Holdet 2025 sa/u - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Herning Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Nikolaj Jørgensen Dalager
Hold 2025 sa/u (1u sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Grundforløb: Ulighed i Danmark
Titel 2 Forløb 2 Politik, demokrati og medier
Titel 3 Forløb 3 Økonomi, klima og velfærd
Titel 4 Forløb 4 Ung i det senmoderne samfund

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Grundforløb: Ulighed i Danmark

Forløbet har delvist haft som formål at introducere til samfundsfag. Indholdsmæssigt har der været fokus på at undersøge (årsagerne til) ulighed inden for klasser og køn, undersøge betydningen af velfærdsstaten for ulighed, diskutere ideologiernes syn på ulighed samt at undersøge og diskutere udfordringer og løsninger for velfærdsstaten.
Som en del af forløbet har eleverne været i byen for at lave en lille feltundersøgelse af sociale klasser.

Centrale begreber:
- Absolut og relativ fattigdom
- Lighedsformer: Formel lighed, chancelighed og resultatlighed
- Klassesamfundet: De fem sociale klasser
- Funktionalismen
- Bourdieu, herunder felt, kapitaler og habitus
-Social mobilitet, social arv, mønsterbryder
- Løngab, reproduktivt vs. produktivt arbejde, kønsroller, glasloftet
- Velfærdsstaten
- Maslows behovspyramide
- Stat, marked, civilsamfund
- De tre velfærdsmodeller
- Velfærdsstatens (fire) udfordringer
- Løsninger på velfærdsstatens udfordringer
- Socialisme, liberalisme og konservatisme
- Kvantitativ og kvalitativ metode

Kernestof: Vores samfund: 11-44, 48-56, 58-69

Diverse supplerende materiale, herunder
- Podcast med Glenn Bech:  https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2023/klassen-forfoelger-dig-11802350025
- 1.afsnit af dokumentaren ”mandefald” på dr.dk: https://www.dr.dk/drtv/se/mandefald_-naar-maend-er-alene_164406
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2 Politik, demokrati og medier

Formålet med dette undervisningsforløb er at øge elevernes indsigt i en række forhold som knytter sig til fagområdet politik. I løbet af forløbet vil eleverne arbejde med forskellige politiske styreformer (demokrati, autokrati, teokrati), hvordan det demokratiske politiske system fungerer herunder hvordan den politiske beslutningsproces er og et kort arbejde med partierne i arbejdet med det politiske kompas og således i forhold til fordelings- og værdipolitik. Eleverne vil arbejde med hvordan de som medborgere kan øve indflydelse på samfundet i arbejdet med forskellen på en konkurrencedemokrat og en deltagelsesdemokrat, men vil også arbejde med hvordan samfundet blandt andet gennem politik og medier øver indflydelse på dem. Forløbet introducerer også til forskellige teorier om vælger- og partiadfærd og afsluttes med et kort fokus på medialiseringen og forskellen på klassiske nyhedsmedier og Sociale medier. Statsministerens nytårstale anvendes som case til at arbejde med partierne og kommunalvalget har også indgået sideløbende i forløbet i forhold til aktuelle problemstillinger. Ligeledes er der arbejdet med den populære serie Black Mirror (sæson 1 afsnit 1) i forhold til at diskutere betydningen af befolkningens mening, samt mediernes både positive men også negative betydning for politiske beslutninger i et senmoderne samfund.

Begreber:
- Demokrati, autokrati, teokrati
- Klassepartier
- Catch-all-partier
- Markedspartier
- Kernevælgere
- Marginalvælgere
- Rational choice-vælgere
- Issue-vælgere
- Fordelingspolitik
- Værdipolitik
- Demokratiformer (konkurrence- og deltagelsesdemokrati)
- Forholdstalsvalg
- Flertalsvalg i enkeltmandskredse
- Parlamentarisk demokrati
- Præsidentialsystem
- Magtens tredeling
- Topartisystem
- Flerpartisystem
- Politisk partier i DK
- Interesseorganisation
- Græsrodsbevægelse
- Lovgivningsprocessen
- Suverænitet
- Forordning
- Direktiv
- Politisk deltagelse
- Partiadfærd herunder Molins model
- Rettigheder og pligter
- Medialisering
- Klassiske medier
- Digitale medier
- Sociale medier
- Spin
- Priming
- Framing
- Den demokratiske dialog
- Digitale bobler
- Shitstorm
- Ekkokammer
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3 Økonomi, klima og velfærd

Forløbet tager udgangspunkt i en grundlæggende introduktion til økonomiske betragtninger og deres betydning for forskellige områder, herunder et afsluttende arbejde med klimaet og velfærdsstaten. Først diskuteres menneskelige behov gennem Maslows behovspyramide og forskellige mål for lykke problematiseres. Efterfølgende sættes fokus på de tre arenaer for behovsopfyldelse og forskellige typer økonomi, herunder markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi. Bagefter tages fat på de økonomiske mål og klimaet anvendes specifikt til at bringe målkonflikter mellem forskellige økonomiske mål i spil. I forbindelse med klimaet er der et mindre samarbejde med naturvidenskabelige fag om termodynamikkens anden lov hvor banden Muse og institutionen EU anvendes til at diskutere forskellige aktørers potentiale for at sætte klimaet på dagsordenen. Ligeledes bearbejdes det økonomiske kredsløb og konjunkturbegrebet og økonomiens tilstand tages op, og forskellige former for økonomisk politik introduceres, og stramnings- og opkvalificeringsstrategier belyses. Ligeledes inddrages EU og ydre aktørers overordnede betydning for den danske økonomi i en diskussion af den førte politiks betydning. I forhold til klimaet arbejdes med 3 løsninger på klimakrisen og disse sættes til diskussion i forhold til hvilke som anses for at være mest hensigtsmæssige. Afslutningsvis vender vi kort tilbage til velfærdsstaten for at se nærmere på de udfordringer, men også løsninger som den danske velfærdsstat står med.
      
Begreber:
Maslows behovspyramide
Mangelbehov
Vækstbehov
Stat
Marked
Udbud og efterspørgsel
Civilsamfund
Markedsøkonomi
Planøkonomi
Blandingsøkonomi
De 6 økonomiske mål
Forskellige former for arbejdsløshed
Det økonomisk kredsløb
Konjunkturer
Konkurrenceevne
Finanspolitik
Pengepolitik
Strukturpolitik
Stramningsstrategi
Opkvalificeringsstrategi
Bæredygtig økonomi
Termodynamikkens 2. lov
Bottom-up effekter
Top-Down effekter
Økonomiske aktører, herunder EU’s betydning
3 løsninger på klimakrisen (markedet, grøn vækst, vækstkritisk)
CO2-afgifter og CO2-lækage
Green-reform og grøn BNP
Planetære grænser
Doughnut-modellen
Velfærdsstaten og de 3 idealtyper af velfærdsstat
Velfærdsstatens udfordringer
Velfærdsstatens muligheder og løsninger
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4 Ung i det senmoderne samfund

Gennem dette forløb introduceres til relevante sociologiske begreber og sammenhænge. Dette skal give den studerende mulighed for at påvise sammenhænge mellem forskellige baggrundsvariable og sociale mønstre i samfundet. Ligeledes introduceres til viden om levevilkår, identitetsdannelse og socialisation, der skal give den studerende kendskab til samfundsudviklingen og dens betydning for individets placering i samfundet, samt muligheden for at ændre på denne. Det gennemgående tema er ”Ung i det senmoderne samfund” og forløbet vil give eleverne forskellige muligheder for ved hjælp af sociologer, begreber og teorier at diskutere væsentlige samfundsmæssige problemstillinger og reflektere over elevens egen rolle i samfundet og i sit eget liv. Forløbet bærer præg af at introducere til relevante sociologiske teorier og begreber i begyndelsen for senere at koble teoretikere, samt cases på. Således vil de studerende arbejde både med unges problemstillinger i forbindelse med valg og social arv, men der vil også blive diskuteret sociale og kulturelle mønstre i forhold til indvandringen, samt kønsdebatten. Kønsdebatten tages op i forhold til de tre hovedområder i samfundsfag og ved et kort projektarbejde og der arbejdes afslutningsvis kort med præstationssamfundet.   

Begreber:
- Socialisering
- Dobbeltsocialisering
- Multisocialisering
- Normer
- Social kontrol
- Sociale roller
- Rollekonflikt
- Identitet
- Sociale grupper
- Erving Goffman
- Frontstage, backstage, middle region, face, setting
- Branding
- Image
- David Riesman
- Traditionelle samfund
- Moderne samfund
- Det senmoderne samfund
- Urbanisering
- Gemeinschaft
- Gesellschaft
- Social mobilitet
- Anthony Giddens
- Aftraditionalisering, individualisering, udlejring af sociale relationer, adskillelse af tid og rum  
- Thomas Ziehe
- Kulturel frisættelse, subjektivisering, ontologisering  potensering
- Livsform
- Livsstil
- Pierre Bourdieu
- Social arv, kapitaler, felt
- Minervamodellen
- Generationsmobilitet
- Karrieremobilitet
- Ulrich Beck
- Risikosamfundet, institutionaliseret individualisering
- Kønsroller, feminismens bølger
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer