Holdet 3x BT (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3x BT (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Holstebro Gymnasium og HF
Fag og niveau	Bioteknologi A
Lærer(e)	Christina Lindeskov
Hold	2023 BT/x (1x BT, 2x BT, 3x BT)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Cellernes biologi og kemi
Titel 2	Proteiner og enzymer
Titel 3	Molekylær genetik og bioinformatik
Titel 4	Klassisk genetik
Titel 5	Bioethanol
Titel 6	Probiotika og fremstilling af yoghurt
Titel 7	Ligevægte
Titel 8	Syrer og baser i biologiske systemer
Titel 9	Organisk kemi
Titel 10	Farvede molekyler og Lambert-Beers lov (SRO med MA
Titel 11	Miljøteknologi
Titel 12	Nervesystemet
Titel 13	Lægemidler
Titel 14	DNA-teknologi (se også molekylær+ klassisk genetik
Titel 15	Lipider
Titel 16	Fødevareproduktion
Titel 17	Fotosyntese og carbohydrater
Titel 18	Intermediært stofskifte og enzymtyper
Titel 19	Enzymkinetik
Titel 20	Hormoner og forplantning
Titel 21	Økotoksikologi
Titel 22	Immunologi
Titel 23	Antibiotika

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Cellernes biologi og kemi Elevforsøg: Bakteriejagt på skolen Mikroskopi af forskellige celletyper Saltes opløselighed (fældningsforsøg) Hvorfor kan man springe en ballon med citron? Alkohols indflydelse på cellemembranen (rødbedeforsøg) Diffusion i en agarblok Holdets lærebogssystem er Bioteknologi A bind 1, 2 og 3 fra Nucleus. Derudover er brugt https://klaedtpaatilskriftligbioteknologi.ibog.nucleus.dk/ samt kemiforlagets formelsamling "klædt på til Bioteknologi" til de skriftlige eksamensopgaver. I undervisningen er brugt MarvinSketch, men da det udfases, kan det erstattes af ketcher til den skriftlige eksamen. Til forløbet cellens biologi og kemi er der brugt udvalgte sider fra Mygind m. flere: Basiskemi C (2010) Haases forlag. Til forløbet om bioethanol er https://isiskemic.systime.dk/?id=1235#c5856 brugt til introduktion af beregningsskemaet. Til forløbet Hormoner og forplantning og til DNA-teknikker (ægsortering) er brugt https://biologiiudvikling-c2.ibog.nucleus.dk/?id=1 Til forløbet om DNA-teknologi er brugt https://biokemi-levendeorganismerskemi.ibog.nucleus.dk/?id=1 Til forløbet molekylær genetik og bioinformatik er brugt https://bioteknologi.systime.dk/?id=1 Til forløbet om immunforsvaret er systimes virusbog https://virus.systime.dk/?id=1 brugt til at uddybe virkningsmekanismen for mRNA-vacciner. Derudover diverse øvelsesvejledninger, arbejdsark og powerpoints samt diverse film til at understøtte forståelsen. Disse fremgår under de enkelte moduler.
Indhold	Kernestof: Egebo, Lone Als mfl: BIOTEKNOLOGI A, BIND 1, Nucleus; sider: 9-14, 25-69 1. I gang med bioteknologiBioteknologi – en interessant historieMikroorganismer, forædling og rene kulturerStorskala, styring og på vej mod brugen af enzymerProduktion af medicin 2. Cellernes biologi og kemiCellerProkaryoter Læg igen godt mærke til fagbegreberne. Vi vil lave et forsøg med katalase, så læs ekstra grundigt op på, hvor det findes i cellen og hvilken funktion det har Eukaryoter Arbejdsark 2 Fagbegreber eukaryote celler.docx description Cellernes kemiGrundstoffernes periodesystemNår I har læst lektien skal I kunne forklare, hvad et grundstof er, og hvordan atomet er opbygget (brug fx figur 31), hvilke partikler der er i et atom, hvad deres masse og ladning er samt elektronfordelinge Saltes opløselighed, Basiskemi C.pdf (også udleveret i mandags)Øvelse 3 - Fældningsreaktioner.docx Polaritet Cellemembran Membrantransportprocesser Cellevækst og celledelingMitoseLæs ned til "antallet af celler tilpasses løbende" Supplerende stof: Øvelse 1 - Bakteriejagt på skolen.docx description Øvelse: Dyreceller i mikroskopVi starter med at se på celler fra os selv, både vores egne og de bakterier, der lever i vores mundhule.Derefter vil vi se, om vi kan kende forskel på gærceller og mælkesyrebakterier fra bagegær og yoghurt og om vi kan f Øvelse 2 forsøg med katalase.docx description Øvelse 3 - Fældningsreaktioner Rapportskabelon.docx description Øvelse 5 Alkohols indflydelse på cellemembranen.docx description Øvelse 6- Diffusion i agarblok.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Proteiner og enzymer Elevforsøg: Denaturering af protein Bromelin i ananas
Indhold	Kernestof: Egebo, Lone Als mfl: BIOTEKNOLOGI A, BIND 1, Nucleus; sider: 71-84, 87-88 3. Proteiner og enzymerProteiners byggesten er aminosyrer Læs ned til overskriften proteiners strukturniveauer på side 75 Proteiners strukturniveauer Lav arbejdsarket fra sidst færdigt, det starter vi modulet med at gennemgå. Derefter laver vi et forsøg om denaturering af protein, det kan I læse om i det lille afsnit, der hedder Proteiners og enzymers stabilitet på side 87 (ca. 1/3 side). Læs også description Enzymer Supplerende stof: Eksperiment: Bromelin fra ananasLæs kun teoridelen til eksperimentet, vi laver den mere simple version i vedhæftede vejledning (Artiklen i den læser I i modulet).Proteiners og enzymers stabilitetLæs kun de to første afsnit, proteiners og enzymers sta
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Molekylær genetik og bioinformatik Elevforsøg: DNA i jordbær Forsøg med katalase i lever og kartofler Crime Scene Ivestigation (PCR og gelektroforese) I dette forløb er der udover Bioteknologi A fra Nucleus også brugt Systimes Bioteknologi til modulet om retsgenetik
Indhold	Kernestof: Egebo, Lone Als mfl: BIOTEKNOLOGI A, BIND 1, Nucleus; sider: 89-108 4. Se på DNADNA’s opbygningDNA’s organisering i et kromosom DNA replication - 3D Replikation af DNA What is PCR? Polymerase Chain Reaction \| miniPCR bio™ Undersøg DNAIsolering af DNAPCRGelelektroforeseUnder metoden beskrevet til at isolere DNA i figur 116, skal I prøve at lægge mærke til, hvad der sker i de forskellige trin.Jeg kan anbefale at se videoen om PCR som supplement til lærebogen. Fra DNA til protein – proteinsyntese From DNA to protein - 3DDet er en god idé at se denne film for at få overblik over denne meget komplicerede lektie med mange fagbegreber.Start gerne med at få styr på følgende fagbegreber:Transskription, RNA, kodende streng, skabelonstreng, RNA-polym Egebo, Lone Als mfl: Bioteknolgi A- bind 3, Nucleus; sider: 9-15, 18-19, 21-23, 35-41 1. Anvendt bioinformatik - sekvensanalyse \| Bioteknologi A - bind 31.1 Karakterisering af liv på jorden med DNA-stregkoder \| Bioteknologi A - bind 31.1.1 Svindel med spisefisk bekæmpes med DNA-stregkoder \| Bioteknologi A - bind 31.2 Biologiske sekven Arbejdsark 93 Sekvensanalyse.docx 23 Bioinformatik.pptx Temamodul: Retsgenetiske undersøgelser \| BioteknologiLektien er i dag fra en anden bioteknologibog, derfor kun linket. Øvelse 47 DNA Fingerprinting med PCR.pptx description 1.2.2.1 Hvordan findes det bedste alignment \| Bioteknologi A - bind 31.4 Metagenomanalyser \| Bioteknologi A - bind 31.4.1 Miljøundersøgelser med eDNA \| Bioteknologi A - bind 31.4.2 eDNA-metabarcoding \| Bioteknologi A - bind 31.4.3 Mikrobiotaundersøge Alignments og miljøDNA.pptx description Supplerende stof: Øvelse 9 DNA i jordbær.docx description Øvelse 2 forsøg med katalase.docx description DNA Fingerprinting med PCR.pptx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Klassisk genetik Elevforsøg: Majsforsøg, hvor vi undersøger betydning af arv og miljø for klorofyldannelsen
Indhold	Kernestof: Egebo, Lone Als mfl: BIOTEKNOLOGI A, BIND 1, Nucleus; sider: 151-160, 162-166, 171-175 7. GenetikKromosomer, karyotype og kromosomtalsanomalierMutationer skaber genetisk variationGenetiske grundbegreberGener og allellerLæs ned til og med figur 189 Genetiske grundbegreberGener og allellerCodominans og ufuldstændig dominans Mendels love er grundlaget for klassisk genetikKrydsningsskemaer og forventede udspaltningsforholdRentavlende linjer og analysekrydsninger StamtræsanalyserLactoseintoleransKønsbunden og mitochondriel nedarvning Hav lavet opgave 4 fra vedhæftede ark fra sidst ligesom vi lavede opgave 1 og 2 (se noten over opgaverne) og tænk over opgave 5 og 6.Vi får besøg igen i modulet, og vi skal i laboratoriet og afslutte majsforsøget Nedarvning af flere gener og Mendels 2. lovEpistasi Afvigelser fra Mendels 2. lovBemærk hvordan farve og mønster hos Lund-negle minder om det, vi så hos køer for to gange siden. Der har desværre sneget sig en trykfejl ind i teksten på side 174, hvor der en enkelt gang bliver brugt helt forkerte bogsta Supplerende stof: Øvelse 10 Betydningen af arv og miljø for klorofyldannelse hos majs.docx Læs grundigt op på vejledningen og kravene til jeres mundtlige fremlæggelse.Prøv at svare på spørgsmålene (punkterne som skal indgå i fremlæggelsen):
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5

Bioethanol

Elevforsøg:
Dyrkning og vurdering af antal mikroorganismer i et flydende vækstmedie
Fremstilling af bioethanol
Destillation af bioethanol og efterfølgende GC for at bestemme udbyttet
Opvarmning af natron

Indhold

Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
A5: Mundtlig præs. om klorofylmutanter i majs	05-04-2024
A6 Journal bioethanol 1	13-05-2024
A7: Journal bioethanol 2	24-05-2024

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 6

Probiotika og fremstilling af yoghurt

Elevforsøg:
Fremstilling af yoghurt, hvor mælkesyrekoncentrationen følges ved syre-basetitrering

Indhold

Kernestof:

Supplerende stof:

Øvelse 16 - Fremstilling af yoghurt.docx
description

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
A1	04-09-2024

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Ligevægte Elevforsøg: Forskydning af en ligevægt (mellem jern(3+)ioner og thicyanat)
Indhold	Kernestof: Egebo, Lone Als mfl.: Bioteknologi A - Bind 2, Nucleus; sider: 63-76 3. Ligevægte i biologiske systemerIrreversible og reversible reaktionerDynamisk ligevægtLæg mærke til fagbegreber og figurerne Ligevægtsloven og opskrivning af en reaktionsbrøk Indgreb i kemiske ligevægteNu får I igen brug for at betragte reaktionsbrøken ligesom vi gjorde i modulet torsdag. Den bruges nemlig også til at forstå Le Chateliers princip, som præsenteres i lektien.Prøv at gøre opgave 4 fra arket fra sidst færdig, Supplerende stof: Øvelse 17- Forskydning af ligevaegt.pdf Læs godt på vejledningen og prøv at svare på spørgsmål 3 i forbehandlingen. Spørgsmål 2 kan I ikke svare på endnu. I forhold til sikkerhed har jeg vist uddrag af de to vigtigste reaktanters sikkerhedsdatablad.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8

Syrer og baser i biologiske systemer

Elevforsøg:
Hvilken syre- hvilken base?
Bjerrumdiagram for ethansyre
Potentiometrisk syre-basetitrering på slovakisk vin

Indhold

Kernestof:

Supplerende stof:

Øvelse 19 Bjerrumdiagram for ethansyre.docx
description

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
A2	13-09-2024
A3 Delrapport Bjerrumdiagram	02-10-2024
A6 Syrer og baser	06-11-2024
A7	18-11-2024
A16	16-09-2025

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Organisk kemi Elevforsøg: Identifikation af organiske stoftyper Syntese af frugtestre Fordøjelse af fedt
Indhold	Kernestof: Egebo, Lone Als mfl.: Bioteknologi A - Bind 2, Nucleus; sider: 149-184 Ned til faktaboksen.Lær navnene på de ti mindste alkaner udenad.6. Organisk kemi - det levendes kemi \| Bioteknologi A - bind 2Carbonhydrider \| Bioteknologi A - bind Carbonatomets bindingsforhold \| Bioteknologi A - bind 2 FAKTABOKS: Strukturisomerer \| Bioteknologi A - bind 2Navngivning af forgrenede alkaner \| Bioteknologi A - bind 2 Alkener \| Bioteknologi A - bind 2FAKTABOKS: Geometrisk isomeri \| Bioteknologi A - bind 2Navngivning af forgrenede alkener \| Bioteknologi A - bind 2 Alkyner \| Bioteknologi A - bind 2Navngivning af forgrenede alkyner \| Bioteknologi A - bind 2Cykliske carbonhydrider \| Bioteknologi A - bind 2Aromatiske carbonhydrider \| Bioteknologi A - bind 2 Carbonhydridernes egenskaber \| Bioteknologi A - bind 2 Sikkerhed identifikation af organiske stoftyper.docx Øvelse 21 Identifikation af organiske stoftyper.docx Hydroxyforbindelser \| Bioteknologi A - bind 2Navngivning af alkoholer og phenoler \| Bioteknologi A - bind 2Fremstilling af alkoholer \| Bioteknologi A - bind 2Alkoholernes egenskaber \| Bioteknologi A - bind 2Når I har læst lektien, skal I kunne:1. for Carbonylforbindelser \| Bioteknologi A - bind 2Aldehyder og ketoner \| Bioteknologi A - bind 2Efter læsning af lektien skal I kunne:1. Identificere carbonylgruppen og vise hvordan den indgår i aldehyder og ketoner og hvordan disse tilhører to forskelli SpildevandsopgaveBT2018maj.pdf Brug mindst 20 minutter på opgaven. Hvis alt går vel, får I også jeres sidste aflevering retur, og så bruger vi modulet dels på rettelser til den og dels på at starte på spildevandsopgaven description Carboxylsyrer \| Bioteknologi A - bind 2Carboxylsyrernes egenskaber \| Bioteknologi A - bind 2Hav som sædvanligt fokus på funktionel gruppe, fysiske og kemiske egenskaber samt navngivning (NB: læg mærke til de to navngivningssystemer). Estere \| Bioteknologi A - bind 2Egenskaber for estere \| Bioteknologi A - bind 2Hav især fokus på strukturformel, navngivning og syntese af ester. I modulet skal vi selv syntetisere forskellige estere.Læs vejledningen og skriv et valgfrit reaktionsske Egebo, Lone Als mfl: BIOTEKNOLOGI A, BIND 1, Nucleus; sider: 184-188 Aminer \| Bioteknologi A - bind 2Amider \| Bioteknologi A - bind 2Hav som altid fokus på funktionelle grupper, navngivning og fysiske og kemiske egenskaber. Aminogruppen findes tit i neurotransmittere og lægemidler, så det er en vigtig gruppe at kende!
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Farvede molekyler og Lambert-Beers lov (SRO med MA Dette forløb dannede baggrund for SRO sammen med matematik. Eleverne bestemte betacarotenindholdet i gulerødder ved spektrofotometri.
Indhold	Kernestof: Øvelse 21 Identifikation af organiske stoftyper.docx Forbered forsøget som beskrevet i vejledningen. Det bygger især på viden fra i fredags. description Indledning \| Kend Kemien 2 Lys og farver \| Kend Kemien 2Her kan I tænke tilbage på analysen af indholdet i drikkedunken fra nv, hvor vi netop brugte spektrofotometri til at afsløre, at der var tilsat rød slangegift. Se på jeres noter og prøv at lave en sammenfatning af, hvorda Farvestoffer i fødevarer \| Kend Kemien 2 Supplerende stof: Ekstraktion og bestemmelse af β-carotenindholdet i gulerødder elever.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Miljøteknologi Elevforsøg: Næringssaltes betydning for algevækst (eksempel på eutrofiering)
Indhold	Kernestof: Egebo, Lone Als mfl.: Bioteknologi A - Bind 2, Nucleus; sider: 30-61 Luftforurening \| Bioteknologi A - bind 2En renere luft \| Bioteknologi A - bind 2Redoxreaktioner \| Bioteknologi A - bind 2 Rensning for nitrogenoxider \| Bioteknologi A - bind 2Rensning for svovldioxid \| Bioteknologi A - bind 2Udvikling i indhold af sundhedsskadelige gasser i atmosfæren \| Bioteknologi A - bind 2Udvikling siden 2015 \| Bioteknologi A - bind 2 Påvirkning af vandmiljøet \| Bioteknologi A - bind 2Spildevandsrensning \| Bioteknologi A - bind 2Mekanisk rensning \| Bioteknologi A - bind 2 Biologisk rensning \| Bioteknologi A - bind 2Kemisk rensning \| Bioteknologi A - bind 2 Biogas og udvinding af phosphat \| Bioteknologi A - bind 2.Anammox \| Bioteknologi A - bind 2En vedvarende optimering af renseanlæg \| Bioteknologi A - bind 2 Forurening af grundvand og drikkevand \| Bioteknologi A - bind 2Nitrat \| Bioteknologi A - bind 2Pesticider \| Bioteknologi A - bind 2Nultolerance for pesticider i drikkevandet \| Bioteknologi A - bind 2Membraner og pesticidædende bakterier \| Bioteknolog Supplerende stof: Øvelse 22 - Næringssaltes betydning for algevæksten .docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12

Nervesystemet

Elevøvelser:
Lateralitet (farver, ord, konflikt mellem farve og ord)
Bestemmelse af afstand mellem trykreceptorer i huden forskellige steder på kroppen

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
A8	16-01-2025

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 13

Lægemidler

Elevforsøg:

Fremstilling af acetylsalicylsyre og renhedsbestemmelse vha. jern(III)ioner og smeltepunktsbestemmelse.
Fordelingsforhold bestemt ved spektrofotometri (krystalviolet)
Bestemmelse af sukkerindholdet i en sodavand ved polarimetri

Indhold

Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
A11	10-03-2025
A14	25-08-2025

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 14	DNA-teknologi (se også molekylær+ klassisk genetik Elevforsøg: Transformation af E-coli med pGLO Efterfølgende oprensning af GFP fra de transformerede bakterier Majsforsøg med Mendels anden lov (højde og farve) Gelelektroforeseforsøg med farve (case om cystisk fibrose)
Indhold	Kernestof: Egebo, Lone Als mfl.: Bioteknologi A - Bind 2, Nucleus; sider: 123-148 5. DNA-teknologi \| Bioteknologi A - bind 2Rekombinant DNA-teknik – et overblik \| Bioteknologi A - bind 21.-3. Donor-DNA \| Bioteknologi A - bind 24. Restriktionsenzymer \| Bioteknologi A - bind 25. Plasmider \| Bioteknologi A - bind 26. Gen indsættes i 8. Selektion \| Bioteknologi A - bind 2Rekombinant DNA-teknologi og behandling af hæmofili \| Bioteknologi A - bind 2 2. Oprensning og analyse af proteiner (klar) \| Bioteknologi A - bind 32.1 Proteiners størrelse, ladning og polaritet \| Bioteknologi A - bind 32.2 De indledende oprensningstrin \| Bioteknologi A - bind 3 {C3860C46-74F5-4EE7-B3EB-EA2E5503D2CD}.png 2.3 Søjlekromatografi \| Bioteknologi A - bind 32.3.3 Hydrofob interaktionskromatografi adskiller efter hydrofobicitet \| Bioteknologi A - bind 3I disse links kan I læse den teoretiske baggrund for det, vi skal lave i modulet. I kan læse vejledningen t 5.2.1 Det humane genom \| Bioteknologi A - bind 25.2.2 RNA-interferens \| Bioteknologi A - bind 25.2.3 Genterapi \| Bioteknologi A - bind 2 Film om brug af CRISPR til behandling af seglcelleanæmihttps://www.youtube.com/watch?v=mQ8Ola_C5po ned til overskriften kloning.5.2.4 CRISPR-Cas9 \| Bioteknologi A - bind 2FAKTABOKS: Cas og RNA-molekyler \| Bioteknologi A - bind 2FAKTABOKS: Champignon uden brune pletter \| Bioteknologi A - bind 2 5.2.5 Kloning af pattedyr \| Bioteknologi A - bind 2FAKTABOKS: Kloning af pattedyr \| Bioteknologi A - bind 2 Supplerende stof: Øvelse 29 - Elektroforese - cystisk fibrose.docx description Øvelse 31 - Forsøg med Mendels love.docx description 13- pGLO bakterie transformation.pptx description Øvelse 30 Transformation af E coli med pGLO.docx description Øvelse 32 GFP søjleoprensning (pGLO del 2).pdf I dag skal vi afslutte transformationsforsøget og gå i gang med det næste, som I kan se i vejledningen her. Jeg har markeret på side 1 og 4 hvad I skal læse til i dag.Start dog med at tænke transformatio description 14 pGLO_GFP_søjeloprensning.ppt description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15	Lipider Elevforsøg: Molarmassen for et fedtstof (forsæbningstal) (fordøjelse af fedt er lavet tidligere i forløbet om organisk kemi)
Indhold	Kernestof: Egebo, Lone Als mfl.: Bioteknologi A - Bind 2, Nucleus; sider: 191-208 7. Lipider \| Bioteknologi A - bind 27.1 Triglycerider og fedtsyrer \| Bioteknologi A - bind 27.1.1 Kædelængde og dobbeltbindinger \| Bioteknologi A - bind 2 Forsæbning af triglycerider \| Videre med kemi 7.1.2 Bestemmelse af iodtal \| Bioteknologi A - bind 27.1.3 Isomeri \| Bioteknologi A - bind 27.1.4 Hærdning \| Bioteknologi A - bind 27.1.5 Navngivning af fedtsyrer \| Bioteknologi A - bind 27.1.6 n-umættede fedtsyrer \| Bioteknologi A - bind 2 7.2 Biodiesel \| Bioteknologi A - bind 27.3 Phospholipider \| Bioteknologi A - bind 27.4 Steroider \| Bioteknologi A - bind 2 7.5 Emulgatorer \| Bioteknologi A - bind 27.6 Transport af og med lipider \| Bioteknologi A - bind 2Skim lektien og brug tid på at lave opgave 4 fra årsprøvesættet (evt. i stikordsform). Medbring ark fra sidst. Supplerende stof: Øvelse 33 Molarmasse for et fedtstof.pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16	Fødevareproduktion Elevforsøg: Mikroskopi af læbeceller og rodknolde Bønneforsøg til illustration af naturlig selektion Sprøjtning af karse med Roundup TLC og papirchromatografi på chlorofyl og andre plantepigmenter Isolering af græsprotein ved varmekoagulering og tilsætning af syre Ekstrahering af fosfor fra jordprøver (Foulum) Melormeforsøg til bestemmelse af fødekædeeffektivitet
Indhold	Kernestof: Egebo, Lone Als mfl.: Bioteknologi A - Bind 2, Nucleus; sider: 283-305, 307-349 10. Fødevareproduktion \| Bioteknologi A - bind 210.1 Livets oprindelse og udvikling \| Bioteknologi A - bind 210.1.2 Naturlig selektion \| Bioteknologi A - bind 2Jeg var kommet til at skrive mutationssiderne fra bogen med i første omgang. Dem tager vi 10.1.1 Mutationer forårsager genetisk og fænotypisk variation \| Bioteknologi A - bind 2Vi vil starte modulet med at repetere, hvad naturlig selektion betyder (med udgangspunkt i vores lille forsøg fra i tirsdags)I modulet skal vi kigge på den del af 10.1.3 Arter, artsdannelse og taksonomi \| Bioteknologi A - bind 2Husk også at bruge mindst 10 minutter på at prøve at skrive en uddybende besvarelse til opgave 2 i eksamensopgaven fra i torsdags. Vi ser på nogle af jeres besvarelser i fællesskab.Der 10.2 Økosystemer, planter og planteproduktion \| Bioteknologi A - bind 210.2.1 Planternes opbygning \| Bioteknologi A - bind 2 Læg mærke til at nitrogens kredsløb (figur 441) repeterer de processer, I lærte at kende i den biologiske rensning (kapitel 2)10.2.1.1 Nitrogen er ofte den begrænsende faktor for plantevæksten \| Bioteknologi A - bind 210.2.1.2 Husdyrgødning og eutrof til og med de to første linjer under figuren10.2.1.4 Planter er fotoautotrofe \| Bioteknologi A - bind 2Husk afleveringen til i aften! 10.3 Bedre afgrøder med bioteknologi \| Bioteknologi A - bind 210.3.1 Kvantitative karakterer \| Bioteknologi A - bind 2 10.3.2 Mutationsforædling \| Bioteknologi A - bind 2 10.3.3 Udvikling af genmodificerede afgrøder \| Bioteknologi A - bind 210.3.3.1 Genmodificering med Agrobacterium tumefaciens \| Bioteknologi A - bind 2 10.3.4 Marken som økosystem \| Bioteknologi A - bind 210.3.5 Sprøjtegifte \| Bioteknologi A - bind 210.3.5.1 Glyphosat – drøm eller mareridt? \| Bioteknologi A - bind 210.3.5.2 Glyphosats biologiske virkemåde \| Bioteknologi A - bind 210.3.5.3 Det ideell FAKTABOKS: Udvikling af en sennepsplante med lavt glucosinolatindhold \| Bioteknologi A - bind 2 Sørg for at være helt klar på de spørgsmål fra arbejdsarket i går, som jeres gruppe skal gennemgå for klassen i starten af modulet. 10.4 Køer, kødproduktion og insekter \| Bioteknologi A - bind 2 Se på rettelserne til jeres aflevering A15, vi snakker kort om afleveringen i modulet i dag. 10.4.1 Methanproduktion i køer \| Bioteknologi A - bind 2Vi ser til græsproteinet fra i tirsdags. Hvis I ikke var til modulet i tirsdags, skal I se filmen (5 minutter) på modulet. 10.4.2 Insekter - fremtidens fødevarer \| Bioteknologi A - bind 210.4.3 Kunstigt kød \| Bioteknologi A - bind 2 10.5 En bæredygtig fremtid \| Bioteknologi A - bind 2Husk jeres vejeresultater fra melormeforsøget. Supplerende stof: Øvelse 32 Bønneforsøg.docx description Øvelse 33 adskillelse af plantepigmenter ved TLC og papirchromatografi.docx description Øvelse 34 - Sprøjtning med Round up.docx Arbejdsark 63 mutationsforædling og gensplejsning.docx Grøn protein til økologiske grise Hvad bliver der af det kunstige kød, der skulle dyrkes i laboratoriet? Øvelse 35 Melormeforsøg .docx description Øvelse 35 Melormeforsøg resultater.docx description Resultater fra Filippa, Rolyana, Sidra og Emilie PDF_global-økologi_vinter-2018 (002).pdf Læs/skim side 9 til 16 og lav arbejdsarket fra i går færdigtArbejdsark 67 - Neonicotinoider.docx Oplæg_gymnasierettet aktivitet_2025_til elever_Foulum.pdf description Intro til labøvelse_og opsampling_2025_til eleverne.pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17	Fotosyntese og carbohydrater Elevforsøg: Carbohydratdetektiv Fotosynteseforsøg med DCPIP og chloroplastre fra spinat
Indhold	Kernestof: Egebo, Lone Als mfl: Bioteknolgi A- bind 3, Nucleus; sider: 197-218, 220-226 8. Carbohydrater og fotosyntese \| Bioteknologi A - bind 38.1 Opbygning af carbohydrater \| Bioteknologi A - bind 38.2 Monosaccharider \| Bioteknologi A - bind 38.2.1 Stereoisomeri \| Bioteknologi A - bind 38.2.2 Fischer-projektioner fra 3D til 2D \| Biot 8.3 Disaccharider \| Bioteknologi A - bind 38.3.1 Maltose \| Bioteknologi A - bind 38.3.2 Sucrose \| Bioteknologi A - bind 38.3.3 Lactose \| Bioteknologi A - bind 38.4 Polysaccharider \| Bioteknologi A - bind 38.4.1 Stivelse \| Bioteknologi A - bind 38.4.2 8.5 Fotosyntese - produktion af carbohydratet glucose \| Bioteknologi A - bind 38.6 ATP og NADPH \| Bioteknologi A - bind 38.7 Fotosyntesepigmenter \| Bioteknologi A - bind 38.8 De lysafhængige reaktioner \| Bioteknologi A - bind 3Medbring skriveredskabe Arbejdsark 68 Calvins cyklus.docx description 8.11 Fotosyntesen i et bioteknologisk perspektiv \| Bioteknologi A - bind 3 Supplerende stof: Øvelse 36 Detektivopgave med carbohydrater.docx description BiotekA Kap8 B3 Opgave fotosyntese i bioteknologisk perspektiv vs1.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18	Intermediært stofskifte og enzymtyper Elevforsøg: Der er ikke lavet særskilte elevforsøg til dette forløb, men Fremstilling af bioethanol fra 1.g ligger indenfor området ligesom yoghurtfremstillingen i 2. g gør det.
Indhold	Kernestof: I forlængelse af fotosyntesen går vi nu i gang med det intermediære stofskifte, dvs. alle de reaktioner, der gemmer sig under overskriften respiration.Læg mærke til forskellen mellem aerob og anaerob respiration og kig godt på figur 316 (udpeg her de Egebo, Lone Als mfl: Bioteknolgi A- bind 3, Nucleus; sider: 227-250 Prøv at forstå de forskellige typer af enzymer, notér evt. spørgsmål. Vi vil bruge modulet på at arbejde med at forstå dem. Medbring papirudgaven af Calvin cyklus, så kan vi kigge på enzymtyperne der Se på afleveringen om græsprotein. Jeg udskyder den til onsdag aften i stedet for tirsdag, så der er lidt mere tid. Der er mulighed for at stille spørgsmål til den i modulet, og så vil jeg også gerne have resultaterne fra fotosynteseforsøget i tirsda Afsnit 9.2 Carbohydraternes intermediære stofskifte \| Bioteknologi A - bind 39.2.1 Glycolysen \| Bioteknologi A - bind 39.2.2 Pyruvats videre omdannelse \| Bioteknologi A - bind 3Læs ned til overskriften pyruvats oxidation til acetyl-CoA Varm op med spørgsmål 2 i opgaven fra sidst, se præsentationen til modulet i torsdags for at finde link. Husk dig selv på, hvad der indtil videre er sket med glucosen, og hvad du skal læse videre om nu. Det kan være fint at se figur 316 for at bevare Egebo, Lone Als mfl.: Bioteknologi A - Bind 2, Nucleus; sider: 250-260 Start gerne med at gense figur 316 for overblik. Læs fra afsnittet oxidativ phosphorylering og ned til afsnittet regulering af ATP-produktionen. Studér figur 344 grundigt. Kan I genkende nogle principper fra fotosyntesens lysafhængige reaktioner?9.2. Start med at repetere den oxidative phosphorylering fra i går. Vi vil starte med dannelsen af ATP og se på regnskabet. Vi husker de to NADH fra glycolysen og to FADH2 samt 8 NADH dannet i matrix. Derefter går vi videre med resten af kapitlet.9.2.5 St
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19

Enzymkinetik

Elevforsøg:
Reaktionshastighed for reaktion mellem thiosulfat og saltsyre
Kinetiske undersøgelser af enzymet lactase

Indhold

Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
A21	18-11-2025

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 20	Hormoner og forplantning Elevforsøg: Case om diabetes med diagnostik vha. urinprøve samt test for C-peptid (ELISA) Blodglucosemålinger Mikroskopi af tyresæd Graviditets- og ægløsningstests
Indhold	Kernestof: Egebo, Lone Als mfl: Bioteknolgi A- bind 3, Nucleus; sider: 65-83, 85-108 3. Hormoner \| Bioteknologi A - bind 33.1 Hvad er hormoner? \| Bioteknologi A - bind 33.1.1 Frigivelse af hormoner \| Bioteknologi A - bind 33.1.2 Regulering af hormonniveau \| Bioteknologi A - bind 3Faktaboks 1 - Feedback-mekanismer \| Bioteknologi A - b 9.6 TEMA: Diabetes \| Fysiologibogen – 2. udgaveStart med at læse om diabetes på linket fra fysiologibogen. Gå dernæst videre og læs side 1-5 i pdf'en. Kan I se på figuren på side 1, hvorfor vi skal teste for C-peptidet for at finde ud af, om patiente 3.4 Hurtige og langsomme carbohydrater \| Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgaveForsøgspersonerne må ikke have spist morgenmad (eller have indtaget nicotin) inden forsøget. Medbring gerne selv en madpakke, hvis I bliver diskvalificeret pga. for højt 3.3 Aminosyrederivater \| Bioteknologi A - bind 33.3.1 Adrenalin og noradrenalin \| Bioteknologi A - bind 3Vi skal se på resultaterne fra blodglucoseforsøget, se vedhæft.Blodglucosemålinger.docx 3.4 Steroidhormoner \| Bioteknologi A - bind 33.4.1 Cortisol \| Bioteknologi A - bind 3Husk at medbringe resultaterne fra jeres arbejde i tirsdags, vi samler kort op på forsøgsresultaterne. 4. Forplantning og fosterdiagnostik \| Bioteknologi A - bind 34.1 Manden \| Bioteknologi A - bind 34.1.2 Produktion af sædceller \| Bioteknologi A - bind 34.1.3 Sædcellens opbygning \| Bioteknologi A - bind 34.1.4 Udløsning \| Bioteknologi A - bind 3Medbr 4.2 Kvinden \| Bioteknologi A - bind 34.2.1 Kvindens kønshormoner \| Bioteknologi A - bind 34.2.2 Menstruationscyklus \| Bioteknologi A - bind 34.2.3 Cyklus kort fortalt \| Bioteknologi A - bind 3 øverst.4.3 Befrugtning og graviditet \| Bioteknologi A - bind 34.3.1 Graviditetstest \| Bioteknologi A - bind 3 4.4 Fosterdiagnostik \| Bioteknologi A - bind 34.4.1 Doubletest og nakkefoldsscanning \| Bioteknologi A - bind 34.4.2 Kromosomtalsundersøgelse \| Bioteknologi A - bind 34.4.3 Kromosom mikroarray \| Bioteknologi A - bind 34.4.4 Non-Invasiv Prænatal Test - Lektien ser meget omfattende ud! Men brug det første link og læs så alt, der har med prævention og kønssygdomme at gøre.Vi starter modulet med at gennemgå opgave 3.4 og 3.5 fra terminsprøven, så se meget gerne lidt på dem. Supplerende stof: Øvelse 41 ELISA og urintest diabetes vejledning og baggrund.pdf Læs op på Fehling og især ELISA-testen (sidetal 12-14) samt evt. andet for baggrund. Vi skal finde ud af, hvem der har glucose i urinen og om disse selv danner insulin (har C-peptidet i description Øvelse 42 Blodglukoseforsøg.docx description Øvelse 43 mikroskopering af tyresæd.pdf Øvelse 44 Mikroskopi af rodspidsceller fra løg.docx Sexologi.pdf Vejledninger til mikroskopi af æggestokke fra side 23, af testikler fra side 36 i pdf.Ikke lektie, jeg har printet den ud til jer, så I får den i
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 21	Økotoksikologi Elevforsøg: LC50-forsøg med gærceller og kobber(2+)sulfat Virtuel kønsbestemmelse af mikroskopipræparater fra zebrafisk fra SDU
Indhold	Kernestof: Egebo, Lone Als mfl: Bioteknolgi A- bind 3, Nucleus; sider: 111-136 ned til afsnittet Når hormonbalancen forstyrres.Vi starter modulet med at se på spørgsmål 3 i opgaven om p-piller til rotter.5. Økotoksikologi \| Bioteknologi A - bind 35.1 Kemiske forbindelser og opløselighed \| Bioteknologi A - bind 35.2 Bioakkumuler 5.5 Når hormonbalancen forstyrres \| Bioteknologi A - bind 35.5.1 Hvordan virker de hormonforstyrrende stoffer? \| Bioteknologi A - bind 35.5.2 Påvirkning af kønshormonbalancen \| Bioteknologi A - bind 35.5.3 Påvirkninger i fostertilstanden har afgørend 18- Intro hormonfostyrrende stoffer.pptx Arbejdsark 85 Informationssøgning om hormonforstyrrende stoffer.docx 5.5.4 Tidlig pubertet \| Bioteknologi A - bind 35.5.5 Påvirkning af stofskiftet \| Bioteknologi A - bind 35.5.6 Hormonforstyrrende stoffer i vandmiljøet? \| Bioteknologi A - bind 35.5.7 Test for forekomst af østrogenlignende stoffer \| Bioteknologi A - b 5.6.1 LD₅₀ og LC₅₀ \| Bioteknologi A - bind 35.6.2 Grænseværdier \| Bioteknologi A - bind 35.6.3 Effektstudier og biomarkører \| Bioteknologi A - bind 3 Supplerende stof: 17 virtuel øvelse oplæg fra SDU om trenbolonacetat.pptx description Øvelse 45 LC 50 kobber Gær Økotoksikologi forsøg.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 22	Immunologi Elevforsøg Der er ikke lavet elevforsøg i forløbet, men der er tidligere lavet følgende immunologiske tests: Graviditets- og ægløsningstests (under hormoner og forplantning) ELISA til påvisning af C-peptid i diabetes-case i hormonforløb Blodtypebestemmelse ved eldonkort i nv
Indhold	Kernestof: Egebo, Lone Als mfl: Bioteknolgi A- bind 3, Nucleus; sider: 137-166 6.3.1 Komplementsystemet \| Bioteknologi A - bind 36.3.2 Cytokiner og interferoner \| Bioteknologi A - bind 36.4 Inflammation - en uspecifik bekæmpelse \| Bioteknologi A - bind 36.5 Overfladeproteiner og antigener \| Bioteknologi A - bind 36.5.1 Præsenta 6.5.1 Præsentation af antigener – MHC I og II \| Bioteknologi A - bind 36.5.2 Toll-like receptorer \| Bioteknologi A - bind 36.6 Det specifikke immunforsvar \| Bioteknologi A - bind 36.6.1 T- og B-lymfocytter \| Bioteknologi A - bind 36.7 Antistoffer \| B 6.8 Bekæmpelse af virus – samarbejde mellem det uspecifikke og det specifikke forsvar \| Bioteknologi A - bind 3Vi starter modulet med at se lidt nærmere på vævstypeantigenerne samt arbejdsarket fra i fredags. Læs faktaboks 1 om virus Faktaboks 1 - Virus - en intracellulær parasit \| Bioteknologi A - bind 3 6.9 Vaccinationer \| Bioteknologi A - bind 36.9.1 Typer af vaccination \| Bioteknologi A - bind 33.2 Aktiv immunisering \| Virus Kun afsnittet Nucleinsyrevacciner – DNA eller RNA medierede vacciner og figur 3.106.10 Immunologiske metoder – værktøj fra i
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 23	Antibiotika Elevforsøg: Resistensforsøg med antibiotika
Indhold	Kernestof: Egebo, Lone Als mfl: Bioteknolgi A- bind 3, Nucleus; sider: 167-196 7. Antibiotika og resistens \| Bioteknologi A - bind 37.1 Antibiotikaens opdagelse \| Bioteknologi A - bind 37.2 Typer af antibiotika \| Bioteknologi A - bind 37.2.1 Bredspektrede og smalspektrede antibiotika \| Bioteknologi A - bind 37.2.2 β-lactamer og 7.2.3 Polymyxiner ødelægger cellemembranen \| Bioteknologi A - bind 37.2.4 Tetracycliner og makrolider hæmmer proteinsyntesen \| Bioteknologi A - bind 37.2.5 Sulfonamider hæmmer dannelsen af folsyre \| Bioteknologi A - bind 37.2.6 Quinoloner hæmmer DNA- 7.3 Produktion af antibiotika \| Bioteknologi A - bind 37.3.1 Biologisk produktion \| Bioteknologi A - bind 37.3.2 Biosyntese \| Bioteknologi A - bind 37.3.3 Semisyntetisk produktion \| Bioteknologi A - bind 3 7.4 Udvikling i antibiotikaforbruget i Danmark \| Bioteknologi A - bind 37.5 Resistens mod antibiotika \| Bioteknologi A - bind 37.5.1 Overførsel af resistens \| Bioteknologi A - bind 37.5.2 Resistensgener \| Bioteknologi A - bind 37.6 Multiresistente ba 7.8 Alternativer til antibiotika \| Bioteknologi A - bind 37.8.1 Kombinationsbehandlinger \| Bioteknologi A - bind 37.8.2 Antimikrobielle peptider \| Bioteknologi A - bind 37.8.3 Bakteriofagterapi \| Bioteknologi A - bind 37.8.4 Liposomer mod bakteriers Supplerende stof: Øvelse 46 Resistens hos bakterier.doc description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb