 6c-modellen) har arbejdet videre med at nudge målgruppen til at bruge cykelhjelm. Her skal de altså arbejde med at ændre adfærd gennem kommunikation.
Grupperne må selv vælge, om de laver en plakat eller materiale (video / memes) til SoMe som produkt.
Nudging-teknikken er præsenteret gennem PPT (bygget op om bl.a. om bogen ”Valdemar elsker broccoli” af Annemette Staal).  

Relevante fagbegreber: 6C-modellen, Iterativt proces, research, kommunikation / samarbejde, skitsering, samarbejde med kunden (Rasmus og Hanne fra Kommunen), modtager, relevante designparametre (form / funktion / kommunikation).  

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 PF, præsentation og analysetræning

BESKRIVELSE:

I dette forløb har eleverne trænet analyse og formidling af professionelle og egne designs.
Der har været særligt fokus præsentationens strukturering  og præsentationens kvalitet i kommunikativ henseende.
Eleverne har desuden evalueret egne porfolier og øvet tematiske koblinger, som træning til afslutningen af årets undervisning i eksamenspræsentationen.

Faglige mål i fokus:
- at formidle designprocesser, designløsninger og designanalyser visuelt og mundtligt
- beskrive formålet med visualiseringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Tiny House (arkitektur)

BESKRIVELSE:

Vi besøgte Den Skandinaviske Designhøjskole i Randers i efteråret og fik en workshop der, som gav eleverne en appetizer på kernestofområdet, arkitektur.

Forløbet om Tiny Houses har ligget i foråret. Formålet med forløbet er, at eleverne arbejder med det arkitektoniske rum og optimering.
Der er udlevet teoritekst med punktnedslag i arkitekturhistorien gennem eksempler på forskellige pladsoptimerende boligtyper. Der er fokus på designprocessens elementer: visualiserings- og researchmetoder samt relevante designparametre, der supplerer og nuancerer fagets overordnede parametre (form, funktion og kommunikation). Disse relevante designparametre er bl.a. økologi, bæredygtighed, materialer og målgrupper. I forløbet har eleverne særligt arbejdet med grundlaget for den minimalistiske livsstil og Tiny House-bevægelsen med særlig fokus på parametrene: Økologi, økonomi og socialfilosofi. Eleverne har arbejdet i grupper efter eget valg (solo, par eller tremandsgrupper).

Eleverne har udviklet egne designforlag til Tiny Houses ud fra følgende brief:
I skal udarbejde plantegning og en 3D-model til et lille hus, som opfylder nogle af kravene i Tiny House-bevægelsen (størrelse, fuldtidsbeboelse, målgruppe og bæredygtighed).
Både form og funktion skal indgå som centrale parametre i overvejelserne, men I kan vælge at prioritere det ene parameter frem for det andet:
• Funktion (anvendelse) – byg indefra med bygherrens behov som udgangspunkt
• Form (form, rum og grundplan) – byg udefra med krav til stil og æstetisk udtryk som udgangspunkt
Andre designparametre som også kan indgå i jeres overvejelser: materialer, dekoration og farver, samspil med omgivelserne, kommunikation, økonomi (se specifikke krav til de forskellige grupper nedenfor).
Tegninger og model skal laves i fast målestoksforhold (fx 1:25), og pladsbesparende indretningsforslag til fuldtidsbeboelse skal indgå. Grundplan skal være mellem 25 – 37 m2. Højde: 4 m (ydre mål).
Placering: vælg 1 af 3 mulige placeringer til huset: naturgrund, landsby eller by. Valg af placering hænger tæt sammen med bygherrens krav og værdier i relation til Tiny House.
I designprocessen skal I bevæge jer rundt i en iterativ proces i de fire rum i 6C-modellen. I skal læse om teori i grundbogen. I skal researche på små huse, idé-generering, skitsering, detaljering, rentegning og udarbejdelse af 3D model, evt. i SketchUp eller lignende digitalt program. Forslag til 3D-skitser med LEGO, ler eller karton osv., hvor fokus ligger på form.
Husk at dokumentere procesarbejdet nøje og lav mange tegnede skitser (både 2D men også gerne 3D) til funktion.
3. I fremlæggelsen af projektet skal der relateres til Tiny House-bevægelsens kendetegn og værdier, målgruppe/bygherre, bæredygtighed.
4. Hvis I fx i researchfasen har analyseret et professionelt værk, kan I perspektivere til dette.

FAGLIGE MÅL:
- analysere og diskutere design og arkitektur som proces og som resultat
- sammenholde design- og arkitektureksempler fra forskellige perioder
- sætte ord på kropslige erfaringer med design og arkitektur
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

I en designproces skal eleverne kunne:
- identificere et designproblem og gennemføre en designproces
- generere arkitekturidéer
- kombinere resultaterne af idégenerering og nogle undersøgelser i et konkret designprojekt
- foretage, dokumentere og begrunde valg i en designproces
- arbejde iterativt
- formidle deres designprocesser, designløsninger og designanalyser visuelt og mundtligt
- beskrive formålet med deres visualiseringer.

KERNESTOF:
Genstandsfelt: arkitektur

Designparametre:
- Primært form og funktion
- andre designparametre: kommunikation, økologi/bæredygtighed, materialer, målgruppe, økonomi, socialfilosofi

Designteori:
- punktnedslag i design- og arkitekturhistorien primært med fokus på tiden fra slut 1800 til i dag (shotgun houses til moderne tiny houses)
- designprocessens elementer på et beskrivende niveau

Visualiseringsmetoder på elementært niveau:
- skitsering i forskellige faser af en designproces: idégenerende -, undersøgende og kommunikerende skitser
- mindst en af følgende former: tegninger, moodboards, persona, fotos, 3d-computermodellering
- målfaste tegninger (grundplan) og målfast rumlige model i målestok
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Eksamensklar

BESKRIVELSE:
Som afslutning på undervisningsåret skal eleverne arbejde med nogle opsummerende, afsluttende refleksions- og analyseøvelser fordelt på de tre genstandsfelter arkitektur, produktdesign og kommunikationsdesign. Eleverne udvælger selv relevante professionelle værker. Gennem resten af forløbet skal eleverne arbejde med at forberede individuelle eksamenspræsentationer portfolioen, som skal fungere som eksamensgrundlag ved en evt. mundtlig eksamen. Gennem præsentationen viser eleverne opfyldelse af fagets faglige mål ud fra selvvalgte emnevalg. Detaljerne for kravene til en eksamenspræsentation ses i materialet udleveret i Lectio.

I en designproces skal eleverne kunne:
- identificere et designproblem og gennemføre en designproces
- generere design- og arkitektur-idéer
- undersøge et designproblem og designløsninger ud fra forskellige parametre og ved hjælp af forskellige metoder som nævnt i kernestoffet
- kombinere resultaterne af idégenerering og nogle undersøgelser i et konkret designprojekt
- foretage, dokumentere og begrunde valg i en designproces
- detaljere nogle få aspekter af et designprojekt eller et element af et designprojekt
- arbejde iterativt
- formidle deres designprocesser, designløsninger og designanalyser visuelt og mundtligt
- være i stand til at bevæge sig mellem praksis og teori, det abstrakte og det konkrete, mellem helhed og detaljer, samt mellem det kendte og det endnu ukendte.
- beskrive formålet med deres visualiseringer.

Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på:
- præsentationens strukturering
- præsentationens kvalitet i kommunikativt henseende.

FAGLIGE MÅL:
- analysere og diskutere design og arkitektur som proces og som resultat
- sammenholde design- og arkitektureksempler fra forskellige perioder
- sætte ord på kropslige erfaringer med design og arkitektur
- se sammenhænge mellem forskellige dele af genstandsfelterne
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer