Holdet 2022 DA/d - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Holstebro Gymnasium og HF
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Jente Lunding, Kathrine Beck Risom, Louise Lindeskov Rasmussen
Hold 2022 DA/d (1d DA, 2d DA, 3d DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Retorik og argumentation
Titel 2 Novellegenren og Helle Helle (værk 1)
Titel 3 Dokumentar- (værk 2)
Titel 4 Barokken
Titel 5 DHO
Titel 6 DHO
Titel 7 Oplysningstiden
Titel 8 Den debatterende artikel
Titel 9 Litteraturen før 1600
Titel 10 Politiske taler og argumentation
Titel 11 Kortfilm - gys og horror + værk 3 (kortfilm)
Titel 12 Romantikken (samt værk 4)
Titel 13 Yderligere digitale ressourcer brugt i undervisnin
Titel 14 Det moderne gennembrud (værk 5)
Titel 15 Symbolisme
Titel 16 Det folkelige gennembrud
Titel 17 Reflekterende skrivning
Titel 18 Læsemetoder og litterær analyse og fortolkning
Titel 19 1910'ernes og 1920'ernes ismer (værk 6)
Titel 20 1930'ernes socialrealisme
Titel 21 Diskursanalyse
Titel 22 Efterkrigstidens eksistentialisme
Titel 23 Nyhedsformidling - den journalistiske fortælling
Titel 24 1960'ernes modernisme og realisme
Titel 25 1970'ernes hverdagsrealisme
Titel 26 1980'ernes lyrik og postmodernisme
Titel 27 Repetition af dokumentarfilmanalyse
Titel 28 1990'ernes novelle og kortprosa
Titel 29 00'ernes, 10'ernes og 20'ernes autofiktion
Titel 30 Eksamensforberedelse
Titel 31 Faglige mål, arbejdsformer og skriftligt arbejde

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 2 Novellegenren og Helle Helle (værk 1)

I dette forløb arbejder vi med 'den moderne novelle' og novelleanalyse.
Vi læser Helle Helle: Biler og dyr (2000) som værk.

Fokuspunkter i dette forløb:
• Novellen som genre
• Den traditionelle og den moderne novelle
• Fortælleteknikker
• Personkarakteristik
• Komposition
• Skrivestil
• Anmeldelse

Når forløbet er slut, skal I kunne anvende begreberne:
• Novellegenren
• In medias res
• Tomme pladser
• Åben slutning
• Isbjergs-modellen
• Minimalisme

Faglige mål fra læreplanen:
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster (her: noveller)

I slutningen af dette forløb arbejdede vi med den analyserende artikel
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Dokumentar- (værk 2)

Fokus i forløbet:

- At skabe en bevidsthed om dokumentaren som genre og forholdet til virkeligheden.
- At få indblik i de tre undergenrer: Den observerende dokumentar, den dybdeborende dokumentar og den deltagende dokumentar.
- At få indblik i autenticitetsmarkører, fakta- og fiktionskoder - og at træne analyse af disse i dokumentarklip og i en dokumentarfilm.
- At få indblik i brugen af filmiske virkemidler - og deres virkning.

Faglige mål fra læreplanen:

-Eleverne skal kunne:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, ana-lysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
- navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Værk: Scandinavian Star
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 DHO

Om Dansk/historie-opgaven i læreplanen for Dansk A
I slutningen af 1.g udarbejdes en flerfaglig opgave i dansk og historie. Som optakt til dansk-historieopgaven gennemføres et obligatorisk forløb i samspil med historie med vægt på fordybelse i et historisk emne samt elevernes udtryksfærdigheder og relevante metoder i fagene. I forløbet skal indgå et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark.
Forløbet har et omfang på minimum 10 timer i hvert fag. Som en del af forløbet indgår fordybelsestid.
I dansk-historieforløbet har danskfaget særligt fokus på:
– tekstlæsning i en historisk sammenhæng
– faglig formidling
– danskfagets identitet og metode.
Som en del af dansk-historieopgaven indgår en mundtlig evaluering af den afleverede opgave. Eleven præsenterer her sin opgavekonklusion samt overvejelser om valg af materiale, arbejdsproces og metodiske forskelle og ligheder mellem fagene.

Faglige mål fra læreplanen i Dansk STX
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information (…)
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

Forløbets overordnede tema var Din, dine forældres og dine bedsteforældres ungdom i Danmark
(A: 1960-1980, B: 1980-2000, C: 2000-2022)
Der var derudover tre undertemaer med tilhørende tekster:
Dansk:
Unge og sex
Når snerlen blomstrer: Roman af Bjarne Reuter om ungdomsliv i 1960’erne
Novellen Sex af Jan Sonnergaard
"Ludermanifestet" (Nikita Klæstrup mfl.) - uddrag

Ung kvinde i Danmark
Martha Christensen: Novellen Tina fra en novellesamlingen Kvinder i hjemmet.
Helle Helle: En stol for lidt
Sofie Lindes tale ved ZULU Comedy Galla 2020

Ungdomsoprør i Danmark
Tom Lunden: I kan ikke slå os ihjel
Natmaskinen af Michael Strunge
Nik og Jay: Dråber af lys



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 DHO

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Den debatterende artikel

Forløb om Den debatterende artikel
Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber –– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed

Forløbet fokuserer på genren debatterende artikel, og gennem forløbet skal eleverne introduceres til genren og dens genretræk. Vi ser på autentiske opgaveformuleringer; hvad skal man i denne genre? Hvad vil det sige at diskutere og debattere? Vi arbejder med materialet til den debatterende artikel fra eksamenssættet maj 2020 Nedsættende ord, bruger den som eksempelopgave. Eleverne skal sætte sig ind i opgavematerialet og finde pro/contra-synspunkter på emnet, overveje en holdning til emnet – og de skal læse en besvarelse og forholde sig til, i hvilken grad den opfylder den debatterende genres krav. Til vurderingen bruger eleverne et skema over den debatterende artikel hentet fra Frederiksborg Gymnasiums Skrivemetro.

Der indgår to skriftlige afleveringer i forløbet:
En aflevering med fokus på det diskuterende element
En debatterende artikel (opgave 4 fra eksamenssættet august 2022 Kønsneutralt sprog)

Materiale:
https://skriftligeksamenidansk.systime.dk/?id=149#c333
(link til afsnit om, hvad det vil sige at diskutere)
https://eksamensgenrernedanskstx.systime.dk/index.php?id=236&L=10#c819
Skema over brugen af den personlige stemme i de tre skriftlige genrer
https://skriftligeksamenidansk.systime.dk/?id=150
Skema over den debatterende artikel + delenes cirka-omfang
http://www.frborg-gymhf.dk/metro/sider/side305u2.htm
Skema over den debatterende artikel

Samlet omfang: 20 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Litteraturen før 1600

Middelalder: Folkeviser og folkeeventyr
Faglige mål:
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.
̶ demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Forløbet sætter fokus på litteraturen før 1600, og her skal eleverne stifte bekendtskab med folkevise og folkeeventyr og disses særlige karakteristika og genretræk. Der lægges tillige vægt på at forstå denne tidlige litteratur i relation til samtiden

Materialer:

Johannesen N., Sjøberg F.: Litterære arbejdsmønstre s. 105 og 108
https://litthist.systime.dk/index.php?id=121 (Videointroduktion til middelalderen og dens litteratur fra Litteraturhistorien på langs og på tværs)
https://litteraturensveje.systime.dk/?id=542
(Om æt og ære i vikingetidens samfund)
https://www.museerne.dk/mons-museum/udstillinger/12-fantastiske-fortaellinger/kaerlighedens-rum/
(Om synet på ægteskabet)
http://denstoredanske.dk/Nordisk_Mytologi/Begreber/blodh%C3%A6vn
http://denstoredanske.dk/Nordisk_Mytologi/Begreber/%C3%A6re
(Om begrebet blodhævn)
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fejde/
(om slægtsfejder, kirke- og kongemagt)
https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/mennesket/samfundsorden-i-vikingetiden/
(Link om samfundsstrukturen i vikingetiden)
http://undervisning.nationalparkmolsbjerge.dk/media/180696/Samfundets opbygning i middelalderen.pdf
(Link om samfundsstrukturen i middelalderen)

Folkeviser: Torbens Datter, Ridderens Runeslag, Harpens Kraft
https://litteraturenshuse.systime.dk/?id=2140 (Litteraturens huse om genren folkeviser)
https://bl.systime.dk/?id=154 (Brug litteraturhistorien: Middelalderens litteratur: underholdning og fællesskab)
https://www.youtube.com/watch?v=_mdo-GB29g8&t=226s (video om folkeviserne)

Folkeeventyr: Kong Lindorm
Johs. Fibiger: Litteraturens Veje s. 67-68 og 70-71
https://hbdansk.systime.dk/?id=172#c1166 (Håndbog til dansk om genren Eventyr)
http://analysesiden.dk/folkeeventyr/
https://indidansk.dk/eventyr-genretraek
https://www.youtube.com/watch?v=V8nc1OSeoMo
(Video om aktantmodellen)

Desuden lærerproducerede oversigter, ppt. mv.

Samlet omfang: 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Politiske taler og argumentation

Faglige mål:
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
– analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
- demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag

Forløbet sætter fokus på politiske taler og argumentation og inddrager som sprogligt forløb primært begreber som retoriske virkemidler, appelformer og argumentationsanalyse samt kommunikationsanalyse.

Materiale:
https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=35bqJ90khEA (video om Toulmins argumentationsmodel)
Sara Omars Nytårstale på DR 2 1.1 2018
https://www.dr.dk/undervisning/mediaitem/urn:dr:mu:programcard:52d530b1a11f9d0f50f573b1 (om genren nytårstale)
Mette Frederiksens nytårstale 2019/2020
https://www.berlingske.dk/politik/reaktioner-paa-frederiksens-nytaarstale-stroemmer-ind-er-det-eneste-svar
https://www.dr.dk/nyheder/politik/professor-i-retorik-nytaarstalen-var-ensidig-er-udsatte-boern-danmarks-stoerste
https://www.youtube.com/watch?v=1DTJWxI4H-4 (om begrebet Framing)
https://www.kommunikationsforum.dk/artikler/hvad-er-forskellen-paa-at-vaere-arbjedsloes-og-jobsoegende
Anders Fogh Rasmussen: Nytårstale 2001/2002
http://www.studieportalen.dk/kompendier/dansk/appelformer
Gennemgang af de tre appelformer etos, logos, patos
Lærerproduceret materiale om retoriske virkemidler, argumentation (Toulmins udvidede model) og appelformer.

Samlet omfang: 45 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 11 Kortfilm - gys og horror + værk 3 (kortfilm)

Faglige mål
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed

– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed

Forløbet fokuserer på gys og horror i kortfilm, og i forløbet indgår værk 3 – horrorkortfilmen The Ballerina (2021). Vi repeterer først kortfilmen som genre samt filmiske virkemidler, og fokuserer dernæst på analyse og fortolkning af to gyserkortfilm - Vildt og The Ballerina. I den forbindelse kobles der også til gyser/horrorgenrens typiske træk og virkemidler.

Materiale:
https://genrefilmogfilmgenrer.systime.dk/?id=137
(om gysergenren)
https://closeup.systime.dk/?id=174
(fra i-bogen Close-up grundbog til mediefag om filmgenrer)
https://www.youtube.com/watch?v=9x5m5Mtxa4I
Julie Bille: Vildt (2004)
Aaron Fradkin: The Ballerina (2021)
https://www.youtube.com/watch?v=5m3HbBNOTNY
(Danskernes Akademi: Interview med Mathias Clasen, som forsker i gys og horror)
https://genrefilmogfilmgenrer.systime.dk/?id=139
(om horrorgenren og dens typiske virkemidler)


Samlet omfang: 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Romantikken (samt værk 4)

Faglige mål:
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt

Forløbet skal introducere eleverne til litteraturen i 1800-tallet - med vægt på "stoppestederne" universalromantik, nationalromantik, biedermeier, poetisk realisme og romantisme.
Tekstlæsningen og –analysen suppleres med uddrag af litteraturhistoriske oversigtsværker og et fokus på de forskellige strømningers kendetegn. Eleverne læser H. C. Andersens roman Lykke-Peer som værk 4.

Materialer:
https://litthist.systime.dk/?id=124
(Fra I-bogen Litteraturhistorien på langs og på tværs - introduktion til romantikken)
1800-tallet på vrangen: Guld, hor og romantik (dokumentar)
https://www.youtube.com/watch?v=1RWOpQXTltA (Video om Platons hulelignelse/engelsk)
https://litthist.systime.dk/?id=p157 (Litteraturhistorien på langs om på tværs - om idealisme)
https://www.youtube.com/watch?v=Dc0lD6CxFnc&t=62s (Video om universalromantikken)
https://litthist.systime.dk/index.php?id=162 (om nationalromantikken)
https://www.youtube.com/watch?v=OB4tZm7hIp0&t=136s&ab_channel=S%C3%B8renVristChristensen
(Video om nationalromantikken)
Litteraturhåndbogen Opslag på Idealisme
http://www.blicher-nu.dk/Romantikken-kort_fortalt
http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Litter%C3%A6re_perioder/guldalder
https://www.youtube.com/watch?v=XDFb3R7U714&t=114s
(Video om biedermeier)
http://www.litthist.systime.dk/ (om poetisk realisme)
Litteraturens Veje s. 152-155 (Biedermeier) + s. 144-146 (nationalromantik)
https://litthist.systime.dk/index.php?id=164 (om biedermeier)
https://hbdansk.systime.dk/?id=195
(Håndbog til dansk, vejledning til lyrikanalyse)


Oehlenschlæger: Guldhornene (1802)
S. Staffeldt: Indvielsen (1804)
A. Oehlenschlæger: Der er et yndigt land (1819)
N.F.S. Grundtvig: Danmarks trøst (1820)
Kaalund: Frydensborg (1840)
H.C. Andersen: Hist, hvor vejen slår en bugt (1829)
Thomasine Gyllembourg: Den lille Karen (1830)
Aarestrup: Vi sad i Vinternatten (1845)
H. C. Andersen: Skyggen (1847)
H.C. Andersen: Lykke-Peer (1870)
http://visitandersen.dk/h-c-andersens-samlede-biografi/
(Biografisk om HCA)
https://andersen.sdu.dk/forskning/bib/intro.html
(Forfatterskabet som helhed)
http://www.e-poke.dk/andersen_lykke_2.php
(Fortolkning af romanen)
https://forfatterweb.dk/oversigt/andersen-h-c/zhcandersen03?check_logged_in=1
(Forfatterweb.dk om romanen Lykke-Peer)
St. St. Blicher: Sig nærmer tiden (1838)
https://litthist.systime.dk/?id=164#c431
(Litteraturhistorien på langs og på tværs om Blicher)
https://litthist.systime.dk/?id=253#c1120
(Litteraturhistorien på langs og på tværs om den litteraturhistoriske kontekst)


Lærerproducerede oversigter og arbejdsark

Samlet omfang: 145 sider


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Yderligere digitale ressourcer brugt i undervisnin

www.ordnet.dk

Analysevejledninger fra Håndbog til dansk
Litterær analyse af romaner, noveller og kortprosa
https://hbdansk.systime.dk/?id=171

Litterær analyse af digte
https://hbdansk.systime.dk/?id=195

Litterær analyse af eventyr
https://hbdansk.systime.dk/?id=215

Sproglig-stilistisk analyse af litterære tekster
https://hbdansk.systime.dk/?id=214


Retorisk analyse af taler
https://hbdansk.systime.dk/?id=212

Retorisk analyse af meningsjournalistik
https://hbdansk.systime.dk/?id=219

Billedanalyse
https://hbdansk.systime.dk/?id=231

Medieanalyse af nyhedsjournalistik og fortællende nyhedsjournalistik
https://hbdansk.systime.dk/?id=217

Medieanalyse af dokumentarfilm
https://hbdansk.systime.dk/?id=228

Medieanalyse af spillefilm
https://hbdansk.systime.dk/?id=234


Filmiske virkemidler
https://hbdansk.systime.dk/?id=220



Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Det moderne gennembrud (værk 5)

I arbejdet med det moderne gennembrud (læsning af en afgrænset periode) så vi først på den industrialisering og urbanisering, der fandt sted i Danmark i slutningen af 1800-tallet, på den nyerhvervede ytrings- og trykkefrihed med grundloven i 1849, på den sociale ulighed, der fandtes i samfundet, og på, hvordan dette påvirkede datidens store tænkere som Georg Brandes. Med afsæt i Brandes’ krav til det moderne gennembruds litteratur arbejdede vi med, hvordan Drachmann satte byarbejdernes arbejdsvilkår til debat, hvordan Jacobsen viste, at også kvinden var et driftsmenneske, hvordan Pontoppidan satte landarbejdernes levevilkår under debat, hvordan Ibsen belyste uligheden mellem mand og kvinde, og hvordan Bang fremstillede stille eksistenser, der også var underlagt uligheden mellem mand og kvinde. Vi lavede en sproglig analyse, der viste, med hvilke teknikker Bang forsøgte at nærme sig menneskets psykologi gennem impressionistens blik for sine skildrede personers handlinger og replikker. Vi har således arbejdet med både (social-)realistisk, naturalistisk og impressionistisk litteratur.

Kernestof:
- Georg Brandes: ”Indledningsforelæsning til Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur”, 1871 (uddrag)
- Henrik Ibsen: Hedda Gabler, 1891 (VÆRKLÆSNING 5: DRAMA)
- Holger Drachmann: ”Engelske Socialister”, 1871
- J.P. Jacobsen: Fru Marie Grubbe, 1876 (uddrag)
- Henrik Pontoppidan: „Ane-Mette“, 1886
- Herman Bang: ”Den sidste Balkjole”, 1887
- Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime 2012, introduktionsvideo om det moderne gennembrud: https://litthist.systime.dk/?id=125
- Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime 2012, kapitlet om det moderne gennembruds samfund: https://litthist.systime.dk/?id=138
- Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime 2012, kapitlet om realismen som skrivestil: https://litthist.systime.dk/?id=140#c281
- Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime 2012, kapitlet om klasse og social status i det moderne gennembrud samt om forfatteren Henrik Pontoppidan: https://litthist.systime.dk/?id=142#c297
- Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime 2012, kapitlet om kirke og religion i det moderne gennembrud: https://litthist.systime.dk/?id=142#c304
- Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime 2012, kapitlet om impressionisme som skrivestil og fortælleteknik, om replikker og scener samt om den impressionistiske fortæller (tre kapitler): https://litthist.systime.dk/?id=140#c283
- Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime 2012, kapitlet om forfatteren Herman Bang og om den litteraturhistoriske kontekst (to kapitler): https://litthist.systime.dk/?id=257#c1172
- Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime 2012, kapitlet om Herman Bangs ’stille eksistenser’: https://litthist.systime.dk/?id=142#c296
- Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime 2012, kapitlet om køn og ligestilling i det moderne gennembrud: https://litthist.systime.dk/?id=142#c293
- Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime 2012, kapitlet om forfatteren Henrik Ibsen: https://litthist.systime.dk/?id=142#c295
- Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime 2012, kapitlet om dramaet i det moderne gennembrud: https://litthist.systime.dk/?id=211
- Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime 2012, kapitlet om Henrik Ibsen og det naturalistiske dagligstuedrama: https://litthist.systime.dk/?id=211#c810

Supplerende stof:
- Om Holger Drachmann i Litteraturens Huse af Fibiger m.fl., Systime 2009
- Om J.P. Jacobsen i Litteraturens Huse af Fibiger m.fl., Systime 2009
- Herman Bang: ”Impressionisme – en lille Replik, 1890 (uddrag)
- Om scenisk fremstilling på: https://www.dagens.dk/scenisk-fremstilling
- Amalie Skram: Constance Ring, 1885 (uddrag genfortalt af KR)

Omfang: ca. 120 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Symbolisme

Som et springbræt mellem det moderne gennembrud og det folkelige gennembrud så vi kort på symbolismen gennem et læreroplæg og en analyse og fortolkning af Claussen, hvoraf det blev klart, at man atter – som i romantikken; før det moderne gennembrud – fik behov for at vende blikket indad og begribe tilværelsen ad følelsernes vej. Dog på en ny måde, idet man ikke kun så det skønne i det smukke, men også i det grimme.

Kernestof:
- Læreroplæg om symbolismen
- Sophus Claussen: ”Ekbátana”, 1896

Omfang: ca. 5 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Det folkelige gennembrud

Vores arbejde med det folkelige gennembrud startede vi op gennem et læreroplæg om periodens litterære tendenser og opgøret med symbolismen. Eleverne blev præsenteret for den kritiske socialrealistiske skrivestil, som ses i ”Jens Vejmand” og ”Lønningsdag (En Idyl)”, og for Johannes V. Jensens kritik af ”den trælbunde verden” i ”Sangerinden”.

Kernestof:
- Læreroplæg v. KR om det folkelige gennembrud
- Jeppe Aakjær: ”Jens Vejmand”, 1905
- Martin Andersen Nexø: ”Lønningsdag (En Idyl)”, 1900
- Johannes V. Jensen: ”Sangerinden”, 1901
- Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime 2012, kapitlerne om det folkelige gennembrud og socialrealisme: https://litthist.systime.dk/?id=172 + https://litthist.systime.dk/?id=172#c472
- Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime 2012, kapitlet om Jeppe Aakjær: https://litthist.systime.dk/?id=172#c474
- Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime 2012, kapitlet om socialrealisme og om Martin Andersen Nexø: https://litthist.systime.dk/?id=172#c475 + https://litthist.systime.dk/index.php?id=265#c1206 + https://litthist.systime.dk/index.php?id=265#c1207
- Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime 2012, kapitlet om Johannes V. Jensen: https://litthist.systime.dk/?id=263#c1192

Supplerende stof:
- H.A. Brendekilde: Udslidt, 1889 (maleri)
- Erik Henningsen: Sat ud, 1892 (maleri)
- Erik Henningsen: En såret Arbejder (1895)

Omfang: ca. 20 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Reflekterende skrivning

Med henblik på at træne den personlige skrivestemme, dialogisk skrivning og refleksion på skrift i forbindelse med den skriftlige eksamensgenre ”den reflekterende artikel” har vi arbejdet med at læse litteratur, der udmærker sig i forhold til dette. På baggrund af tekstlæsningen har eleverne individuelt skrevet digte, der har eksperimenteret med stemmen, dialogen og refleksionen, og som indeholdt sproglige og stilistiske virkemidler som:
a. Allitteration
b. Assonans
c. Enjambement
d. Rim (enderim, indrim)
e. Billedsprog (metafor, sammenligning, besjæling, personifikation, metonymi)
f. Anafor
g. Epifor
h. Epanastrofe
i. Emotiver
j. Kontraster
k. Intertekstualitet
l. Opremsning  
m. Triade
n. Gentagelser med variation
o. Rytme (jambe, trokæ, daktyl, anapæst)
p. Temposkift
q. Humor
Forløbet mundede ud i, at eleverne skrev en reflekterende artikel, som indeholdt elementer fra den kreative digtskrivning, og som havde fokus på en god balance mellem abstrakt refleksion og konkrete eksempler.

Kernestof:
Dan Turèll: ”Gennem byen en sidste gang”, 1977
Om den reflekterende artikel i Eksamensgenrerne i dansk af Nicolai Rekve Eriksen m.fl., Systime 2019: https://eksamensgenrernedanskstx.systime.dk/?id=231

Supplerende stof:
Analyse af uddrag af elevernes digte
Diskussion af styrker og svagheder ved en elevbesvarelse af en reflekterende artikel
Dan Turèlls digtoplæsning til Halfdan E’s musik: http://www.ponty.dk/bytur.htm

Omfang: ca. 10 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 Læsemetoder og litterær analyse og fortolkning

For at slå litterære analyseteknikker og fagbegreber helt fast har vi arbejdet med analysemodeller og begrebsdefinitioner inden for novelle- og digtanalyse. Vi inddrog tekster fra forskellige litterære perioder, så der både var traditionelle og moderne træk repræsenteret. I forlængelse af vores novelleanalyse arbejdede vi med læsemetoderne: strukturalistisk, psykoanalytisk, nykritisk, læserorienteret og ideologikritisk og biografisk læsning.

Kernestof:
- Fra Ole Schultz Larsens Håndbog til dansk, Systime 2025, har vi repeteret følgende:
• Den klassiske og den moderne novelle: https://hbdansk.systime.dk/?id=172#c1171
• Handling, personer, tid, miljø, konflikt: https://hbdansk.systime.dk/?id=149
• Fortælletid og fortalt tid (anden bog, se pkt. 3): https://litthist.systime.dk/?id=190#c675
• Gengivelse af tale og tanke: https://hbdansk.systime.dk/?id=163#c508
• Komposition: https://hbdansk.systime.dk/?id=155
• Fortæller, fortællesyn og synsvinkel: https://hbdansk.systime.dk/?id=159
• Fremstillingsformer og gengivelse af tale og tanke: https://hbdansk.systime.dk/?id=163
• Billedsprog: https://hbdansk.systime.dk/?id=188
• Sproglige figurer: https://hbdansk.systime.dk/?id=194
• Sætningsopbygning: https://hbdansk.systime.dk/?id=196
• Ordklasser: https://hbdansk.systime.dk/?id=197
• Rim og rytme: https://hbdansk.systime.dk/?id=198
• Stil og tone: https://hbdansk.systime.dk/?id=203
• Genre: https://hbdansk.systime.dk/?id=172
• Tema og perspektivering: https://hbdansk.systime.dk/?id=170
• Litterær analyse af romaner, noveller og kortprosa: https://hbdansk.systime.dk/?id=171
• Litterær analyse af digte: https://hbdansk.systime.dk/?id=195
• De seks læsemetoder: https://hbdansk.systime.dk/?id=241
- Helle Helle: ”En stol for lidt”, 1996
- Lone Hørslev: ”Giftige blomster og bær”, 2009
- Naja Marie Aidt: ”Som englene flyver”, 1993 (analyseobjekt i forbindelse med de seks læsemetoder)
- Thøger Larsen: ”Danmark, nu blunder den lyse nat”, 1914

Omfang: ca. 20 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 19 1910'ernes og 1920'ernes ismer (værk 6)

I dette forløb har vi stiftet bekendtskab med nogle af de modernistiske ismer i starten af 1900-tallet, som bl.a. industrialiseringen, urbaniseringen, de nye teknologiske landevindinger og chokket over 1. Verdenskrig affødte. Vi har set på ekspressionismen og ganske kort på futurisme, dadaisme, kubisme og surrealisme. Vores arbejde med ekspressionismen har haft fokus på, hvordan sproget bruges til at skabe stærke subjektive og sansemættede udtryk. I forlængelse af vores arbejde med ismerne gav vi en analyse og fortolkning af ”Det är vackrast, när det skymmer” med fokus på tabserfaringen over for det intense følelsesladede øjeblik. Vi sammenlignede svensk og dansk, idet vi identificerede ligheder og forskelle mellem de to sprog.

Kernestof:
- Emil Bønnelycke: ”Aarhundredet”, 1918 (uddrag)
- Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime 2012, kapitlet om futurisme: https://litthist.systime.dk/?id=171#c466
- Om dadaisme; en introduktion v. KR med afsæt i Wikipedia: https://da.wikipedia.org/wiki/Dadaisme
- Om kubisme; en introduktion v. KR med afsæt i Wikipedia: https://da.wikipedia.org/wiki/Kubisme
- Om surrealisme; en introduktion v. KR med afsæt i Wikipedia: https://da.wikipedia.org/wiki/Surrealisme
- Læreroplæg om ekspressionismen v. KR
- Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime 2012, kapitlerne om 1. Verdenskrig, ekspressionistisk stil og Tom Kristensen: https://litthist.systime.dk/?id=171#c461 + https://litthist.systime.dk/?id=171#c462 + https://litthist.systime.dk/?id=171#c464
- Tom Kristensen: ”Middag”, 1920
- Rudolf Broby-Johansen: BLOD, 1922 (VÆRKLÆSNING 6: DIGTSAMLING)
- Pär Lagerkvist: ”Det är vackrast när det skymmer”, 1919

Supplerende stof:
- Elevoplæg om kubisme, dadaisme og surrealisme
- Om modernisme i Danmarks nationalleksikon: https://denstoredanske.lex.dk/modernisme_-_%C3%A5ndsretning
- Klip fra tv-serien Babylon Berlin, ARD 2017: opførelsen af sangen “Zu Asche zu Staub”: https://www.youtube.com/watch?v=30PPdLTLlko
- Oplæsning v. Pär Lagerkvist: http://www.ejnar.se/lagerkvist.html
- Per Stounbjerg: Indledning til digtsamlingen BLOD, Forlaget ÆTER 2015
- Rudolf Broby-Johansen: Forsvarstale for BLOD, holdt i Københavns Byret 1923 (udgivet i digtsamlingen BLOD på Forlaget ÆTER 2015)

Omfang: ca. 50 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 20 1930'ernes socialrealisme

I dette forløb har vi arbejdet med mellemkrigstidens kontrast mellem 1920’ernes højkonjunktur med ”de gyldne tyvere” og 1930’ernes verdensomspændende økonomiske krise og set på, hvordan sidstnævnte påvirkede Danmark og gjorde 1930’ernes til ”depressionens årti”. Vores fokus har været på arbejdsløshedens påvirkning af ”den lille mand”; af hans selvopfattelse, selvværd, identitet og maskulinitet. Vi har i den sammenhæng kastet et blik på fagforeningens rolle på dette tidspunkt og på flipproletarens kamp for at beholde sit arbejde; på arbejdspladsens ”alle mod alle”-mentalitet, ligesom vi har set på, hvordan ”den lille mand” kunne blive offer for ideologier som kommunisme og fascisme, medmindre han begyndte at forholde sig konstruktivt til realiteterne. Vores tilgang til de to socialrealistiske tekster, vi har læst, har hovedsageligt været sproglig, idet vi har analyseret Falladas og Klitgaards ordvalg i deres beskrivelser af deres arbejdsløse hovedpersoner og i disses indre monologer.

Kernestof:
- Lütken og Fibiger: Litteraturens veje af, kapitlet ”30’erne: Krise og arbejdsløshed”, Systime 2010: https://litteraturensveje.systime.dk/?id=656
- Om Hans Fallada og den økonomiske krise i Tyskland i kapitlet ”Kulturlivet. Den lille mand og den økonomiske krise” i Früher – und jetzt af Niels Kaae Stimpel, OP-Forlag, 1991, side 70
- Hans Fallada: Lille mand, hvad nu?, 1932 (uddrag)
- Mogens Klitgaard: ”Den sidste illusion”, 1938

Supplerende stof:
- Kenneth Melsen: Danmark i depressionen – skæbner fra 1930’erne, 2021: Danmark i depressionen - skæbner fra 1930'erne (youtube.com)
- Fiktiv samtale med ”en arbejdsløs mand i 1930’erne” gennem ChatGPT

Omfang: ca. 10 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 21 Diskursanalyse

Dette forløb havde til formål at give en indføring i de muligheder, en diskursanalyse giver for at belyse en teksts mere implicitte argumentation. Begreberne ”nodalpunkt”, ”ækvivalenskæde”, ”differenskæde”, ”antagonisme”, ”hegemoni”, ”flydende betegner” og ”antagonismepar” blev introduceret og brugt på en Pia Kjærsgaard-tale, en Margrethe Vestager-tale, en George Bush-tale og to rygekampagner, ligesom retorisk analyse, argumentationsanalyse og stilistisk analyse blev repeteret og inddraget. Vi har skelet til Habermas’ diskursetik og til Faircloughs tredimensionelle model med henblik på at sætte diskursanalysen i et større perspektiv. De endelige analyseobjekter var Zelenskyjs tale og Putins tale fra begyndelsen af Rusland-Ukraine-krigen i 2022, som står i et antagonistisk forhold til hinanden. Vi rundede det hele af med en opsummerende diskursanalyse af Bent Høies tale til den norske ungdom i forbindelse med corona-nedlukningen i 2020, og her så vi desuden på ligheder og forskelle mellem norsk og dansk.

Kernestof:
- Om diskursanalyse i Håndbog til dansk af Ole Schulz Larsen, Systime 2015: https://hbdansk.systime.dk/?id=202
- Pia Kjærsgaards tale ved Dansk Folkepartis årsmøde i 2010 (uddrag): https://hbdansk.systime.dk/?id=202#c940
- Margrethe Vestagers tale på Det radikale Venstres landsmøde i 2010 (uddrag): https://hbdansk.systime.dk/?id=202#c947
- George W. Bush: ”Tale til nationen”, 2001: https://diskurs.systime.dk/?id=215#c306
- Diskursanalyse af to rygekampagner, i Diskursanalyse i dansk af Anne Bornerup Græsborg og Mette Møller Jørgensen, Systime 2023: https://diskurs.systime.dk/?id=139
- Volodymyr Zelenskyjs tale til det danske folketing d. 29. marts 2022: https://dansketaler.dk/tale/volodymyr-zelenskyjs-tale-til-folketinget-2022/
- Vladimir Putins tale til sit nationale sikkerhedsråd d. 21. februar 2022: https://www.information.dk/udland/2022/02/putins-tale-centrale-uddrag-vladimir-putins-opsigtsvaekkende-tale-ukraine

Supplerende stof:
- Om de fire antagonismepar ”ude-inde”, ”oppe-nede”, ”før-efter” og ”oppe-nede” i Diskursanalyse i dansk. Sprog, magt og identitet af Anne Bornerup Græsborg og Mette Møller Jørgensen, Systime 2014: https://diskurs.systime.dk/?id=150
- Om Norman Faircloughs tredimensionelle model i Diskursanalyse i dansk. Sprog, magt og identitet af Anne Bornerup Græsborg og Mette Møller Jørgensen, Systime 2025: https://diskurs.systime.dk/?id=137
- Om Jürgen Habermas og diskursetik i Diskursanalyse i dansk. Sprog, magt og identitet af Anne Bornerup Græsborg og Mette Møller Jørgensen, Systime 2014: https://diskurs.systime.dk/?id=157
- Om den eksemplariske diskursanalyse af Bushs tale til nationen i Diskursanalyse i dansk. Sprog, magt og identitet af Anne Bornerup Græsborg og Mette Møller Jørgensen, Systime 2014: https://diskurs.systime.dk/?id=215#c304
- Osama bin Ladens svar på Bushs tale, 2001: https://diskurs.systime.dk/?id=215#c311
- Bent Høie: ”Takk til ungdommen”, 27.04.20: www.facebook.com/dagbladet/videos/713082046097588/
- Repetition af Toulmins argumentationsmodel: https://hbdansk.systime.dk/?id=205#c614
- Repetition af retorikkens appelformer: https://hbdansk.systime.dk/?id=204#c612
- Repetition af stilistiske virkemidler: https://hbdansk.systime.dk/?id=194


Omfang: ca. 35 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 22 Efterkrigstidens eksistentialisme

Arbejdet med efterkrigstidens eksistentialisme tog afsæt i Blixens fortælling ”Livets Veje”, som dannede udgangspunkt for en diskussion om, hvorvidt noget guddommeligt styrer os og vores livsbane, eller om vi selv hver især er helt ansvarlige for at forme vores liv. Det ledte os videre til at tale om den kristne eksistentialisme hos Kierkegaard (hvor essensen går forud for eksistensen) og den ateistiske eksistentialisme hos Camus og Sartre (hvor eksistensen går forud for essensen). Med eksistentialistiske briller og begreberne ”absurditet”, ”frihed”, ”ansvar” og ”valg” i baghovedet læste vi Hansen, Seeberg og Kafka. Kernen i den litterære analyse var personkarakteristik med fokus på hovedpersonernes evne til at se deres situation i øjnene og tage ansvar for deres liv. I forbindelse med det brugte vi begreberne ”eksistentialistisk helt” og ”eksistentialistisk antihelt”.

Kernestof:
- Karen Blixen: ”Livets Veje” i Den afrikanske Farm, 1937
- Martin A. Hansen: ”Roden”, 1953
- Franz Kafka: ”Foran Loven”, 1925
- Peter Seeberg: ”Hullet”, 1962
- Bødtcher Hansen og Sloth Carlsen: kapitlet ”Eksistentialisme” i Med Tiden, Gyldendal 2012

Supplerende stof:
- Læreroplæg om Søren Kierkegaards kristne eksistentialisme og Camus og Sartres ateistiske eksistentialisme
- Fibiger; Kristensen og Lütken: kapitlet ”Jean Paul Sartre” i Litteraturens huse”, Systime 2010


Omfang: ca. 20 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 23 Nyhedsformidling - den journalistiske fortælling

Dette forløb har beskæftiget sig med den journalistiske fortælling; med dens formål, dens struktur og de virkemidler, den bruger for at fange og fastholde sin læsers opmærksomhed. Vi har arbejdet med, hvilke overlap denne genre har med den traditionelle nyhedsartikel, og hvordan den adskiller sig fra denne, samt med, hvad de to genrer hver især kan bidrage med i vores senmoderne samfund. Desuden sammenlignede vi den journalistiske fortælling ”Sygeplejersken” med den Netflix-serie, der bygger på samme bog, med henblik på at kategorisere styrker og svagheder ved henholdsvis den journalistiske fortælling og tv-serien.

Kernestof:
- Læreroplæg om den journalistiske fortællings historie og udvikling i dansk journalistik
- Hanne Mølby Henriksen: ”Bruderov”, Weekendavisen 26.08.05
- Om virkemidler i den journalistiske fortælling i Den journalistiske fortælling af Søren Boy Skjold, Dansklærerforeningen 2015, side 13-29
- Om journalistens rolle i den journalistiske fortælling i Den journalistiske fortælling af Søren Boy Skjold, Dansklærerforeningen 2015, side 30-31
- Om kritik af den journalistiske fortælling i Den journalistiske fortælling af Søren Boy Skjold, Dansklærerforeningen 2015, side 34-35
- Analysemodel til den journalistiske fortælling i Den journalistiske fortælling af Søren Boy Skjold, Dansklærerforeningen 2015, side 36-37
- Læreroplæg om den traditionelle nyhedsartikel
- Analyser af elevernes selvvalgte nyhedsartikler med fokus på brug af nyhedstrekanten, på nyhedskriterierne, på sproglig udformning og på layout
- Nihlas Heinskou: ”Mette frederiksen: ”Rigsfællesskabet kommer til at se anderledes ud i fremtiden””, i Politiken den 10.01.25: Mette Frederiksen:»Rigsfællesskabet kommer til at se anderledes ud i fremtiden«
- Kristian Corfixen: Sygeplejersken, 2019, s. 1-12

Supplerende stof:
- Netflix: Sygeplejersken, 2023, afsnit 4: ”Nattevagten”.
- Signe Frederikke Pedersen: ”Har du også slugt Sygeplejersken på Netflix? Så tæt lægger den sig op ad virkeligheden”, Se & Hør den 1.05.23”: https://www.seoghoer.dk/streaming/har-du-ogsaa-slugt-sygeplejersken-paa-netflix-saa-taet-laegger-den-sig-op-ad

Omfang: ca. 40 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 24 1960'ernes modernisme og realisme

For at arbejde os ind i 1960’ernes modernisme så vi de tre første minutter af den italienske filminstruktør Fellinis spillefilm 8½, som vi lavede en filmteknisk og en indholdsmæssig analyse af. Derefter læste vi Rifbjerg, som vi foretog en sproglig og en litterær analyse af, idet vi sammenholdt hans tematik med Fellinis kritik af 60’er-menneskets overfladiskhed og selvtilstrækkelighed samt kunstnerens ønske om at provokere og konfrontere. Den samme tematik gik igen hos Bodelsen, men i en realistisk skrivestil. Vi arbejdede med forskelle på modernisme og realisme, og vi så på, hvoraf den fælles tematik udsprang, nemlig af 1960’ernes højkonjunktur med en ny situation for især ungdommen og kvinden – og på kunstnernes fokus på bagsiden af medaljen i individets tid, nemlig på ensomheden og fremmedgjortheden.

Kernestof:
- Om 1960’er-modernismen i Filmisk litteraturhistorie af Olsen og Schucany, Gyldendal 2014, side 60-63
- Federico Fellini: 8½, 1963, de første tre minutter af filmen: https://www.youtube.com/watch?v=6TsElhgMeXE
- Klaus Rifbjerg: ”Terminologi”, 1960
- Anders Bodelsen: ”Signalet”, 1965
- Nedslag i kapitel 7 om modernisme og realisme i Litteraturhistorien - på langs og på tværs af Barbara Kjær Hansen m.fl., Systime 2012

Supplerende stof:
- Repetition af realisme og modernisme vha. Den Store Danske: https://denstoredanske.lex.dk/realisme og https://denstoredanske.lex.dk/modernisme
- Om individets tid i Stoppesteder af Blaaberg m.fl., Systime 2002, side 93-96

Omfang: ca. 15 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 25 1970'ernes hverdagsrealisme

Et kort kig på 1970’ernes hverdagsrealistiske kvindelitteratur fik vi ved at høre musik og læse litteratur fra perioden. Sammen så vi på kvindens situation i 1970’ernes Danmark, og vi diskuterede, hvordan den havde ændret sig fra det moderne gennembrud og frem til i dag. Kernen i den litterære analyse var, hvordan 1970’ernes kvindelitteratur gjorde det private politisk, og hvordan hverdagsrealismen rent sprogligt udfoldede sig.

Kernestof:
- Martha Christensen: ”Tina” i Kvinder i hjemmet, 1972 (uddrag)
- Martha Christensen: ”Lillian” i Kvinder på fabrik, 1971 (uddrag)
- Om 1970’ernes kvindelitteratur, kvindebevægelse og hverdagsrealisme i Litteraturens Veje af Fibiger og Lütken, Systime 2006, side 376-377

Supplerende stof:
- Vesterbro Ungdomsgård: ”Vi går med røde sokker”, 1977
- Trille: ”Fire sange om kvinder”, 1973
- Suzanne Brøgger: ”Fri os fra kærligheden”, 1973, uddrag

Omfang: ca. 15 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 26 1980'ernes lyrik og postmodernisme

I dette forløb har vi foretaget litterære og sproglige analyser af udvalgte digte inden for den tidlige del af Strunges forfatterskab. Vi har holdt dette op over for de litterære tendenser, som Strunge var en del af; den nye inderlighed (formuleret af Søren Ulrik Thomsen), som gjorde op med 1970’ernes hverdagsrealisme. De postmoderne træk kortlagde vi gennem en perspektivering af Strunges vrede og moderne digt ”MIDSOMMER” til Drachmanns traditionelle digt ”Midsommervisen” med orden og harmoni. Yderligere har vi set på det samfund, som Strunge forholdt sig til; på fattigfirserne; usikkerhedens årti, og på indenrigs- og udenrigspolitiske problematikker i 1980’erne, og vi har diskuteret Strunges forhold til storbyen, til kultur over for natur og til den måde, hvorpå menneskerne omgås hinanden i 1980’ernes storby.

Kernestof:
- Om firserpoesi, Strunge og postmodernisme i Med Tiden af Bøtcher-Hansen og Sloth Carlsen, Gyldendal 2012, side 312-316
- Michael Strunge: ”AMOK”, 1980
- Michael Strunge: ”MIDSOMMER”, 1980
- Michael Strunge: ”Den hæslige by”, 1981
- Michael Strunge: ”Moderne skønhed”, 1982

Supplerende stof:
- Holger Drachmann: ”Midsommervisen”, 1885
- Internetsøgninger om 1980’ernes punkbevægelse (Danmarkshistorien.dk)
- Internetsøgninger om Danmark i 1980’erne (Faktalink.dk)
- Internetsøgninger om Michael Strunge (Forfatterweb.dk)
- DR: Bazar, 1984 med Lola Baidel, Kristen Bjørnkjær, Pia Tafdrup og Michael Strunge: https://player.vimeo.com/video/18998203 (minut 20.20-28.20)

Omfang: ca. 20 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 27 Repetition af dokumentarfilmanalyse

Dette forløb tjente som en repetition og et lille supplement af det dokumentarfilmforløb, klassen havde i 1.g. Vi har repeteret definitioner på og formål med dokumentargenren og diskuteret dokumentarens forhold til subjektivitet og objektivitet, og vi har repeteret trækkene hos de forskellige typer af dokumentarfilm: den dybdeborende, den observerende, den poetiske, den dramatiserede, den refleksive og den deltagende dokumentarform. Vi har i den forbindelse genrekategoriseret uddrag af Jepsens Testamentet (observerende), Heilbuths Den dyre støtte (dybdeborende), NRK's Atlantic Crossing (dramatiseret); Triers De fem benspænd (refleksiv), Kiertzners Stor som en sol (poetisk) og Spurlocks Supersize me (deltagende). I vores arbejde har vi brugt Ole Schultz Larsens analysevejledning, som fokuserer på komposition (herunder især anslag, nøglescener og dramaturgi), genre, indhold (herunder især person- og miljøkarakteristik), filmtekniske virkemidler (herunder især billedudsnit, perspektiv, billedkomposition, kamerabevægelser, klipning, lys, lyd og scenografi, samt hvilke autenticitetsmarkører og fiktionskoder der gøres brug af), temaer og budskab, hensigt og forholdet mellem informations- og underholdningsværdi. I forbindelse med vægtningen af information og underholdning i en dokumentar diskuterede vi det etisk problematiske i dokumentarfilm, der omhandler tragedier, som Scandinavian Star gør, og i forlængelse af det arbejdede vi med Emilie Meng – en efterforskning går galt. Ved hjælp af kapitlet ”Etik og manipulation i dokumentar” af Granild og Wolfhagen og ved hjælp af debatindlæg af Andrea Dragsdahl og Johan Storgaard  Jespersen tog vi stilling til, hvilke problematikker der ligger i true crime-dokumentarer, og i hvilke tilfælde de kan retfærdiggøres.

Kernestof:
- Om definitionen på dokumentarfilm, objektivitet, subjektivitet, sandhed, medialisering og udvælgelse i Dokumentaren i undervisningen af Andersen og Mikkelsen, L&R Uddannelse 2009, side 6-14
- Om dokumentarens typiske former i Dokumentaren i undervisningen af Andersen og Mikkelsen, L&R Uddannelse 2009, side 52-63
- Om dokumentarfilm og dokumentarfilmtyper i Håndbog til dansk af Ole Schultz Larsen, Systime 2015: https://hbdansk.systime.dk/?id=224
- Om autenticitetsmarkører og fiktionskoder i Håndbog til dansk af Ole Schultz Larsen, Systime 2015: https://hbdansk.systime.dk/?id=224#c745
- Om filmtekniske virkemidler i Håndbog til dansk af Ole Schultz Larsen, Systime 2015: https://hbdansk.systime.dk/?id=222
- Om filmens dramaturgi i Håndbog til dansk af Ole Schultz Larsen, Systime 2015: https://hbdansk.systime.dk/?id=223
- Christian Sønderby Jepsen: Testamentet, 2012 (uddrag): https://filmcentralen.dk/alle/film/testamentet
- Kasper Kiertzner: Stor som en sol, 2018 (uddrag)
- Lars von Trier: De fem benspænd, 2003 (uddrag)
- Morgan Spurlock: Supersize me, 2004 (uddrag)
- NRK: Atlantic Crossing, 2020 (uddrag)
- Poul Erik Heilbuth: Den dyre støtte, 2004 (uddrag)
- DR-Dokumentar: Emilie Meng – en efterforskning går galt, 7.10.2019, episode 1: Emilie Meng - en efterforskning går galt: Sæson 1 – 1. episode | DRTV (dr-massive.com)
- Om dokumentarfilmanalyse i Ole Schultz Larsens Håndbog til dansk, Systime 2015: https://hbdansk.systime.dk/?id=228
- Andrea Dragsdahl: ”Drop true crime”, I Information den 16.07.2029
- Granild og Wolfhagen: kapitlet “Etik og manipulation i dokumentar” i DOX, 2016, side 22-26
- Johan Storgaard Jespersen: “Professor i etik: Vores fascination af ondskab er ikke i sig selv et problem – den skal bare have et formål, i Kristeligt Dagblad den 22.02.20

Supplerende stof:
- Filmcentralens grundleksikon A-Z: https://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmcentralen/filmsprog  
- Anders-Peter Mathiasen: ”Emilie Meng – en efterforskning går galt” i Filmmagasinet EKKO den 11.10.19

Omfang: ca. 50 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 28 1990'ernes novelle og kortprosa

1990’erne rummer ikke én litterær tendens, men flere. Hver forfatter går med Aidts ord sin egen vej – som et udtryk for tidens individualisme. Nogle tematikker har forfatterne dog til fælles, nemlig skildringen af individers splittelse, deres mangel på dybde, nærhed og opmærksomhed, deres manglende evne til at indgå i relationer og til at kommunikere med hinanden samt deres søgen efter samme. Vi har arbejdet med den minimalistiske (Carver og Helle), den (social-)realistiske (Sonnergaard) og den magisk realistiske skrivestil (Blendstrup). Særligt har vi fordybet os i minimalismen, som vi kort har sammenlignet med træk i Herman Bangs impressionistiske skrivestil med fokus på replikindividualisme og den sceniske fremstilling.

Kernestof:
- Kapitlet ”Minimalismen og de korte genrer” i Litteraturens Veje af Fibiger og Lütken, Systime 2006, side 466-468
- Om 1990’er-litteraturen, minimalisme, realisme, globalisering, flydende modernitet, det senmoderne samfund (Anthony Giddens) og postmoderne fremstillingsformer i Med tiden af Bøtcher-Hansen og Carlsen, Gyldendal 2012, side 333-338
- Om 90’erne i Jan Sonnergaards noveller – en introduktion af Birger Reker Holm, Birgers Bøger 2004, side 29-34
- Om den klassiske og den moderne novelle i Håndbog til dansk af Ole Schultz Larsen, Systime 2015: https://hbdansk.systime.dk/?id=172#c1171
- Kapitlet ”Novellens genkomst” i Litteraturens Veje af Fibiger og Lütken, Systime 2006, side 468-470
- Jens Blendstrup: ”Sofus er læge og mor er syg”, 1999
- Jan Sonnergaard: ”Sex”, 1997
- Helle Helle: ”En stol for lidt”, 1996 (genlæst fra 1.hf)
- Raymond Carver: ”Min”, 1977

Supplerende stof:
- Repetition af direkte tale, indirekte tale og dækket direkte tale
- Om senmodernitet på Faktalink (uddrag): https://faktalink.dk/emner/senmodernitet

Omfang: ca. 25 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 29 00'ernes, 10'ernes og 20'ernes autofiktion

For at spore os ind på den autofiktive tendens så vi på Tracey Emins installationskunstværk My Bed fra 1998. Eleverne fik fortalt historien bag Christina Hesselholdts autofiktive punktroman Hovedstolen fra 1998, og vi bevægede os videre til Yahya Hassan og Asta Olivia Nordenhof, hvorefter vi læste en definition på og teori om autofiktion. Vi har skelet til udgivelser af Knud Romer, Lone Hørslev, Sara Omar og Thomas Korsgaard og reaktioner på deres udgivelser. Eleverne har gruppevis fordybet sig i 00’ernes, 10’ernes og 20’ernes autofiktive tendens gennem et arbejde med bidder af ni forskellige autofiktive værker, hvis indhold de skulle formidle til resten af klassen i matrixgrupper. De ni værker repræsenterede forskellige temaer og hensigter, og arbejdet med dem gav anledning til en diskussion om, hvilke muligheder den autofiktive genre rummer, og hvad den også kan blive og er blevet kritiseret for, samt hvilke etiske dilemmaer der kan forekomme i forbindelse med autofiktion. Vi har holdt genren op over for den fiktive romans muligheder og begrænsninger og over for den faktabaserede biografi, og vi har defineret begrebet ”dobbeltkontrakt”. Vi sluttede af med at holde autofiktion op over for Poul Behrendt og Mads Bunchs angreb på tendensen som bestående af for let spiselig litteratur sammenlignet med tidligere modernismers formsprængende kunst med stærkere kunstneriske udtryk.

Kernestof:
- Om autofiktion på Faktalink: https://faktalink.dk/autofiktion
- Yahya Hassan: ”BARNDOM”, 2013
- Yahya Hassan: ”UDEN FOR DØREN”, 2013
- Om Yahya Hassan på Forfatterweb: https://forfatterweb.dk/oversigt/hassan-yahya
- Asta Olivia Nordenhof: Det nemme og det ensomme, 2013, s. 53-54
- Om Asta Olivia Nordenhof på Forfatterweb: https://forfatterweb.dk/oversigt/nordenhof-asta-olivia
- Om at tage det private ind i litteraturen, om identitet, Hovedstolen, barndom og traumer i Livsværk – det selvbiografiske i ny dansk litteratur af Christensen og Jensen, Dansklærerforeningen 2008, side 12-17
- Knud Romer: Den som blinker er bange for døden, 2006 (uddrag)
- Georg Græsholdt: ”Kære Knud”, Weekendavisen 2.02.07
- Lone Hørslev: ”Jeg skrår over vejen”, 2009
- Sara Omar: Dødevaskeren, 2017 (uddrag)
- Tine Bendixen: ”Sara Omar: Jeg risikerer mit liv, jeg kan gå ud på gaden lige efter det her interview og blive skudt i hovedet””, Femina 19.01.18
- Interview med Sara Omar i Vild med bøger, DR2 den 1.04.18 (de første fem minutter): https://www.youtube.com/watch?v=IeM1xbVhl5c
- Thomas Korsgaard: Man skulle nok have været der, 2021 (uddrag)
- Sofie Sørensen: ”Lillebror om debutantforfatter: ”Det er usandt og for groft””, Politiken 9.02.17
- Interview med Thomas Korsgaard i Blod, sved og skabertrang, DR P1 den 23.06.20 (de første syv minutter): https://www.dr.dk/lyd/p1/blod-sved-og-skabertrang

- Gruppearbejde, hvor grupperne fik hver sit uddrag af en roman eller en digtsamling:
1) Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet (2022): (klasseskel, homoseksualitet)
o Klara, Mille, Emma
2) Tine Høeg: SULT (2022): (barnløshed, fertilitetsbehandling)
a. Esther, Isabell
3) Mikkel Brixvold: Så efterlades alt flæskende (2014): (udstationering som soldat)
a. Aage, Nikolaj, Stæcker
4) Olga Ravn: Mit arbejde (2020): (moderskabet)
o Jonas, Christoffer
5) Morten Pape: Planen (2015): (opvækst i ghettoen Urbanplanen, dysfunktionel familie)
o Mille, Thea, Kristine, Nanna, Emilie
6) Lea Muldtofte: Om forladelse (2023): (spiseforstyrrelse, depression)
o Juliane, Mathilde, Maja
7) Vita Andersen: Indigo (2017): (omsorgssvigt i barndommen)
o Amalie, Sarah, Julie, Laura
8) Kristian Ditlev Jensen: BAR (2021): (alkoholafhængighed)
o Sofie, Karoline
9) Lasse Raagaard Jønsson: ssn snart (2021): handicap; stammen)
a. Nina

- Poul Behrendt og Mads Bunch: ”Autofiktion har knust modernismens facade”, Politiken 28.04.15

Supplerende stof:
- Tracey Emin: My Bed, 1998 (installationskunst)
- Interview med Tracey Emin om My Bed: https://www.youtube.com/watch?v=Bg7wQWN23fo
- Besøg af forfatter Jens Blendstrup i et arrangement for alle afgangselever den 22.04.25, hvor han talte om de selvbiografiske træk i den autofiktive roman Gud taler ud, 2004

Omfang: ca. 40 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 30 Eksamensforberedelse

I vores sidste danskmodul har vi dannet os et overblik over klassens danskpensum i 1.g, 2.g og 3.g. Klassen har haft tre forskellige dansklærere; en i 1.g, én i 2.g og én i 3.g. Derudover har vi repeteret vores analysemodeller, vores fagbegreber, vores tilladte hjælpemidler til eksamen og fremgangsmåder ved mundtlig og skriftlig eksamen i dansk.

Antal sider læst i dansk i 3.g: ca. 495.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 31 Faglige mål, arbejdsformer og skriftligt arbejde

Igennem alle forløbene i 1.g, 2.g og 3.g er der anvendt varierende arbejdsformer i form af klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde og individuelt arbejde. Der er arbejdet med kreative skriveprocesser og med mundtlige elevoplæg i grupper og individuelt, og der er anvendt forskellige IT-værktøjer til at understøtte undervisningen.

Samtlige af læreplanens faglige mål har været omdrejningspunkter:

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


De skriftlige afleveringer igennem 1.g, 2.g og 3.g har været centreret omkring emnearbejdet i danskfaget samt om den analyserende, den debatterende og den reflekterende artikel.

Hjælpemidler ved eksamen:
Ved elevernes skriftlige og mundtlige eksamen i dansk må de anvende deres viden fra hele danskfaget om litteraturanalyse, litteraturhistorie, medier og diverse tilgange til sproglige analyser, dvs. alt, hvad der figurerer i klassens Lectio-dokumenter (disse skal være hentet ned på forhånd) og i grundbøgerne Håndbog til dansk (https://hbdansk.systime.dk/ – alle sider), iDansk (https://idansk.systime.dk/ - kapitlet om kommunikation og kapitlet om massekommunikation), Ind i dansk (https://indidansk.dk/ - alle sider), Eksamensgenrerne stx (https://eksamensgenrernedanskstx.systime.dk/ - alle sider), Diskursanalyse i dansk (https://diskurs.systime.dk/ - alle sider), Filmcentralens grundleksikon A-Z (https://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmcentralen/filmsprog - alle sider), Litteraturhistorien – på langs og på tværs (https://litthist.systime.dk/ - alle sider) samt Litteraturens Veje (https://litteraturensveje.systime.dk/ - alle sider), ligesom de må konsultere elektroniske, net-baserede ordbøger på www.ordbogen.com , www.synonymbog.dk og www.ordnet.dk , som er anvendt i undervisningen.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer