Holstebro Gymnasium og HF
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Holstebro Gymnasium og HF
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 2022 SA/d - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2022/23 - 2024/25
Institution
Holstebro Gymnasium og HF
Fag og niveau
Samfundsfag A
Lærer(e)
Pia Vogel
Hold
2022 SA/d (
1d SA
,
2d SA
,
3d SA
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Generation SoMe - intro til samfundsfag
Titel 2
Dansk politik efter valget 2022
Titel 3
FS1 Samfundsfag og Matematik
Titel 4
Identitet i det moderne
Titel 5
EU i det nære
Titel 6
By og land - er der et problem?
Titel 7
Økonomi og klima
Titel 8
Danskernes forhold til velfærdsstaten/SRO
Titel 9
Projekt: Sundhedsøkonomi
Titel 10
Hvorfor handler vi med udlandet?
Titel 11
Veje til medborgerskab (Dansk politik)
Titel 12
DK i EU: Hvad rør sig i Europa?
Titel 13
IP: USAs indflydelse i verden og for DK
Titel 14
Sociologiske megatrends og syn på kriminelle
Titel 15
Hvad sker med det danske demokrati?
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Generation SoMe - intro til samfundsfag
Indhold
Omfang
Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Dansk politik efter valget 2022
Indhold
Kernestof:
Efter valget.docx
Regeringsmuligheder Nina og Mathilde.pptx
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=420
Sociale baggrundsvariable - valget 2019.pdf
De fire gamle politiske partier.pptx
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=364
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=363
Undervisningsministeriets trivselsværktøj
umv.response.dk
Læs kap 3.4 i Politikbogen: Hvordan placerer de politiske partier sig på den værdipolitiske skillelinje?:https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=362
Fordelings- og værdipolitik.pptx
Frivilligt - I kan læse foran og begynde på lektien til NÆSTE gang: Læs kap 2.2 Hvad kendetegner den klassiske politiske ideologi liberalismen? Hav fokus på fremhævede ord:https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=374
Ideologier.docx
Intro til liberalisme arb.spm..docx
Liberalisme.pptx
Læs kap 2.2 Hvad kendetegner den klassiske politiske ideologi liberalismen? Hav fokus på fremhævede ord:https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=374
Det Konservative Folkeparti - Ideologi og menneskesyn
Intro til konservatisme.docx
2.3 Hvad kendetegner den politiske ideologi konservatismen?
Konservatismens syn på mennesket, samfundet og staten
Konservatisme
2.4 Hvad kendetegner den klassiske politiske ideologi socialismen?
Socialismen - klassekamp og merværdi
Socialismens syn på mennesket, samfundet og staten
Noter om Marx og socialisme 1d SA.docx
Om socialisme.docx
socialiberalisme Er ulighed uretfærdigt eller retfærdigt.docx
Ideologiske forgreninger.pptx
2.5 Hvad kendetegner henholdsvis social- og neoliberalisme?
Socialliberalisme
Neoliberalismen
2.7 Hvad kendetegner henholdsvis kommunismen og socialdemokratismen?
Populisme, konservatisme og grøn ideologi.docx
2.6 Hvad kendetegner henholdsvis social- og neo- eller liberalkonservatisme?
Neo- eller liberalkonservatisme
2.8 Hvad er grøn ideologi?
2.9 Hvorfor spiller populisme en stigende rolle i disse år?
5.9: Hvordan forklarer man de politiske partiers adfærd?
4.2 Hvilke teorier om partiernes adfærd findes der?
Downs, Molin og Kaare Strøm.docx
Regeringen Mette Frederiksen II
Titel
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 11
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
FS1 Samfundsfag og Matematik
Indhold
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Identitet i det moderne
Indhold
Kernestof:
Socialisering.docx
Kapitel 2: Identitet i forandring
2.1: Hvad er socialisering?
Dobbeltsocialisering
Familietyper og multisocialisering
2.2: Normer, sociale roller og social kontrol
NB særlig lektie: Ring til en jeres bedsteforældre/oldeforældre/ en ældre person :-) Lav et interview med vedkommende om hvordan det var at være ung i deres tid. Hvad bestemte ens livsbane? Hvor meget kunne man bestemme selv? Få dem til at beskrive d
Familie foredrag .pptx
Hvordan dannes personligheden 1d.doc
2.3: Hvem er jeg egentlig - et spørgsmål om identitet
2.4: Sociale grupper
Identitet Luk samfundet op gruppespørgsmål.docx
Goffmanns teori1dSA.docx
2.6: Face, setting, frontstage og backstage - identitetsdannelsen er rykket ud på nettet!
Erving Goffman
Identitetsdannelse og sociale medier – det hele er i spil
2.7: Til- og fravalg af roller har betydning for identiteten, men er der frit valg på alle hylder?
Kulturteorier Hofstede Hylland og Honneth.docx
2.5: Kulturelle forskelle og identitet
National identitet
"Os" og "dem" - Thomas Hylland Eriksen
Anerkendelse - Axel Honneth
Familien i det Traditionelle og det moderne og det senmoderne.docx
Kapitel 3: Samfund og individ
3.1: Det traditionelle samfund
3.2: Det moderne samfund
Giddens teori om det senmoderne.docx
Giddens teori om det senmoderne.pptx
3.3: Anthony Giddens - refleksivitet i det senmoderne samfund
Adskillelse af tid og rum
Udlejring af sociale relationer
Den øgede refleksivitet
Thomas Ziehe.docx
Opsamling Thomas Ziehe.pptx
Fitness er den nye religion
3.4: Thomas Ziehe - kulturel frisættelse og formbarhed i det senmoderne samfund
Tre reaktionsmønstre: subjektivisering, ontologisering og potensering
Excel i samfundsfag - Lektion 5: Indekstal
indeksberegning 1d 060223.xlsx
Ulrich Beck Risikosamfundet 1d SA.docx
3.5: Ulrich Beck - risiko i det senmoderne samfund
Institutionaliseret individualisering
Individualisering og gør det selv-biografier (Ulrich Beck)
Richard Sennet og Hartmut Rosa1d SA.docx
Fleksibilitet og omstillingsparathed (Richard Sennett)
Forandringstempo og meningsløshed i accelerationssamfundet (Hartmut Rosa)
Tegninger af Senneth og Rosas teorier.pdf
Om ulighed i uddannelse1d SA.docx
Social arv, Bourdieu og ulighed.pptx
4.3: Pierre Bourdieu
4.4: Basil Bernstein - sproget er en kode, som har betydning
4.5: Levevilkår
4.6: Social mobilitet, social arv og ulighed
Former for ulighed
Om danskernes levekår1d SA.docx
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 11
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
EU i det nære
Indhold
Kernestof:
Så meget bestemmer parlamentet over dig
Hvad laver EU?
EU's historie
EU's institutioner
Udfyld undervisningsevalueringen på forsiden, hvis du ikke har gjort det. Vh Pia
EU intro.docx
Afsnit
EU historisk perspektiv og holdning til EU.docx
Udpluk fra rigtig gode opgaver.docx
1.1: Et nyt Europa bliver til
Kriser sætter skub i integrationen
Opsamling på integrationsbegreber om EU indtil videre.docx
Union som endemålet
Integrationsudviklingen - succes eller glidebane?
Mellemstatslig og overstatslig integration
Formel og reel suverænitet
Det indre marked i EU1d SA.docx
EU - Den Europæiske Union
”EU blander sig i alt”
Det indre marked – EU’s kerne
Danskernes holdning til EU (igen).docx
8.1: Dobbeltheden i danskernes holdning til EU
Dansk EU-skepsis lever stadig
8.2: Nye skillelinjer i EU-debatten
Magt.docx
Vores politiske system i Danmark.pptx
6.1: Politik og politiske styreformer
6.3: Demokrati i praksis: Det danske politiske system og magt
Magtens tredeling
Demokratiformer.docx
6.2: Hvad er et demokrati?
Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati
6.4: Den parlamentariske styringskæde og magtdeling i det danske system
Borgerne i den parlamentariske styringskæde
Folketingets og regerings rolle i den parlamentariske styringskæde
Forvaltningens rolle i den parlamentariske styringskæde
Den parlamentariske styringskæde1d SA.docx
DRTV - Deadline: Judith Butler om vores kønsdebat
Program Temadag By og land 010523.docx
Blandede hold By og Land 010523 for alle 1gSA II.xlsx
Intro til arbejdsopgaven SV.pptx
Chat GPT øvelse inden afleveringen.docx
Kapitel 10: Politik - vælgerne
Kollektiv transport og uddannelse.pptx
Ulighed mellem land og by - Pias oplæg.pptx
Bog By og Land - kapitel om uddannelse (Selma).pdf
Bog By og Land kapitler til Pias oplæg.pdf
Aflevering 4 om By og Land.docx
230501 PP Holstebro Gymnasium og HF.pptx
Plan for turen EU i det nære med 1d.docx
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 20
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
By og land - er der et problem?
Indhold
Kernestof:
Program Temadag By og land 010523.docx
Blandede hold By og Land 010523 for alle 1gSA II.xlsx
Intro til arbejdsopgaven SV.pptx
Chat GPT øvelse inden afleveringen.docx
Kapitel 10: Politik - vælgerne
Kollektiv transport og uddannelse.pptx
Ulighed mellem land og by - Pias oplæg.pptx
Bog By og Land - kapitel om uddannelse (Selma).pdf
Bog By og Land kapitler til Pias oplæg.pdf
Aflevering 4 om By og Land.docx
230501 PP Holstebro Gymnasium og HF.pptx
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 6
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
Økonomi og klima
Dette er et forløb, hvor vi introducerer jer til økonomi med den vinkel, at det skal ske med hensyn til klimaet eller det, man kalder de planetære grænser.
Vi starter forløbet med at gennemgå de mest elementære begreber inden for klassisk økonomi, så I ved noget om de økonomiske mål og de forskellige økonomiske politikker, som regeringen har at styre økonomien med.
Vi introducerer jer sideløbende til de forskellige typeopgaver til skriftlig eksamen.
Indhold
Kernestof:
Økonomi modul 1.docx
SRO. Køreplan (2023-2024) (ver. 16.08.2023).pdf
8.2: Hvordan fungerer markedet?
8.5: Udsving i økonomien
8.1: Behov, prioriteringer og privatøkonomi
Økonomisk kredsløb.docx
8.3: Samfundsøkonomi og det økonomiske kredsløb
De økonomiske mål2d SA.docx
2.1 De samfundsøkonomiske mål
Titel
Kapitel 6: Økonomiske mål - hvad er en sund økonomi?
6.1 Hvad er økonomisk vækst, og hvordan måles det?
6.3 Hvad er inflation, og hvordan måles inflation?
Lineær regression
3.2 Måling af produktion og indkomst
3.3 Årets priser og faste priser
Gå ind i vores mappe under Teams og hent de to eksamensopgaver, jeg har lagt der. Husk at pakke zip-filer ud.
Husk oplæg 1, Jonas og Christoffer T
Hele udsendelser
3.4 Multiplikatorvirkningen
Multiplikator.pptx
Grupper:
Læselektie + 3-4 vigtige pointer
Powerpoint
Repititionsopgaver + Interaktive opgaver
Se følgende video
Pengepolitik opgaver 2d
Testopgaver
Øvelsesopgaver
Læs om pengepolitik:
Haefte-2_6-Jan-22.pdf
Klimaøkonomi.docx
2.2 Raworth"s doughnut-model
1. Klimakrisens årsager og virkninger
Klimapolitik.pptx
Hvad kan jeg indtil nu i økonomi.docx
17.3 Klimapolitik
Afleveringsopgave 2.docx
Lær at lave hypoteser 2dSA.docx
Opstil hypoteser
Matrixgrupper
Debatoplæg
Se Henrik Kureer fortælle om arbejdsmarkedspolitik (1,5 minut)
Læs desuden det korte introduktionsafsnit om arbejdsmarkedspolitik i ØkonomiNU
Økonomi (PP).pptx
Centrale begreber i økonomi aug.docx
Arbejdsløshedsformer2d SA.docx
Arbejds-markedet.pptx
Tre første økonomiske mål
6. Arbejdsmarkedet
Podcast
Google Docs
Læs i bogen Klima og bæredygtighed - to korte tekster som vi skal arbejde med på modulet.
Mikroblogging
Mikro-blogging
Fælles brainstorm
Det Frie Gymnasiums valg af studieture uden fly
Lektion 2 PP
Deadline
Datasæt fra surveybank.docx
Læs i lærerbogen
Link til zoom møde
Hvordan ville økonomien fungere, hvis vi indrettede den på planetens præmisser?
Læs i: Klima og bæredygtighed - i samfundsfagligt perspektiv, afsnit 2.1.8 (2,9 sider)
Lær at lave hypoteser opsamling.docx
PowerPoint
Læselektie (Meget kort, men meget vigtig :))
De fleste danskere vil gerne have klimaafgift på flyrejser.docx
Modul 4 PP - strukturelle forklaringer på klimaadfærd.pptx
Mikroblogging - præsentation
Dokumentar
Lektie - Læs 0,8 side i klima og bæredygtighed.
Matrix-Grupper:
Power-point show
Læs i: Klima og bæredygtighed - i samfundsfagligt perspektiv, afsnit 2.1.5 (4,6 sider - men undlad tekstboks 2.6)
Undersøgelsesopgave.pptx
Afleveringsopgave 3 Undersøgelse af klimaadfærd.docx
Bilag A1_ny2-10073.pdf
Bilag A2_figur 1_ny2-10074.pdf
Bilag A2_figur 2_ny2-10075.pdf
Bilag A2_tabel 1_ny2-10277.xlsx
Bilag A2_tabel 2_ny2_2_kor-10899.pdf
Bilag A2_figur 3_ny3_2_kor-10898.pdf
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 20
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
Danskernes forhold til velfærdsstaten/SRO
Indhold
Kernestof:
Familien eller samfundet.docx
Familien eller samfundet.pdf
9.2: Velfærdstrekanten - borgernes forskellige veje til velfærd
Tre velfærdsmodeller
12.1 Velfærdsmodeller
1.2 Velfærdsstaten – og dens definitioner
Familien eller samfundet tabel løsning.docx
Tre velfærdsstatsmodeller 2d SA.docx
Eksempel på undersøgelsesopgave.docx
Den skandinaviske velfærdsmodel
Den centraleuropæiske velfærdsmodel
Den liberale velfærdsmodel
Kritik af den danske velfærdsmodel
EAW _factsheet _foer_spillet.pdf
EAW_elevark.pdf
Lær at udregne konfidensintervaller i samf A.docx
Afleveringsopgave om konfidensintervaller2d SA.docx
Arbejdsdokument
Undersøgelse af sundhedsøkonomien i Danmark.docx
Ingen lektier :) vi starter et projekt om sundhedsøkonomi!
Powerpoint
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 8
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9
Projekt: Sundhedsøkonomi
Indhold
Kernestof:
PP fra undervisningen
Excel i samfundsfag
Statistisk Tiårsoversigt 2023
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 4
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10
Hvorfor handler vi med udlandet?
I dette forløb kommer I til at beskæftige jer med forskellige teorier om, hvorfor vi handler med udlandet. Vi kommer ind på forskellige handelsteorier herunder teorierne om absolutte og komparative fordele. Desuden skal vi snakke om fænomenet globalisering og årsagerne hertil. Vi skal dog diskutere, om vi er på vej ind i en afglobaliseringsbølge pga de politiske konflikter mellem USA og Kina.
En lidt anden vinkel på vores vej gennem økonomi er at se på de økonomiske skoler forstået som Keynesianisme og Monetarisme, hvilket er de to hovedsyn på økonomi
Indhold
Kernestof:
Læs og genopfrisk jeres viden om de samfundsøkonomiske mål.
Oplæg: Særligt for Amalie og Sofie: I skal holde oplæg om en aktuel sag indenfor dansk/international økonomi.
Vismandsspillet
PP
Artikel
Ingen lektier - Men Mille og Thea planlægger et oplæg.
Matrix grupper
Opgaver
Opgave: Leif is Good, Gyda is Better
Markedsspillet
Video om prisdannelse
Powerpoint
Læs om den klassiske økonomiske skole: Liberalisme
Lineær regression
Samfundsfag - Coronakrisen og finanspolitiske tiltag
Keynesianisme over for monetarisme.pptx
Økonomiske skoler.docx
Læs om Keynes
Kap 13 Teorier om handel.docx
13. Teorier om handel
13.1 De klassiske, liberale handelsteorier
Adam Smiths teori om de absolutte fordele
David Ricardos teori om de relative fordele
Oplæg om Kap 14 Konkurrenceevne og tillid.pptx
14.3 Social kapital
42 stx162-SAMn-A-2-30082016 tillid.pdf
14. Konkurrenceevne
14.1 Priskonkurrenceevnen
14.2 Den strukturelle konkurrenceevne
Kapitel 20: Udenrigshandel og betalingsbalance
Betalingsbalanceregnskabet2d SA.docx
2.4 Betalingsbalanceregnskabet
Betalingsbalancens løbende poster
Udlandsformue og udlandsgæld
Grupper globalisering.docx
16. Globaliseringen af verdensøkonomien
16.1 Den globale handel får større betydning
16.2 Globaliseringen af finanssektoren
16.3 Globale forsyningkæder – globalisering af vareproduktionen
16.4 Transnationale selskaber
Globalisering II.docx
16.5 Globaliseringens årsager
16.6 Globaliseringens forside
16.7 Globaliseringens bagside
16.8 Globaliseringsbølger – et historisk overblik
Globalisering III.docx
16.9 Globaliseringsafmatning og slowbalisation
16.10 Rodriks trilemma
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11
Veje til medborgerskab (Dansk politik)
Dette forløb tager udgangspunkt i elevernes holdninger og viden fra grundskolen. I forløbet Veje til medborgerskab (Dansk Politik), anvender vi lærebogen PolitikA - veje til medborgerskab.
Her dækkes store dele af kernestoffet om politik:
- Politiske ideologier (Liberalisme, konservatisme og socialisme)
- Politiske skillelinjer (Værdi- og fordelingspolitik).
- Partiadfærd ( Molins model, Kaare Strøms model
Litteratur:
PolitikA - Veje til medborgerskab
- 1. Medborgerskab (1 side)
Indhold
Kernestof:
Opgaver til modul 1: Medborgerskab
Balladen om kolonihaven afsnit 3
Afsnit
Powerpoint
Nyhedsquiz
Mentimeter
Læs følgende korte udsnit i lærerbogen: PolitikA - Veje til medborgerskab (1 side - 5 minutter)
Dan et overblik over nyhedsbilledet! Brug 5-10 minutter på en af disse nyhedssider. Vi starter med en quiz :)
PP
Læselektie: læs afsnit 3.Det politiske system og 3.1 politik + den grå boks om betydningen af begrebet politik.
Dan et overblik over nyhedsbilledet! Medbring en af de nyheder du har læst.
Explainer (Minksagen)
Docs
Opgave
Partiadfærd og vælgeradfærd.pptx
Partiadfærd og vælgeradfærd - med opsamling.pptx
Se video om vælgeradfærdsteorier (2,5 minutter)
Michigan-modellen (Vælgervandringer)
7. Vælgeradfærd
Læs om partiadfærd i grundbogen
Kaare Strøms teori
Quiz
Genstart: En umuuuhlig opgave
Poll Everywhere
Læselektie (2,5 sider) - rimelig svær tekst, så afsæt gerne god tid!
Kapitel 10: Den parlamentariske styringskæde
Opgaver
Se video om fordelings- og værdipolitik, samt om politiske skillelinjer: (7 minutter)
Par- og gruppearbejde
Læs om introduktion til politiske skillelinjer
Excel dokument til opgave 3
Springbræt om magt
Opgaver til modulet
Padlet
Skab dig et overblik over magtformerne i følgende figur:
Lektie til i dag ligger på Historie-modeulet.
Ungarn i EU.docx
https://www.dr.dk/drtv/episode/deadline_-skal-orban-udelukkes-eller-omfavnes_444650
Ungarn (historie) - Fra oldtiden til Viktor Orbán - lex.dk
Ungarn i EU
Oprør indefra mod Viktor Orbán? Fremadstormende politiker har nu et parti og stiller op til Europa-Parlamentet
EU på 5 minutter.pdf
Omfang
Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12
DK i EU: Hvad rør sig i Europa?
Indhold
Kernestof:
Italien og Frankrig EU.docx
https://ideologi.systime.dk/?id=147
Fascisme i Italien
Populisme
Historiker: Italiens nye populiststyre udfordrer Europas demokrati
Europa-parlamentsvalg 2024 | DR
Ny rapport: Store kriser splitter vælgerne til det kommende Europa-Parlamentsvalg
Eurobarometer
EP-kandidaterne mener: Hvad betyder en udvidelse for EU?
EU på 5 minutter (3).pdf
Europa-Parlamentet: EU"s Folketing
Har du brug for et overblik? Her er partiernes spidskandidater og alliancer til EU-valget
Europa-Parlamentsvalget 2024 i Danmark - Wikipedia, den frie encyklopædi
EUs fælles sikkerhedspolitik efter Ukraine Samfundsfagsnyt1 2024.docx
6.3: Har EU en fælles udenrigspolitik?
Moderaterne lægger afstand til regeringens egen politik på centralt område
6.1: Er EU rustet til en ny flygtninge og migrantkrise?
EU vedtager nye regler på migrations- og asylområdet
Asyl- og migrationspagt
Migrant- og asylpagten.docx
Kapitel 7: Politiske integrationsteorier
Integrationsteorier EU.pptx
194117_del1_2.pdf
2stx231-SAM-A_25052023_del1_19068-11779.pdf
2stx231-SAM-A_25052023_del1_19068-11779 (1).pdf
Grupper årsprøven.xlsx
Ibøger brugt i 1d og 2d SA.docx
Verden ifølge Gram | DR LYD
Ny måling tre uger før EU-valg overrasker valgforsker
demokratisk underskud i EUs opbygning.pptx
EU’s problemer med demokratiet
To løsningsmodeller
Europa-Parlamentet – det folkevalgte organ
1.4 Hvad er samfundsfaglig metode?
Jeres interviewguide eller spørgeskemaundersøgelse skal være klar til at bruge, når modulet starter, så I kan nå at komme ned i byen og tilbage igen
Jonas og Christoffer tager initiativ til noget sommerhygge. NB vi skal lige høre alle gruppernes arbejde først. Alle grupper skal fortælle om 1. resultater 2. metode 3. kritik af metode (fordele og ulemper) 4. hvad ville den ideelle metode havde være
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 12
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13
IP: USAs indflydelse i verden og for DK
Her skrives de væsentligste begreber, vi har gennemgået i forløbet ind, så I har det til eksamen
Indhold
Kernestof:
3d årsplan.docx
Intro til International Politik og USA 3d SA.docx
Verden ifølge Gram | USA: Kan Kamala Harris vinde? | DR LYD
GruppeOpgave: lav et resume af nedenstående underkapitel i kapitel 1 i ”USA's Udfordringer”Hvem?1https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=139Klara, Chr.Tang, Sofie, Juliane2https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=142Isabell
1.4.1: Geert Hofstede og kulturanalyser
DRTV - I Guds navn - USA versus Danmark
3ds fælles noteark
Om USA's politiske system.pptx
Spm om det amerikanske politiske system.docx
1.6: Den amerikanske forfatning
1.6.1: Forfatningens indflydelse på det amerikanske samfund
1.7: Abstrakt nationalidentitet og sammenhængskraft i det amerikanske samfund?
Læs jeres årsprøvebesvarelse og skim de opgaver, I ikke besvarede. Så kan det evt. blive jeres næste aflevering. Årsprøven (fra 2308-2023) ligger på teams (den er for stor til at ligge her) under teamet "Samfundsfag (2022 SA/d)" derefter under "filer
2.1: Det politiske USA - en række centrale kendetegn
IP-teorier I - realismen.pptx
Kap. 1: Hovedteorier i International Politik (IP)
1.1: Den klassiske realisme
1.2: Neorealismen
1.5: Case: Konflikten mellem USA og Kina
1.5.1. Et kort rids af casens historiske forløb
1.5.2. En realistisk analyse
1.5.3. En neorealistisk analyse
IP-teorier II - Liberalismen-idealismen.pptx
1.3: Liberalismen
IP-teorier III - Konstruktivismen.pptx
1.4: Konstruktivismen
Konstruktivismen og Ruslands invasion af Ukraine.docx
1.5.5. En konstruktivistisk analyse
Studex opg om Rusland C3.pdf
IP-teorier - Hård og blød magt 2.pptx
2.5: Hvordan vælges man til præsident og til Kongressen?
2.5.2: Valgmetoderne flertalsvalg i enkeltmandskredse (first past the post) og valgmandskollegiet
Sikre stater og svingstater – nogle er røde, andre blå, meget få er noget andet
Vælgerteori brugt på USA.docx
2.7: Hvilke vælgertyper kan vi identificere i amerikansk politik, og hvad har betydning for vælgerne?
Idehistoriker Mikkel Thorup: Trump bliver farligere i en evt. anden periode
Ubegribeligt | Demokrati | DR LYD
Negative partisanship and negative campaigning
2.6.3: Medierne og politisk kommunikation i USA
2.6: Hvorfor er der så voldsom en polarisering i amerikansk politik?
Kapitel 7: Mediernes rolle og den demokratiske samtale
Medier og deres rolle i demokratiet.docx
USA som hegemon.docx
4.1: USA i det internationale system - fra stormagt til supermagt
4.2: Hegemoniteorien
Sikkerhedspolitik.docx
IP-teorier Sikkerhedspolitik.pptx
Kap. 4: Sikkerhed, krige og terror
4.1: Sikkerhed og trusler
14. Danmark i verden
IP-teorier Sikkerhedspolitik og Udenrigspolitik.pptx
2.2: De vigtigste aktører i det aktuelle IP-system
2.3: De syv stormagters geografiske magtressourcer
2.4: De syv stormagters økonomiske magtressourcer
2.5: De syv stormagters militære magtressourcer
Stormagternes fysiske magtressourcer3d SA.docx
2.7: Fremtidens internationale politiske system: Forbliver USA supermagten i et unipolært system?
2.8: USA og Kina som polerne i et bipolært system?
2.9: Et nyt multipolært IP-system?
DRTV - Den tid på ugen: Whistleblowere og efterårsferie
Hvorfor krige.docx
4.2: Krige
4.3: Hvorfor opstår krige?
4.4: Svage stater og borgerkrige | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
Demokrati og fred3d SA.docx
Udsyn | Den totale krig | DR LYD
4.5: Terrorisme | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
IP-teorier Udenrigspolitik.pptx
Udenrigspolitik.docx
Udenrigspolitik (eks Danmark)
3.1: USA: Stadig supermagt | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
Danmark skifter kurs: Mindre høj hest - mere pragmatisme
Opgave om Danmarks udenrigspolitiske strategi 3d SA.docx
Kap. 9: Danmark - krigsnation i EU"s periferi? | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
9.1: Dansk udenrigspolitik: rammer, mål og midler | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
Danmarks sikkerhedspolitik kap 9-.docx
9.2: Danmarks sikkerhedspolitik: fra lav profilering til ivrig krigsnation | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
9.3: Danmarks krige siden 1990 | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
9.4: Danmark - et fodslæbende EU-medlem | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
Hvorfor vil alle have en bid af Grønland?
Rigsfællesskabets historie
tv.6212.aspx
9.5: Hvad nu, Danmark? | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
Grupper opsamling IP og økonomi3d SA.docx
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 33
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14
Sociologiske megatrends og syn på kriminelle
Indhold
Kernestof:
Hvorfor vil grønlænderne løsrive sig fra Danmark?
Grønlandsk i Folketinget
Aki Matilda Høegh Dams ordførertale i 2023 i FT
Grønlandsk i folketinget?
Om grønlændere i Grønland og i Danmark 3d SA.docx
Grønlændere i Danmark
Intro Sociologi3d SA.docx
Kapitel 1: Hvad er sociologi? | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Prøve i samfundsfag december 2024 3d SA.docx
Hvordan dannes personligheden 1d.doc
Repetition socialisering.docx
Kapitel 2: Når vi mødes med andre | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
3.4: Sociologiske metoder | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Giddens teori om det senmoderne.pptx
Opsamling Thomas Ziehe.pptx
Giddens og Ziehe og metode.docx
Kapitel 4: Hvem er jeg? - om individet i det senmoderne samfund | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Giddens – en diagnose af senmoderniteten | SAMF PÅ B
Thomas Ziehe – formbarhed og kulturel frisættelse | SAMF PÅ B
Svend Brinkmann: Konkurrencestatens reformer skaber vækst. Men ødelægger de mon mere, end de gavner?
Opsamling på begrebet konkurrencestaten.docx
060403111927 amp type doc.pdf
Sennett, Rosa og Konkurrencestaten.docx
R Sennett
Hartmut Rosa – fremmedgørelse i accelerationssamfundet | SAMF PÅ B
Hartmut Rosa: Læreren skal være rollemodel og vise vejen til resonans
Bilag, del 2.pdf
Kapitel 6: Når kammeraten bliver konkurrent - om overvågning i konkurrencesamfundet | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
6.1: Overvågning og selvovervågning | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
6.2: Om magtbegrebet i konkurrencestaten | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
6.3: Den nedadgående rulletrappe - om frygten for at tabe | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Grupper terminsprøven.xlsx
Repetition sociologi.pdf
Kapitel 7 Giv mig et like 3dSA.docx
Overlevelsesark samf A.pdf
Repetition eksamen generelt.pdf
Kapitel 7: Giv mig et like - om sociale mediers betydning for det senmoderne individ | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Kapitel 8: Når det private bliver offentligt | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Samfundstyper | DEN LILLE HJÆLPER TIL SAMFUNDSFAG
Kapitel 1: Hvad er kriminalitet? | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
Artikel fra Politiken den 3 dec 2024.docx
Hvorfor bliver man kriminel.docx
Kapitel 2: Hvorfor bliver man kriminel? | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
2.1: Årsager til kriminalitet - fire centrale kriminalitetsfaktorer?! | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
2.2: Robert Merton - uoverensstemmelse mellem samfundets mål og midler | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
Årsager til man bliver kriminel II.docx
2.4 Teorier om kriminalitet | Ret og rimelighed
2.3: Sutherland - kriminalitet skyldes indlæring af kriminel adfærd | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
2.4: Hirschi - teorien om social kontrol | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
2.5: Oversigt over de forskellige teorier | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
Kapitel 11: Når lysten driver fællesskabet - om subkulturer og neo-stammer | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Konsekvenser fælles retteark.docx
Kapitel 4: Hvorfor bliver man bandemedlem? | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
Læreplaner til stx
Kapitel 9: Kriminalitet | SAMFUNDSSTATISTIK
Hvorfor straffer vi.pptx
Kapitel 7: Hvorfor straffer staten kriminelle? | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
Synopsisstruktur | DEN LILLE HJÆLPER TIL SAMFUNDSFAG
Forebyggelse af bandekriminalitet_2023 (1).pdf
Fra den 1. juli 2024 styrkes indsatsen mod banderelateret økonomisk kriminalitet
2023/1 BTL 150, Folketinget
Spørgsmål 13 Kriminalitet 20 2021.doc
Samfundsfag-A-stx-august-2017-ua.docx
Kapitel 8: Kriminalitet - hvad siger politikerne? | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
Spørgsmål 13 Kriminalitet 20 2021.docx
Dilemmaspil
Ny offerundersøgelse: Samtykkeloven viser igen tegn på ændret opfattelse af voldtægt
Tea Consent (Clean)
6.1: Fra byret til Højesteret - hvem bestemmer hvad? | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
2stx131-SAM_A-30052013.pdf
Forbrug og identitet Bauman.docx
Kapitel 16: Jeg forbruger - ergo er jeg! | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
16.3: Bauman og den flydende modernitet | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
petergroenvolds-kandidatspeciale-pdf.pdf
Hofstedes kulturteori.docx
Kapitel 17: Kulturelle forskelle i Europa | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Prøveeksamen 1 - Dansk politik Pias synopse.docx
Prøveeksamen 1 - Dansk politik.docx
Forelæsning: Populisme - trussel eller velsignelse for demokratiet?
Om populisme.docx
2stx231-SAM/A-25052023
1.4: Hvad er samfundsfaglig metode? | METODEBOGEN
Vi ville aldrig have fået velfærdsstaten, hvis vi havde regnet på den først. Emma Holten vil stække økonomernes magt
2.1: Det kønsopdelte arbejdsmarked | KØN OG LIGESTILLING
3.4: Politiske ideologier og køn | KØN OG LIGESTILLING
3.5: Mål og midler i ligestillingspolitikken | KØN OG LIGESTILLING
Giver kvinder overskud eller underskud.docx
Nina Smiths kampskrift: Overskudskvinder skal redde velfærdsstaten - Mandag Morgen
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 25
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15
Hvad sker med det danske demokrati?
Indhold
Kernestof:
Grønland skal til valg
Kapitel 4: Partiadfærd | POLITIKBOGEN
6.1: Hvad kendetegner et politisk parti? | POLITIKKENS KERNESTOF
Medianvælgerteorien | POLITIKKENS KERNESTOF
Strøms teori | POLITIKKENS KERNESTOF
Molins model | POLITIKKENS KERNESTOF
Christoph Houman Ellersgaard | CBS - Copenhagen Business School
https://www.cbs.dk/forskning/institutter-centre/institut-organisation/medarbejdere/cheioa
Magtforsker: Vi taler for lidt om hvad Novos størrelse betyder for vores samfund
Foredrag med Christof Ellersgaard i Videnskabernes Selskab
8.1 Hvad er magt, hvilke forskellige magtbegreber eksisterer der, og hvilke metoder kan vi bruge til at undersøge magtfordelingen? | POLITIKBOGEN
Opsamling på begrebet Magt3dSA.docx
9.2: Magt som ressource | POLITIKKENS KERNESTOF
9.3: Magt som relation | POLITIKKENS KERNESTOF
9.4: Strukturel magt | POLITIKKENS KERNESTOF
13.1: Den parlamentariske styringskæde | POLITIKKENS KERNESTOF
Parlamentarisk kontrol | POLITIKKENS KERNESTOF
13.2: Lovgivningsprocessen i Folketinget | POLITIKKENS KERNESTOF
Spørgsmål til politisk magt.docx
Kapitel 10: Teorier om den politiske magt | POLITIKKENS KERNESTOF
10.1: Pluralisme | POLITIKKENS KERNESTOF
10.2: Elitisme | POLITIKKENS KERNESTOF
10.3: Korporatisme | POLITIKKENS KERNESTOF
11.2: En definition på demokrati | POLITIKKENS KERNESTOF
11.3: Demokrati – for alle eller de få? | POLITIKKENS KERNESTOF
Økonomiopgave 25 marts.docx
Brug din viden | POLITIKKENS KERNESTOF
12.3: Medborgerskab og ligestilling | POLITIKKENS KERNESTOF
6.6: Politisk deltagelse og medborgerskab | LUK SAMFUNDET OP!
Medborgerskab og politisk kultur kap 123d SA.docx
Kapitel 12: Politisk kultur og medborgerskab | POLITIKKENS KERNESTOF
Lovgivningsprocessen 3d SA.docx
Repetition af EUs institutioner.docx
Kapitel 15: EU og Danmark | POLITIKKENS KERNESTOF
15.2: EU’s institutioner | POLITIKKENS KERNESTOF
Aktuelle emner i dansk politik.docx
Den danske model
Den danske arbejdsmarkedsmodel - DI
Få dig her et overblik over alle danske fagforeninger - AlleFagforeninger.dk
Den danske model og fagforeninger.docx
Den danske model | Faktalink
Den danske model – Københavns Universitet
Prøveeksamen i samfundsfag A 3d SA 2025 økonomi.docx
Politisk redaktør: Ny måling viser, hvordan Trump har ændret dansk politik - Altinget
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 13
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/222/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52625335181", "T": "/lectio/222/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52625335181", "H": "/lectio/222/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52625335181" }