Holdet 3y DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Holstebro Gymnasium og HF
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Annette Hørdahl Jensen, Jente Lunding, Karen Rask Pedersen, Marianne Juul Lysholm Eie
Hold 2023 DA/y (1y DA, 2y DA, 3y DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Retorik og argumentation
Titel 2 Dokumentar
Titel 3 Middelalderens litteratur
Titel 4 Idrætslitteratur
Titel 5 Kommunikationsanalyse
Titel 6 Krimier: Nordic Noir
Titel 7 Romantikken
Titel 8 Podcast
Titel 9 Det moderne gennembrud
Titel 10 Ekspressionisme
Titel 11 Diskurser og kommunikation
Titel 12 Tekster til skriftlighed
Titel 13 Eksistentialisme
Titel 14 Autofiktion

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Retorik og argumentation

Faglige mål jf. læreplanen for Dansk STX

– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed

Materiale:
O. Schultz Larsen: Håndbog til dansk
https://hbdansk.systime.dk/?id=204
Håndbog til dansk om Retorik: Tre talegenrer, Ciceros pentagram

https://hbdansk.systime.dk/?id=204#c612
Håndbog til dansk om appelformer

https://hbdansk.systime.dk/?id=205
Håndbog til dansk om argumentation: Toulmins argumentationsmodel, argumenttyper, fejltyper og argumentationskneb

https://www.youtube.com/watch?v=DFMcz4CxcR8
Video om billedsprog

https://www.youtube.com/watch?v=Y6vGc-9Hx_M
Video om Toulmins udvidede mdel

H. Hvass: Mundtligt dansk s.8-11 + katalog over stilfigurer,
Uddrag af Mette Frederiksens nytårstale 2023
Uddrag af Martin Luther Kings tale i have a dream
"Epistel 91" af Ludvig Holberg, 1748

Diverse lærerproduceret materiale:
Bl.a. øvelser i kommunikationspentagram, i genren lejlighedstale, appelformer, argumentation, retoriske stilfigurer, retorisk analyse og vurdering.

Forløbet fokuserer på mundtlig fremstilling, herunder basal kommunikationsteori, mundtlige talegenrer, retorikkens fem faser, retorikkens tre appelformer, argumentation, retoriske virkemidler, krop og stemme i mundtlig formidling og forberedelse og afvikling af mundtlig fremstilling. Formålet er at præsentere eleverne for egnede teknikker og redskaber i forbindelse med forberedelse og afvikling af mundtlige fremstillinger – i nær tilslutning til den klassiske retoriks fem forarbejdningsfaser; her introduceredes eleverne for idegenererende og –strukturerende redskaber, fokusering og formgivning. Gennem arbejdet med retorikkens forarbejdningsfaser skal eleverne:
• Blive bevidste om den mundtlige kommunikations særlige kendetegn
• opnå kendskab til forskellige mundtlige talegenrer
• opnå viden om retorikkens appelformer og lære at skelne mellem dem
• arbejde med basal argumentation og kommunikationsteori
• få kendskab til en række retoriske virkemidler og kunne identificere dem
• blive bevidste om stemmens, kroppens og mimikkens betydning i mundtlig fremstilling
• kunne foretage en basal retorisk analyse og vurdering

Mundtligt produkt: Forløbet sluttes af med, at eleverne i grupper udarbejder en tale og i den forbindelse arbejder sig igennem retorikkens fem faser og bruger de redskaber, de har lært. En fra gruppen fremfører talen og får respons fra resten af holdet på baggrund af på forhånd udvalgte fokusområder.

Skriftligt produkt: Eleverne laver et argumenterende indlæg + et refleksionsafsnit om kommunikationssituation, argumentation, sproglige virkemidler, brug af appelformer.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dokumentar

I forløbet har vi fokuseret på en bred introduktion til filmiske virkemidler, de forskellige typer af dokumentarer og de virkemidler, der er dominerende heri. Vi har arbejdet dokumentarserien ”Forelsket i en løgn” som værk med fokus på jeg-dokumentarer. Samtidig har vi brugt værket som opstart på den analyserende artikel, og derfor har der også været fokus på skriftlighed i forløbet.

Faglige mål
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag

Kernestof
Mediemæssigt perspektiv
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Materiale
”5.2. Dokumentarfilm og Mockumentary” i Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier, Systime, https://hbdansk.systime.dk/?id=224

”Filmiske virkemidler” i Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier, Systime, https://hbdansk.systime.dk/?id=222

”Journalistisk reality” i Grundbog til medier i dansk, Systime, https://grundbogtilmedieridansk.systime.dk/?id=211

”JEG-dokumentar” i Film skal ses i dansk, Systime, https://filmskalsesidansk.systime.dk/?id=229

Forelsket i en løgn, DR/P3, afsnit 1-3, https://www.dr.dk/drtv/serie/forelsket-i-en-loegn_416406
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Middelalderens litteratur

Gennem forløbet har vi arbejdet med middelalderens samfundsstrukturer, verdenssyn og litteraturens udtryk. Herunder har vi arbejdet med den norrøne og folkelige litteratur i tiden med fokus på den kristne redaktion og med introduktion til psykoanalysen.

Faglige mål
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Kernestof
Litterært perspektiv
– tekster fra tiden før 1700 i litterær, kulturel og historisk kontekst.
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Materiale
”Islændingesagaerne i Håndbog til dansk – Litteraturhistorie, Systime, https://hbdansklitteraturhistorie.systime.dk/?id=147

”Slægtens magt” i Håndbog til dansk – litteraturhistorie, Systime, https://hbdansklitteraturhistorie.systime.dk/?id=150#c331

”Psykoanalytisk litteraturkritik”, https://metodebogen.dk/index.php?id=6010#c16736

Fortællingen om Gisl Illugeson, https://heimskringla.no/wiki/Fort%C3%A6llingen_om_Gisl_Illugeson

”Hr. Ebbes døtre” (u.å.) i Litteraturportalen, Systime, https://litteraturportalen.systime.dk/?id=1850

”Elverhøj” (u.å.) i Litteraturportalen, Systime, https://litteraturportalen.systime.dk/?id=556

”Kong Lindorm” (u.å) i Litteraturportalen, Systime, https://litteraturportalen.systime.dk/?id=586
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Idrætslitteratur

Forløbet ‟Idrætslitteratur” fokuserer dels på, hvordan litteraturen fremstiller idræt og sport, og dels på hvad litteraturen siger om kompleksiteten i menneskelige erfaringer, som de udspiller sig i idrætten. Vi møder ofte idræt og sport i journalistikken og mindre hyppigt i litteraturen. Men hvad er forskellen på de to? Kort fortalt er journalistik bundet til det aktuelle og nyhedsorienterede, mens litteratur arbejder med længere stræk i tiden. Journalistik arbejder derfor primært med nyhedsstof og resultatformidling, mens litteratur levendegør livshistorier og arbejder med fortællinger. I dette forløb undersøger vi idrætslitteratur gennem tre typer, nemlig atleten, supporteren og helten. De har alle forskellige dimensioner af identitetsdannelse knyttet til sig. Forløbet lægger op til tværfaglighed for eksempel med idræt og/eller samfundsfag

FAGLIGE MÅL
Eleverne skal kunne:
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

KERNESTOF
– dansksprogede tekster
– teksterne læses i en litteratur-, kultur- eller bevidsthedshistorisk kontekst.
– tekster fra 2000-tallet

TEKSTER
Andersen, Henrik (2011): af Beskyttelseszonen, People’s Press
Garfield, Andreas (2013): af Hvid stolthed, Drama
Gerhardt, Maria (2015): ‟Nummer 10”, i Amagermesteren, People’s Press
Gotfredsen, Sørine (1989): af Marias stjerner, Borgen
Holm, Benn Q. (1998): af Hafnia punk, Munksgaard-Rosinante
King, John (1996): af Fodboldfabrikken, People’s Press
Lindholm, Victor Boy (2020): ‟jeg bliver en vej …”, i jeg slæber lungerne som en vægt, Turbine
Murakami, Haruki (2009): af Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe, Klim
Ravn, Olga (2018): ‟TIDEN VM. Til Tom”, i Weekendavisen 04.06.2018
Rasmussen, Anders Haahr (2021): af ‟Hvor vi står nu”, i Om tennis, Gads
Storm, Jannick (1975): ‟Til Ulrike”, i Lejlighedsdigte, Lindhardt og Ringhof
Traberg, Ebbe (1985): ‟Pelotakongen”, i Fordel ude, Gyldendal


SUPPLERENDE STOF
Philipson, Preben Kærsgaard (2022): Atlet, supporter, helt - idrætslitteratur, Dansklærerforeningens Forlag

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kommunikationsanalyse

Formålet med forløbet er, at eleverne gennem forskellige samtaleprincipper bliver opmærksomme på de underliggende principper i kommunikation og samtaler herunder også humorens funktion i samtaler.

Fokus i forløbet
- Kommunikationsanalyse
- Samtaleanalyse
- Sproghandlinger
- Facework
- Humorteori

Faglige mål fra lærerplanen
Eleverne skal kunne:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med
formidlingsbevidsthed
- analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof
- kommunikationsanalyse
- sproglig og retorisk analyse og vurdering
- retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen
- sociale medier

Tekster og materialer

"Kommunikationsanalyse" i Håndbog til dansk - litteratur, sprog, medier, https://hbdansk.systime.dk/?id=210 (19,6 sider)

"Nima Zamani i debat med Rasmus Paludan", https://www.youtube.com/watch?v=ZuPeL3lmIf4 (2 sider)

"Amalies russiske roulette - Paradise Hotel 6", https://www.youtube.com/watch?v=0q_mWYGRHmc (2 sider)

"Morten Messerschmidt i De Uaktuelle Nyheder | De Uaktuelle Nyheder | DR Satire", https://www.youtube.com/watch?v=ZsCovtzmye0 (5 sider)

"Mads Steffensen aprisnar", https://www.youtube.com/watch?v=M7h-vovBdhs (3 sider)

"Krasnik til kvinde i niqab: Det er jo ekstremt distraherende - DR Nyheder", https://www.youtube.com/watch?v=c60pPtgCodM (2 sider)

"Yayha Hassan flipper ud i TV2 Nyhederne", https://www.youtube.com/watch?v=6X8l2vAXutI (2 sider)

"I må have et lorteliv - luksusfælden", https://www.youtube.com/watch?v=FxXU-ivOnE8 (2 sider)

Uddrag af podcast: "Verdens Vigtigste Mand", Vanvittig Verdenshistorie (2019) (3 sider)

Dansk Folkepartis TikTok med Pia Kjærsgaard: https://www.tiktok.com/@danskfolkeparti/video/7418953908292226337 (2 sider)

Cirka 45 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Krimier: Nordic Noir

Fokus i undervisningen
I forløbet har vi arbejdet med nordic noir-bølgen inden for skandinaviske krimier. Eleverne har læst en selvvalgt krimi af en nordisk forfatter. Vi har gennemgået teori om krimiers opbygning og de klassiske træk fra nordic noir. Ud fra dette har eleverne holdt mundtlige oplæg om deres selvvalgte krimi med fokus på, hvorvidt den levede op til nordic noir-genren. Derudover har vi set en filmatisering af "Kvinden i buret" for at vurdere, hvordan nordic noir-træk kommer til udtryk audiovisuelt.

Faglige mål
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt – analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.

Kernestof
– litteraturanalyse og -fortolkning
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer med henblik på en skandinavisk tendens i krimilitteraturen

Materialer
Primærtekster:
Nørgaard, Mikkel (2013): Kvinden i buret (film)

Selvvalgte værker:
Adler-Olsen, Jussi: "Kvinden i buret"
Adler-Olsen, Jussi: "Fasandræberne"
Adler-Olsen, Jussi: "Journal 64"
Adler-Olsen, Jussi: "Natriumchlorid"
Blædel, Sara: "Dødesporet"
Blædel, Sara: "Grønt støv"
Blædel, Sara: "Kald mig prinsesse"
Blædel, Sara: "Opløst"
Blædel, Sara: "Pigen under træet"
Blædel, Sara: "Sår"
Donslund, Anne-Marie: "Jagten - branden"
Emsick, Heidi: "Mit navn er Jensen"
Grue, Anna: "Blodigt bryllup"
Jonasson, Ragnar: "Ude"
Jungstedt, Mari: "Den du ikke ser"
Larsson, Stieg: "Mænd der hader kvinder"
Madsen, Inger Gammelgaard: "Englemageren"
Plaenter, Pernille og Marianne Rohweder: "Hundeungerne"
Remar, Morten: "Kvinden under jorden"
Stein, Jesper: "Bye bye black bird"

Baggrundslitteratur:
DR2/Lars Hogéus (2015): Nordic Noir – krimi i verdensklasse, https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Nordic%20Noir%20-%20krimi%20i%20verdensklasse&orderby=title&SearchID=3edf82c7-dac7-42d3-9e82-7c3dc0c96d98&index=1
"Nordic Noir og True Crime” i Dansk i praksis, Systime
https://danskipraksis.systime.dk/?id=166&L=10
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Romantikken

Fokus i undervisningen
I forløbet har vi fokuseret på den historiske kontekst og periodens historiesyn for at se, hvordan det kommer til udtryk i periodens forskellige litterære og kunstneriske strømninger. Vi har ligeledes trukket tide ind i nutiden og diskuteret, hvordan nationalromantik og fædrelandssange stadig påvirker kunsten i dag. Under forløbet har vi inddraget værklæsning af Doppler som en perspektivering til romantikkens træk i nyere litteratur.

Forløbet har været forlænget af, at KRP i forbindelse med pædagogikum kørte et sideløbende aktionsforløb med læsebånd i klassen de første 30 minutter af hvert modul. Derfor har modulerne været reducerede i forhold til det faglige indhold.

Faglige mål
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Kernestof
– Tekster fra 1800-tallet (romantikken) herunder forfatterne Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, St. St. Blicher og H.C. Andersen
– litteraturanalyse og -fortolkning
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering

Materialer
Primærtekster:
Andersen, H.C. (1850): ”I Danmark er jeg født”
Andersen, H.C. (1845): ”Klokken”
Blicher, St. St. (1839): ”Skytten paa Aunsbjerg”
Falch, Michael (1986): ”I et land uden høje bjerge”
Grundtvig, N.F.S. (1820): ”Langt højere bjerge”
Loe, Erlend (2004): Doppler (VÆRK)
Helms, Johannes (1873): "Jeg elsker de grønne lunde"
Oehlenschläger, Adam (1819): ”Der er et yndigt land”
Oehlenschläger, Adam (1803): ”Guldhornene” i Digte 1803
Reich, Erik (1994): "Danskerne findes i mange modeller"
Ulige Numre (2015): ”Frit land”
Von Staffeldt, Schack (1804): ”Indvielsen” i Digte

Baggrundslitteratur:
"6. Romantik (1800-1870)" i: Larsen, Ole Schultz (2022): Håndbog til dansk - Litteraturhistorie, Systime
https://hbdansklitteraturhistorie.systime.dk/?id=139
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Podcast

I forløbet arbejder vi med podcastgenren. Eleverne stifter bekendtskab med podcastens formater, virkemidler, dramaturgi og fortælleforhold samt begebet ”true crime.” De bruger denne viden til at arbejde med true Crime-podcasten Operation Pellegrino i en analyserende artikel.


Læste tekster:

- Podcasts i massevis, Kulturmagasinet Gejst, DR1, 11/4 2018 (25 min)
- True crime: Hvorfor er vi så vilde med mord? Videnskab.dk (4.52 min)
- Artikel: Johan Storgaard Jespersen, 22.02.20, Kristelig Dagblad, Professor i etik: Vores fascination af ondskaben er ikke i sig selv et problem – den skal bare have et formål.
- Powerpoint om podcastens særtræk, typer og virkemidler
- PODCAST af Mimi Olsen m.fl: Afsnittene: ”Værktøjer” +”Familie” + ”Opgaver”
- Podcasten ”Et langsomt mord” afsnit 1, DR (30 min)
- Analyse af anslag: Scandinavian Star (2020) (5.12 min) + Skud i sneen | Lyt som podcast | DR LYD (7.10 min) + Kvinden med den tunge kuffert | Third Ear Studio (4.50 min)
- Podcasten ”Farfars to liv” Third Ear (45.01 min)
- Podcasten “Operation Pellegrino,” Third Ear, 2024, afsnit 1 (26:49 min)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Det moderne gennembrud

Fokus i forløbet har været på den historiske baggrund for perioden, den emanciperede kvinde, ”problemer under debat” (klasse, køn, kirke), sædelighedsfejden, impressionisme og Darwins påvirkning.
Vi har arbejdet med malerier og deres blik på og tolkning af samtiden.
Ligeledes har vi fokuseret på periodens forfattere, deres baggrund og tematikker.

Pensum:
Primær litteratur:
S. M. Hafström - Om Sædelighedsforholdene i det danske Folk (1888)
Olivia Levison - Støv (1885)
Amalie Skram - Lucie (1888) uddrag
Amalie Skram - Forraadt (1892), uddrag
Herman Bang - Foran Alteret (1880)
Holger Drachmann - Engelske Socialister (1872)
Henrik Pontoppidan - Naadsensbrød (1887)
Henrik Pontoppidan - Ørneflugt (1894)
Henrik Pontoppidan - Isbjørnen (1887) – VÆRK
H.A. Brendekilde - Udslidt (1889), maleri
Christian Krohg - Albertine i politilægens venteværelse (1885-87), maleri
Erik Henningsen - Sat ud (1892), maleri
Erik Henningsen - Summum jus, summa injuria. Barnemordet (1886), maleri
Erik Henningsen - En såret arbejder (1895), maleri

Supplerende litteratur:
1800-tallet på vrangen - Kulturkamp, kapitalisme og bordelromaner (DR - afsnit 6)
Litteraturens veje - Det moderne gennembrud, En litterær revolution, Kvindefrigørelse og sædelighedsfejde, Fra social indignation til eksistensproblemer: Henrik Pontoppidan
Litteraturens huse - Bang, Herman: Impressionisme – En lille Replik (1890)
Den store premiere - Et dukkehjem - Lille hjælpeløse tingest. (DR, uddrag, 2021)
Sune Berthelsen - Opgør med den maskuline dobbeltmoral - Amalie Skram 1847-1905
Sune Berthelsen - Revolution og sanselighed - Holger Drachmann 1846-1906
Sune Berthelsen - Menneskeåndens revoltering - Henrik Ibsen 1828-1906
Olav Harsløf - Livet er en føljeton - Herman Bang 1857-1912
Arbejderne - omkring Engelske Socialister (undervisningsmateriale fra Nationalmuseet)
Det moderne gennembruds maleri (Lex – Danmarks Nationalleksikon), uddrag
Forfatterstafetten - KLASSISK DANSK: Herman Bang - Realisme & Impressionisme (video)
Claude Monet - Impression, Soleil Levant, 1872 (maleri)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Ekspressionisme


Fokus i forløbet har været den historiske baggrund for ekspressionismen, ekspressionistisk og kubistisk kunst, angst og fremmedgørelse samt de brølende 20ere (storbyen).

Primær litteratur:
• Johannes V Jensen – ”Interferens” (1906)
• Emil Bønnelycke - ”Aarhundredet” (1918)
• Tom Kristensen - ”Landet Atlantis” (1920)
• Tom Kristensen - ”Angst” (1932)
• Pär Lagerkvist - ”Ångest” (1916)
• Pär Lagerkvist - ”Det är vackrast” (1919)
• Rudolf Broby-Johansen – ”BLOD” (1922) – digtsamling (VÆRK)

Perspektivtekster:
• Kasper Spez – ”Angst” (2015)

Baggrundstekster:
• PP om ekspressionisme
• PP om kubisme
• ”Digtere divaer og dogmebrødre,” 2:8. Dansk Kultur i 100 år (1918-1930), 40 min
• Podcast – Skønlitteratur på P1: Sort mælk, rødt blod (21. januar 2015), 13.45 min
• Litteratursiden: Blod - Et (u)moralsk opråb i 1920'ernes Danmark + Analyse - Broby-Johansen, Rudolf - Blod
• Rudolf Broby-Johansen - Forsvarstale for BLOD (1923)
• Eksempler på eksistentiel kunst:
o Christopher R.W. Nevinson: La Mitrailleuse (1915)
o Ernst Ludwig Kirchner: Selvportræt som soldat (1915)
o Ernst Ludwig Kirchner: Gade (1913)
o Ernst Ludwig Kirchner: Gadebillede i Berlin (1913)
o Ernst Ludwig Kirchner: Prostituerede i Berlin (1913)
o George Grosz: Natteliv i Berlin (1920)
o Edward Munch: Skriget (1893)
• Eksempler på kubistisk kunst:
o Georges Braque: Bouteille et poissons (Flaske og fisk), 1910
o Jean Metzinger: Soldat jouant aux échecs (Soldat, der spiller skak), 1914
o Arnold Topp: Stadtlandschaft mit drei Kreuzen (Bylandskab med tre kors), 1919
o Juan Gris: Naturaleza muerta con guitarra (Stilleben med guitar), 1915
o Pablo Picasso:  Nous autres musiciens (Tre musikanter), 1921
o Pablo Picasso: Femme en corset lisant un livre (Kvinde i korset læser en bog), 1914
o Pablo Picasso: Les femmes d'Alger (Version 'O’) (Kvinder i Algeriet), 1955
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Diskurser og kommunikation

Forløbet havde til formål at give en indføring i de muligheder, en diskursanalyse giver for at belyse en teksts mere implicitte argumentation.

Vi har særligt arbejdet med begreberne:
Diskurser (overordnet)
Nodalpunkt, ækvivalenskæde, differenskæde, hegemoni og antagonisme, flydende betegnere, konnotation.
Norman Faircloughs tredimensionelle model for diskursanalyse
Antagonismepar: Ude-inde, Oppe-nede, Før-efter, højre-venstre
Roman Jakobsons kommunikationsmodel.

Læste tekster:
- Geroge Bush - Tale efter terrorangrebet d. 11. september 2001 (2001)
- Heini í Skorini - Diktatorer i uniformer og techgiganter i hættetrøjer (2025)

Afsnit fra ibogen Diskursanalyse i dansk  af Anne Bornerup Græsborg og Mette Møller Jørgensen, Systime/Dansklærerforeningen, 2014:
Ord, der skaber, hvad de nævner - hvad er diskursanalyse?
Den ikoniske Marlboro-mand - rygning er maskulint
En nutidig rygekampagne – rygning er sundhedsskadeligt
Kampen mellem diskurser
Diskurs og samfund
Opgaver om abort-diskurser
At etablere en diskurs: Fire antagonismepar
Ude-inde
Oppe-nede
Før-efter
Højre-venstre
Begrebsoversigt

Fra ibogen Håndbog til dansk af Ole Schultz Larsen, Systime/Dansklærerforeningen, 2015:
Diskursanalyse

PP om diskursanalyse (MA)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Tekster til skriftlighed

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Eksistentialisme

Fokus i forløbet:
I dette forløb har vi arbejdet med eksistentialismen med særligt fokus på Søren Kierkegaard og Albert Camus, samt valget og på det enkelte menneskes stilling i tilværelsen.

Særlige fokuspunkter:
- Kierkegaards tanker om valget, eksistensen og de fire arketyper.
- Albert Camus’ tanker om det absurde og om at vælge (heriblandt den positive nihilisme).

Primærtekster:
Albert Camus: Sisyfos-myten (1942), uddrag
Peter Seeberg - Hullet (1962)
Lone Hørslev – Egernet (2017)
Karen Blixen - Ringen (1958)
Søren Kierkegaard - Uddrag af Enten-Eller (1843) - Brev fra en etiker til en æstetiker - Valget


Sekundærtekster:
En kortfilm om Søren Kierkegaard.  9.37 min (de 4 arketyper (Vi skelner ikke mellem den religiøse A og B))
Kierkegaard og valget (5 skarpe om Kierkegaard og valget) 18.32 min
Marianne Stidsen – Rilkes engle (2016), side 18-20 - Mennesket er også en ø
Camus og det absurde PP

Nedenstående begreber er fra ibogen, Eksistentialisme i dansk af Liselotte Henriksen, 2017:
Begrebet Eksistentialisme, overordnet
Søren Kierkegaard – Hvad ved vi overordnet om Kierkegaard?
Spidsborgeren
Æstetikeren
Etikeren
Den religiøse
Albert Camus: Eksistentialisme er det absurde
Det absurde og fremmede liv
Valgene
Den positive nihilisme
Sisyfosmyten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Autofiktion

Fokus i undervisningen
I dette forløb har vi arbejdet med autofiktion med fokus på, hvilke tendenser, der er i litteraturen. Vi har brugt forløbet til at arbejde med litteratur inden for de seneste fem år, men vi har også arbejdet ud over de seneste fem år for at kigge på nogle bredere tendenser. Vi har arbejdet med forholdet mellem fakta og fiktion i litteraturen og de etiske dilemmaer, der opstår i kølvandet på udgivelser, der fremstiller familie og venner. Herunder har vi arbejdet med filmatiseringen af Gud taler ud som værk.

Faglige mål
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden (Norge og Sverige)
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber

Kernestof
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer med henblik på autofiktion (herunder norske og svenske tekster på originalsprog)  
– tekster fra 2000-taller, herunder de seneste fem år
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder

Materialer
Primærtekster:
Ansari, Haidat (2022): INSTITUTIONALISERET (uddrag af digtsamling), https://litteraturportalen.systime.dk/?id=1217
Benedictson, Victoria (1885): Pengar (uddrag af roman, side 2-3), https://litteraturbanken.se/f%C3%B6rfattare/BenedictssonV/titlar/Pengar/sida/2/etext?fokus
Blendstrup, Jens (2004): Gud taler ud (uddrag af roman), https://litteraturportalen.systime.dk/?id=2964
Eric, Caspar (2023): Nye balancer (uddrag af digtsamling), https://litteraturportalen.systime.dk/?id=2867
Genz, Henrik Ruben (2017): Gud taler ud (film, VÆRK)
Knausgård, Karl Ove (2009): Min kamp 2 (uddrag af roman), https://litteraturenshuse.systime.dk/?id=1955
Korsgaard, Thomas (2017): Hvis der skulle komme et menneske forbi (uddrag af roman), https://5aarslitt.systime.dk/?id=263&L=10
Kærulv, Christine (2025): Motherlode (uddrag af digtsamlingen), https://litteraturportalen.systime.dk/?id=2968


Baggrundslitteratur:
”Autofiktion – Peter Høeg og Asta Olivia Nordenhof” i Håndbog til dansk – Litteraturhistorie , https://hbdansklitteraturhistorie.systime.dk/?id=243
”Bøddel, offer og medløber” i Livsværk – det selvbiografiske i ny dansk litteratur (2008), Dansklærerforeningen, s. 16-17
”Interview: Haidar Ansari om INSTITUTIONALISERET” i Litteraturportalen, https://litteraturportalen.systime.dk/?id=1683
”Kærulv, Christine” i Litteraturportalen, https://litteraturportalen.systime.dk/?id=2967
Roliggaard, Simon (2017): ”Lige om lidt kommer katastrofen. Lige om lidt eksploderer min far” i Politiken, 28. januar 2017
Sørensen, Sofie (2017): ”Familie om debutantforfatter: Det er usandt og for groft”, i Politikken, 9. februar 2017

I alt cirka 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer