Holdet 2022 SA/c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Holstebro Gymnasium og HF
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Selma Vidimlic Schrøder
Hold 2022 SA/c (1c SA, 2c SA, 3c SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Det danske politiskesystem og dansk politik
Titel 2 FS1  Samfundsfag og Engelsk
Titel 3 Radikalisering, ekstremisme og terrorisme (soc.)
Titel 4 Velfærd og ulighed
Titel 5 Dansk økonomi og velfærdsstat
Titel 6 EU
Titel 7 USAs udfordringer
Titel 8 Køn og ligestilling
Titel 9 International politik
Titel 10 Dansk udenrigspolitik
Titel 11 International økonomi
Titel 12 Status på dansk politik
Titel 13 Repetition
Titel 14 Skriftlighed i samfundsfag

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Det danske politiskesystem og dansk politik

Forløbet giver eleverne en grundig indsigt i det danske politiske system og det repræsentative demokratis opbygning og funktion. Med udgangspunkt i aktuelle og historiske eksempler arbejdes der med politiske beslutningsprocesser, magtens tredeling, regering og folketing, partier og ideologier samt vælgeradfærd og mediernes betydning. Eleverne lærer at anvende samfundsvidenskabelige begreber, teorier og modeller til at analysere og diskutere politiske problemstillinger og aktørers handlinger.

Faglige mål:
Eleverne arbejder med at:
- identificere, analysere og vurdere samfundsfaglige problemstillinger med brug af relevant empiri
- anvende samfundsfaglige teorier og begreber til at undersøge aktører og strukturer i politiske processer
- demonstrere viden om og indsigt i det danske politiske system og dets samspil med EU og internationale forhold
- formulere sig fagligt præcist og argumentere på et oplyst grundlag

Kernestof (jf. bekendtgørelsen for Samfundsfag A):
- Det politiske system i Danmark og EU
- Politiske ideologier og partier
- Mediernes rolle i politik og demokratisk deltagelse
- Magt og demokrati
- Interesseorganisationer og politisk indflydelse
- Vælgeradfærd og vælgertyper
- Regeringsdannelse og parlamentarisme


Begreber:
Ideologier
Ideologiske forgreninger
Skillelinjer
Partiadfærd
- Vote-, office- og policyseeking
Vælgeradfærd:
- classvoting, issuevoting, egotropisk og sociotropisk
- kernevælger, marginalvælger, Michigan-modellen
Materielle/Immaterielle værdier
Minerva modellen (Vælgersegmenter)
Fordelings- og værdipolitik
Styreformer
Beslutningsprocessen
Molins model
Downs model
Populisme
Magtens tredeling
Den parlamentariske styringskæde
Politiske styreformer
Partityper:
- Protestpartier,
- Drømmepartier.
- Klassepartier
- Catch all parti
- Markedsparti
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 FS1 Samfundsfag og Engelsk

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Radikalisering, ekstremisme og terrorisme (soc.)

Forløbet undersøger, hvordan og hvorfor individer og grupper bliver radikaliseret, og hvilke samfundsmæssige og individuelle faktorer, der kan føre til ekstremisme og terrorisme. Der lægges vægt på at forstå disse fænomener både sociologisk, politologisk og internationalt. Eleverne arbejder med konkrete cases og teorier, der forklarer radikalisering, og de analyserer nationale og internationale politiske reaktioner på terrorisme. Der inddrages også diskussioner om forebyggelse, integration og demokratiske udfordringer.

Forløbet styrker elevernes evne til at anvende samfundsvidenskabelige metoder og teorier til at analysere komplekse og aktuelle problemstillinger med stor samfundsrelevans.

Faglige mål:
Eleverne arbejder med at:
- analysere sociale og politiske processer, der fører til radikalisering og ekstremisme
- anvende teorier og modeller til at forklare sociale grupper og individers adfærd
- undersøge statslige og overstatslige strategier til bekæmpelse af terrorisme og radikalisering
- diskutere demokratiske udfordringer og samfundets håndtering af sikkerhed og frihedsrettigheder
- formidle faglige problemstillinger klart og underbygget

Kernestof (jf. bekendtgørelsen for Samfundsfag A):
Magt og demokrati
- Politiske ideologier, herunder ekstremisme og populisme
- Sociale og kulturelle forskelle, integration og marginalisering
- Sociologiske teorier om socialisation og afvigelse
- Globalisering og internationale konflikter
- Internationale organisationer og samarbejde om sikkerhed (f.eks. FN, NATO, EU)
- Politisk deltagelse og samfundsmæssig sammenhængskraft
- Menneskerettigheder og retsstatens principper



Begreber:
Teorier om identitetsdannelse og de centrale begreber:
- Honneth
- Goffmann
- Bourdieu
- Giddens
- Ziehe
- Aydin Soei
- Maffesoli
Radikaliserings modeller og processer
Typer af terrorisme
Social arv, kultur og religion
Islamisme
Kriminalitetsteorier
Mediernes rolle/diskurs
Teorier om integration: assimilation, segregation, pluralistisk integration
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Velfærd og ulighed

Dette forløb har fokus på det danske velfærdssamfund og de udfordringer, det står over for i forhold til ulighed, demografi og økonomisk bæredygtighed. Eleverne arbejder med forskellige velfærdsmodeller (den universelle, den residuale og den korporative model) og analyserer, hvordan forskellige politiske ideologier præger velfærdspolitikken.

Der arbejdes med begreber som social mobilitet, omfordeling, økonomisk ulighed, fattigdom, incitamenter og økonomisk vækst, og forløbet inddrager også den politiske debat om velfærdens fremtid og balancen mellem stat, marked og civilsamfund.

Faglige mål:
Eleverne arbejder med at:
- anvende modeller og teorier til at analysere velfærdssamfundets opbygning og udfordringer
- forklare og diskutere årsager til og konsekvenser af økonomisk og social ulighed
- analysere velfærdspolitiske tiltag i relation til ideologiske ståsteder
- vurdere samspillet mellem økonomisk politik, arbejdsmarked og velfærd
- arbejde med både kvantitativt og kvalitativt materiale

Kernestof (jf. bekendtgørelsen for Samfundsfag A):
- Økonomiske styringsprincipper og økonomisk politik
- Velfærd, økonomisk fordeling og ulighed
- Arbejdsmarkedets opbygning og betydning
- Velfærdsstater og deres opbygning (velfærdsmodeller)
- Sociale og kulturelle forskelle
- Ideologier og politiske holdninger til velfærd
- Samspillet mellem stat, marked og civilsamfund
- Globaliseringens betydning for velfærdspolitik

Begreber:

Velfærdsmodellerne og deres syn på: staten, markedet, civilsamfundet.
Retsprincippet
Velfærdsstatens klemmer/ – udfordringer:
Demografiske ændringer, Omkostningspres, Individualiseringstendens og forventningsniveau, globalisering og internationalisering.
Partiernes holdninger til velfærdsstaten
Brugerbetaling, privatisering
Konkurrencestaten
Social mobilitet
Maslows behovspyramide
Habermas systemverden og livsverden
Fattigdomsbegreber
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Dansk økonomi og velfærdsstat

I dette forløb arbejder eleverne med samspillet mellem den danske økonomi og velfærdsstatens opretholdelse og udvikling. Eleverne får indsigt i økonomiske styringsprincipper, finanspolitik, konjunkturforløb og strukturelle udfordringer såsom demografiske ændringer, arbejdsudbud og global konkurrence.

Der sættes fokus på, hvordan økonomisk politik anvendes til at sikre vækst, beskæftigelse og bæredygtig velfærd, og hvordan forskellige politiske ideologier præger prioriteringerne i den økonomiske politik. Der arbejdes med aktuelle og historiske eksempler, og eleverne anvender både kvantitativ og kvalitativ empiri i deres analyser.

Faglige mål:
Eleverne arbejder med at:
- forklare og anvende økonomiske begreber og modeller
- analysere den danske velfærdsstats økonomiske grundlag og udfordringer
- vurdere effekter af finans- og strukturpolitik
- anvende samfundsfaglige teorier og data til at undersøge og diskutere aktuelle økonomiske problemstillinger
- forholde sig kritisk til samfundsøkonomiske prioriteringer og konsekvenser

Kernestof (jf. bekendtgørelsen for Samfundsfag A):
- Økonomiske styringsprincipper og mål (økonomisk vækst, beskæftigelse, betalingsbalance, inflation, offentlige finanser)
- Finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik
- Arbejdsmarkedets opbygning og regulering
- Velfærdsstatens økonomiske grundlag og bæredygtighed
- Økonomiske og sociale uligheder
- Globalisering og økonomisk integration
- Politiske ideologiers betydning for økonomisk politik


Begreber:
Økonomiske skoler:
- Merkantilisme
- Adam Smith: klassisk økonomisk liberalisme
- Keynes
- Monetarisme
Finanspolitik: Hvem, hvad, hvordan, hvornår?
Pengepolitik: Hvem, hvad, hvordan, hvornår?
Valutapolitik: Hvem, hvad, hvordan, hvornår?
Det økonomiske kredsløb
Økonomiske mål
Økonomiske målkonflikter
Protektionisme
BNP
Konkurrenceevne
Betalingsbalancen
Partiernes økonomiske prioriteter
Abejdsmarkedet og forskellige typer af arbejdsløshed
Inflation
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 EU

I dette forløb undersøger eleverne EU's opbygning, beslutningsprocesser og politiske betydning – både for medlemslandene og i et globalt perspektiv. Eleverne arbejder med Danmarks rolle i EU, herunder spørgsmål om suverænitet, samarbejde og national selvbestemmelse. Centrale emner er EU’s institutioner, det indre marked, økonomisk og politisk integration, samt borgernes demokratiske deltagelse i EU.

Der arbejdes med aktuelle temaer som migrationspolitik, klima, retsforbehold og økonomisk politik. Forløbet lægger op til at diskutere EU som aktør i en globaliseret verden og at analysere fordele og ulemper ved det europæiske samarbejde.

Faglige mål:
Eleverne arbejder med at:
- analysere EU’s institutioner og beslutningsprocesser
- forklare økonomiske og politiske integrationsteorier
- vurdere Danmarks rolle og handlemuligheder i EU
- anvende samfundsfaglige begreber og modeller til at analysere EU’s betydning for national og international politik
- forholde  sig kritisk og argumenterende til aktuelle EU-relaterede problemstillinger

Kernestof (jf. bekendtgørelsen for Samfundsfag A):
- Det politiske system i Danmark og EU
- Politiske beslutningsprocesser på nationalt og overnationalt niveau
- Globalisering og internationalt samarbejde
- EU’s betydning for national suverænitet og politik
- Økonomiske styringsprincipper og EU's økonomiske politik
- Demokrati og politisk deltagelse
- Ideologier og holdninger til EU


Begreber:
EU's institutioner:
- Europa Kommissionen
- Ministerrådet
- Europa Parlamentet
- Europæiske råd
- EU domstolen
Føderalisme
Mellemstatsligt samarbejde
Overstatsligt samarbejde
Suverænitet
Spill-over
DKs forbehold
EU's skepsis
Det demokratiske underskud
Schengen aftalen
Det indre marked
ØMU’en
Det demokratiske underskud i EU
Højredrejning i europæisk politik og dens betydning for EU'samarvejde
Valget af Trump og konsekvenserne for EU-samarbejdet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 USAs udfordringer

I dette forløb undersøger eleverne aktuelle politiske, sociale og økonomiske udfordringer i USA – med udgangspunkt i lærebogen USA’s udfordringer. Eleverne analyserer det amerikanske politiske system, polarisering, race- og klasseuligheder, sociale bevægelser, våbenlovgivning, økonomisk ulighed og sundhedssystemet.

Forløbet kobler samfundsfaglige teorier og modeller med konkrete, empiriske cases og skærper elevernes forståelse af, hvordan et moderne vestligt demokrati fungerer – og hvilke interne konflikter og dilemmaer det står over for.

Faglige mål:
Eleverne arbejder med at:
- analysere det amerikanske politiske system og beslutningsprocesser
- anvende teorier og modeller til at forklare sociale og økonomiske forhold i USA
- vurdere betydningen af politisk polarisering, race, klasse og kultur i amerikansk politik
- analysere og diskutere aktuelle problemstillinger med brug af empiri og samfundsfaglige begreber
- sammenligne USA med Danmark og/eller andre demokratier

Kernestof (jf. bekendtgørelsen for Samfundsfag A):
- Det politiske system i USA og dets beslutningsprocesser
- Demokrati, magt og politisk deltagelse
- Politiske ideologier og partier
- Sociale og økonomiske uligheder
- Sociologiske perspektiver på identitet, kultur og mobilitet
- Økonomisk politik og velfærd
- Globaliseringens betydning for amerikansk økonomi og arbejdsliv

Begreber:
Præsidentialisme
Valgsystemet
Demokrater
Republikanere
Politiske skillelinjer i USA
Vælgeradfærd
Kongressen
Senatet
De fire P'er i amerikansk udenrigspolitik
Økonomisk politik – protektionisme under Trump
Den amerikanske selvforståelse
Interne udfordringer
Amerikansk udenrigspolitik – et skifte?
USAs status som hegemon? / supermagt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Køn og ligestilling

I dette forløb arbejder eleverne med løn og ligestilling i et samfundsfagligt perspektiv. Fokus er på forskelle i løn mellem køn, årsagsforklaringer og konsekvenser – både samfundsøkonomisk og kulturelt. Eleverne analyserer, hvordan arbejdsmarkedets struktur, kønsroller, uddannelsesvalg og familiestrukturer påvirker ligestilling, samt hvordan økonomisk politik, arbejdsmarkedsregulering og normer spiller ind.

Der inddrages både kvantitativ empiri (fx lønstatistikker, beskæftigelsestal) og kvalitativt materiale (fx debatindlæg, analyser og interviews), og forløbet giver rum for debat og perspektivering til både national og international kontekst.

Faglige mål:
Eleverne arbejder med at:
- forklare og analysere lønforskelle og ligestillingsproblematikker med samfundsfaglige teorier og modeller
- anvende empiri og statistisk materiale til at dokumentere og vurdere uligheder
- diskutere forskellige politiske og ideologiske tilgange til ligestilling
- analysere samspillet mellem individ, arbejdsmarked og politiske institutioner
- vurdere konsekvenser og løsninger i forhold til kønsmæssig ulighed på arbejdsmarkedet

Kernestof (jf. bekendtgørelsen for Samfundsfag A):
- Økonomiske og sociale uligheder
- Arbejdsmarkedets opbygning og regulering
- Sociale og kulturelle forskelle og identitetsdannelse
- Politiske ideologier og deres syn på ligestilling og velfærd
- Samspillet mellem stat, marked og civilsamfund
-Sociologiske teorier (fx social arv, habitus, social mobilitet)
- Kvantitative og kvalitative metoder

Begreber:
Doing gender
Heteronormativitet
Hegemonisk maskulinitet
Kønsroller
Ligestilling
Biologisk køn
Socialkonstrueret køn
De Beauvior
Butler
Glasloftet
rulletrappen
rip-rap-rup effekten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 International politik

Dette forløb arbejder eleverne med centrale teorier og begreber inden for international politik. Der sættes fokus på aktører, magtformer, sikkerhedspolitik, konflikter og samarbejde i det internationale system. Forløbet omfatter både klassiske teoretiske retninger (realisme, liberalisme og konstruktivisme) og aktuelle internationale konflikter og alliancer, fx Ukraine-krigen, stormagtsrivalisering mellem USA og Kina, og Danmarks rolle i NATO og EU.

Målet er, at eleverne får redskaber til at analysere og forklare internationale relationer, konflikter og sikkerhedspolitiske strategier, og at de kan anvende forskellige teorier til at forstå globale udviklinger.

Faglige mål:
Eleverne arbejder med at:
- forklare og anvende teorier og begreber inden for international politik
- analysere aktører, interesser og magt i det internationale system
- vurdere årsager til og konsekvenser af konflikter og samarbejde
- anvende empiri til at forklare internationale udviklinger og Danmarks udenrigspolitiske rolle
- diskutere globale problemstillinger ud fra forskellige perspektiver

Kernestof (jf. bekendtgørelsen for Samfundsfag A):
- Internationale aktører og magtformer
- Konflikt- og samarbejdsrelationer
- Sikkerhedspolitik og internationale organisationer (fx FN, NATO, EU)
- Globalisering og internationale relationer
- Politiske ideologier og deres syn på internationalt samarbejde
- Samspillet mellem stater, organisationer og transnationale aktører
- Kvantitative og kvalitative metoder

Metoder:
Teoretisk analyse med realisme, liberalisme og konstruktivisme
Case-analyse af konkrete konflikter eller samarbejdsrelationer (fx Ukraine, Israel-Palæstina, Arktis)
Analyse af aktører (stater, NGO’er, organisationer) og magtformer (hård, blød, skarp og økonomisk magt)
Sammenlignende metode: fx NATO vs. FN, USA vs. Kina
Kildeanalyse af taler, traktater, resolutioner og artikler
Brug af data: militærudgifter, allianceforhold, handelsrelationer

Begreber:
Realisme (den klassiske og neoliberalisme)
Idealisme/Liberalisme
Den engelske skole
Københavnerskolen
Multipolaritet
Bipolaritet
Unipolaritet
Hegemoni-teorien
Blød magt
Hård magt
Kapabiliteter
Determinanter
Instrumenter
Suverænitet
Sikkerhedsliggørelse
NGO’er
Internationale organisationer
FN
NATO
BRIK landene
Magtbalance
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Dansk udenrigspolitik

I dette forløb arbejder eleverne med Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik i et internationalt perspektiv. Fokus er på, hvordan Danmarks udenrigspolitiske linje formes af både nationale forhold og internationale alliancer og organisationer. Eleverne analyserer Danmarks rolle i fx NATO, EU, FN og i forhold til stormagtsrivalisering, klimadiplomati og bistandspolitik.

Der arbejdes med aktuelle og historiske cases – fra krigen i Afghanistan og Irak til indsatsen i Sahel og Ukraine. Forløbet giver eleverne redskaber til at vurdere, hvordan og hvorfor Danmark engagerer sig internationalt, samt hvilke interesser og værdier der ligger bag.

Faglige mål:
Eleverne arbejder med at:
- analysere dansk udenrigspolitik med anvendelse af relevante samfundsfaglige teorier
- vurdere Danmarks rolle i internationale organisationer og alliancer
- diskutere værdier og interesser i udenrigspolitisk beslutningstagning
- anvende empiri og aktuel statistik om udenrigspolitiske prioriteringer
- reflektere over forholdet mellem national selvbestemmelse og internationalt samarbejde

Kernestof (jf. bekendtgørelsen for Samfundsfag A):
- Internationale relationer og globalisering
- Det politiske system i Danmark
- Udenrigspolitiske beslutningsprocesser og aktører
- Internationale organisationer (fx FN, NATO, EU)
- Sikkerhedspolitik og dansk deltagelse i internationale operationer
- Menneskerettigheder og udviklingsbistand
- Politisk ideologi og udenrigspolitisk orientering

Metoder:
Caseanalyse af konkrete udenrigspolitiske beslutninger (fx Danmarks militære engagement, udviklingsbistand, klimadiplomati)
Anvendelse af IP-teorier (fx realisme og liberalisme) på dansk kontekst
Analyse af kvalitative kilder: taler, partiprogrammer, debatindlæg, officielle strategier
Kvantitativ analyse: fx udviklingsbistand, militærudgifter, folkelig opbakning
Sammenlignende metode: Danmarks udenrigspolitik vs. andre nordiske eller NATO-lande

Begreber:
Ændringer i dansk udenrigspolitik:
- Passivitet/Neutralitet
- Aktivisme
- International aktivisme
- Aktivistisk internationalisme
Småstat
Mål og midler i udenrigspolitikken
Determinanter
Instrumenter
Kapabiliteter
Udenrigspolitiske udfordringer
DK og EU
DK og USA
DK og Norden
Grønland
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 International økonomi

I dette forløb undersøger eleverne globale økonomiske sammenhænge med særlig fokus på international handel, valutamarkeder og globaliseringens betydning for stater og borgere. Eleverne arbejder med centrale handelsteorier som komparative og absolutte fordele.

Formålet er, at eleverne kan analysere og forklare handelsmønstre og konsekvenser af økonomisk integration, samt diskutere muligheder og udfordringer ved globalisering.

Faglige mål:
Eleverne arbejder med at:
- forklare og anvende centrale handelsteorier til at forstå internationale handelsrelationer
- analysere betydningen af økonomiske ressourcer, produktionsforhold og specialisering for global handel
- vurdere effekten af handel på økonomisk udvikling, beskæftigelse og velfærd
- diskutere globale økonomiske problemstillinger med udgangspunkt i teori og empiri
- anvende kvantitative data til at underbygge analyser af handel og økonomisk integration

Kernestof (jf. bekendtgørelsen for Samfundsfag A):
- Internationale økonomiske teorier: komparative fordele, absolutte fordele
- Nyere handelsteorier: økonomier af skala, produktdifferentiering
- Globalisering og økonomisk integration (fx EU, WTO)
- Valutamarkedet og betalingsbalancen
- Økonomiske kriser og regulering på internationalt plan
- Samspillet mellem økonomi, politik og samfund

Metoder:
Teoretisk og empirisk analyse af handelsdata og økonomiske nøgletal
Case-studier af konkrete handelsrelationer og økonomiske samarbejder
Kildeanalyse af politiske udmeldinger, handelsaftaler og rapporter
Diskussion af globaliseringens muligheder og udfordringer i relation til handelsteorier

Begreber:
Udviklingsteorier
Udviklingsfaser
Forholdet ml i- og ulande
HDI
Globalisering og globaliseringens dimensioner
Holdninger til globalisering
Ulighed og fattigdom
Bilateralt samarbejde
Multilateralt samarbejde
Multinationale selskaber
FNs Verdensmål
Protektionisme i den globaleøkonomi
Handelsteorier:
- Ricardo - Komparative fordele
- Smith - absolutte fordele
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer