Holdet 1x sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Herning Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Søren Søltoft Hansen
Hold 2025 sa/x (1x sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ulighed I: Grundforløbet
Titel 2 Kommunalvalg - demokrati og ligestilling
Titel 3 Økonomi
Titel 4 Folketingsvalg
Titel 5 Ulighed II

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ulighed I: Grundforløbet

Forløbet har delvist haft som formål at introducere til samfundsfag. Indholdsmæssige har der været fokus på at undersøge (årsagerne til) ulighed inden for klasser og køn, undersøge betydningen af velfærdsstaten for ulighed, diskutere ideologiernes syn på ulighed samt at undersøge og diskutere udfordringer og løsninger for velfærdsstaten.
Som en del af forløbet har eleverne være i byen for at lave en lille feltundersøgelse af sociale klasser.

Centrale begreber:
- Absolut og relativ fattigdom
- Lighedsformer: Formel lighed, chancelighed og resultatlighed
- Klassesamfundet: De fem sociale klasser
- Funktionalismen
- Bourdieu, herunder felt, kapitaler og habitus
-Social mobilitet, social arv, mønsterbryder
- Løngab, reproduktivt vs. produktivt arbejde, kønsroller, glasloftet
- Velfærdsstaten
- Stat, marked, civilsamfund
- De tre velfærdsmodeller
- Velfærdsstatens udfordringer og løsninger på udfordringerne
- Socialisme, liberalisme og konservatisme
- Kvantitativ og kvalitativ metode


Kernestof: Vores samfund: 11-44, 48-56, 58-69
Diverse supplerende materiale

Kernestof
- identitetsdannelse og socialisering
- politiske ideologier
- sociale og kulturelle forskelle.
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- kvantitativ og kvalitativ metode

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kommunalvalg - demokrati og ligestilling

Et forløb med fokus på ligestilling (ift. køn og etnicitet) og demokrati i den kontekst, at der snart var kommunalvalg. I forløbet har vi arbejdet med demokratiformer, hvem der kan og bør stemme til valg, hvem der (ikke) stemmer, hvad forklaringerne er og om forskellene er et demokratisk problem. Derudover har vi arbejdet med hvordan forskellige grupper er repræsenteret i dansk politik, herunder om underrepræsentation er et problem. Fokus på været på køn og etnisk baggrund.
Derefter har vi arbejdet med det senmoderne samfund, socialisering og kønsneutrale børnehaver, og hvilken rolle socialisering spiller for kønsroller og repræsentation

Centrale begreber:
- Direkte og repræsentativt demokrati
- Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati
- Medborger, statsborger og modborger
- Honneths anerkendelsesformer: Private sfære, solidariske sfære og retslige sfære
- Repræsentation: Mandatmodellen og deskriptiv repræsentation
- Det traditionelle samfund
- Det senmoderne samfund ved Giddens begreber: Udlejring af sociale relationer, Adskillelse af tid og rum, aftraditionalisering, individualisering, øget refleksivitet, ontologisk usikkerhed
- Kønsroller, socialisering, primær socialisering, sekundær socialisering, dobbeltsocialisering, tertiær socialisering, normer, sanktioner
- Kønsteorier: Beauvoirs teori om det sociale køn samt teorien om biologisk determinisme


Øvrigt supplerende materiale:
”LÆSERBREV: Vi ekskluderer 54.000 danskfødte børn og unge ved ikke at give dem automatisk statsborgerskab”
”Facebookopslag, Morten Messerschmidt, 17. november kl 10.37 2025”
”Tabel: Stemmeprocent til kommunalvalg 2013-2025”
”Facebookopslag, Martin Lidegaard, 29. oktober kl. 12.51 2025”
Artikel: Et markant fald i stemmeprocenten i ghettoer er bekymrende, mener valgforsker, Jp.dk, 2022
”Forskellige gruppers repræsentation i Folketinget”, 2019
”Tabel: Andel kvinder i forskellige magtpositioner”, 2016
”Tabel: Forældres syn på opdragelse”
” Vi lader Luka være en dreng. Hvad synes De Konservative ellers, vi skulle gøre?, information.dk

Kernestof
- Identitetsdannelse og socialisering
- Kulturelle forskelle
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Økonomi


Eleverne har undersøgt de økonomiske mål, sammenhænge mellem økonomiske mål samt hvilken konjunktur dansk økonomi befinder sig i. Derudover har vi arbejdet med at forklare udviklingen i inflationen, herunder i fødevarepriserne. Derudover har eleverne arbejdet med hvilken Finanspolitik (den danske regering) og pengepolitik (ECB), der bør føres i den nuværende økonomiske situation samt hvordan man gennem arbejdsmarkedspolitik kan øge/forbedre arbejdsstyrken. Endvidere har vi arbejdet med betydningen af ideologi for, hvordan forskellige partier vil føre finanspolitik og arbejdsmarkedspolitik.  
Hvorfor vi har haft stigende fødevarepriser,

Centrale begreber
- Økonomiske mål
- Årsager til inflation; Omkostningsinflation, efterspørgselsinflation og løn-pris-spiral
- Konjunkturer
- det økonomiske kredsløb
- finanspolitik (ekspansiv og kontraktiv)
- pengepolitik (ekspansiv og kontraktiv) og ECB
- strukturpolitik (stramningsstrategien og opkvalificeringsstrategien)
- Socialisme og liberalisme

Supplerende talmateriale (ud over det, der er angivet nedenfor)
- Tal for inflation, elpris, lønstigninger, ledige, økonomisk vækst, mangel på arbejdskraft, renten,
”Den europæiske centralbank fastholder rente på 2%, kort nyt, dr.dk, januar 2026”
”Artikel: Fødevarer hiver inflationen op, men priserne er faldet fem måneder i træk. Hvordan hænger det sammen?”
Økonomisk gave på vej til danskerne – "nærmest fuld plade", siger økonom, 25. oktober 2025, tv2.dk


Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- ....Betydningen af EU (ECB) og globale forhold (inflation)
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

Kernestof
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Folketingsvalg

Et forløb med fokus på vælgere, partier og medier under Folketingsvalget 2026. Vi har arbejdet med at forklare partiers og vælgeres adfærd, at undersøge synspunkter ideologisk, at placere synspunkter værdi- og fordelingspolitisk og at undersøge politisk kommunikation. Derudover har vi undersøgt, hvordan fødevarechecken gik fra ide til lov.

Centrale begreber
- Folketing, regering (mindretalsregering og flertalsregering), støtteparti og oppositionsparti, blå, røde og lilla partier
- Værdipolitik og fordelingspolitik
- Ideologier: Socialisme, liberalisme og konservatisme
- Politisk kommunikation: Priming, Framing, Issue-ejerskab, mediernes dagsordensættende magt, de tre dagsordener (befolkningens, mediernes og politikernes)
Partiernes adfærd: Molins model: Faktorerne interessefaktoren, opinionsfaktoren samt den parlamentariske faktor
- Lovgivningsprocessen, herunder interesseorganisationer
Vælgernes adfærd: Kernevælger, marginalvælger og issue-vælger, issueejerskab

Øvrigt supplerende materiale
-Facebookopslag af Alex Vanopslagh, 1. Februar 2026
-Facebookopslag ”Cry me a river”, Pelle Dragsted,
-Facebookopslag, Alex Vanopslagh, "Nu advarer også Vestas, Mærsk mod socialdemokratiets formueskat"
-Facebookopslag af Pelle Dragsted 5. februar 2026 ”23.000.000.000 i overskud til dansk bank”
-Facebookopslag af Pelle Dragsted, 18. februar 2026 ”Vi betaler skat af vores løn”
-”Diagram: ”Befolkningen mener, at en målrettet formueskat er rimelig”, januar 2026
-”Løkke med krav til regering: Udelukker fløjregering og afviser at indføre formueskat”, kort nyt, dr.dk, 5. marts 2026
-”Opbakning til formueskat er vendt på hovedet", tv2.dk, 16. marts 2026
-”Mette Frederiksen villig til at erstatte formueskat", 19. marts 2026, tv2.dk
-Facebookopslag af Morten Messerschmidt, 29. december 2025 "Halvér fødevaremomsen nu"
-”Diagram over vælgervandringer fra Socialdemokratiet 2022 til 21. marts 2026", dr.dk
-”Klima rykker op på danskernes liste, viser Magafon-måling”, marts 2026, tv2.dk
-Valgresultater 2026, dr.dk
-Mette Frederiksens tale til Socialdemokratiets årsmøde, september 2023
-Meningsmåling, september 2023 – ”Velfærd eller skattelettelser”, tv2.dk
- 2. og 3. behandling af lovforslaget, 26. februar 2026
- L 115 - 2025-26 (1. samling) (afstemning): Forslag til lov om engangsbeløb til modtagere af forsørgelsesydelser, folkepension, børne- og ungeydelse og uddannelsesstøtte m.v. / Folketinget
- Regeringen sørger for at fem-ti udviste udlændinge ikke får fødevarecheck, 25. februar 2026
-”Kræver ændringer til fødevarecheck: Ind med lærlinge og ud med millionærfamilier, dr.dk, 24. februar 2026
-"1. behandling af lovforslag", 23. februar 2026
- "Regeringen indgår milliardaftale om fødevarecheck med SF og Enhedslisten", 27. januar 2026,
-Ældresagen: "Fødevarecheck skal batte noget", dr.dk, 8. januar 2026
-Fødevarepriser påvirkes først og fremmest af globale forhold, efterår 2025, nationalbanken

Faglige mål
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Ulighed II

Forløbet bygger ovenpå og repeterer dele af grundforløbet. Vi har haft fokus på at undersøge, hvorfor der er ulighed og social arv, hvilken betydning velfærdsmodellerne har for ulighed samt diskuteret forskellige (ideologiske) syn på ulighed/lighed.


Centrale begreber
Ideologier: Konservatisme, liberalisme, socialisme og socialdemokratisme
Lighedsformer: Formel lighed, chancelighed, resultatlighed
Bourdieu, herunder begreberne habitus, felt og kapitaler (økonomisk, kulturel, social og symbolsk)
Funktionalismen
Velfærdsmodeller (den residuale, den universelle og den korporative)
Stat, marked og civilsamfund

Øvrigt supplerende materiale:
"Figur over forældres uddannelse for børns uddannelse"

Kernestof
- Sociale forskelle
- Politiske ideologier
- Socialisering
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Faglige mål
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer