Holdet 2022 HI/d - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Holstebro Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Christian Smith
Hold 2022 HI/d (1d HI, 2d HI, 3d HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til faget historie
Titel 2 Imperier i Europa (2000 til 1000 e.Kr) (eksamen)
Titel 3 DHO
Titel 4 DHO
Titel 5 Fra mørk middelalder til reformation (eksamen)
Titel 6 Finlands historie
Titel 7 Opdagelserne og det atlantiske slaveri (eksamen)
Titel 8 Oplysningstid og revolutioner (eksamen)
Titel 9 Industralisering og national identitet (eksamen)
Titel 10 Imperialisme og amerikansk drøm (eksamen)
Titel 11 Varm og kold krig samt velfærdsstaten (eksamen)
Titel 12 Vietnam-krigen (eksamen)
Titel 13 Gamle og moderne korstog samt folkedrab (eksamen)
Titel 14 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til faget historie

I dette forløb vi der blive taget udgangspunkt i den historiske metode for at skabe et fælles grundlag for det videre arbejde med historiske perioden og begivenheder.
Casestudyen var "Den danske besættelsestid 1940-45", hvor forskellige kilder, beretninger, brev, genstande, etc. blev tage som grundlag for historiemetode-bevidstheden.

Kernestof:
- Adriansen,Inge m.fl.: FRA ANTIKKEN TIL REFORMATIONEN. Gyldendal; sider: 8-27
- udleveret ark med metode til kildekritik (CH)

Forløbets samlede sidetal: 19
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Imperier i Europa (2000 til 1000 e.Kr) (eksamen)

I dette forløb startede i den danske bronzealder og tog eleverne frem til den store danske vikingetid afsluttende omkring år 1000.
Udgangspunktet var en arkæologisk undersøgelse af et lokal område i Holstebro lavet og udgivet af det lokale museum. Denne udgravning omhandlede et broncalderby/-samfund fra år cirka 2000-1800 f.kr. i Holstebros udkant, hvor navnlig husene og fundene var interessant for at vise noget om den historiske tid i Danmark og en by som Holstebro.
Desuden var et centralt fokus at forstå nogle af den antikke verdens centrale magter (grækerne og romerne) og Middelhavets betydning for netop disse herskere. Både sammenhængen mellem de enkelte riger/magter og den teknologiske, politiske og handelsmæssige udvikling har vist eleverne en bredere forståelse af de antikke samfund og deres levevis.
Forholdet i de enkelte samfund er blevet belyst og det antikke Grækenland sammenlignet med det romerske Italien for at vise forskelle og udviklingen i samfundene.
Desuden har der været undervist i de europæiske folkevandringer, hvor hovedformålet har været at forstå det opbrud og den nyordning, som Europas forskellige stater/nationer/folkeslag blev udsat for og hvordan det påvirkede Europas magtstrukturer. Desuden er truslen fra de arabiske lande og islam som religion kort blevet diskuteret som en faktor efter folkevandringerne.
Vigtigt har været fokusset på tilblivelsen af den danske kongemagt og forudsætningerne for en magtsamling i Norden.
Desuden har forløbet behandlet Danmarks tilblivelse som nation under og efter folkevandringerne. Centralt har været på de danske vikinger, hvor deres samfund, udbredelse og traditioner er blevet behandlet. Desuden er der igennem arkæologi blevet forsøgt at komme nærmere en datering af danerne (vikingerne) som folkeslag og dermed også en undersøgelse af danerne som nationalitet og afgrænsning fra andre folkeslag - navnlig mod syd.
Forløbet havde en særlig dansk vinkel for at belyse den nordiske vikingetid på bedste vis.

Kernestof:
- Holstebro Museums Årsskrift 2019: "Broncealderbebyggelse ved Alstrup". Side 64-76
- Bryld, Carl-Johan: VERDEN FØR 1914 - I DANSK PERSPEKTIV, Systime. Kapitel 3 om "Europæisk middelalder". https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=194  (kun om tidlig middelalder)
- Danielsen, Kim Beck mfl.: FRA ANTIKKEN TIL REFORMATIONEN, Gyldendal: side 64-73 og 81-84
- Olesen, Knud Ryg: GRUNDBOG TIL DANMARKSHISTORIEN, Systime. Kapitel 2 om "Vikingetiden". https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=37
- Den angelsaksiske Krønike 980-1066 på https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/den-angelsaksiske-kroenike-980-1066/
- et uddrag af "Asterix og vikingerne" fra 1966
- forskellige videoer og kortmateriale om emnet

Forløbets samlede sidetal: 52
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 DHO

Om Dansk/historie-opgaven i læreplanen for Dansk A
I slutningen af 1.g udarbejdes en flerfaglig opgave i dansk og historie. Som optakt til dansk-historieopgaven gennemføres et obligatorisk forløb i samspil med historie med vægt på fordybelse i et historisk emne samt elevernes udtryksfærdigheder og relevante metoder i fagene. I forløbet skal indgå et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark.
Forløbet har et omfang på minimum 10 timer i hvert fag. Som en del af forløbet indgår fordybelsestid.
I dansk-historieforløbet har danskfaget særligt fokus på:
– tekstlæsning i en historisk sammenhæng
– faglig formidling
– danskfagets identitet og metode.
Som en del af dansk-historieopgaven indgår en mundtlig evaluering af den afleverede opgave. Eleven præsenterer her sin opgavekonklusion samt overvejelser om valg af materiale, arbejdsproces og metodiske forskelle og ligheder mellem fagene.

Faglige mål fra læreplanen i Dansk STX
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information (…)
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

Forløbets overordnede tema var Din, dine forældres og dine bedsteforældres ungdom i Danmark
(A: 1960-1980, B: 1980-2000, C: 2000-2022)
Der var derudover tre undertemaer med tilhørende tekster:
Dansk:
Unge og sex
Når snerlen blomstrer: Roman af Bjarne Reuter om ungdomsliv i 1960’erne
Novellen Sex af Jan Sonnergaard
"Ludermanifestet" (Nikita Klæstrup mfl.) - uddrag

Ung kvinde i Danmark
Martha Christensen: Novellen Tina fra en novellesamlingen Kvinder i hjemmet.
Helle Helle: En stol for lidt
Sofie Lindes tale ved ZULU Comedy Galla 2020

Ungdomsoprør i Danmark
Tom Lunden: I kan ikke slå os ihjel
Natmaskinen af Michael Strunge
Nik og Jay: Dråber af lys
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 DHO

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Fra mørk middelalder til reformation (eksamen)

Formålet med dette forløb var at skabe et overblik over de forskellige udviklinger fra ca. 1000 til ca. 1600.
I denne periode blev der fokuseret på den løbende udvikling fra middelalderen frem til og med reformationen.
I middelalderen var der særligt fokus på forholdet mellem kirken-kongen-borgerne, og hvordan denne samfundsstruktur havde betydning for den kultur, der udviklede sig i perioden.
Videnskaberne havde en særlig placering i forløbet, hvor klassen havde miniprojekter omkring hvordan videnskaberne udvikler sig og de personer som typisk anses for at være repræsentanter for videnskaberne. I reformationen var fokus lagt på det nye brud mellem den katoske kirke og den nye protestantiske og hvad det gjorde for det europæiske kontinents udvikling og befolkningsmæssige/-samfundsmæssige forskelle. Dette kom også til udtryk i forskellige klassediskussioner som rollespil med vægten lagt på at argumentere for ens sag.
Den generelle udvikling sker i flere mindre spring, som klassen har fået flere forskellige diskussioner ud af for at komme ind på forskellene mellem de enkelte perioder.

- Danielsen, Kim Beck mfl.: FRA ANTIKKEN TIL REFORMATIONEN. Gyldendal, 2009. Side 156-174 + 177-179 + 181 + 185-206 + 209-211.
- Bryld, Carl-Johan: VERDEN FØR 1914 - I DANSK PERSPEKTIV, Systime. Kapitel 3 om "Europæisk middelalder". https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=194  (kun om høj og sen middelalder)
- Div. kilder til bearbejdelse
- forskellige videoer og kortmateriale om emnet

Forløbets samlede sidetal: 28 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 6 Finlands historie

Kort lille forløb om Finlands historie i forbindelse med studietur til Helsinki.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 7 Opdagelserne og det atlantiske slaveri (eksamen)

Dette forløb beskæftigede sig med den begyndelse udforskning af verden og opdagelsen af den nye verdens rigdomme og muligheder. Med udgangspunkt i renæssancen og reformationen blev de europæiske opdagelser sat ind i et bredere perspektiv og diskussionen omkring de forskellige tilgangsmåder til denne nyopdagede verden blev debatteret på klassen.
Både koloniseringen i Amerika, Afrika og Asien blev analyseret og diskuteret med henblik på en afklaring af om perioden mellem 1500 og 1800 var præget af kulturmøde eller kultursammenstød.
Desuden blev den begyndende afkolonisering efter år 1900 belyst for at viser at opdagelsernes kolonier og afkoloniseringen med den efterfølgende supermagtsinteresse under den kolde krig hænger tæt sammen og er med til at forme den verden vi lever i i dag.

Kernestof:
- Adriansen,Inge m.fl.: FRA OPLYSNINGSTID TIL IMPERIALISME. Gyldendal; sider: 23-33. URL: https://fraantikkentileuropaeiskekspansion.systime.dk/?id=137
- Nielsen, Jesper: OPDAGET, Forlaget Columbus; kapitel 3 og 4. https://opdaget.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1&loopRedirect=1
- Folkersen, Helle: DET BRITISKE IMPERIUM - FRA ENGLANDS EKSPANTION TIL COMMENWEALTH, Systime. Kapitel 2 og 3. https://detbritiskeimperium.systime.dk/?id=1
- History-Lab "Da Danmark var en slavenation" s. 16-19
- En af CH udarbejdet computermodel i NetLogo med tilhørende arbejdsark
- Klassen har set et længere uddrag af Disney-filmen "Pocahontas" fra 1995 (der hvor de hvide møder indianerne for første gang)
- forskellige videoer og kortmateriale om emnet

Forløbets samlede sidetal: 54 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Regneark
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 8 Oplysningstid og revolutioner (eksamen)

Forløbet revolutioner og menneskerettigheder har fokus op de revolutioner, som ligger i forlængelse af oplysningstidens tankegang (Amerika og Frankrig). Diskussionerne på klassen har taget udgangspunkt i den transformation, som de pågældende samfund har gennemløbet før, under og efter revolutionen(-erne). Desuden har klassen debatteret spørgsmålet omkring national identitet og revolutioner ud fra den kontekst som de enkelte revolutioner/lande var i.
Ud over at have diskuteret forskellige revolutioner fra 1750 og frem til i dag, har eksemplet ud over den amerikanske og franske været den russiske revolution i 1917. Dermed blev den russiske revolution sat som startskud for en del af de forskellige omvæltninger i det 20. århundrede, der sker med 1. verdeskrig. Dette blev koblet sammen med det omgivende Europa for at skabe en sammenhæng.

Kernestof:
- Adriansen,Inge m.fl.: FRA OPLYSNINGSTID TIL IMPERIALISME. Gyldendal, 2009. Side 34-46 og side 59-61 og side 78-85. Ibog: https://konto.systime.dk/?eID=tx_tinyurls&tx_tinyurls[key]=brHY-5efc og https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=165
- Pdf-fil: FRA SOVJETUNIONEN TIL RULAND OG DET ARABISKE FORÅR.
- Bjørn, Anders: LEVE REVOLUTIONEN! Columbus. Side 9-33
- Uddrag af filmen "The French Revolution" på Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=-SP4iii_THQ
- forskellige videoer og kortmateriale om emnet

Forløbets samlede sidetal: 58 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Regneark
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 9 Industralisering og national identitet (eksamen)

Dette forløb handlede om udviklingen fra den tidlige industrielle udvikling med de første dampmaskiner i slutningen af 1700-tallets England frem til den egentlige industrialisering i Europa og resten af verden i løbet af 1800-tallet. Fokus har navnlig været på råvarerne og produktionen, mens konsekvenserne af industrialiseringen ikke har været behandlet før anden del af dette forløb.
Samtidig med den engelske baggrundsvinkel var fokus på det danske perspektiv i industrialiseringen og demokratiseringen - navnlig jernbanernes betydning for den danske udvikling i sammenhæng med nationalstaternes tilblivelse i Europa blev arbejdsfokus.
Desuden behandles den danske demokratiske udvikling i 1800-tallet frem til Første Verdenskrig samt forskellige perspektiver i verdenshistorien f.eks. opblomstringen af den amerikanske kultur i hele USA.

Klassen besøgte desuden jernstøberiet Birn i Holstebro, for at blive klogere på de forskellige processer og virksomheden historisk og i dag.

Kernestof:
- Adriansen,Inge m.fl.: FRA OPLYSNINGSTID TIL IMPERIALISME, Gyldendal, side 141-160
- Folkersen, Helle: INDUSTRIALISERINGEN - DA VERDEN BLEV MODERNE. Systime, 2020. Uddrag af i-bog.
- Hvass, Steen m.fl.: INDUSTRI, INDUSTRI. Gads forlag, 2007. Side 13-21, 39-45, 54-61, 74-79, 106-113 og 122-129.
- forskellige kilder, videoer og kortmateriale om emnet

Forløbets samlede omfang: 62 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 10 Imperialisme og amerikansk drøm (eksamen)

I dette forløb var fokus på, hvordan de forskellige dele af verden blev opdelt i indflydelsessfære og hvilke lande, der havde interesse i de forskellige dele af verden og hvorfor. Navnlig baggrunden for opdelingen af verden (her var Afrika et særligt fokus) har været et fokuspunkt, da det har betydning for den verden vi lever i i dag.
Begrebet imperialisme blev brugt som udgangspunkt for forståelsen af verden før den store krig og i kombination med den industrielle revolution blev tiden og opfindelserne i den forbindelse. Dermed blev der også sat fokus på den militære udvikling og oprustning i Europa og verden.
Desuden blev der lagt ekstra fokus på USA's opståen fra borgerkrigens afslutning til det USA som en stormagtsnation efter 1. verdenskrig. Den amerikanske drøm og nybyggerkulturen spillede her en særlig rolle.
1. verdenskrig blev gennemgået med fokus på det politiske alliance-systems opbygning før krigen og på de afgørende tidspunkter fra mordet på Franz Ferdinan til krigens udbrud. Selve krigen blev også behandlet kort med fokus på krigen i Europa.

Kernestof:
- Grubb m.fl.: "Europa og de andre". Gyldendal, 2015. Side 123-142
- Bjerre-Poulsen, Niels: "USA. Historie og identitet". Systime, Ibog. Udvalgte afsnit fra kapitel 1 om Amerikansk drøm, pionerånden, cowboymyten og erobringen af Westen.
- forskellige videoer og kortmateriale om emnet

Forløbets samlede sidetal: 45 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Varm og kold krig samt velfærdsstaten (eksamen)

I dette forløb var det primære fokus at skabe overblik over perioden fra 1920-1991. Der blev lagt specielt vægt på tiden efter første verdenskrig i både den politiske udvikling men også den for at forstå Europas situation efter krigen. Særligt Tysklands situation i mellemkrigstiden blev belyst ud fra en forståelse af, at Tyskland er Europas hjerte i det 20. århundrede.
Derefter lå fokus på ideologiernes modsatrettede tendenser - fra det politiske højre med nazismen til den kommunistiske venstre del af partisystemet. Desuden blev Holocaust belyst særligt her.
Navnlig i Den Kolde Krig blev der lagt vægt på modsætningerne mellem de to supermagter, og på hvordan det kunne komme til den opdelte verden i indflydelsessfære. Desuden blev særligt NATO (og modstykket Warszawa-pagten) og FN behandlet som institutioner med fokus på Danmarks indtræden i begge.
Et særligt emne i Den Kolde Krig udgjorde Cuba-krisen i 1962, hvor også aspektet om en truende 3. verdenskrig med atomvåben blev klarlagt.
Afslutningen på Den Kolde Krig blev behandlet via forskellige typer af tekster (kilder, musik, fotos, etc.) og konsekvenser for den efterfølgende nyopdeling af Europa blev også behandlet.
Inklusiv i dette forløb var et besøg i en Kommandobunker brugt fra 1963 til 2003 under Holstebro Gymnasium og HF.

I anden del af dette forløb blev der lagt vægt på ideerne omkring begrebet velfærd og navnlig den danske velfærdsstat. Begrebsafklaringen af velfærdsbegrebet samt det politiske landskab i Danmark var udgangspunktet for delen forløbet.
Derefter blev den danske velfærdsstat klarlagt fra dens problematiske opståen til det system vi ser frem til år 2000 med fokus på sammenhængen mellem de historiske begivenheder i tiden fra 1945-2000, der havde direkte eller indirekte indflydelse på velfærdssystemets udformning. Desuden blev forskellige perspektiver ført op til i dag og sammenliget med andre lande, f.eks. Tyskland og USA.
Generelt blev velfærd som begreb også diskuteret på et overordnet plan.

Kernestof:
- Grubb, Ulrik, mfl.: "Fokus 2. Fra Oplysningstid til europæisk integration". Systime, Ibog. Kapitlet "Ideologiernes kamp".
- Branner: "Den Kolde Krig". Systime, 2011. Side 15-41, 73-80, 149-175 (kompendium i pdf)
- Bender, Johan & Hans-Kurt Gade: STORMAGTSPOLITIKKEN 1945-1982, Munksgaard, 1983: side 34-37, 63-66, 113-119
- Kühle, Ebbe: "Danmark: Historie og samfund". Gyldendal. Side 202-215 (kompendium i pdf).
- Foged-Nielsen, Ebbe m.fl.: FRA KRIG TIL KRISE, Gyldendal, 1988: side 87-91, 105-106, 109-112, 131-132, 154
- dokumentar "1989". https://www.dr.dk/drtv/se/1989_148249
- forskellige videoer og kortmateriale om emnet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Vietnam-krigen (eksamen)

I dette forløb var fokus lagt på den udvikling, som sker i Vietnam mellem 1945 og 1980. Det første årti efter Anden Verdenskrig blev kort behandlet for at give en ramme for det videre forløb.
Der blev fokuseret på den franske styring af landet i 1950'erne og på det efterfølgende nederlag og tilbagetrækning af de franske styrker fra kolonien Vietnam og den efterfølgende opdeling af landet.
Derfra var der fokus på den voksende amerikanske tilstedeværelse i landet og navnlig på begivenhederne fra 1961 og frem til 1972. Her blev der særligt fokuseret på Tonkinbugt-episoden, guerillakrigen i Sydvietnam, Rolling Thunder over Nordvietnam og den amerikanske tilstedeværelse i Sydvietnam.
Hele det militærstrategiske forløb af krigen blev gennemgået med særlig fokus på den type af krig, som karakteriserer Vietnamkrigen - både set ud fra amerikanske soldater og fra Vietcongs synspunkt.
Som særligt vigtigt stod også Vietnamiseringen af krigen fra 1968 og frem til 1972. Navnlig den offentlige diskussion i USA blev også behandlet også i forhold til 68-bevægelses synspunkter.
Hele forløbet blev både løbende og til sidste sat i relation til Den Kolde Krigs begivenheder og træk. Desuden endte forløbet med en diskussion af afkolonisering efter Anden Verdenskrig og med perspektiver til Afrika.

Kernestof:
- Bjerre-Poulsen, Niels: "Vietnam - Den Kolde Krigs slagsmark 1945-1975". Systime. Ibog. Næsten alle kapitler i bogen.
- Filmen "Full Metal Jacket" af Standly Kubric
- div. videoer, kortmateriale og billeder fra Vietnam-krigen

Forløbets samlede sidetal: 62
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Gamle og moderne korstog samt folkedrab (eksamen)

I det forløb blev der taget udgangspunkt i korstogene i middelalderen og den periodes forståelse af korstogsideen. Desuden var der fokus på kulturmødet mellem muslimer og kristne i hele Europa samt på forskellene mellem kristne og hedninge i Østersøen.
Det overordnede formål var at få skabt et overordnet blik for de forskellige middelalderlige korstog samt de middelalderlige begreber og ideer for at føre korstogene. Disse blev sammenlignet med mere moderne "korstoge" og den moderne krigsførsel med begreber som asymetrisk krig, holocast/folkedrab og terrorobekæmpelse.
Forløbet handelede derfor om diskurser og italesættelser af den måde der blev ført krig på fra år 1000 til i dag og hvordan et folkedrab kan følge med.
Derfor kobledes de forskellige temaer omkring korstogene bla. med de moderne krige - "war on terror"-tidsalderen. Med udgangspunkt Danmarks internationale placering i dag blev den moderne konfliktfyldte verden belyst - specielt med henblik på flere forskellige diskussioner om udsendelse af soldater til konfliktområder siden 1930'erne og det positive/negative billede af disse indsatser. Dette indbefattede både nazismen og holocaust som korstog og krigene omkring Israel som korstog og/eller en fortsættelse af et folkedrab.
Desuden blev de moderne konflikter i dagen verden taget op til debat - er Ukraine-krigen et korstog/folkedrab eller var Krigen i Afghanistan et korstog?

Kernestof:
- Kompendium "Korstogene - fra ide til virkelighed" uddrag af Jensen, Kurt Villads: POLITIKENS BOG OM KORSTOGENE. Politikens forlag, 2005. Side 6-53 + 69-75 + 214-216 + 244-245.
- Smith, Torben: "Nazisme og nynazisme". Munksgaard. Side 27-28 + 56-60 (i pdf)
- Germer, Heinrich: "Fra Vestkysten til Østfronten". Forlaget Klithedegården. Side 105-107 (i pdf).
- Smitt, Thorkild mfl.: "Verden i nyeste tid". Systime. Side 59-67 (i pdf om Staten Israels oprettelse).
- Bender, Johan: "Palæstina-Problemet". Gyldendal. Side 62-73. (i pdf om Seksdagskrigen)
- Nielsen, Geert A. mfl.: "I globaliseringens lys - an anden verdenshistorie". Side 251-261 (i udleveret pdf)
- George Bush: ADDRESS TO THE NATION ON 9/11-2001.
- George Bush: GEORGE BUSH DECLARES ’WAR ON TERROR’. Tale til kongressen den 20 september 2001.
- JyllandsPosten: "Jyllands-Postens udsendte medarbejder har været på gaden i Butja efter russisk terror mod civilbefolkningen" den 19. april 2022. jp.dk.
- Div. kilder til bearbejdelse
- forskellige videoer og kortmateriale om emnet

Forløbets samlede sidetal: 51
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer