|
Titel
2
|
Pickleball
I pickleball forløbet arbejder vi disse tekniske færdigheder/slag
1.Serv – skal være underhånd.
2. Grundslag/returnering – både forhånd og baghånd
3. Drop – baghånd og forhånd. Fra baglinje og ind i modstanders kitchen.
4. Dink – baghånd og forhånd. Når man spiller bolden fra eget kitchen og ind i modstandernes kitchen, hedder det et ”dink”. Man må gerne træde ind i the kitchen og spille bolden, når den har ramt gulvet. Oftest unødvendigt at træde ind.
5. Flugtning – forhånd og baghånd
6. Lob – spilles over modstanderen mod dennes baglinje
7.Smash – god idé at sigte mod modstanders fødder.
Forløbstest i pickleball er dueller med de forskellige slag, hvor det handler om samarbejde, undgå vinderslag
Pickleball video. Kort om banen
https://www.youtube.com/watch?v=xEYsymCtIDY&t=43s
Følgende pickleball video fortæller om regler og taktik – måder at vinde dueller.
God taktik er: returner og gå mod nettet, søg modstanderen svaghed – evt. spil i baghånd, slog hårdt, underskrue bolden, få modstanderen til at løbe.
https://www.youtube.com/watch?v=x1ZL9tdP87k
Se video af forløbstest 1-2-3 i pickleball
https://youtu.be/CnFHMdHVETA
Forløbstest 1
Serv, forhånd, baghånd, baghånd, forhånd osv.
Forløbstest 2
Dink baghånd x 8, hvor ben søger center efter slag
Dink forhånd x 8, hvor ben søger center efter slag
Forløbstest 3
Serv- dyb returnering, drop, dink, dink, dink, flugt, flugt, flugt
Forløbstest 4
Serv- dyb returnering og går frem mod nettet og flugter på 4.bold
https://youtu.be/EosImxOg2qI
Regler og kamp
https://youtu.be/P-ndce-4eF0
https://youtu.be/O0Igw7rD3jc
Afvikling af pickleball-kamp på Hogym
For at få så højt tempo som muligt (så mange dueller som muligt),
så har hver spiller en bold i hånden eller bolde i lommerne ved start.
En spiller råber ”jeg server” og der serves, når modtager er klar.
Efter endt duel råbes stillingen og en spiller med bold ”jeg server”… osv
Når ingen spillere har bolde i hånden (eller i lommen) – henter begge spillere hurtig bolde.
Om man server i venstre eller højre side er lige meget.
Man forsøger at serve på skift.
Man får et point for hver vunden bold
Opnår man 7 point har man vunden et sæt. Ved stilling 6-6 spilles stadig til 7. Før kamp aftales om man skal vinde 2-3-4 sæt for sejr.
Reglerne i Pickleball
Spillet ligner tennis, lyder som bordtennis og spilles på en badmintonbane, så det kan med rette siges at være et hybridspil! Mest af alt minder spillet dog om minitennis/skumtennis, dvs. tennis på en lille bane, men udover at udstyret er anderledes, er der også tre ”særregler”, som adskiller det fra minitennis:
Serven. Man server underhåndsserv og har kun ét forsøg (dvs ikke 1. og 2.serv). Bolden kan enten slås i gulvet først eller slås ud af hånden ligesom i badminton. Battet skal være under taljehøjde, når man rammer bolden og håndleddet skal pege nedad.
Double-Bounce: Ikke blot serven men også returneringen skal ramme gulvet, før man må tage bolden. Dette betyder i praksis, at det er det modtagende hold, der først kan bevæge sig frem mod nettet. Denne regel er indført for at forhindre serv-and-volley spillet, som man kender fra tennis, hvor bolden kan blive afgjort hurtigt.
The Non-volley-zone (også kaldet ”the kitchen”) er området fra servelinjen og frem mod nettet. I denne zone må man ikke opholde sig og flugte bolden over, dvs. tage den før den har ramt jorden. Det må man gerne på resten af banen, så snart spillet er frit, dvs. efter the double bounce. Man må dog gerne træde ind i the kitchen og tage bolden, når den har ramt gulvet derinde. Også denne regel er lavet for at forlænge spillets varighed.
Greb
Det mest udbredte greb er kontinentalgrebet, som kendes fra badminton og tennis, hvor V´et mellem tommel- og pegefinger flugter med den smalle side af grebet. Man kan dog også bruge ”pistolgrebet” som i bordtennis, hvor pegefingeren hviler langs kanten af battet, hvis man er mere komfortabel med at holde længere oppe på grebet. Pistolgrebet er ikke så udbredt i eliten, men fungerer fint for mange begyndere, da det giver en smule mere kontrol.
Benstilling
Ved grundslag og dink er det mest almindelige ligesom i tennis, at man har åben benstilling, når man slår forhånd og lukket benstilling i baghånd, dvs. højre ben krydser ind over venstre for en højrehåndsspiller. Åben benstilling i baghånd er dog heller ikke ualmindeligt – særligt hvis bolden spilles tæt på kroppen. Ved flugtninger er der normalt åben benstilling, da man ikke kan nå at krydse ind foran.
Vægtoverførsel
Ved både serv, grundslag og smash laver man vægtoverførsel fra bagerste til forreste ben – ganske som man kender det fra badminton og tennis. Det er vigtigt at føre slaget igennem, så bevægelsen ikke stoppes lige efter, at bolden er ramt.
Skru
Pga. battets og boldens overflade er det svært at sætte lige så meget skru i boldene, som man kender det fra bordtennis. Dog serves der af og til med sideskru, ligesom underskru/slice bruges en del gange (både forhånd og baghånd) ved returneringer og dinks. Overskru bruges ikke så meget som i bordtennis og tennis, men af og til slår man overskru ved passérslag, og de bedste spillere bruger det også nogle gange ved dropshots.
Taktik
Dominér nettet: I spillet handler det om at komme frem til nettet, dvs. lige bag the non-volley zone, da man kan kontrollere spillet bedst i denne position, hvor man er i angreb. Derfor handler de første slag i en duel også om at optimere betingelserne for at kunne bevæge sig frem til nettet. Desuden variere dine slag og flyt din modstander, samt udnytte modstanderens svaghed.
Serv
Det er en fordel at serve dybt, så man kan presse sin modstander længst muligt tilbage på banen og dermed gøre hans/hendes vej til nettet længere. Man kan også vælge at serve fladt og hårdt, men servefejl er no-go, da man kun har ét forsøg, så undgå at satse for meget på serven.
Servereturnering
Her handler det om at skabe sig tid til at gå til nettet. Derfor er en dyb returnering tæt på det servende pars baglinje en god idé, ideelt set spillet med underskru, så man har bedre tid til at komme frem til the kitchen.
Third drop-shot
Det tredje slag i duellen er reelt det vigtigste i Pickleball. Medmindre modstanderen har blottet sig åbenlyst ved nettet, skal man forsøge at spille ind i deres kitchen med et drop. På den måde ’køber’ man sig tid til selv at nå frem mod nettet. Ofte arbejder man sig langsomt frem mod nettet, da man måske kun kan vinde en meter eller to ved første drop. Laver man gode drops, vil man relativt hurtigt kunne nå frem til eget kitchen.
Dink
Det korte defensive slag lige over nettet fra kitchen til kitchen kaldes et dink. Man spiller ofte meget diagonalt, da bolden så har en længere bane og dermed større mulighed for at ramme inde i modstanderens kitchen. Her venter man på, at modstanderen laver et lidt for højt dink, så man kan komme ind at flugte og dermed angribe. Alternativt kan man lobbe, hvis modstanderne står på ’flade fødder’.
Spillets historie
Pickleball blev opfundet i USA i 1965 af Kongresmedlemmet Joel Pritchard og et par naboer ved Bainbridge Island, Washington. Da de ville spille en kamp på Pritchards private badmintonbane i baghaven, men ikke kunne finde badmintonbolden, spillede de i stedet for med en whiffleball (en plastic baseball med huller – minder om en floorball) og sænkede nettet. Hurtigt skiftede de badmintonketcherne ud med træbat hen ad vejen fik de defineret reglerne til det, som i dag kendes som Pickleball. Bl.a. kom de to særlige regler om double-bounce og the non-volley-zone til for at forlænge duellerne.
En anden populær og ganske udbredt historie fortæller, at spillet er opkaldt efter familiens hund ”Pickle”, der hentede bolden, når den røg ud af banen. Joel Pritchards kone har dog dementeret denne historie, da de først fik hunden et par år efter spillets opfindelse. Fortalerne for denne version mener, at spillet først blev navngivet efter et par år.
Oprindelsen til navnet ”Pickleball” findes i to udgaver – den mest pålidelige er historien om, at det var Joel Pritchards kone, der foreslog ordet, fordi spillets forskellige elementer med tennis, badminton og bordtennis fik hende til at tænke på en ”Pickleboat” (en slags ’sammensat’ robåd med forskellige roere ombord) .
|