Holdet 2022 HI/y - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Holstebro Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Claus Blaaberg
Hold 2022 HI/y (1y HI, 2y HI, 3y HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danmarks historie indtil ca.1050(Eksamensemne)
Titel 2 Oversigt over verdenshistorien (Ikke eksamensemne)
Titel 3 DHO (Ikke eksamensemne)
Titel 4 Romerrigets historie (Eksamensemne)
Titel 5 Middelalderen m. vægt på  korstogene(Eksamensemne)
Titel 6 Det tredje rige og Holocaust (Eksamensemne)
Titel 7 Den franske revolution (Eksamensemne)
Titel 8 Den kolde krig (Eksamensemne)
Titel 9 Den ny indvandring (Eksamensemne)
Titel 10 Palæstinakonflikten (Eksamensemne)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Danmarks historie indtil ca.1050(Eksamensemne)

I forløbet om Danmarks tilblivelse vil der - helt overordnet set - være fokus på kildekritik. Ellers vil vi behandle emnerne: De ældste tider, Den danske kongemagts fremvækst og kristendommens indførelse. Dernæst vil vi se på samfundsstrukturen og slaveriet (trælle) i vikingetidens samfund samt på vikingetogterne til England.

Der arbejdes med materialekritik, henunder kritik af dokumentarfilm og spillefilm.
Der er tale om lærerstyret tavleundervisning kombineret med par- og gruppearbejde.

Læst: ca. 60ns sider

Materiale:

Fremstillinger:

- Grundbog til Danmarkshistorien (Systime i-bog), heri: Om nutidsnytten af historiestudier; Nysgerrighed; Danmark og resten af verden; Indtil 800; Arkæologi; Jægerstenalderen ÷11.000 til ÷4.000; Landbrugsrevolutionen; Oldtidens landbrugssamfund ÷4.000 til 800; Huse og landsbyer; Stormænd og høvdinge; Guddommelige magter
- Dokumentar: Historien om Danmark: Metallernes tid/Danmarks radio. (Ca. 1. time).
- "Vikingeborgen - en dokumtarfilm om Trelleborg", You-tube, ca. 21 minutter.
- Danmark - tider og temaer. Digital Danmarkshistorie, C.J. Bryld, Systime, kapitlerne: Grundfremstilling - Vikingetid 800-1050, Landskab og bebyggelse, Handel og byer, Danmark og danerne, Harald Blåtand og Jelling, Nordboernes vikingetogter, Den danske ekspansion, Norske og svenske vikingetog, Vikingetidens afslutning, Klasse og køn - Vikingetiden 800-1050, Høvding, bonde, træl, Kvinderne i vikingetiden,
Test din viden om vikingetiden, Tema-test: Klasse og køn i vikingetiden,
Hvem havde magten? - Vikingetiden 800-1050, Den ustabile kongemagt,

Kilder:
-  Fokus 1 - Fra antikken til europæisk ekspansion (systime i-bog); heri: Brev fra Alessandra Strozzi til sønnen Filippo
- Kilder om Tollundmanden:
• "Obduktionen, 1950",
• "Gundestrupkarret, år 1 e.kr.",
• Uddrag af Tacitus' Germania, omkring 100 e.kr.",
• "Orosius, ca. 400 e.kr.",
• "Heinrich Himmlers tale i Bad Tölz til officerer i Waffen-SS, 1937",
• "Elise Torvildsen om Moseliget fra Tollund, 1950",
• "Uddrag af P.V.Glob's Mosefolket, 1965". (pdf)
- Ottars beretning om sin rejse fra Norge til Hedeby, i afsnittet "Danmark og danerne" i: Danmark - tider og temaer. Digital Danmarkshistorie, C.J. Bryld, Systime.
- Engelsk beretning om det første vikingeangreb,  i afsnittet "Den danske ekspansion" i: Danmark - tider og temaer. Digital Danmarkshistorie, C.J. Bryld, Systime.
-Angelsaksisk årbog om angrebet på Lindisfarne 793, i afsnittet "Den danske ekspansion" i: Danmark - tider og temaer. Digital Danmarkshistorie, C.J. Bryld, Systime.
- Nestorkrøniken, nedskrevet i begyndelsen af 1100-tallet i afsnittet "Norske og svenske vikingetogter" i: Danmark - tider og temaer. Digital Danmarkshistorie, C.J. Bryld, Systime.
- Knud den Stores erklæring til englænderne 1020,  i afsnittet "Vikingetidens afslutning" i: Danmark - tider og temaer. Digital Danmarkshistorie, C.J. Bryld, Systime.
- Runestenes samfund, i: Danmark - tider og temaer. Digital Danmarkshistorie, C.J. Bryld, Systime.
- Oldislandsk digt om de sociale klasser, i: Danmark - tider og temaer. Digital Danmarkshistorie, C.J. Bryld, Systime.
- Arabisk beretning om stormandsbegravelse, Ibn Fadhlan om vikingebegravelse ved Volga, 921, i: Danmark - tider og temaer. Digital Danmarkshistorie, C.J. Bryld, Systime.
- Frikøb af kristne trælle. Af Rimberts Levnedsskildring, i: Danmark - tider og temaer. Digital Danmarkshistorie, C.J. Bryld, Systime.
- Uddrag af filmen: "Den 13. kriger" - om Fadlan (ca. 10 minutter)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Oversigt over verdenshistorien (Ikke eksamensemne)

I alt: 30 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 DHO (Ikke eksamensemne)

I forbindelse med DHO, hvor emnerne var hhv. 1. verdenskrig og Irak-Afghanistankrigene, er der læst om verdenshistorien fra ca. 1450-2000.
I løbet af 1g har eleverne dermed fået gennemgået hovedtræk i verdenshistorien; indtil 1200 med hovedvægt på dansk historie og dernæst hovedvægt på verdenshistorie.

Der er tale om lærerstyret tavleundervisning kombineret med par- og gruppearbejde.


Læst: ca. 60ns

Materiale:

Fremstillinger:

- Emkjær, Stefan og Ahle,Allan og Madsen, Peter: Verdenshistorisk oversigt, Systime 2002, side 49-79
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Romerrigets historie (Eksamensemne)

Forløbet handler om Romerrigets historie fra 753f.kr.-476 e.kr. Der er lagt vægt på den politiske udvikling; såvel styreformer i Rom som udenrigspolitikken. Desuden har slaveriet været i fokus.

Der er arbejdet materialekritisk, henunder kritik med af uddrag af spillefilm. Desuden er begreber som aktør-struktur, diakron-synkron, historieskabende-historieskabt, brud-kontinuitet, historiebrug mv. drøftet.
Der er tale om lærerstyret tavleundervisning kombineret med par- og gruppearbejde.

Læst: ca. 50 sider

Materiale:

Fremstillinger:

- C.-J. Bryld: Verden før 1914 - i dansk perspektiv, Systime i-bog;
Samtlige kapitler i kapitel 2. Romerriget. Heri kapitlerne: Den tidlige bystat ÷753 til ÷300; Den politiske kamp; Fra bystat til verdensmagt; Rom som Middelhavsverdenens hersker; Rigdom og slaver forandrer samfundet; Republikkens undergang ca. ÷107 til 14; Augustus – den første 'Cæsar'; Kejsertiden  fra 14  til 193; Romaniseringen; Grænserne trues – soldaterkejserne 193-285; Stabilisering 285-350 – et despotisk kejserdømme; Kristendommens sejr; Folkevandringerne opløser riget i vest.

Videoer i Brylds bog:
Jesper Carlsen: Hvem bestemte i den romerske republik?
Jesper Carlsen: Monarki forklædt som republik
Video: Jesper Carlsen om slaveriet
Video: Jesper Carlsen: Hvorfor vandt Rom altid sine krige?

- Uddrag af "Gladiator", 2000, "Initial Battle scene" (Youtube, 6.41)
- Spartacus | Remembering Kirk Douglas | "I Am Spartacus!" Youtube, 10.12 min.)
- KRISTLIGT DAGBLAD, KULTUR 29.01.13, JOURNALIST DANIEL ØHRSTRØM: En forestilling om frihed.

Kilder, der er behandlet: (alle findes i forbindelse med fremstillingsteksten)

- 1. Quintus Tullius Cicero til broderen Marcus, ÷64
- 3. Den romerske historiker  Livius om Janus-templet
- 4. Hærføreren Æmilius Paulus' triumftog ÷168
- 5. Polybius om romerne og karthagerne
- 6. Historikeren Plutarch (46-120)  om Tiberius Gracchus
- 7. Mordet på Cæsar
- 9. Tacitus om slagmarken i Teutoburgerskoven
- 10. Den græske taler Aelius Aristeides (117-181) om den romerske fred
- 11. Af kejser Diocletians prislov 301
- 13. Af Kejser Theodosius den Stores religiøse lovgivning, 391
- Vincenzo Camuccini: Cæsars død. Et fantasifuldt maleri fra 1700-tallet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Middelalderen m. vægt på korstogene(Eksamensemne)

Forløbet handler om middelalderens Europa i forskellige aspekter, men med særligt fokus på korstogene og herunder kritisk forholden sig til kilder fra samtiden.

Der arbejdes med materialekritik, henunder kritik af spillefilm. Historiebrug er endvidere diskuteret.
Der er tale om lærerstyret tavleundervisning kombineret med par- og gruppearbejde

Pensum: (52 sider)

Materialer

Fremstillinger

- Danielsen, Kim Beck mfl.: FRA ANTIKKEN TIL EUROPÆISK EKSPANSION, Systime i-bog, kapitlerne: Europæisk middelalder og Kristendom og Islam - middelalderens kulturmøder.
Chr. Lund m.fl.: På sporet af historien, Systime i-bog, Det funktionelle kildebegreb.

Kilder/tekster, hvormed der er arbejdet med materialekritisk:

- Pave Urban 2's tale i Clemont i 1095 (Fulcher af Chartres)i: Danielsen, Kim Beck mfl.: FRA ANTIKKEN TIL EUROPÆISK EKSPANSION, Systime i-bog
- Urban d. 2's opfordring til korstog, i: J. Thiedecke: Hellig krig. Korstog og kulturmøder i middelalderen, Pantheon 1999, side 10-13 (pdf)
- Verdenskort fra ca. 1250 og 1529.
- David Gress om korstogene, i: Jyllandsposten 21/2-2008. (pdf)
- Uddrag af "Arn. Tempelridderen", 2007. Ca. den sidste halve time. (Arn i Palæstina) (Kan ses på skolens bibliotek ved henvendelse til bibliotekaren).
- Vurderinger af Godtfred af Bouillon, i: J. Thiedecke: Hellig krig. Korstog og kulturmøder i middelalderen, Pantheon 1999, siderne 49-51 (pdf):
• Var Godtfreds indtog i Jerusalem den hellige grals genkomst, 1994.
• William af Tyrus´ opfattelse af Godfred, ca. 1100
• Grimbergs beskrivelse af Godtfred, 1960
• Runcimans vurdering af Godtfred af Bouillon, 1951
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Det tredje rige og Holocaust (Eksamensemne)

Forløbet handler om nazismens historie i Tyskland ca. 1920-1945. Holocaust er i centrum.

Der arbejdes med kritik af forskellige typer af materiale; billeder, propaganda, statistik,  m.v.
Der er tale om lærerstyret tavleundervisning kombineret med par- og gruppearbejde. I denne forbindelse er der også set på kildekritik på nettet.

Pensum: ( ca. 90 sider)

Materialer:


Fremstillinger:

- "Fred og nye farer" (dokumentar fra CFU)
- Bjerre, Jacob Halvas: HOLOCAUST, Systime i-bog:
Kapitel 2: Nazismens raceideologi, 2.1 Nazismens raceideologiske rødder, 2.2 Antisemitismen omkring Første Verdenskrig, 2.3 Racisme og eugenik, 2.4 Partiprogrammet og Mein Kampf.
Kapitel 3: Nazistpartiet – fra lokal kuriositet til europæisk magtfaktor, 3.1 Nazistpartiets begyndelse, 3.2 Kupforsøget i 1923, 3.3 Reorganisering af partiet, 3.4 Kriseår for NSDAP, 3.5 Nazisterne får succes, 3.6 Magtspillet, 3.7 Magtovertagelse, 3.8 Den totale magt sikres, 3.9 Fra et land i krise til et land med succes.
Kapitel 4: Antijødisk lovgivning i 1930’erne, 4.1 Antijødiske tiltag 1933-1935, 4.2 Volden mod jøder eskalerer fra 1935, 4.3 Nürnberg-lovene, 4.4 Lovgivningen mod det tysk-jødiske erhvervsliv, 4.5 Østrig bliver en del af Tyskland, 4.6 De udenlandske jøder, 4.7 Krystalnatten, 4.8 Status før Anden Verdenskrig, 4.9 Udlandets reaktion på de jødiske flygtninge,
Kapitel 7: SS – den ideologiske elite.   
Kapitel 8: Koncentrationslejre, 8.1 Hvad var en koncentrationslejr?
Kapitel 9: Angrebet på Polen – racepolitikken forceres, 9.1 Hvem stod bag?, 9.2 Angrebet på Polen, 9.3 Jøderne til Madagaskar?,
Kapitel 10: Ghettoer, 10.1 Ghettoerne,10.2 Warszawa-ghettoen.
Kapitel 11: Deportationer, 11.1 Wannsee-konferencen.
Kapitel 13: Udryddelseslejrene,13.1 Hvorfor blev udryddelseslejrene oprettet?
Kapitel 14: Gerningsmænd,14.1 Hvordan så man på gerningsmændene tidligere?, 14.2 Hvem var gerningsmændene?, 14.3 Chef for Auschwitz, 14.4 Opsynskvinde i Ravensbrück og Majdanek.
Kapitel 16: Hvem havde kendskab til Holocaust?
Kapitel 17: Holocaustbenægtelse, 17.1 Hvem benægter Holocaust?, 17.2 Hvorfor benægtes Holocaust? 17.3 Antallet af dræbte, 17.4 Vidneudsagn og dokumenter.
- "De danske østfrontsfrivillige 1940-1945. Findes på danmarkshistorien.dk

Kilder/tekster, hvormed der er arbejdet med materialekritisk:

- NSDAP's 25 punkts program (pdf)
- Tabeller overflation (pdf)
- Stefan Zweig: Inflationen i 1923 (pdf)
- Tekst 10: Bemyndigelsesloven, 24. marts 1933
- Tekst 15: Nürnberglovene
- Tekst 27: Uddrag af forelæsning af Himmler om kravene til SS-mænd, januar 1937.
- Tekst 34: Notater af Johannes Blaskowitz
- Tekst 36: Brev fra Rheinhard Heydrich ang. det jødiske spørgsmål i erobrede områder, 21. september 1939.
-Tekst 63: Brev fra den britiske udenrigsminister, Anthony Eden, til luftfartsminister Sir Archibald Sinclair, 7. juli 1944.
- Tekst 65: Anne Franks tanker om jødernes skæbne, 9. oktober 1942
- Danskerne i Theresienstadt (pdf)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Den franske revolution (Eksamensemne)

I forløbet om den franske revolution er fokus på den franske revolution i 1789 med hovedvægt på årsagerne og forløbet.

Der arbejdes med diverse historiefaglige begreber (Se ark om historiefaglige begreber)

Der er tale om lærerstyret tavleundervisning kombineret med par- og gruppearbejde.

Pensum: (65 sider)

Materialer

Fremstillinger
Rasmus Kjærgaard Petersen: Den franske revolution - triumf eller tragedie, Systime i-bog. Heri læst:
Indledning: Hvorfor er den franske revolution vigtig?
1. Et nyt Europa, Renæssancens humanisme – en intellektuel revolution, Oplysningstiden, Overklassen og oplysningstiden
2. Samfundsgrupper i Frankrig før revolutionen, Stændersamfundet, Oplysningstiden, enevælden og stændersamfundet,
3. Bagvedliggende årsager til den franske revolution, Solkongens Frankrig, Svækkelse under Ludvig 15., En ny konge og flere uheldige beslutninger,  
4. Økonomisk kaos (1774-1788), Den amerikanske uafhængigskrig 1775-1783, Alvorlige økonomiske problemer, Notabelforsamlingen og begyndende oprør,
5. Fra stænderforsamling til revolution (1788 til juli 1789), Indkaldelse til Stænderforsamlingen og klagebrevene, Stænderforsamlingen – Frankrigs redning?, Det revolutionære skridt,
6. En ny stat (1789-1790), Det nye Frankrig tager form, Et kongeligt modkup?, Opgør med kirken
Videoerne til kapitel 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13 med Rasmus K. Petersen (Ca. 1.30 minut pr. stk.)
14. Historien om den franske revolution.

Kilder/tekster, hvormed der er arbejdet med materialekritisk:


Tekst 8: Det parisiske småborgerskabs levestandard, beregnet af George Rudé, 1959
Tekst 10: Klagebrev fra tredjestanden i Longne, 1789
Tekst 12: Menneskerettighedserklæringen 26. august 1789
Tekst 14: Madame de la Tour du Pin om afskaffelsen af privilegierne, skrevet midt 1800-tallet
Tekst 38: Cæcilie Lassen om Macron og revolutionen, 2022

Eksamenssættet i bogen om den franske revolution:

Bilag 1: Klagebreve fra franske bønder, skrevet 1789 (0,6 ns)
Bilag 2: Abbed Joseph Sieyès: Hvad er tredjestand? Skrevet 1789 (0,6 ns)
Bilag 3: Løjtnant de Flues beretning om Bastillens fald, skrevet umiddelbart efter stormen i 1789 (1,5 ns)
Bilag 4: Kvindetoget til Versailles, skrevet cirka 1790 (1,2 ns)
Bilag 5: Uddrag af Vanessa Bowns Poulsens interview med Nicolai Von Eggers, skrevet 2016 (0,9 ns)
Bilag 6: Folkemængden vender tilbage fra Versailles efter Kvindetoget, 1789 (0,2 ns)
Kilde: Ukendt kunstner, via Wikimedia Commons.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Den kolde krig (Eksamensemne)

Forløbet handler om Den kolde krig. Der er arbejdet med et samlet billede af konflikten ca. 1945-1990 samt nedslag i tre temaer; Den kolde krig som såkaldt varm krig i Korea, Vietnam og Afghanistan, Cubakrisen og Berlin.

I forløbet er der arbejdet med forskellige historiefaglige begreber (Se ark om historiefaglige begreber). Eleverne har desuden skullet remediere ved at skabe en tekst om den kolde krig skrevet til en 3. klasse. I den forbindelse er AI inddraget.

Undervisningen har bestået af klassesamtale/analyse, gruppearbejde, fremlæggelser.

Sider i alt: 60 sider

Materiale:

Fremstillinger:

Kapitlerne er fra: Systime i-bogen: Den kolde krigs verden af K. Nikolajsen m.fl.

Kapitel 1: 1. Den Kolde Krig – et overblik; 1.1 Begyndelsen på Den Kolde Krig 1945-1955; 1.2 På kanten af atomkrig 1955-1968; 1.3 Folkeopstande i Østeuropa og Vietnamkrigen 1953-1968; 1.4 Fra tøbrud til oprustning 1969-1985; 1.5 Reformer og Berlinmurens fald 1985-1991; 1.6 Danmark i Den Kolde Krig 1945-1991.
Kapitel 2: 2. Den Kolde Krig var også varm; 2.1 Koreakrigen 1950-1953; 2.2 Vietnamkrigen 1961-1975; 2.3 Den sovjetiske krig i Afghanistan 1979-1989; 2.4 Danmark og Den Kolde Krigs konflikter.
Kapitel 3: 3. Cubakrisen – på randen af atomkrig; 3.1 Forløbet; 3.2 Eftervirkningerne; 3.3 Danmark og Cubakrisen;
Kapitel 4: 4. Berlin – brændpunktet i den kolde krig; 4.1 Berlin og Tysklands fremtid efter 2. verdenskrig; 4.2 Sovjetisk blokade og amerikansk luftbro 1948-49; 4.3 Republikflugt; 4.6 Murens fald;4.7 Berlin set med danske briller;

- Kapitel11. Historiebevidsthed, 24. Periodisering, i: C. Lund m. fl.: På sporet af historien, Systime i-bog.

Kilder/materiale hvormed der er arbejdet materialekritisk:

Hvor intet andet er nævnt er teksterne fra Systime i-bogen: Den kolde krigs verden af K. Nikolajsen m.fl.
- Kilde 1a : George Kennans syn på Sovjetunionen (1946)
- Kilde 1b: Nikolai Novikovs syn på USA (1946)
- Kilde 1.1: "To verdener, to veje" i Pravda (1949)
- Kilde 1.2: John M. Hightower: USA og Europa (1948)
- Kilde 1.3: Plakat om NATO fra de vesttyske myndigheder (1956)
- Kilde 1.4: Stående hærenheder NATO og Warszawa-pagten (1987)
- Kilde 2.1: Uddrag af Harry S. Trumans tale (1950)
- Kilde 2.2: Uddrag af Lyndon B. Johnsons tale om Vietnam i San Antonio, Texas (1967)
- Kilde 2.3: Uddrag af brev fra den sovjetiske leder Leonid Bresjnev til den amerikanske præsident Jimmy Carter (1979)
- Kilde 2.4: Billede af ambassader i Saigon (1975) og Kabul (2021)
- Kilde 2.5: Meningsmåling vedr. Vietnam
- Kilde 3a: Uddrag af præsident John F. Kennedys radio/tv-tale til nationen (1962)
- Kilde 3b: To breve fra Khrusjtjov til Kennedy (1962)
- Kilde 3.3: Khrusjtjovs erklæring om krisen (1962)
- Kilde 3.4: Kennedys erklæring om krisen (1962)
- Kilde 4.1: Ernst Reuters tale i Berlin (1948)
- Kilde 4.2: Situationen i Berlin (1948)
- Kilde 4.3: Den amerikanske præsident Ronald Reagans tale i Berlin (1987)
- Kilde 4.4: Muren brydes ned af borgere i Berlin (1989)

- Trumandoktrinen erklæres 12. marts 1947, i: C.-J. Bryld: Verden efter 1914 - i dansn perspektiv, Systime i-bog.
- Arbejderopstanden i DDR 1953, i: J. Bender: Stormagtspolitikken 1945-1982, Munksgaard 1990, 1. udg., 5. opl, side 72-76.
- "Duck and cover", 1951, youtube, 9.15 min.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Den ny indvandring (Eksamensemne)

Emnet handler om indvandring og integration i Danmark med hovedvægt på perioden efter 1960. Herunder gøres der udblik til globalisering. Emnet indledes med et fokus på udvikligen af den danske velfærdsstat i perioden 1945-1973 samt ungdomsoprøret.


Der arbejdes med forskellige typer materiale; skrevne tekster, billeder, dokumentarer, statestik m.v.
Der er tale om lærerstyret, gruppearbejde m.v.

Antal sider: ca 90

Fremstillinger:

- Hammericks Danmarkskrønike del 10 (de første ca. 37 minutter). (DRTV) https://www.dr.dk/drtv/se/gamle-danmark_-storm-paa-systemet_413998
- E. Kühle: Danmark, historie, samfund, Gyldendal 1996, side 173-177, 179-186,  206-211

- Indvandringens historie i Danmark (2:6) DRTV

- Den ny indvandring- i-bog, Systime. Følgende kapitler er læst:
Kapitel 1: Indvandringens historie 1760-1960
Kapitel 2: Indvandrer som arbejdstagere (1967-1973)
kapitel 3: Indvandring i krisetider (1973-1983)
Kapitel4: Indvandringen som trussel (1983-1993)
Kapitel 5: Indvandring og integration (1993-2001)
Kapitel 6: Indvandring i terrorens tidsalder (2001-2011)
Kapitel 7: Indvandring og flygtningekrise (2011-2020) (Kapitel "Er der racisme i Danmark i dag" er ikke læst.
Kapitel 8: Helte og skurke

Kilder: Alle i "Den ny indvandring- i-bog, Systime."

- kilde 6: Velkommen Mustafa, 1970
- kilde 10: I Ishøj, 1976
- kilde11: Artikel om arbejdsløshed, 1976
- kilde 16: Danmark, 1986
- kilde 34: Mogens Glistrup, 1994,
- kilde 35: Folketingets åbningstale 1997
- Kilde 37: Johanne Schmidt-Nielsen, 2016
- Kapitel 10: Klar til eksamen. Heri tabeller mv. om befolkningen i Danmark efter etnisk-oprindelse 1900-2020 samt videointerviews med Mathias Tesfaye.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Palæstinakonflikten (Eksamensemne)

Emnet handler om Palæstinakonflikten med hovedvægt på perioden frem til omkring 1950, men med nogle afsluttende lange linjer frem mod år 2000.

Sider i alt: 60

Fremstilling:

H. W. Mortensen: Israel - En stat i Mellemøsten, Systime i-bog:
Kapitel 1: 1. Introduktion - religion og politik i Mellemøsten (ca. 2000 f.Kr. - 1900 e-Kr.): Heri afsnittene: Palæstina, Det zionistiske projekt, Jerusalem og de tre verdensreligioner, Zionisme.
Kapitel 2: Første verdenskrig − britisk dobbeltspil i Mellemøsten (1914−1918). Heri afsnittene: Optakt til 1. verdenskrig, 1. verdenskrig og Storbritanniens dobbeltspil, Balfour-erklæringen og krigens afslutning, Versailles-traktaten og mandatforordningen, Etablering af Palæstina-mandatet.
Kapitel 3: 3. Mandatperioden − kampen om Palæstina (1922−1939). Heri afsnittene: Opbygningen af et jødisk samfund i Palæstina,  Politisk debat blandt jøderne, Mål og midler, Sammenstød mellem palæstinensere og jøder, Palæstinenserne begynder at organisere sig, Peel-kommissionen: briternes forsøg på mægling,
Kapitel 4: 4. Anden verdenskrig og Israels oprettelse − en jødisk stat i Mellemøsten (1939−1948). Heri afsnittene: Mellemøsten under 2. verdenskrig, Den arabiske verden og krigen, Palæstina og de nye supermagter, Illegal jødisk indvandring, Borgerkrig i Palæstina,FNs delingsplan, 1947, Israels oprettelse og Palæstinakrigen – 1948-49
Kapitel 5:5. Det nye Mellemøsten – Israel og Egypten (1948-1956). Heri afsnittene:  Det palæstinensiske flygtningeproblem, Det politiske system i Israel.

Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, Sytime i-bog: Kapitel 11: Mellemøsten. Heri afsnittet: Ægypten, Palæstina og storpolitikken 1949-1995 og De arabisk-israelske krige 1967 og 1973
Herbert Pundik: Mit splittede Israel, 2015 (CFU)

Folkedrab.dk: Hvad man forstår ved et folkedrab? "Er det folkedrab?"?

Kilder:
H. W. Mortensen: Israel - En stat i Mellemøsten, Systime i-bog:

- Kilde 1: Uddrag fra Theodor Herzls Den Jødiske stat, 1896
- Kilde 3: Hussein McMahon-brevveksling, 1915–1916
- Kilde 4: Sykes-Picot aftalen, 1916
- Kilde 5: Peel-kommissionens forslag vedr. Palæstina, 1937
- Kilde 6: Albert Einsteins syn på jødernes situation og oprettelsen af en stat, 1938
- Kilde 8: Den Arabiske Ligas erklæring, 15. maj 1948
- Kilde 9: Den Arabiske højkomités brev til FNs generalsekretær, 6. august 1948
- Kilde 10: Den israelske regerings syn på det palæstinensiske flygtningeproblem, 1955
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer