Holstebro Gymnasium og HF
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Holstebro Gymnasium og HF
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 3y BI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2023/24 - 2025/26
Institution
Holstebro Gymnasium og HF
Fag og niveau
Biologi A
Lærer(e)
Camilla Juhl Sørensen, Nina Hedegaard Christensen
Hold
2023 BI/y (
1y BI
,
2y BI
,
3y BI
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Hvad er liv?
Titel 2
Sundhed og motion
Titel 3
Island
Titel 4
Det centrale dogme
Titel 5
Nervesystemet
Titel 6
Hormonforstyrrende stoffer
Titel 7
Den påvirkede hjerne
Titel 8
Klassisk genetik
Titel 9
Genteknologi - Mad nok til alle?
Titel 10
Immunforsvaret med fokus på COVID-19
Titel 11
Hvor kommer vi fra?
Titel 12
Bioinformatik
Titel 13
Kost og sundhed
Titel 14
Tiny Earth
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Hvad er liv?
Emner
Livets kendetegn
Spontan genese
Prokaryote celler
Binær fission
Vækstforhold
Sygdomsfremkaldende mikroorganismer
Mikrobiel vækst (og vækstkurve)
Eukaryote celler
Cellemembran og transport (diffusion, osmose, endo- og exocytose, kanaler, pumper osv.)
Eksperimenter
1: Undersøgelse af gærcellers aktivitet
2: Mikroskopi af planteceller
3: Det svulmende æg
4: Diffusion i en agarblok
I-bog
Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave:
https://biologiiudvikling-c2.ibog.nucleus.dk/
p129-130, 139-141, 143-144, 147-151, 153-156
Sidetal: 34,6
Andet
https://www.youtube.com/watch?v=s4p-H5bk9xI
Indhold
Kernestof:
Spontan genese
Eukaryote celler er de celler vi selv er opbygget af.
Vi afslutter forsøget med ægget idag. For at kunne forklare de processer den har været igennem skal I hjemmefra have læst:
Supplerende stof:
Vi sætter dette forsøg over idag, men vi skal først bruge det om et par moduler, så I behøver ikke at sætte jer ind i det endnu.
description
Organismer inddeles i grove træk i to grupper. Prokaryoter og eukaryoter. Vi starter med at se på de prokaryote celler, som også er de simpleste. Læs om deres opbygning:
Øvelse 4 - Diffusion i en agarblok.docx
description
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Diffusion i agarblok
09-01-2024
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Sundhed og motion
Emner
Lunger og åndedræt
Gasudveksling
Regulering af ventilation
Blodkredsløbet
Hjertet
EKG
Blodkar
Blodtryk
Skeletmuskulatur
Muskelkontraktion
Muskelarbejde
Iltgæld
Fibertyper
Bloddoping
Anabole steroider
Dykning
Bjergbestigning
Eksperimenter
5: Vitalkapacitet
6: Dissektion af svinehjerte
7: Hæmatokrit
8: EKG
9: Puls og blodtryk
10: Muskelmålinger
I-bog
Fysiologibogen:
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=1
p131-133, 182-188, 190, 193-200, 204, 208, 212-230, 233-243, 246-258, 260-261
Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave:
https://biologiiudvikling-c2.ibog.nucleus.dk/?id=1
p200-201
Sidetal: 67,3
Artikler
Vinterbadning hitter, men hvad sker der med din krop, når du går i koldt vand
https://jyllands-posten.dk/indland/ECE16617183/vinterbadning-hitter-men-hvad-sker-der-med-din-krop-naar-du-gaar-i-koldt-vand/
Hvaler kan også få dykkersyge – derfor skal de ikke forstyrres
https://videnskab.dk/naturvidenskab/hvaler-kan-ogsaa-faa-dykkersyge-derfor-skal-de-ikke-forstyrres/
Andet
https://www.youtube.com/watch?v=fZT9vlbL2uA
https://www.youtube.com/watch?v=TISR6RS6gEI
https://www.youtube.com/watch?v=f_tZne9ON7c
Indhold
Kernestof:
Lunger og åndedræt
Det ser ud af mange sider, men de fleste af dem indeholder ikke ret meget tekst. Til gengæld er der en del figurer med mange informationer, det er dem vi vil fokusere på i modulet, men øv jer også gerne på dem hjemmefra og noter det I ikke forstår i
En kort lektie til idag.
Vi bevæger os nu fra lungerne til blodkredsløbet.
I skal lave arbejdsark 8 færdigt. I dag ser vi på hjertet.
Der er mange sider til dagens modul, men de er heldigvis ikke ret lange. Når I har læst er det vigtigste at I kan kende forskel på de forskellige typer af kar (vi har snakket en del om dem allerede), samt de forskellige blodlegemers funktion.
Idag ser vi på puls og blodtryk og laver diverse målinger.
Der er flere forskellige muskeltyper i vores krop, vi kigger kort på dem alle idag, men vi fokusere på skeletmusklerne. Der er mange sider, men nogle af dem er korte. De første 3 sider kan i skimme. Der er rigtig mange nye begreber i dagens lektie, s
Vi ser på muskelkontraktioner idag. Øv jer i figur 117 og 119.
Idag ser vi på muskelarbejde.
Musklernes arbejde kræver naturligvis energi, så idag ser vi på hvor den brændstof kommer fra. Når arbejdet er slut er der ligeledes en iltgæld, der skal betales tilbage til musklerne.
Repeter hjertets impulser og EKG.
Vi er næsten igennem musklerne.
Supplerende stof:
Øvelse 5 - Vitalkapacitet.docx
description
Øvelse 6 - Dissektion af svinehjerte.doc
description
Øvelse 8 - EKG.docx
description
Øvelse 9 - Puls og blodtryk.doc
description
Øvelse 10 - Muskelmålinger .doc
description
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Dissektion af hjerte
29-02-2024
Aflevering 1
22-03-2024
Træningsformer
30-04-2024
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 21
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Island
Emner
Økoloogiske grundbegreber
Autotrofe vs. heterotrofe
Fotosyntesen
Primær produktion
Kemoautotrofe bakterier
Biomasse
Respiration (Glykolyse, decarboxylering, citratcyklus og elektrontransportkæden)
Stofkredsløb (C, N og P)
Succession
Arktis
Biodiversitet
Eksperimenter
11: Næringssaltes betydning for algevækst
12: Lys. og skyggeblade
13: Planters produktion af stivelse
14: Fotosyntese og respiration
15: Lysintensitet
20: Mikroskopi af læbeceller
I-bog
Økologi - danske naturtyper:
https://oekologi-danskenaturtyper.ibog.nucleus.dk/?id=1
p132, 139-150, 152-157, 159-167, 170-171, 173-174, 186
Økologibogen:
p131-132. 138-158
Sidetal: 46,4
Artikler
Den arktiske havis har ændret vores klima før og kan gøre det igen
https://videnskab.dk/naturvidenskab/den-arktiske-havis-har-aendret-vores-klima-foer-og-kan-goere-det-igen/
Historisk kort over Arktis er næsten i mål
https://videnskab.dk/naturvidenskab/historisk-kort-over-arktis-er-naesten-i-maal/
Arktiske planter er mere hårdføre end forventet
https://videnskab.dk/naturvidenskab/arktiske-planter-er-mere-haardfoere-end-forventet/
Verdens laaaangsomste dræber? Unik video viser kæmpe skildpadde bide hovedet af fugleunge
https://videnskab.dk/naturvidenskab/verdens-laaaangsomste-draeber-unik-video-viser-kaempe-skildpadde-bide-hovedet-af-fugleunge/
Hvordan ser økosystemer ud i Arktis?
https://videnskab.dk/naturvidenskab/hvordan-ser-oekosystemer-ud-i-arktis/
Verdens største anlæg til CO2-fangst opføres på Island
https://ing.dk/artikel/verdens-stoerste-anlaeg-til-co2-fangst-opfoeres-paa-island
Fiskene flytter i et varmere Arktis
https://videnskab.dk/naturvidenskab/fiskene-flytter-i-et-varmere-arktis/
Uimponeret professor: Selvfølgelig kan bjørnedyr overleve 31 år i en dybfryser
https://videnskab.dk/naturvidenskab/uimponeret-professor-selvfoelgelig-kan-bjoernedyr-overleve-31-aar-i-en-dybfryser/
Den arktiske havis har ændret vores klima før og kan gøre det igen
https://videnskab.dk/naturvidenskab/den-arktiske-havis-har-aendret-vores-klima-foer-og-kan-goere-det-igen/
Andet
https://www.youtube.com/watch?v=K5lEJlbEgz4
https://www.youtube.com/watch?v=MaQUnnoKfVM
https://nucleus.dk/files/docs/biokemibogen.dk/Fotosyntese_Low.mp4
https://www.youtube.com/watch?v=fTXh7A7Uc2M
https://www.youtube.com/watch?v=C26XaQPXwBk
https://www.youtube.com/watch?v=Rbmii0zXN-M
https://www.youtube.com/watch?v=4Xyqgd2sGTI&t=4s
https://www.youtube.com/watch?v=cO25TmarILk&t=40s
https://www.youtube.com/watch?v=T1cQOeFlGUU&t=60s
https://www.youtube.com/watch?v=VkTKUgBa9SE
PDF:
Livsbetingelser i Arktis
Arktis økosystemer under klimaforandringer
Er jorden i Arktis en tikkende bombe?
Arktiske marine økosystemer ændrer sig
Klimaforandringer i Arktis
Indhold
Kernestof:
Vi ser på planters opbygning i dag og fotosyntesen (overordnet). Læs siderne hjemmefra.
Vi skal se på fotosyntesens detaljer (og vi skal have samlet op på de to sidste moduler).
Først samler vi lidt op på fotosyntesen fra sidst, dernæst ser på på planters produktion.
Vi ser på den overordnede respirationsprocess idag, så læs hjemmefra.
Se det lille klip fra Løvernes Konge:
Vi vender tilbage til respirationen og ser på energistrømme gennem fødekæden.
Velkommen tilbage fra ferie og til 2g.
Arvedlund,Michael mfl: ØKOLOGIBOGEN, Nucleus; sider: 131-132, 138-153
Læs det lille afsnit i bogen (den fysiske bog I fik udleveret inden ferien).
Arbejdsark 16 - Citratcyklus.docx
description
Der gælder samme principper for citratcyklus, som for glykolysen. Navne og strukturformler er ikke vigtige, men ændringerne i molekyler er.
Denne del er måske den sværeste af respirationen og idag skal vi gøre regnskabet op.
Hvad er biodiversitet? Hvorfor er det vigtigt? Og hvordan bestemmer man det?
Nitrogen kredsløb
Stofkredsløb
Ingen lektier til idag.
Supplerende stof:
Figur 200 igmkemi web.png
Øvelse 16 - Mikroskopi af læbeceller.docx
description
Arktiske planter er mere hårdføre end forventet
Livsbetingelser i Arktis.pdf
description
Artisk økologi under klimaændringer .pdf
description
Forberedelse til Island studietur.docx
description
Er jorden i Arktis en tikkende bombe.pdf
description
Arktiske marine __kosystemer _ªndrer sig.pdf
description
Klimaforandringer i Arktis.pdf
description
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Fotosyntese
29-05-2024
Afl. 2 - Cigaretfiltre
04-09-2024
Phosphors kredsløb
02-10-2024
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 28
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Det centrale dogme
Emner
Proteiner
Proteinstruktur
Enzymer
Enzymers reaktionshastighed
DNA og RNAs opbygning
Replikation
Det centrale dogme
Proteinsyntesen
Mutationer (genmutationer og kromosmmutationer)
Eksperimenter
17: Påvisning af protein
18: Denaturering af protein
19: Bromelin i ananas
Katalase (i samarbejde med kemi)
I-bog
Biokemi - Levendes organismers kemi:
https://biokemi-levendeorganismerskemi.ibog.nucleus.dk/
p153-155, 157, 161-163, 166-168, 175, 177-180, 182-185
Genetikbogen B+A:
https://genetikbogen-ba.ibog.nucleus.dk/?id=1
p132-133, 182, 184-186, 188-195
Sidetal: 63,1
Artikler
På enzymjagt i Ikka-søjlerne
Indhold
Kernestof:
Vi starter på et nyt emne idag, som handler om "Proteiner". Det ser ud af mange sider, men der står ikke ret meget tekst på nogle af siderne. Det vigtigste er at I får en forståelse af hvad proteiner er og hvilken rolle de spiller i vores krop.
Prøv at give et bud på hvilke bindinger, der bliver brudt i de sidste 4 reagensglas fra forsøget i mandags. Husk at der er 5 mulige bindingstyper, der kan brydes. Er der nogle af disse ændringer der er reversible, altså kan man ændre dem tilbage til
Spektrofotometri. I har haft om spektrofotometri i NV, derfor er siderne her blot baggrundsstof til afleveringen.
Liste over processer
Læs om enzymer
Læs artiklen og se filmen (på CFU) om Ikka-søjlerne. Skriv de vigtigste punkter fra artiklen og filmen i elevfeedback.
Læs om enzymklasserne. Der er rigtig mange sider (det svarer til 5 sider i den fysiske bog), men I behøver ikke læse dem alle lige grundigt. Prøv om I kan udfylde skemaet med jeres egne ord.
Prøven er uden hjælpemidler, men der må gerne laves kladder, så medbring skriveredskaber.
Læs de to sider om DNA's opbygning:
Lektien indeholder lidt flere detaljer om transkriptionen end den tekst i har fået i forbindelse med SRO.
Idag ser vi nærmere på translationen, så læs
Der findes to overordnede typer af mutationer, gen- og kromosommutationer.
I dag ser vi på den anden type mutation. De vigtigste begreber er:
Supplerende stof:
Øvelse 17 - Påvisning af protein.pdf
description
Øvelse 18 - Denaturering af protein.pdf
description
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Aflevering 3
30-10-2024
Aflevering 4
08-12-2024
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 19
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
Nervesystemet
Emner
Natrium-kalium-pumpen
Diffusion gennem kanaler
Receptorer
Agonist og antagonist
CNS og PNS
Neuron
Gliaceller
Sanser og reflekser
Blod-hjerne-barriere
Membran-potentialet
Synapse
Transmitterstoffer
Myelinerede og umyelisnerede aksoner
Eksperimenter
16: Lateralitet
21: Alkohols indflydelse på cellemembranen
22: Sanseøvelser
23: Nerveledningshastighed
I-bog
Fysiologibogen - 2. udg.:
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/
p130, 141, 143, 145-149, 151-157, 159-165, 167-168, 253
Sidetal: 27,7
Andet
https://www.youtube.com/watch?v=7NY6XdPBhxo
https://www.youtube.com/watch?v=ob5U8zPbAX4&t=1s
https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/neurologi/#1516018013377-2b880be7-ca43
Indhold
Kernestof:
TEMA: Opdagelsen af Na+/K+-pumpen | Fysiologibogen – 2. udgave
Vi ser nærmere på cellemembranen idag. Siderne er lidt lange, det beklager jeg, men meget af det burde være kendt stof.
I kender lidt til receptorer fra jeres SRO.
Læs om hvordan nervesystemet inddeles.
Vi kigger på to typer af celler i nervesystemet. Øv figur 28.
Læg mærke til figur 31 og 32
Dagens lektie er svær, så det er vigtigt at I har læst hjemmefra.
I skal læse om synapsen. Vælg ét af transmitterstofferne i figur 38 og giv et bud på receptorens bindingslomme, dvs. hvilke aminosyrer skal sidde i bindingslommen for at binde transmitterstoffet.
Læs:
Aktionspotentialets dannelse | Fysiologibogen – 2. udgave
Supplerende stof:
A) Åh nej! Får smøgerne virkelig min hjerne til at krympe?
Øvelse 20 - Lateralitet.docx
description
Øvelse 21 - Alkohols indflydelse på cellemembranen.docx
description
Øvelse 22 - Sanse- og refleksøvelser.doc
description
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Aflevering 5
06-01-2025
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 13
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Hormonforstyrrende stoffer
Emner
Hormonsystemet
Hormoners regulering
Hormoners opbygning
Hormonreceptorer
Ukønnet og kønnet formering
Mitose
Meiose
Tvillingeundersøgelser
Kønsudvikling i fosterstadiet
Kvindens kønsorganer
Menstruationscyklus
Graviditet
Menopause
Mandens kønsorganer
Sædcelledannelse
Ufrivillig barnløshed
Kunstig befrugtning
Fosterdiagnostik
Ægsortering
Sexsygdomme
Prævention
Eksperimenter
24: Mikroskopi af sædceller
25: Mikroskopisk undersøgelse af mitosedelinger
26: Ægløsnings- og graviditetstest
I-bog
Fysiologibogen - 2. udg.:
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/
p135, 293-308, 310
Genetikbogen B+A:
https://genetikbogen-ba.ibog.nucleus.dk/
p283-206
Bioaktivator:
https://bioaktivator.systime.dk/
p3137
Biologi i udvikling - 2. udgave:
https://biologiiudvikling-c2.ibog.nucleus.dk/
p247, 249, 252, 256, 258, 301-303
Sidetal: 38,2
Film
Enæggede tvillinger
Andet
https://www.youtube.com/watch?v=3CfvmWMzF2A
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/naturvidenskabelig-seksualundervisning/seksuelt-overfoerte-sygdomme/
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/naturvidenskabelig-seksualundervisning/praeventionsformer/
Indhold
Kernestof:
Vi repeterer hormoner, så læs op på det I selv vurderer I har behov for.
Vi har snakket lidt om forskellen på kønnet og ukønnet formering. Husk at I i 1g lærte at celledelingen hos prokaryoter kaldes binær fission. Idag ser vi på den første af celledelingerne hos eukaryote celler.
Læs om meiose (den ligner mitose meget). Medbring denne grønne mappe.
Læs om tvillingeundersøgelser (det er en kort lektie).
Vi ser det sidste kvarter af dokumentaren om tvillinger og jeg giver kvajekage.
Supplerende stof:
Øvelse 25 - Mikroskopisk undersøgelse af mitosedelinger.docx
description
Øvelse 26 - Graviditets- og ægløsningstest.doc
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 11
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
Den påvirkede hjerne
Emner
Belønningssystemet
Koffein
Alkohols påvirkning
Eksperimenter
27: Venstre og højre hjernehalvdel
I-bog
Fysiologibogen - 2. udgave:
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/
p169-178
Biologibogen C -
https://biologibogenc.systime.dk/
c3354
Sidetal: 4,5
Indhold
Kernestof:
Vi afrunder forløbet med sexualundervisning, kigger kort på belønningssystemet og starter op på den sidste aflevering i år :)
Idag repeterer vi koffein, prøv gerne om I kan finde materialet fra 1g, hvor I lavede forsøg med koffein.
Læs om alkohols påvirkning på nervesystemet:
Supplerende stof:
Øvelse 27 - Venstre og højre hjernehalvdel.docx
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Alkohols indflydelse på cellemembranen
30-01-2025
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 3
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
Klassisk genetik
Emner
Rene linjer
Dominansformer
Kønsbundne egenskaber
1- og 2- geners nedarvning
Blodtyper
Cystisk fibrose
PCR
Gelelektroforese
Eksperimenter
28: Genetiske grundbegreber
29: Mendels 2. lov
30: Elektroforese med farver
Blodtypebestemmelse fra NV
I-bog
Genetikbogen B+A:
https://genetikbogen-ba.ibog.nucleus.dk/?id=1
p147, 155, 183, 199-202
Biologi i udvikling - 2. udgave:
https://biologiiudvikling-c2.ibog.nucleus.dk/?id=1
p129, 155
Sidetal: 12,1
Artikler
https://videnskab.dk/krop-sundhed/cystisk-fibrose-patienter-smitter-hinanden-med-farlig-bakterie/
Andet
https://educationalgames.nobelprize.org/educational/medicine/bloodtypinggame/
Indhold
Kernestof:
I modulet
Der findes forskellige typer af dominans, som vi ser nærmere på idag. Desuden ser vi på stamtræer.
Vi udvider vores nedarvningsprincipper og ser på nedarvningen af to gener, samt det princip der kaldes epistasi.
Vi ser nærmere på blodtyper, som I berørte lidt under NV. Kig evt. jeres noter igennem.
Vi skal lige have gjort forsøget med majs færdigt, så I skal have lavet krydsningsskema til øvelsesvejledningen hjemmefra og udfyldt de første to kolonner i tabellen ("Forventet fordeling %" og "forventet fordeling").
description
Supplerende stof:
The Blood Typing Game - about blood groups, blood typing and blood transfusions
Øvelse 30 - Elektroforese med farver.docx
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 11
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9
Genteknologi - Mad nok til alle?
Tema Genteknologi - Mad nok til alle?
I takt med at verdensbefolkningen stiger og vi er midt i en klimakrise. Bør vi i fremtiden anvende nye metoder for, at sikre at der er mad nok til alle.
I dette forløb har vi blandt andet set på om genteknologi kan være en løsning til at skaffe mad nok til alle. Etisk råd åbner i de senere år op for, at knock out af gener med CRISPR cas 9 ikke bør hører under den strenge lovgivning, som er i forbindelse med at få godkendt GMO. Vi har også smagt og set på alternative madvaner ex insekter, og plantebaseret kost.
Vi har i dette forløb arbejdet med emner som:
Forædling og domesticering
Den grønne revolution
Fødevareproduktion
Gensplejsning
Restriktionsenzymer (hvor kommer de fra? og hvordan klipper de?)
Palindromisk sekvens
Ligase
Plasmider
Transformation
Genregulering hos prokaryote celler (operon)
Epigenetik (pakning af generne)
Genregulering hos eukaryote celler
Gensplejsning af planter (Ti plasmid)
Fordele og ulemper ved GMO
CRISPR cas 9 (knock in og knock out)
Fordele og ulemper ved CRISPR
Etisk råds holdning til CRISPR cas 9
operon i forbindelse med pGLO forsøget
Dokumentar
CRISPR vi fikser dine gener (et uddrag)
Øvelser
pGLO (transformation)
smagt på melorme og fårekyllinger
Gravet kløver op af græsplænen og set på rodknolde med rhizobium bakterier.
Indhold
Kernestof:
4.3 Domesticering og forædling | Biologi i udvikling B-niveau
Arbejdsark Fødevareproduktion og befolkningsvækst.docx
description
4. Anvendt bioteknologi | Biologi i udvikling B-niveau
4.1 Befolkningsvækst og fødevareproduktion | Biologi i udvikling B-niveau
4.1.1 Den grønne revolution | Biologi i udvikling B-niveau
Arbejdsark gensplejsning og restriktionsenzymer.docx
description
4.3.1 Simple genetiske egenskaber | Biologi i udvikling B-niveau
6. Moderne bioteknologi | Genetikbogen B + A
Genteknologiske grundværktøjer | Genetikbogen B + A
Rekombinant DNA-teknik | Genetikbogen B + A
Selvevaluering: Genregulering hos prokayoter | BioAktivator (2025)
Opgaver: Genregulering hos prokaryoter | BioAktivator (2025)
7.6 Genregulering hos prokaryoter (A) | Bio-Aktivator (2025)
Prokaryoternes gener | BioAktivator (2025)
PGLOelevmanual.doc
description
pGLO.pptx
description
Afsnit
Arbejdsark - Epigenetik .docx
description
Epigenetik.ppt
description
7.4 Genregulering i eukaryoter | Biokemi – Levende organismers kemi
7.4.1 Kromatinstruktur og epigenetik | Biokemi – Levende organismers kemi
7.4.2 Regulering på transskriptionsniveau | Biokemi – Levende organismers kemi
7.4.3 Regulering på post-transskriptionelt niveau | Biokemi – Levende organismers kemi
Genteknologi - gensplejsning af planter (GMO).ppt
description
4.4 Gensplejsning | Biologi i udvikling B-niveau
4.5.1 Hvedens mange former | Biologi i udvikling B-niveau
4.6 Fordele og ulemper med GMO | Biologi i udvikling B-niveau
Selvevaluering: CRISPR | BioAktivator (2025)
Opgaver: CRISPR | BioAktivator (2025)
CRISPR-cas9.pptx
description
7.12 CRISPR (A) | BioAktivator (2025)
CRISPR/Cas – Bakteriers forsvar mod virus | BioAktivator (2025)
CRISPR/Cas – Et nyt værktøj i laboratoriet til genmanipulation | BioAktivator (2025)
CRISPR/Cas9 - Den Genteknologiske Revolution
Samtale om CRISPR
Arbejdsark CRISPR cas9.docx
description
Forskerinterview: Geneditering med CRISPR
CRISPR/Cas – Perspektiver | BioAktivator (2025)
Sådan kan klimavenlige planter udvikles ved hjælp af CRISPR-Cas9
CRISPR: Gen-saksen, der kan hjælpe klimaet
GMO_klima_og_etik__undervisningshfte_til_gymnasiet__Det_Etiske_Rd.pdf
description
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Aflevering 1
02-09-2025
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 13
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10
Immunforsvaret med fokus på COVID-19
Tema - Immunforsvaret med fokus på covid 19:
I dette forløb har vi haft fokus på covid 19.
Her har vi arbejdet med det ydre, det uspecifikke og det specifikke immunforsvar. Set på immunforsvarets forskellige proteiner.
Vi har i forløbet haft fokus på corona virus. Vi har set på hvordan viruspartiklen ser ud. Hvad forskellen er på nøgne vira og ikke nøgne viruspartikler. Vi har set på hvordan viruspartikler formere sig i en værtcelle.
Vi har arbejdet med hvordan antistoffer ser ud og virker. Her har vi haft særlig fokus på IgM og IgG antistofferne og hvad der sker ved primær og sekundær respons.
Vaccine herunder de nye RNA/DNA-vacciner, som blev udviklet i forbindelse med corona pandemien.
Journaløvelse (+ del af mundtlig eksamenstræning)
ELISA (case - så på smittespredning af coronavirus i klassen)
Klassen har trænet mundtlig eksamen med et eksamens spørgsmål omhandlende coronavirus, dog skulle eleverne selv finde relevante bilag til deres mundtlige præsentation.
Indhold
Kernestof:
Det ydre og uspecifikke immunforsvar.docx
description
immunforsvar bekæmper virus. Adaptive/erhvervede forsvar - biologilærer forklaring
1.1 Immunsystemet | Immunologi
1.2 Det ydre forsvar | Immunologi
1.3 Immunforsvaret | Immunologi
1.8 Det uspecifikke immunsystems celler | Immunologi
The Immune System Explained I – Bacteria Infection
1.4 Inflammationsprocessen | Immunologi
1.5 Toll-receptorer | Immunologi
1.6 Immunsystemets proteiner | Immunologi
6.7 Lymfocytter | Fysiologibogen – 2. udgave
Arbejdsark Det specifikke immunforsvar.docx
description
1.7 Immunsystemets celler | Immunologi
1.9 Det specifikke immunsystem | Immunologi
1.10 T-lymfocytter | Immunologi
Arbejdsark Antistoffer incl. eksamensopgave.docx
description
6.7.1 Antistoffer | Fysiologibogen – 2. udgave
Virus.pptx
description
3.4 Virus – en primitiv form for liv | Biologi i udvikling B-niveau
6.10 TEMA: Influenza | Fysiologibogen – 2. udgave
ELISA hjælpespørgsmål.docx
description
ELISA forsøg.ppt
description
6.12 Immunologiske teknikker | Fysiologibogen – 2. udgave
Mundtlig prøveeksamen Covid 19 (2025).docx
description
Arbejdsark - Vacciner.docx
description
6.11 TEMA: Vaccinationer | Fysiologibogen – 2. udgaveAfsnit
6.13.1 Opdateret tema om vaccinationer | Fysiologibogen – 2. udgave
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Aflevering 2
29-09-2025
Aflevering 3
23-10-2025
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 12
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11
Hvor kommer vi fra?
Tema : Hvor kommer vi fra?
Evolution
Livets udvikling
Naturlig selektion
Variation
Art og artsdannelse
Darwin
Lamarck
Menneskets evolution og den oprejste gang
Genetisk drift
Founder effekten
populationsgenetik
Hardy Weinberg loven (regnet opgaver og set på de antagelser som loven er baseret på)
Chi-i-anden test (Hvad kan denne test bruges til? og hvordan tolker man resultaterne?)
I den forbindelse har vi anvendt excel til at løse forskellige opgavetyper.
Journaløvelser:
Variation indenfor en art
Naturlig selektion
Målt på kranier via computerprogram udgivet at statens naturhistoriske museum fra KBH. (Og i den forbindelse talt om udviklingen fra abe til menneske)
PTC (smagning af bitterstof)
Indhold
Kernestof:
Journal øvelse - Variation inden for en art.doc
description
Arbejdsark - Livets opståen.docx
description
9. Livets udvikling | Biologi i udvikling
9.1 Livets opståen | Biologi i udvikling
9.2 Livets historie | Biologi i udvikling
9.3 Evolution | Biologi i udvikling
Film som vi ser sammen i modulet (11 min)
Evolution (livets udvikling).pptx
description
Evolution (Charles Darwin og artsbegrebet).pptx
description
Højde (hjemmeside)
5. Evolution og populationsgenetik | Genetikbogen B + A
5.1 Lamarcks forklaring af evolution | Genetikbogen B + A
5.2 Darwins forklaring af evolution | Genetikbogen B + A
5.3 Populationer og arter | Genetikbogen B + A
Arbejdsark - Livets opståen (1).docx
description
Øvelse - Naturlig selektion.docx
description
How Evolution works
9.5 Naturlig selektion | Biologi i udvikling
9.5.1 Darwins finker | Biologi i udvikling
9.5.2 Birkemåleren | Biologi i udvikling
Menneskedyret
FaktaarkMenneskeaberStatensNaturhistoriskeMuseum.pdf
Ældgamle kranier kaster lys over udvikling fra chimpansehjerne til supercomputer
Menneskets evolution
Menneskets evolution .pptx
description
Opgave menneskets evolution.docx
description
9.4.2 Menneskets plads i livets træ | Biologi i udvikling
FaktaarkFireArterStatensNaturhistoriskeMuseum.pdf
description
Arbejdsark - Hardy-Weinberg-ligevægt.docx
description
HW trainer.html
Hardy-Weinberg-ligevægten.pptx
description
5.4 Populationsgenetik | Genetikbogen B + A
HW eksamensopgave (løs del-opgave 4).pdf
description
5.5 Ændring af genpuljens sammensætning | Genetikbogen B + A
Arbejdsark - ændringer i genpuljen.docx
description
Øvelse - Smagning af PTC.docx
description
Hardy weinberg og Chi i anden test
Chi-i-anden test. Grundlæggende begreber
Chi-i-anden test.pptx
description
5.6 Evolution og artsdannelse | Genetikbogen B + A
Chi-i-anden test i Biologi A_1.pdf
description
Tema13-Link2 (HW og chi i anden).pdf
description
2.4 x2-Test (Goodness of fit) | Regn med biologi
2.4.1 Frihedsgrader | Regn med biologi
2.4.2 Signifikansniveau | Regn med biologi
2.4.3 Er populationen i Hardy-Weinberg-ligevægt? | Regn med biologi
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Aflevering 4
13-11-2025
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12
Bioinformatik
Tema: Bioinformatik:
Slægtsskabsanalyser
Alignment
Set på hvilke sekvenser der er gode at aligne (sammenligne) hvis organismerne er tætbeslægtede eller fjernt beslægtede.
Vi har set på hvordan man nemt kan se om en sekvens er en DNA sekvens, RNA sekvens eller aminosyre sekvens.
Fylogeni - stamtræer
Lært hvordan man tegner et stamtræ i hånden (hjælp findes i ppt)
Tolkning af stamtræer
Sanger sekventering
BLAST (Hvordan man kan sammenligne en given sekvens med et kæmpe "bibliotek" af sekvenser, for at se om ex de bakterier man er smittede med er klamydia bakterier eller ej...)
Øvelse:
I forbindelse med emnet Tiny Earth, har eleverne selv analyseret eget data fra Sanger sekventering med computerprogrammet UGENE. Her skulle de trimme og sammensætte 16sRNA gener fra jordbakterier. og hernæst BLASTE den/de trimmede sekvens og bestemme bakterie art / slægten.
Indhold
Kernestof:
Slægtskabsanalyse.pptx
description
Truede tigre.docx
description
10. Slægtskab, bioinformatik og biodiversitet | Genetikbogen B + A
10.1 Klassifikation og systematik | Genetikbogen B + A
10.2 Konstruktion af et stamtræ | Genetikbogen B + AAfsnit
Bioteknologiske metoder til at undersøge evolution
Biostriben - Gymnasie - Eksperimentelt arbejde
10.2 Konstruktion af et stamtræ | Genetikbogen B + A
Sekvensanalyse.docx
description
Blast søgning.docx
description
Faktaboks 1 - sekventering | Bioteknologi A - bind 3
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Aflevering 5
02-12-2025
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 4
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13
Kost og sundhed
Tema: Kost og sundhed
Her har vi arbejdet med hvordan kulhydrater, fedt og protein er opbygget.
Hvordan næringsstofferne fordøjes og hvordan de optages.
Hvad man skal spise for at få de forskellige næringsstoffer
Hvad der er sundt og usundt.
Blodsukkerregulering
Insulin / glukagon
Insulin dannelse
Diabetes (kort om forskellen på type 1 og type 2)
Glykæmisk indeks (GI)
Øvelse:
Kostfibres metalbindingsevne
Mikroskopi af tynd - og tyktarmen
Fordøjelse af fedt (flødeforsøg, galdesaltenes betydning for fedtfordøjelsen)
Nedbrydning af kulhydrater (stivelse forsøg)
Blodsukkerregulering og måling af GI
Indhold
Kernestof:
Journaløvelse - Kostfibres metalbindingsevne.docx
description
Arbejdsark - kulhydrater, protein og fedt.docx
description
8. Fordøjelse og optagelse | Fysiologibogen – 2. udgave
8.1 Madens bestanddele | Fysiologibogen – 2. udgave
8.1.1 Carbohydrater | Fysiologibogen – 2. udgave
8.1.2 Aminosyrer og proteiner | Fysiologibogen – 2. udgave
8.1.3 Lipider | Fysiologibogen – 2. udgave
8.1.4 Vitaminer | Fysiologibogen – 2. udgave
Arbejdsark - Fordøjelse (mund og mavesæk).docx
description
Øvelse-mikroskopi af tyndtarmen og tyktarmen.docx
description
8.3 Fordøjelsessystemets opbygning | Fysiologibogen – 2. udgave
8.4 Munden og spiserøret | Fysiologibogen – 2. udgave
8.4.1 Synkning | Fysiologibogen – 2. udgave
8.5 Mavesækken | Fysiologibogen – 2. udgave
8.5.1 Enzymernes arbejde i mavesækken | Fysiologibogen – 2. udgave
Fordøjelse af fedt (ny udgave).docx
description
Arbejdsark - fordøjelse med fokus på tyndtarmen.docx
description
8.6 Tyndtarmen | Fysiologibogen – 2. udgave
8.6.1 Bugspytskirtlen | Fysiologibogen – 2. udgave
8.6.2 Galde | Fysiologibogen – 2. udgave
8.7 Tyndtarmens opbygning og funktion | Fysiologibogen – 2. udgave
Aflevering nr 5 (løst i modulet).docx
description
Fedt.pptx
description
8.7.3 Lipidernes nedbrydning og optagelse | Fysiologibogen – 2. udgave
Journaløvelse - Fordøjelse af fedt.docx
description
Arbejdsark fordøjelse af kulhydrat.docx
description
3.3.4 Tyndtarmens funktion | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
3.3.5 Næringsstoffernes optagelse | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
8.7.1 Carbohydraternes nedbrydning og optagelse | Fysiologibogen – 2. udgave
Journaløvelse - Nedbrydning af kulhydrater.docx
description
Arbejdsark - kulhydrater, fordøjelse og kulhydratregulering.docx
description
3.4 Hurtige og langsomme carbohydrater | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
3.5 Diabetes | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
9.3 Efter måltidet | Fysiologibogen – 2. udgave
Blodsukkerregulering.pptx
description
9.3.1 Omsætning af carbohydrater | Fysiologibogen – 2. udgave
Hvad vil det sige at have diabetes.pdf
description
Forsøg Blodglukoseregulering og GI.doc
description
Afsnit
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14
Tiny Earth
Tema Tiny Earth
Kan 3y være med til at redde verdenen?
Klassen har sammen med Århus universitet, deltaget i et verdensomspændende projekt kaldet "Tiny Earth". I projektet hjælper gymnasieelever fra hele verdenen forskere i at finde bakterier i jorden, som producere antibiotika, som kan slå resistente bakterier ihjel.
I projektet skulle klassen første indsamle bakterier i jorden omkring gymnasiet. Lave fortyndingsrækker og dyrke bakterier på udvalgte næringsmedier og temperaturer. Hernæst skulle de lave en morforlogisk analyse af de bakteriekolonier, som var vokset frem og udvælge ca. 20 kolonier. Og tælle antallet af CFUér.
På Århus universitet arbejdede de videre med 20 kolonier pr. gruppe. De lavede test 1 hel dag på universitetet (ex. gramfarvning. Gramtest. PCR til opformering af 16srRNA genet. Elektroforese. Testede for produktion af antibiotika ved diverse test. etc.)
Ca. 14 dage efter hjemkomst hjalp forskere fra Århus universitet os med at lave bioinformatik på det tilsendte materiale. De hjalp også eleverne med at tolke deres egne resultater samt hjalp med at uploade deres resultater i databasen.
Eleverne har læst kompendierne fra Tiny Earth. Baggrundsmateriale (teoretisk forståelse) + protokoller (øvelsesvejledninger).
Ud over materialet fra Tiny Earth, har klassen set dokumentaren:
The truth about antibiotics (BBC)
Klassen har fået 2 mulige mundtlige eksamensspørgsmål, som de indbyrdes er begyndt at lave dispositioner til.
Indhold
Kernestof:
Tiny Earth modul 1.pptx
description
mikroskopisk liv s.20-23.pdf
description
Arbejdsark prokaryote celler (bakterier) (1).doc
description
7. Antibiotika og resistens | Bioteknologi A - bind 3
7.1 Antibiotikaens opdagelse | Bioteknologi A - bind 3
7.2 Typer af antibiotika | Bioteknologi A - bind 3
7.2.1 Bredspektrede og smalspektrede antibiotika | Bioteknologi A - bind 3
Program
Tiny Earth Baggrund 2025.pdf
Tiny Earth Protokoller 2025.pdf
Typeord.docx
description
27. maj 2025
Opsamling af Tiny Earth.docx
description
arbejdsspørgsmål til Kapitel 3 + 4 (Tiny earth).docx
description
Tiny_Earth_Baggrund_2025.pdf
description
Tiny_Earth_Protokoller_2025.pdf
description
Arbejdsspørgsmål til kapitel 5 +6 (Tiny Earth).docx
description
Arbejdsspørgsmål til Kapitel 8.docx
description
Isolering af jordbakterier
PCR
Agarose gelelektroforese
Tiny_Earth_Baggrund_2025 (1).pdf
description
Arbejdsspørgsmål til kapitel 7+10 Tiny Earth.docx
description
7.5 Resistens mod antibiotika | Bioteknologi A - bind 3
7.5.1 Overførsel af resistens | Bioteknologi A - bind 3
Sekvensanalyse
Procesbilleder fra Århus.docx
description
Faktaboks 1 - sekventering | Bioteknologi A - bind 3
Gruppe 7
Gruppe 1 resultater
Gruppe 2
Gruppe 3
Gruppe 4
Gruppe 5
Gruppe 6
Gruppe 8
Gruppe 9
Gruppe 10
Gruppe 12
Download UGENE and components - Unipro UGENE
Join our Cloud HD Video Meeting
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Aflevering nr.7
25-02-2026
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 17
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/222/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59206326707", "T": "/lectio/222/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59206326707", "H": "/lectio/222/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59206326707" }