Holdet 3c HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Holstebro Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Sarah Brems Thayer
Hold 2023 HI/c (1c HI, 2c HI, 3c HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1: Danmarks tilblivelse - vikingetiden
Titel 2 2a: Danmark i verden del 1
Titel 3 FS3 DHO Krig
Titel 4 3: Romerriget
Titel 5 4: Middelalder og korstog
Titel 6 5:  Dansk Vestindien
Titel 7 6: Den franske revolution
Titel 8 7: Israel-Palæstina konflikten
Titel 9 8: Fra kold krig til kold krig?
Titel 10 9: Holocaust og andre folkedrab
Titel 11 2b: Danmark i verden del 2
Titel 12 Kronologi, overblik og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1: Danmarks tilblivelse - vikingetiden

I dette forløb fokuserer vi på vikingetiden og den tidlige statsdannelse i DK ud fra spørgsmålet om man kan tale om DKs tilblivelse i denne periode. Der fokuseres både på de indre samfundsforhold i DK samt på vikingernes togter i Europa.Vi ser på overgangen til kristendommen, Harald Blåtand og etablering af en centraladministration + vi ser på de udadvendte aktioner, altså vikingetogterne. Herigennem arbejder vi med kilder og eleverne introduceres til kildeanalysen - her det funktionelle kildesyn + udsagnsevne, ophavssituation og tendens.
Vi ser til slut på fremstillingen af vikingerne i eftertiden og inddrager herigennem begrebet historiebrug + populærhistorie.
Som afslutning på forløbet prøvede eleverne at lave en præsentation af deres vision for et vikingemuseum, hvor også begreber fra museumsanalysen blev introduceret.

ca. sidetal: 59

Kernestof:
Forandringer i levevilkår
Stats- og nationaldannelser, herunder Danmarks
Historiebrug
Historiefaglige teorier og metoder
Fokus: DK historie - vikingetiden + mellem 500-1500
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2a: Danmark i verden del 1

I dette forløb fokuserer vi på DK i verden med fokus på udviklingen i DKs udenrigs og sikkerhedspolitiske ageren fra efter 1864 og til i dag. Her ser vi på de lange linjer og brud i udviklingen ift. neutralitets/tilpasningspolitik, alliancepolitik og aktivisme efter 1989. Dette gøres i overblik. Her i denne del af forløbet tager vi udgangspunkt i den nuværende situation ift. Ukraine-krigen og inddrager DHO arbejdet, hvor alle har arbejdet med de to fokusemner 1) DK og WWI og danske soldaters oplevelser af krigen + 2) DKs beslutning om at gå ind i NATO i 1948/1949 med perspektiver ift. DK og Ukraine-krigen i dag. Pga tid og at det er 1g er vi ikke gået i detaljer. Især er Danmark og WWI kun behandlet overfladisk.
Hver elev har så valgt ét af disse to fokuspunkter at skrive om, men alle har læst kilder og fremstillingsmateriale til begge. NB: materialet brugt under DHO er derfor også inkluderet her og står derfor ikke under selve DHO-forløbet.

ca. sidetal: 67

Kernestof:
- Hovedlinjer i historien
- nationale, regionale og globale konflikter


fokus: DK historie + 1900-tallet frem
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 FS3 DHO Krig

Om Dansk/historie-opgaven i læreplanen for Dansk A
I slutningen af 1.g udarbejdes en flerfaglig opgave i dansk og historie. Som optakt til dansk-historieopgaven gennemføres et obligatorisk forløb i samspil med historie med vægt på fordybelse i et historisk emne samt elevernes udtryksfærdigheder og relevante metoder i fagene. I forløbet skal indgå et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark.
Forløbet har et omfang på minimum 10 timer i hvert fag. Som en del af forløbet indgår fordybelsestid.
I dansk-historieforløbet har danskfaget særligt fokus på:
– tekstlæsning i en historisk sammenhæng
– faglig formidling
– danskfagets identitet og metode.
Som en del af dansk-historieopgaven indgår en mundtlig evaluering af den afleverede opgave. Eleven præsenterer her sin opgavekonklusion samt overvejelser om valg af materiale, arbejdsproces og metodiske forskelle og ligheder mellem fagene.

Faglige mål fra læreplanen i Dansk STX
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information (…)
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

Forløbets overordnede tema var Krig

Første Verdenskrig: Her var danskfagets fokus fortællerens oplevelser af det at være soldat i Nexøs novelle ”Brodermorderen” samt på forfatternes fremstilling af krigen i Brodermorderen samt uddraget af Bønnelyckes roman "Spartanerne"
Materiale
Nexø: Brodermorderen (1926), i: Louise Klinke Øhrstrøm: Krig, Lindhardt og Ringhof, København 2016.
Bønnelycke: Spartanerne (uddrag) (1919), Samlerens Antologi af nordisk litteratur bind 9, Samlerens Forlag 1973
Analysemodel til krig fra Louise Klinke Øhrstrøm: Krig, Lindhardt og Ringhof, København 2016.
Klip fra filmatiseringen af Erich Maria Remarques roman Im Westen nichts Neues,
https://www.youtube.com/watch?v=fHuNQER_8rI

Danmark i Verden – krig i Ukraine 2022:  Her var danskfagets fokus en danskfaglig analyse og vurdering af Mette Frederiksens tale til demonstrationen for Ukraine ved den russiske ambassade, 27/2 2022. Der skulle fokuseres på talens brug af sproglige virkemidler samt talens kommunikationssituation. Talens retorik og formål skulle kort sammenlignes med et uddrag fra pressemødet i Statsministeriet om forsvarsforliget, marts 2022.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 3: Romerriget


I dette forløb om antikkens samfund fokuserer vi ind på Romerriget. Vi fokuserer på at undersøge, hvordan romerne kunne skabe et verdensrige og fastholde det i så mange århundreder. Vi ser på dette i tre faser. Først arbejder vi med Roms udvidelse i Italien og Middelhavet, derefter ser vi på republikken og årsager dets fald og til sidst arbejder vi med  kejsertiden og Romerrigets fald. Vi fokuserer her særligt ind på overgangen fra republik til kejsertid og på Cæsar og Augustus. Vi ser også på den romerske familie, slægt og moral. Vi arbejder til slut kort med Romerrigets arv.
Vi bruger 'På sporet af Romerriget' som bog og arbejder fortsat med fremstillingen og kildekritikken, som startede i det første forløb. Derudover ser vi også på struktur/aktør-forkklaringer + kausalitet.

ca. sideantal: 32

Kernestof:
-hovedlinjer...
Forandringer i levevilkår
forskellige styreformer
nationale, regionale konflikter
historiebrug og formidling
historiefaglige metoder

Materiale:
Kernestof:
Fra: Steg, Kristian Jepsen: På sporet af Romerriget, Lindhart og Ringhoff, 2015
kapitlerne 1-9


'De politiske rammer', fra: Carlsen, Jesper, 'Romerrigets historie' (i-bog), Systime, 2015

'Indledning til romerriget', fra: Frederiksen, Peter, 'Vores Verdenshistorie' (i-bog), Columbu2, 2025


'The Roman Republic Explained in 14 Minutes', Captivating History, 2021, youtube
'Den romerske republiks politiske system', Roskilde Gymnasium Historie, 2016, youtube

Fra: Thomsen, Kasper, 'Historiefaglig arbejdsbog',(i-bog), Systime, 2018
- '1.5.2. Årsager og forklaringer'


Kilder fra bogen:
'Cæsar om borgerkrigen', s. 45
'Svetons vurdering af Cæsar', s. 45-46
'Plinius den yngre: anbefaling af en ung mand', ss. 87-88
'Insula i Pompeji', s. 89
'Indskrifter fra Pompeji og Herculaneum', s. 90
'Brev fra romersk soldat til sin kone', s. 91

Supplerende stof:
- '13 things the Romans did for us', english-heritage.org.uk
- 'TikTok trend reveals how often Western men think about the Roman Empire', TRT World, 2024
- 'Gladiator trailer' (2000), youtube
- 'Ancient Rome reconstructed' (ca. 00:00-00:05), Kirobino, 2017, youtube
- 'Rome season 1 trailer', Kinolog, 2011, youtube
- 'billede fra Asterix-tegneserie'
- 'Gladiator' (2000) (Ridley Scott instr) (uddrag: Ca. 00:00-01:20) (blev set mens der var karaktersamtaler)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 4: Middelalder og korstog

I dette forløb arbejder vi med den europæiske middelalder og hvad der kendertegner denne med bl.a. fokus på kirke og kongemagt samt lidt om samfundet. Vi arbejder i den forbindelse også med kulturmødet imellem den europæiske og muslimske verden via korstogene. Herigennem arbejder vi med forskellige aspekter, fx mellemøsten før korstogene, årsager til korstog + betydning af korstogene. Vi ser også på eftertidens fortolkning af disse.Her ser vi på betydning af korstogene og fortolkningen af disse.
Fortsat kildearbejde, terminologi dertil + kildesæt og problemstillinger. Også intro til arbejde med historiografiske vurderinger af historien + fremstilling af historien, fx populærhistorie vs faghistorie.

ca. sideantal: 65

Kernestof:
hovedlinjer
forandringer i levevilkår
forskellige styreformer og samfundsorganisationer
kulturer og kulturmøder
nationale, regionale og globale konflikter
historiebrug og formidling
historiefaglige metoder

ml. 500-1500

Materiale:
- 'Middelalderens Europa' fra:  Frederiksen, Peter, 'Vores Verdenshistorie', Columbus, 2019, ss. 120-137 + s. 150 (NB: kilderne er ikke læst)


Fra forløbet 'det katolske århundrede' i 'Historieportalen', (i-bog), Systime, 2021
- 'Kristendommens grundforestillinger'
- 'Kongerne og kristendommen'
- 'Magtkampen mellem konge og kirke – investiturstriden'

Fra forløbet 'Fra Korstog til Karikaturkrise' i 'Historieportalen', (i-bog), Systime, 2021
- 'Optakten til det første korstog – hændelserne i det Byzantinske rige'
- 'Kronologisk overblik: Det første og andet korstog (1097-1189)'
- 'Kronologisk overblik: Det tredje korstog, 1189-1192'

Fra: Danielsen, Kim Beck m.fl. 'Fokus - kernestof i historie fra antikken til europæisk ekspansion' (i-bog), Gyldendal 2019
- 'Det første og andet korstog'.
- 'Korsfarerstaterne i en fjendtlig verden'
- 'Korstog, kulturmøder og videnskab'
- 'Videnskabelig inspiration'
- 'Osmannerriget og islam som fjendebillede'

Fra: Frederiksen, Peter, 'Grundbog til historie', Systime, 2010:
Kilder til investiturstriden:
- '26. Pave Gregors diktat', ss. 134-135
- ' 27. Kong Henrik 4 afsætter pave Gregor 7' ss. 135-136
- '28. Kongen lyses i band', s. 136
- '29. Kong Henrik 4.'s vandring til Canossa' ss. 137-138

Knudsen, Sanne Stemann & Kim Beck Danielsen, 'Middelalderen', Systime, 2011, ss. 40-45

Hansen, Lars Peter Visti, 'Korstogene', Systime, 2004, ss. 7-14, 37 + 41-42
+ kilder:
'Pave Urban IIs tale i Clermont', ss. 55-56
'En arabisk vurdering af årsagerne til det første korstog', s. 59

Vurdering korstog i eftertiden:
'tekst 34: Korstogene i et bredere perspektiv (1984)', ss. 140-141
'tekst 35: korstogene som kristen generobring (2004)', s. 141

- 'Arn', afsnit 3, DR, 2010

- 'Debat om korstogene blusser op igen med ny bog' (uddrag), 11.5, 2016, dr.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 5: Dansk Vestindien

Dansk Vestindien

I dette forløb arbejder vi med kolonisering, slaveri og Danmarks involvering i dette med fokus på de dansk vestindiske øer. Vi starter generelt og i et europæisk perspektiv med kort at læse om opdagelser og kolonisering + trekantshandel, og derefter fokuserer vi ind på Danmark og Dansk Vestindien. Her arbejder vi med turen fra Afrika til de vestindiske øer, med slavehandel og livet som slave på øen + det generelle hierarki i samfundet samt synet på slaveri/slaverne. Vi læser også om ophævelsen af slavehandel og slaveri
. Vi arbejder også med diskussionen om slaveriet og dets ophævelse. Vi beskæftiger os ikke med salget af øerne.
I samtiden beskæftiger vi os med diskussionen om DK skal sige undskyld + erindringshistorie/erindringssteder ift. historiebevidsthed om DK kolonihistorie og hvordan den huskes.
Herigennem arbejder vi fortsat med kildeanalyse, historiebevidsthed, erindringshistorie og historiebrug.

Ca. sideantal: 67

Kernestof:
hovedlinjer
forandringer i levevilkår
kulturer og kulturmøder
historiebrug og formidling
historiefaglige teorier og metoder

1500-1900, fokus. DK-historie

Materiale:
- 'Hammerslag - de vestindiske øer' del 1 (ca. 00:00-00:25), sæson 2, episode 21, 2016, dr.dk

- Forskellige  uddrag af udtalelser om DR's tv serie 'Slave af Danmark':
   - 'Ny DR-dokumentar om Danmarks slaver lander midt i et stormvejr: Kritikken ruller allerede', 18.2, 2025 berlingske.dk
   -  'Ny, historisk dramadokumentar på DR: 'Slave af Danmark', 18.2, dr.dk'
   -   'DR reducerer historiske grusomheder til underholdning', 2.3, 2025, Politiken

- 'Slave af Danmark: Vold i Paradis', sæson 1, episode 1, dr.dk

-  'Merkantilisme og de danske tropekolonier ca. 1600-1917' fra: danmarkhistorien.dk (NB: Denne side er væk og der er ikke en tilsvarende/identisk artikel i overførslen til lex.dk. Dette er pdf-fil da jeg havde udskrevet siden)


Fra: Danielsen, Kim Beck m.fl 'Fokus - kernestof 1: fra antikken til europæisk ekspansion'(i-bog),  Gyldendal, 2019
- 'Kolonisering'
- 'den spanske erobring af Amerika'
- ' den moralske ret til at kolonisere'
- 'den transaltantiske slavehandel'

Fra forløbet 'Dansk slavehandel og Vestindien', 'Historieportalen', Systime 2021
- 'Overfarten' (afsnittene: Afsejling fra Guineakysten, En dag på slaveskibet, Sygdomme)
- 'Salget af slaverne' (alle afsnittene)
- 'Ophævelsen af slavehandelen' (alle afsnit)

Kilde:
- '2: Skibskaptajn Jens Jensen Berg om slavehandelen i Vestafrika, 1810'

Fra: Halberg, Rie & Bertha Rex Coley, 'Dansk Vestindien' (i-bog), Frydenlund, 2025
- 'Kapitel 4: Det europæiske syn på afrikanere'
- 'Kapitel 5: Livet på øerne som slavegjort og fri''

- 'Ophævelsen af slaveriet 1848' fra: Rostgaard, Marianne & Lotte Schou 'Kulturmøder i dansk kolonihistorie',  2010, ss. 99-100

- 'København får Danmarks første statue af en sort kvinde', Kosmopol, 26.3, 2018

- 'Ny dansk film går målrettet efter at pille glansen af stor dansk frihedshelt' (uddrag), Politiken, 19.4, 2023

'Debatten om en officiel undskyldning for slaveriet i Dansk Vestindien, 1998-2023 ', Danmarkhistorien, lex.dk

- 'De bor i Danmarks tidligere slavekoloni: ’En undskyldning er ikke nok – Danmark bør hjælpe os’, dr.dk, 25.3, 2025

Fra: Thomsen, Kasper, 'Historiefaglig arbejdsbog' (i-bog), Systime, 2018
- '1.2. Historiebevidsthed' (uddrag)
-  'Billede: Hvor skabes historiebevidsthed?'
- '5.4. Historiske fremstillinger

Fra: Iversen, Kristian, & Ulla Pedersen, 'Danmark historie - mellem erindring og glemsel' (i-bog), Columbus, 2025:
- 'Hvad er erindringshistorie?'
- 'Kan grupper have fælles erindringer'
- 'Erindringssteder'
- 'Vigtige begreber'

Kilder:
'1: Carl von Linnés klassificering af 'menneskeracer' (1758)', fra: historie.dk
'2:Paul Isert om et slavemarked på St. Croix (1787)' fra: historie.dk
'3: Guvernør Philip Gardelins Slavereglement af 5. september 1733' fra historie.dk
'4: Forbudt at skjule slaver ' fra: historielab.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 6: Den franske revolution

I dette forløb har vi fokus på Oplysningstiden og de centrale tanker og ideer derfra samt den franske revolution. Vi starter med at læse om forskellige slags revolutioner + arbejder med årsagerne til revolutionen samt kort for dens forløb i overblik frem til Napoleon. Derudover arbejder vi også med revolutionens betydning og konsekvenser på kort og langt sig. Her inddrager vi opfattelsen/tolkningen af revolutionen og knytter det kort til DKs demokratisering + til de moderne menneskerettigheder ift. det sidste en kort diskussion af MR som universelle eller ej. Fortsat arbejde med kildeanalyse, analyse af kilder og kildesæt, arbejde med problemstillinger, aktør/strukturforklaringer + fortolkninger af revolutionen.

ca. sideantal: 69

forløb ca. 1500-1900 med fokus på Europa/Frankrig
Hovedlinjer
Forandringer i levevilkår
forskellige styreformer
nationale konflikter
politiske revolutioner
demokrati og menneskerettigheder
historiefaglige teorier og metoder

Materiale:

Kernestof:

Fra forløbet 'Revolutioner: Fra Frankrig til Egypten' fra: 'Historieportalen' (i-bog), Systime, 2021:
- 'Hvorfor opstår revolutioner?'

Fra: Bryld, Carl-Johan, 'Verden før 1914' (i-bog), Systime, 2023
- 'Revolutionernes epoke'
- 'De engelske naturretsfilosoffer'
- 'Oplysningstænkningen'
. 'De tre store'


Fra: Adriansen, Inge m. fl. 'Fokus 2: Fra Oplysningstid til Europæisk Ekspansion' (i-bog), Gyldendal, 2016:
- 'Den oplyste Enevælde'
- 'Rædselsherredømme og borgerkrig'
- 'Den Franske Revolutions betydning'

Fra: Petersen, Rasmus, 'Den franske revolution - triumf eller tragedie' (i-bog), Systime, 2024
- '2. Samfundsgrupper i Frankrig før revolutionen' (- kilder)
- '4. Økonomisk kaos (1774-1788)' (-kilder)
- ' 'Parlamenterne'  i kapitlet 'Bagvedliggende årsager til den franske revolution
- '5. Fra stænderforsamling til revolution (1788-juli 1789) (-kilder)
- ' 14. Arven efter revolutionen (fra 1815 og frem til vores tid) ' (- kilder)

Kilder:
- 'John Locke om styreformer, 1690' (uddrag) fra: fra: Petersen, Rasmus, 'Den franske revolution - triumf eller tragedie' (i-bog), Systime, 2024
- 'De tre stænder. Anonym karikaturtegning fra 1789' fra: Petersen, Rasmus, 'Den franske revolution - triumf eller tragedie' (i-bog), Systime, 2024
- 'Klagebrev fra adelen i Pont-à-Mousson til Stænderforsamlingen, 1789' fra: Petersen, Rasmus, 'Den franske revolution - triumf eller tragedie' (i-bog), Systime, 2024
- 'Klagebrev fra tredjestanden i Longne, 1789', fra: Adriansen, Inge m. fl. 'Fokus 2: Fra Oplysningstid til Europæisk Ekspansion' (i-bog), Gyldendal, 2016
- 'Forfatningen 1791' (uddrag), fra: Adriansen, Inge m. fl. 'Fokus 2: Fra Oplysningstid til Europæisk Ekspansion' (i-bog), Gyldendal, 2016


Menneskerettigheder:
Andersen, Lars m.fl. 'Fokus 3: Fra Verdenskrig til Velfærd', Gyldendal, 2008, ss. 113-114 + 116-118.

'Menneskerettighedserklæringen' (indledning) fra lex.dk (fra 11.9, 2025)

Om DK demokrati:
- '6. Den danske revolution, 1750-1866', fra: Jensen, Poul m.fl. 'Grundbog til Danmarkhistorien', (i-bog), Systime, 2022

Fra: Busk, Katrine Charlotte, 'Danmark i 1800-tallet' (i-bog), Systime, 2023
- '9.5 Den danske revolution '
- '9.6 Grundloven 1849'

- 'Blev Danmark egentlig demokratisk med vedtagelsen af Grundloven i 1849? ', AU, 2017 (youtube)




Supplerende stof:
- 'Brugen af komparativ metode i historie', fra: Husted, Martin, 'Globalisering 1850-1914 - da verden blev mindre' (i-bog), 2015
- 'den europæiske menneskerettighedskonvention' (kun overskrifter)
- 'Cairo-erklæringen' (overskrifter)
- '*Junigrundloven af 1849 ' (skim): fra: Bryld, Carl-Johan, 'Danmark -tider og temaer', Systime, 2013
- '1.5.3. Historiesyn', fra: Thomsen, Kasper, 'Historiefaglig arbejdsbog' (i-bog), Systime, 2018
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 7: Israel-Palæstina konflikten

Her i forløbet undersøger vi Israel-Palæstina konflikten med udgangspunkt i den konflikt, der opstod i efteråret 2023. Vi fokuserer på, hvad konflikten generelt går ud på og den historiske baggrund og årsager til konflikt. Her fokuserer vi på udviklingen fra ca. slut 1800-tallet til i dag med nedslag ift. zionisme og Palæstina-mandatet, Israels oprettelse og krige (overordnet), intifada og fredsproces, hvorfor denne ikke lykkes samt udviklingen frem til i dag. Vi ser ligeledes på og diskuterer mulige løsninger på konflikten og snakker om, hvorfor den er så svær at løse. Vi arbejder til slut også med historiebrug i nutidens konflikt og de forskellige narrativer som hhv jøderne og palæstinenserne har ift. historien og konflikten. Dette er forløbet uden for Europa og USA .

Ca. sideantal: 60

Kernestof:
Hovedlinjer i historien
stats- og nationsdannelse (meget lidt)
nationale og regionale konflikter
historiebrug
historiefaglige teorier og metoder

Forløb uden for Europa og USA, efter ca 1900


Materiale:

- Jerichow, Anders, 'Israel/Palæstina - en evig konflikt?', Politiken, 13.10, 2023
- Jerichow, Anders, 'Hvem siger, at fred skulle være normalt? Her er fem bud på en løsning i Israel-Palæstina', Politiken, 15.10, 2023



Fra: Mortensen, Henrik Wiwe, 'Israel - en stat i Mellemøsten', (i-bog), Systime, 2017
- '1. Introduktion - religion og politik i Mellemøsten (ca. 2000 f.Kr. - 1900 e-Kr.) '
- '4. Anden verdenskrig og Israels oprettelse − en jødisk stat i Mellemøsten (1939−1948) '
- 'Øget palæstinensisk frustration'
- 'Ariel Sharon får magten'
- 'En sikkerhedsmur mellem Israel og Vestbredden'
- '14. Perspektiver på Palæstinakonflikten – hvor er freden? (ca. 2004-2017)'


Fra: Fafner, Hans Henrik m.fl. 'Israel-Palæstine - historie, samfund, religion' (i-bog), Systime, 2014
- 'Storbritanniens indtog i Palæstina'
- 'Det zionistiske projekt'
- 'Jødisk parallelsamfund i Palæstina'
- 'Kampen om Palæstina'
- 'Den palæstinensiske intifada'
- 'Oslo-aftalerne: En fredsproces indledes'
- 'Modstand mod fredsprocessen vokser – i begge lejre'
- 'Oslo-aftalerne på standby'
- '
- 'Kampen om historien: Israel & Palæstina - konflikten uden ende', DR lyd, februar, 2023, ca. 8:00-24:14.

- 'P3 Essensen-explainer: Forstå konflikten mellem Israel og Palæstina', dr.dk 10.10, 2023

- 'DR Horisont: Børnene bag murene', dr.dk, 14.11, 2023

Mikkelsen, Anders Sylvest, 'Studerende kalder Holocaust-plakater på SDU "over alle grænser" ' , tv2 Fyn, 2.11, 2023

Goldenberg, Tia, 'In Hamas' horrific killings, Israeli trauma over the Holocaust resurfaces', AP News, 16.10, 2023

Kilder:
Fra: Mortensen, Henrik Wiwe, 'Israel - en stat i Mellemøsten', (i-bog), Systime, 2017
- 'Baselprogrammet, 1897'
- ''Den Arabiske højkomités brev til FNs generalsekretær, 6. august 1948'

- 'Sykes-Picot aftalerne, 1916' fra:  Fafner, Hans Henrik m.fl. 'Israel-Palæstine - historie, samfund, religion' (i-bog), Systime, 2014

- 'Oversigt over de arabiske-israelske krige', fra: 'Arabiske-israelske krige', lex.dk

- Petersen, Jørgen Flindt, 'Bosættelserne er Israels store sten i skoen' (uddrag), fra Information, 26.9, 2009

- 'Angrebet på en ambulance i Gaza illustrerer kampen om narrativen mellem Hamas og Israel' (billede), 4.11, 2023

- Diverse billeder fra konflikten mellem Hamas og Israel, efterår 2023


Supplerende stof:
- 'Historiske fremstillinger', fra: Thomsen, Kasper, 'Historiefaglig arbejdsbog' (i-bog), Systime, 2018
- 'Historiefaglig analyse af historiebrug', fra: Thomsen, Kasper, 'Historiefaglig arbejdsbog' (i-bog), Systime, 2018
- 'Hvordan skabes historiebevidsthed?' , fra: Thomsen, Kasper, 'Historiefaglig arbejdsbog' (i-bog), Systime, 2018
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 8: Fra kold krig til kold krig?

I dette forløb beskæftiger vi os med ideologiernes kamp og den Kolde Krig og primært med årsagerne til hvorfor den Kolde Krig starter samt diskussionen om, hvem der har ansvaret. Derigennem fokuserer vi først på Europe efter WWII og læser i den forbindelse også om historiskernes diskussion om hvem, der har ansvaret for den Kolde Krigs udbrud. Vi tager korte stik ind i Korea-krigen, Cubakrisen, globalisering og KK, terrorbalance osv. Vi arbejder også kort med propaganda.
Derefter hopper vil til afslutningen af den Kolde krig og arbejder overordnet med årsagerne til dette.
Forløbet er rammet ind i forhold til den nuværende situation med Rusland-Ukrainekrigen og snakken om en evt. ny Kold Krig og atomkrig, som også er der hvor vi afslutter forløbet. Her ser vi fx kort på Putins historiebrug/syn.
NB: Vi havde primært dette forløb før Trump for alvor truede Grønland/DK/NATO, så dette perspektiv kom ikke med i afslutningen af forløbet.

ca. sidetal: 80

Hovedlinjer i historien
forskellige styreformer
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
demokrati
politiske ideologier, ideologiernes kamp i det 20. århn.
globalisering
historiebrug
historiefaglige teorier og metoder

Efter 1900, Europa/Verden


Materiale:

Kernestof:
KK
Hemmersam, Karl-Johann m.fl. 'Verden i konflikt', Munksgaard, 1991, ss. 18-19

Fra: Bryld, Carl-Johan, 'Verden efter 1914 - i dansk perspektiv', (i-bog), Systime, 2019:
- 'De store blokdannelser'
- 'Fra samarbejde til konfrontation 1945-47' (-kilder)
- 'Modsætningerne mellem de tidligere allierede ' (-kilder)
- 'Europas deling' (-kilder)
- '-af Østeuropa'
- 'USAs "inddæmningspolitik"'
- 'To tyske stater'
- 'De to alliancesystemer'
- 'Hvem har ansvaret' (starten af fortolkningerne, inden de bliver foldet ud)
- 'Potsdamaftalen august 1945'
- 'Trumandoktrinen erklæres 12. maj 1947'
- 'Zdjanovs tale ved Kominforms grundlæggelse, september 1947' (uddrag)
- 'Styrkeforholdet mellem øst og vest'
- 'Våbenkapløb og terrorbalance'
- 'Koreakrigen 1953'
- 'Cubakrisen 1962'

Fra: Nikolajsen, Karsten & Thomas Ohnesorge, 'Den Kolde Krigs Verden' (i-bog), Systime, 2024
- '5.1 Propaganda i Den Kolde Krigs indledende fase'

'To propaganda plakater' (se dokumenter)

Andersen, Lars m.fl. 'Fokus 3: Fra verdenskrig til velfærd', Gyldendal, 2008, ss. 76 +78-86

KKs afslutning + KK i dag?

- 'Kommunismens i Østeuropa kollapser', fra: Larsen, Henrik Bonne & Thorkil Smitt, 'En Europæisk Verdenshistorie' (i-bog), Gyldendal, 2019

- 'Murens fald', fra: von Barner, Kai Otto, 'Den Kolde Krig', Systime, 2012

Fra: Nikolajsen, Karsten & Thomas Ohnesorge, 'Den Kolde Krigs Verden' (i-bog), Systime, 2024
- '8.2 Hvorfor ophørte Den Kolde Krig?
- '8.3 Kold Krig i dag'
- '8.4 Krigen i Ukraine'

- 'Putins tale ved annekteringen af fire ukrainske regioner september 2022' (uddrag), fra: www.miragenews.com  


Kilder:
- ' Kort: Tyske besættelseszoner', fra: Bryld, Carl-Johan, 'Verden efter 1914 - i dansk perspektiv', (i-bog), Systime, 2019
- 'the Truman Doctrine' (uddrag) fra: https://www.archives.gov/milestone-documents/truman-doctrine  
- 'Capitalist Europe on the upswing 1947' (billede) fra: https://soviethistory.msu.edu/1947-2/cold-war/cold-war-images/#bwg121/710
- 'Den sovjetiske udenrigsminister Andrei Vyshinskys tale ved FNs generalforsamling, september 1947' (uddrag), fra: Frederiksen, Peter, 'Ideologiernes kamp' (i-bog), Systime, 2014
- 'Vurderinger af hvem der havde ansvaret for udbrud af den Kolde Krig'  (uddrag), fra: Bryld, Carl-Johan, 'Verden efter 1914 - i dansk perspektiv', (i-bog), Systime, 2019
- 'Flemming Splidsboel udtalelse', Politiken 24.2, 2024


Supplerende stof:
- 'Droner set flere steder i Midt- og Vestjylland', fra: tvmidtvest.dk, 25.9, 2025

Ingemann, Frederikke, 'Putins krig lå i kortene – alligevel troede ingen på den', tv2.dk, 26.2, 2023

- Foredrag: 'Putinismen og ideen om den russiske verdensorden', Mette Skak, (Folkeuniversitet i Holstebro)

- To klip fra 'Thirteen Days': 1) diskussion om hvad man skal gøre, 2) forhandlinger med den sovjetiske ambassadør (youtube)

- 'A  Time-Lapse Map of Every Nuclear Explosion Since 1945' (youtube)

- 'Historisk billedanalyse' fra historiskmetode.weebly.com
- 'DRTV -Explainer: Derfor er Ukraine vigtig for Rusland', 23.2, 2022
- 'Historiebrug', fra: Thomsen, Kasper, 'Historiefaglig arbejdsbog' (i-bog), Systime, 2018
-  'Erindringshistorie',  fra: Thomsen, Kasper, 'Historiefaglig arbejdsbog' (i-bog), Systime, 2018
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 9: Holocaust og andre folkedrab

Forløbet behandler jødeforfølgelsen og udviklingen af denne i Tyskland i mellemkrigstiden og under 2. verdenskrig. Vi arbejder med den antisemitisme, den nazistiske raceideologi og synet på jøderne + hvordan de blev isoleret i det tyske samfund. Vi arbejder med udviklingen af denne forfølgelse henimod udryddelsen under krigen. Vi arbejder også kort med årsagen til hvorfor Hitler/nazisterne kommer til magten.
Derudover arbejder vi også med, hvordan Holocaust erindres i eftertiden og hvilken udvikling dette har haft fx i Tyskland. Eleverne har arbejdet med udvalgte eksempler på erindring, hvor de har udvalgt 1-2. De står alle under supplerende materiale.
Vi inddrager Stantons 10 stadier for folkemord i forbindelse med jødeforfølgelsen og til slut arbejdes der  kort med fem forskellige andre folkemord. Eleverne har i grupper fået ét folkemord at undersøge og har skullet lave et mundtligt oplæg + give hinanden skriftlige noter. Derefter har vi kort snakket om ligheder/forskelle både ift. hinanden og ift. Holocaust. Altså er de enkelte elever mere inde i 'deres' folkemord end de andre. De fem er Bosnien, Armenien, Cambodia, Rwanda og Darfur.

Ca. sideantal: 62


Kernestof:
Hovedlinjer i historien
Nationale og regionale konflikter
politiske ideologier
historiefaglige teorier og metoder

Kernestof:
hovedlinjer i historie
forandringer i levevilkår
forskellige styreformer
Holocaust og andre folkedrab
Politiske ideologier
Historiebrug og formidling
historiefaglige teorier og metoder

Forløb efter 1900 - Holocaust og andre folkemord



Materiale
Kernestof:
Fra: www.folkedrab.dk
- 'Hvad er folkedrab'?
- 'Hvordan opstår folkedrab? – tre teoretiske bud' (fokus på Stanton)

Fra forløbet 'Nazisme og Holcaust' i 'Historieportalen', (i-bog), Systime, 2021
- 'Nazisme, racisme og antisemitisme' (alle afsnit)
- '3. Jødelovene: Diskrimination og tvangsudvandring' (alle afsnit)
- '4. Isolation: Ghettoer og koncentrationslejre' (alle afsnit)
- '5.I ly af krigen: Masseudryddelse'
- 'Masselikvideringer'
- 'Det industrielle massemord'
- '6. Gerningsmænd og tilskuere: Besatte og allierede lande' (de to afsnit: Hvem var gerningsmændene og tilskuernes og de allieredes ansvar)
- 'Holocaust og folkedrab' (de sidste tre paragraffer)


Fra: Berlau, Solvej & Stine Thuge, 'Vejen til folkedrab', (i-bog), Columbus, 2026
- 'Hitlers vej til magten'
- 'Propaganda til folket'
- 'Wannsee-konferencen' (- bokse)
- 'Døden i lejrene' (- bokse og kilder)
- 'Forbrydelse og straf'
- 'Efter Holocaust'
- 'Holocaustbenægtelse' (de tre benægter-påstande)

'How did Hitler rise to power?'  - Alex Gendler and Anthony Hazard, Teded, youtube.com


Kilder
- 'the Eternal Jew 1940 aka Der Ewige Jude' (start-ca. 7:00) https://www.youtube.com/watch?v=udfJCm6Khvc  

- 'US Holocaust Memorial museum: Why we remember the Holocaust' https://www.youtube.com/watch?v=vK9nDadFdSY

Fra: Berlau, Solvej & Stine Thuge, 'Vejen til folkedrab', (i-bog), Columbus, 2026
- 'Goebbels: Tyskland er ved at vågne!'
- 'Jøderne er vores ulykke' (der Stürmer)
- 'Imgard, Paul: 'Jøder var monstre og ikke mennesker'
- 'Billede fra tysk børnebog 1930erne'
- 'Bernard Storch: "Det var et gaskammer, men det vidste vi ikke" '

Fra forløbet 'Nazisme og Holcaust' i 'Historieportalen', (i-bog), Systime, 2021
- 'Uddrag af "Mein Kampf" - om racelæren, 1926'
- 'Nürnberg-racelovene'

Supplerende stof
-'Restriktioner og rettigheder jøder Tyskland' pp (fra folkedrab.dk)
-'KZ-lejrenes befrielse - Hitchcocks glemte film', André Singer, 2014
-'Erindringshistorie', 'historiebrug' og 'historiebevidsthed'-begreber, fra: Thomsen, Kasper, Historiefaglig Arbejdsbog' (i-bog), Systime, 2018
- 'Den første internationale straffedomstol og Nürnbergprocessen' fra: folkedrab.dk
- 'snublesten', www.snublesten.dk
- Schindler's List (9/9). Movie Clip - The Schindler Jews Today (1993) HD https://www.youtube.com/watch?v=jri0U57iWWM
- 'Billede: Indisk butik med navnet Hitler' (2012)
- Billede af Holocaust memorial i Berlin
- Information om forskellige folkedrab fra folkedrab.dk


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 2b: Danmark i verden del 2

Disse moduler følger op på 1g forløbet om Danmark i Verden. Det er mere udvidet repetition end det er en reel del 2.  1g forløbet blev opslugt af DHO, som er lagt under dette forløb, men blev aldrig samlet eller afsluttet klart, da vi løb tør for moduler. Derfor tager vi forløbet op igen og skaber overblik over faserne i DK udenrigs- og sikkerhedspolitik fra efter 1864 til post KKs aktivisme. Eftersom der i det sidste år er sket meget i verden, prøver vi også at forstå DK i den situation. Heri arbejder vi kort/overfladisk med DK/USA/Grønland. Vi inddrager ligeledes periodisering og brud/kontinuitet som led i den begyndende repetition og overbliksforløbs-fase.
Vi læser både dele fra 1g- forløbet og noget nyt. Fokus her bliver på DK under KK og primært efter KK.

Her skriver jeg kun nyt materiale ind. Resten står i første del af forløbet.

Kernestof:
Fra: Lidegaard, Bo', 'I Henrik Kaufmanns fodspor' (i-bog), Systime, 2021:

'Danmark i NATO 1948-159' (uddrag), uden kilder


Fra: Geckler, Niels, 'Danmark som global aktør efter den kolde krig', (i-bog), Frydenlund, 2026
'8.9 Grønland, USA og Danmark' (uden boks til slut)
'13.4 De arktiske spørgsmål skærpes ' (uden boks til slut)

ca. sidetal: 10
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kronologi, overblik og repetition

Vi får overblik over forløb og repeterer. Vi får lavet kronologisk oversigt og snakker kort om periodisering og brud i historien. I den forbindelse besøger vi Holstebro Museum og ser på deres udstilling både ud fra enkel museumsanalyse (udstillings- og kommunikationsprinicpper + formål/tendens osv.) + ud fra hvordan de har valgt at periodisere.

ca. sideantal: 6 (dog ikke noget nyt)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer