Holdet 2023 Ty/g/2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Holstebro Gymnasium og HF
Fag og niveau Tysk B
Lærer(e) Finn Sønderlund Kristensen
Hold 2023 Ty/g/2 (1g Ty/2, 2g Ty/2)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Die Familie - ikke eksamensmne
Titel 2 Märchen 2020 - stjæles fra+slettes - undone
Titel 3 Märchen Eksamensemne 1 i 1g - undone
Titel 4 Tschick i 1g - ikke eksamensemne
Titel 5 Identitätssuche der Migranten - EKSAMENSEMNE 2
Titel 6 Schuld und Krimi - EKSAMENSEMNE 3
Titel 7 Jugendsprache & Rapsong machen - Ikke Eksamen
Titel 8 Sport und Identität - Eksamensemne 4
Titel 9 Märchen EKSAMENSEMNE 1 (1.&2.g)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Die Familie - ikke eksamensmne

Familienleben:
Wie lebt man heute? Gibt es eine „normale“ oder sogar eine „richtige“ Familie?
Welche Herausforderungen gibt es für eine moderne Familie?
Wir haben dabei diskutiert wie z.B. eine Arbeitssucht, Drogensucht oder Alkoholsucht wie auch eine Depression eine ganze Familie meistens zerstören (aber auch) aufbauen kann.

Kernstof
Los geht‘s af Mette Hermann 116-121 (kompendium 1)
Thomas Plaßmann (Comicstrip), 2005, „Tschulligung“ in Los geht‘s af Mette Hermann s. 116
Familienformen z.B. Kernfamilie, Regenbogenfamilie, Einelternfamilie und Patchworkfamilie etc) s.118
Arbeitsfragen und Übungen über Familie in Los geht‘s af Mette Hermann s. 119-121

Los geht‘s af Mette Hermann 131-145 (kompendium 2)
Martin Sueter: Ferienplanung (2005) i Los geht‘s af Mette Hermann s. 131-132
Julia Frank: Streusselschnecke (2000) i Los geht‘s af Mette Hermann s. 140-141
Ausgewählte Arbeitsfragen und Übungen in Los geht‘s af Mette Hermann s. 132-145

Karen Köhler – Der Vater i Lebenswege af Anette Bojstrup Kristensen, Tyskforlaget, 2015
Jens Steiner – Bredoullie i Lebenswege af Anette Bojstrup Kristensen, Tyskforlaget, 2015

https://www.deutschlandfunkkultur.de/kinderfreundlichkeit-daenemark-das-kinderparadies.976.de.html?dram:article_id=424213

Indledningsvist har eleverne fået præsenteret nogle af de overordnede begreber, som kan beskrive og kendetegner forskellige famlieformer. Vi arbejdede videre og knyttede disse begreber på teksterne ”Ferienplanung” og ”Streusselschnecke”. Eleverne har desuden arbejdet i grupper om forskellige udfordringer i den moderne familie – se nedenfor.
Efter gennemgang har eleverne lavet mini-eksamen (eksamenstræning) om teksten ”Der Vater” af Karen Köhler.


Sekundärliteratur:
Eleverne har i grupper arbejdet med artikler om den moderne familie, via hver deres tekst, hhv:
1. http://www.sueddeutsche.de/news/karriere/arbeit-frauen-mit-kindern-arbeiten-weniger---maenner-mehr-dpa.urn-newsml-dpa-com-20090101-180123-99-762451
2. http://www.spiegel.de/panorama/gesellschaft/alkoholikerkinder-mama-die-trinkerin-a-573776.html
- indtil afsnittet "Als sie 14 ist, erlebt Laura ihren ersten Vollrausch"
3. https://www.familienleben.ch/leben/politik/familie-in-der-schweiz-zahlen-140  teil 1 und 2
4. https://www.familienleben.ch/leben/politik/familie-in-der-schweiz-zahlen-140  teil 3 und 4
5. https://www.demokratiewebstatt.at/thema/thema-familie-und-demokratie/familien-in-oesterreich/ OG
https://www.demokratiewebstatt.at/thema/thema-familie-und-demokratie/was-bedeutet-familie-fuer-nationalratsabgeordnete/
6. http://multicoolty.com/bestaendigkeit-toleranz-und-neugierde-sind-die-drei-magischen-worte/?lang=de indtil afsnittet „Betrachtest du Deutschland als ein multikulturelles Land?“


Supplerende:
Eleverne har fundet malerier, billeder, fotografier etc., der har forbindelse til eksamensemnerne. De har øvet mundtlig sprogfærdighed derud fra.


ca. 15% af stoffet



Samlet omfang af materiale inden for emnerne: 200-300 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Märchen 2020 - stjæles fra+slettes - undone

Märchen:

Pga Corona blev forløbet voldsomt afkortet....
Wir haben uns zunächst mit Märchenzüge und die Moral des Volkmärchens beschäftigt
Wir haben u.a. diskutiert, ob Grimms Märchen überhaupt Volksmärchen (mündlich überliefert) sind, denn sie werden ja von Brüder Grimm schriftlich aufgeschrieben und dadurch  verändert und modifiziert.
Wir betrachten sie aber trotzdem als Volksmärchen.

Vi har desuden berørt psykoanalytiske træk i eventyr, som illustration på overgangen fra barndom til voksen-verdenen. (Wald und Brunnen)
Vi har berørt elementer og historiske begivenheder (tabet til Napoleon 1806/7) og den efterfølgende opblomstring af den tyske nationalromantik og eventyrernes rolle i denne periode, samt skelnet til folkeeventyrets rolle den dag i dag.

Kernetekster:
"Spielregeln des Marchens" (Analyseark udarbejdet af lærerene på Holstebro gymnasium).

Grimm: 1812: ”Rotkäppchen”, http://www.maerchen.org/gebrueder-grimm.htm
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
opg 3 Der Verkäufer und der Elch 20-02-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Märchen Eksamensemne 1 i 1g - undone

Märchen:

Wir haben uns eingehend mit Märchenzüge und die Moral des Volkmärchens beschäftigt
Wir haben u.a. diskutiert, ob Grimms Märchen überhaupt Volksmärchen (mündlich überliefert) sind, denn sie werden ja von Brüder Grimm schriftlich aufgeschrieben und dadurch  verändert und modifiziert.
Wir betrachten sie aber trotzdem als Volksmärchen, oder etwa nicht?!

Arbejdet med ”Spielregeln des Märchens" blev demonstreret i egne Märchenprodukter via programmet Pixton eller Puppenspiele.
Vi har desuden arbejdet med psykoanalytiske træk i eventyr, som illustration på overgangen fra barndom til voksen-verdenen. (Wald und Brunnen)
Vi har berørt elementer og historiske begivenheder (tabet til Napoleon 1806/7) og den efterfølgende opblomstring af den tyske nationalromantik og eventyrernes rolle i denne periode, samt skelnet til folkeeventyrets rolle den dag i dag.

Kernetekster:
"Spielregeln des Marchens" (Analyseark udarbejdet af lærerene på Holstebro gymnasium).
Grimm: 1812: ”Dornröschen”. http://www.grimmstories.com/de/grimm_maerchen/dornroschen
Grimm: 1812: ”Rotkäppchen”, http://www.maerchen.org/gebrueder-grimm.htm
Grimm: 1857: "Das Mädchen ohne Hände" http://www.grimmstories.com/de/grimm_maerchen/das_madchen_ohne_hande
"Askepot var en luder" i Information den 01.02. 2013
"Brødrene Grimm var i virkeligheden ikke særligt tyske" på: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/495354:Kultur--Broedrene-Grimm-var-i-virkeligheden-ikke-saerligt-tyske
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Tschick i 1g - ikke eksamensemne

Formålet med forløbet er at vække interessen for at arbejde med tysk sprog via en ungdomsfilm, "Tschick".
Temaerne i filmen er f.eks.: Identität, Jungsein, Erwachsenwerden und Freundschaft

Tekster:
Hubrich, Lars: Tschick, das Drehbuch (nach dem Roman von Wolfgang Herrndorf), Rowohlt: Udvalgte scener
Normalsider: ca. 15
Film: Fatih Akin: Tschick, 2016

Grammatikundervisning har været med afsæt fra AP og med udgangspunkt i den læste tekst (Tschick) (ordklasser, sætningsanalyse, ledsætninger. Desuden har vi beskæftiget os med substantivernes køn, futurum, sein, haben og werden, svage verber.

Eleverne har præsenteret filmens handling for hinanden i smågrupper.
Skriftligt har de ved siden af alm. aflevering, arbejdet med peer-2-peer korrektur.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
opg 4 - Tschick 02-05-2024
opg. 5 - Mdt. oplæg om filmen Tschick 15-05-2024
opg 6 - Afslutopgave i 1g 23-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Identitätssuche der Migranten - EKSAMENSEMNE 2

Under ”Identitätssuche der Migranten”-forløbet har vi beskæftiget os med, hvorfor og hvornår Tyskland blev multikulturelt, og hvordan immigrationen fra især Tyrkiet har udviklet sig. Vi har gennem sang, tekster og film undersøgt og diskuteret problematikker, der har med et multikulturelt land og en multikulturel opvækst at gøre. Herunder fx Familie- und Generationskonflikte, kulturelle Unterschiede, Wir und das Fremde, und Identitätssuche. Spørgsmål om, hvad multikultur er, og hvordan det påvirker os, har været en rød tråd gennem forløbet, ligesom vi har anvendt begreberne "pluralistische Integration", "Segregation" og "Assimilation". :

Mens Der Türkische Kater af Wladimir Kaminer, der handler om en tyrkiske hankat /indvandrer, overvejende iscenesætter integrationens bagside og dermed repræsenterer en mislykket integration. Anslår handlingen i filmen Almanya – Willkommen in Deutschland med bl.a. bedstefaren Hüseyin en mere progressiv og konstruktiv tone. Som følge heraf lader integrationen i denne film til at forløbe meget bedre.


Grovskitse over modulernes progression og afvikling og de anvendte materialer
1.modul: Tyskbogen. Grundbog til niveau B og A: Multikulturelles Deutschland https://tyskbogen.systime.dk/?id=129
2.modul: Dein Deutschland - 4. Migrantenliteratur https://dd.systime.dk/?id=131
3. modul: Integrationstheorie - Dein Deutschland om begreberne: Assimilation, Pluralistische Integration og Segregation
Og i den forbindelse pege på stereotyper gennem disse begreber, mens vi lytter og ser musikvideoen fra Al-Gear: Integration (Musikvideo) - Hvad/hvem repræsenterer fx Klaus, Ali og Abdel?
4.+5. modul: Opstart af filmen Almanya - Willkommen in Deutschland (der Film), 2011, hvor eleverne efterfølgende blev delt ind i forskellige arbejdsgrupper.
6-8 modul: Arbejde med gruppeoplæg via Migrantenliteratur – Eksamenshjælp https://dd.systime.dk/?id=201
Gruppe 1, filmresume fra start til midt af filmen – med brug af screendumps
Gruppe 2, filmresume fra midt til slutningen af filmen – med brug af screendumps
Gruppe 3, beskrive (relationerne mellem) hovedpersoner: Canan und Fatma
Gruppe 4, beskrive (relationerne mellem) hovedpersoner: Cenk und Hüseyin
Gruppe 5, beskrive filmens temaer ift. vores integrationsteorier
Gruppe 6,  vigtige historiske begivenheder, og som rammer filmens 3 generationer
9. modul: De 6 grupper fremlægger koblet sammen 1+2, 3+4 og 5+6 og dernæst via matrixgrupper.
10. modul: Arbejde med Der türkische Kater, Wladimir Kaminer.pdf Den tyrkiske kat er samtidig et billede på en indvandrer.
Vi har diskuteret konkrete eksempler på de ting, som indvandrer udsættes for, og årsager til at integrationen mislykkedes samt lavet perspektivering til Almanya og brug af vores integrationsbegreber.

Omfang ca 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Schuld und Krimi - EKSAMENSEMNE 3

Schuld und Krimi

Wir haben uns zunächst mit Milena Mosers besondere Krimigenre beschäftigt, denn ihre Krimis unterscheiden sich von normalen, klassischen Krimis, wo man versucht das Verbrechen zu rekonstruieren, z.B die Suche nach dem Täter, Mordwaffen, Motiven u.s.w. So ist nicht bei Milena Mosers Femi-Krimi, hier gibt es keine Rekonstruktion und man weiß normalerweise vom Anfang, wer die Täterin ist.

Moderne Probleme und Themen
Die immernoch hochaktuelle und moderne Probleme und Themen der heutigen Gesellschaft  werden ins Spiel gesetzt. Z.B.:
Viele deutsche Frauen müssen sich zum Beispiel um die Familie und Kinder kümmern - bis zur Schulzeit.
- Was bedeutet das für die Rolle der Frauen und des Mannes also die Geschlechtsrollen in einer Beziehung?
Typische Charakterzüge für Milena Mosers Femi-Krimi und die aggressiven Frauentypen leiden oft an:
- Wurzellosigkeit, unglückliche Liebe, Individualismus, Einsamkeit, Unzufriedenheit, Eifersucht.
- Perfektionismus – Zum Beispiel, wenn die Idyll (in einer Beziehung oder Reise) zerstört wird, bricht ihr Welt zusammen, und sie beseitigt dann das Problem auf eine brutale/skurrile Weise.
Die Frauen sind skrupellos, kaltblutig, zynisch, ohne Moral, ohne Empathie und Gewissen. Dieser aggressive Feminismus, ist eine bewusste Provokation zum normalen, zärtlichen Mutterbild. ¨
Die Männer sind dumm, nett und naiv.

Grovskitse over modulernes progression og afvikling og de anvendte materialer
Modul 1+2: Med udgangspunkt i https://dd.systime.dk/?id=121, som behandler forskellene mellem den klassiske og moderne krimi læste vi Ferdinand von Schirachs Anatomie (2010) https://aufuns.systime.dk/?id=187 – som er en næsten "True Crime" historie, dvs eksempel på klassisk krimi. Vi har også set og lyttet til den sjove musikvideo af SDP feat. Sido - Ne Leiche - https://www.youtube.com/watch?v=VP5B1UmgHfc
Modul 3 I dette modul arbejdede vi med Milena Mosers „Letzte Pizza“, (i: Angela Homann/Erik Wikkelsø Pedersen: Kurzum - Text und Sprache Tyskforlaget 2005, s.84-87), som er et eksempel på femi-krimi.
Modul 4-5 arbejde vi med Milena Mosers "Mein fünfter Mord" (1991) Teil 1-2-3, https://dd.systime.dk/?id=122 som igen er et eksempel på femi-krimi.
Modul 6 arbejde med Milena Mosers ”Der Sonnenbrand”, (Literatur um die Jahrtausendwende, 1999), som er et eksempel på femi-krimi.
Modul 7 arbejde med at lave 6-7 minutters individuelt oplæg for andre smågrupper om Sonnenbrand, idet vi øver præsentationen til ”rigtig” eksamen, bla. Via sitet Der Krimi - Eksamenshjælp - Dein Deutschland https://dd.systime.dk/?id=200 og dokumenterne Mulig intro til den tyske eksamen.doc og  Hilfsmittel bei der Präsentation von einem deutschen Text.doc

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Jugendsprache & Rapsong machen - Ikke Eksamen

Eleverne har i dette forløb arbejdet med sproget med særligt fokus på ungdomssprog og rapmusik. De startede med at fortælle OM en udvalgt rapsang, og skulle derefter SELV at rappe på tysk om Covid-19.

Formålet med projektet er at lytte til aktuelle tysksprogede sange, informationssøgning, tekstnært arbejde og øget mundtlighed.

I grupper skulle de via en kreativ Powerpoint, svare på opgaver og bruge "Zeitliche Angaben". Efter præsentationen skulle eleverne indgå i en dialog med mig om opgaverne – ligesom til en mundtlig eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Sport und Identität - Eksamensemne 4

Sport und Identität

Hovedformålet med forløbet er at undersøge de forskellige typer af fællesskaber og sammenhold, som kan opstå omkring fodboldklubbers fankulturer og hvorfor fanklubber lader til stadig at virke så dragende i det senmoderne samfund. Vi har her knyttet an til Maffesolis sociologiske teorier om bl.a. individualisme og aftraditionalisering, som har betydet at vores tilhørsforhold til fx familien er på retræte og at flere (unge), derfor søger nye fællesskaber.
Vi har i den forbindelse skelnet mellem den almindelige fan, og de såkaldte Ultras og Hooligans, som bliver mere udfoldet her

Ein Überblick über die unterschiedliche Fankulturen https://werbinich.systime.dk/?id=153
Man unterscheidet zwischen diesen verschiedenen Fangruppen A, B und C in den Fußballstadien.

Kategorie A – Ein normaler Fußballfan (Anzahl rund 45 Millionen Personen in Deutschland)
Stichwörter: Stimmung, Fußball als Unterhaltung, friedlich, jung und alt
Jf Tekst: Da de opholdt sig på alm. siddepladser i barndommen i teksten:„Wie der Opa so der Enkel“
Kategorie B1 Friedlicher Ultra
Stichwörter: Saisonkarte, Gemeinsamkeit für die Fahnen/Identität/Stimmung/Lieder sorgen
Jf Tekst: I resten af deres liv i teksten:„Wie der Opa so der Enkel“ OG jf. videoen med Århus Fremad

Kategorie B2 Gewaltbereiter Ultra – (Anzahl B1+B2 ca 10.300 Personen in Deutschland)
Stichwörter: Saisonkarte, Gemeinsamkeit für die Fahnen/Identität/Stimmung/Lieder sorgen
Und wenn nötig mit Gewalt, Vandalismus und Pyrotechnic usw. dafür kämpfen
Kategorie C1 die politischen und gewaltsuchenden Hooligans
Stichwörter: Fans, die der rechten, nationalsozialistischen Szene angehören. Treue, Traditionen,
WIR (Die Deutschen) vs SIE (Die Einwanderer)

Kategorie C2 die UNpolitischen und gewaltsuchenden Hooligans (Anzahl C1+C2 ca 3100 Personen in Deutschland)
Stichwörter: Mann gegen Mann – Brutalität, Gewalt pur, nicht für den Fußball-Verein, aber für die Kampfgruppe, die Ehre und seine Stadt kämpfen Jf Tekst „Hart aber fair“ über Adrian und Mirko


Grovskitse over modulernes progression og afvikling og de anvendte materialer
Modul 1: Wer bin ich? Sport und Identität: https://werbinich.systime.dk/?id=153
Wir  unterscheiden zwischen drei verschiedenen Fangruppen in den Fußballstadien:
• Kategorie A – die sogenannten A-Fans sind die friedlichen Fans.
FAN: https://www.ardmediathek.de/video/landesschau-rheinland-pfalz/vater-und-sohn-bereisen-alle-stadien-der-fussball-em-2024/swr-rp/Y3JpZDovL3N3ci5kZS9hZXgvbzIwNzg0MTU
• Kategorie B – die B- Ultra-Fans sind die zu Gewalt neigenden Fans, die situationsbedingt zur Gewalt greifen.
Ultras ;D https://www.youtube.com/watch?v=13xCdolYmqA
• Kategorie C – die C-Hooligan-Fans sind die gewaltsuchenden Fans, die aktiv die Gewalt suchen.
Hooligans: https://www.youtube.com/watch?v=Ol6s9m4xl3Y

Modul 2: Lea Flechtner: Wie der Opa so der Enkel (2018) - https://werbinich.systime.dk/?id=154, von dem Enkelkind Justin (und sein Opa – und warum sie sehr grosse Fans von Bourussia Dortmund FC sind?
                Hvor vi arbejde med spørgsmålet: Eine Gemeinschaft präsentieren
https://fagbladet3f.dk/saadan-er-arbejderklubben-anno-2019/
Modul 3: Maffesolis soziologische Theorie - https://werbinich.systime.dk/?id=155%C2%A0
Arbeitsfragen
1. Was kennzeichnet die moderne Gesellschaft? (Individualismus und eine Enttraditionalisierung)
2. Erklär mit Beispielen: was verbindest du mit Individualismus in der modernen Gesellschaft?
3. Erklär mit Beispielen: Was verbindest du mit Enttraditionalisierung der Gesellschaft?
4. Früher: Welche Bedeutung hatte die Familie oder Religion früher und heute?
5. Welche Konsequenz hat alle diese Möglichkeiten?
6. Was nennt Maffesoli diese neuen Gruppen? Was verbindest du damit?
7. Erklär mit eigenen Wörtern wie Retraditionalisierung läuft?7
Modul 4+5 Marc Felix Serrao: Hart aber fair (2012) https://werbinich.systime.dk/?id=156
Über die Hooligans Adrian und Mirko und warum sie aktiv den Gewalt und Kampf aufsuchen?
Karte über Recht-Extremismus: https://interaktiv.waz.de/rechte-demos/
Karte über Arbeitslosigkeit in Deutschland: https://www.wirtschaftsdienst.eu/inhalt/jahr/2023/heft/2/beitrag/arbeitslosigkeit-fachkraeftemangel-und-demografie.html
Modul 6+7+8 Arbejde med analyse af Hart aber fair af Marc Felix Serrao, med henblik på at perspektivere til teksten Wie der Opa so der Enkel af Lea Flechtner, idet der bruges  Eksamenshjælp til fiktion og non-fiktion = https://dd.systime.dk/?id=201&L=10
Modul 9+10: Afsluttende har eleverne holdt individuelle 3-5 min. Oplæg om Hart aber fair (ultrakort resume og perspektivering) overfor mig.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Märchen EKSAMENSEMNE 1 (1.&2.g)

I 1.g arbejdede vi med eventyrtræk, og eventyret som genre og har i den forbindelse også set på forskelle på Kunstmärchen vs Volksmärchen via 3. Märchen https://gattungen.systime.dk/?id=132&L=10

Vi har anvendt eventyrtrækkene i arbejdet med følgende eventyr:
1) Der Verkäufer und der Elch – Franz Hohler (1979) (Kopi) - som er et (Kunstmärchen)
2) Brüder Grimm: Die drei Brüder | Los geht"s! (1815) https://losgehts.systime.dk/?id=151
3) Brüder Grimms Märchen - Frau Holle og (1812) https://www.grimmstories.com/de/grimm_maerchen/frau_holle
De sidste to er begge Volksmärchen, og blev indsamlet af brødrene Grimm.

I  2.g har vi arbejdet med Brüder Grimm: Rotkäppchen i Gattungen:  https://gattungen.systime.dk/?id=157&L=10 og anvendt forskellige måder at læse/tolke eventyr på:

Vi har lavet en kort gennemgang af hhv. en historisk-læsning og psykoanalytisk-læsning af eventyret Rotkäppchen.

Historisk-læsning: Br.Grimm 1812 Kinder- und Hausmärchen - indsamlede først voldsomme, siden mere børnevenlige folkefortællinger, der stammer fra mange områder og egne i Tyskland, men bevidst trykt i et sprog, som alle tyskere kunne forstå.
 Eventyr-genren faldt pga kampen mellem det gode og det onde, i god jord i sin samtid da Preussen tabte til Napoleon (Frankrig) i 1806-07. Man mente bl.a. at man gennem de folkelige fortællinger kunne finde og dyrke noget fælles tysk urkraft.

Psykoanalytisk-læsning og tolkning. Beskrivelse af begreberne i det freudianske æg:  Super-Ego vs Ego vs Id. Og hvem disse repræsenteres af i eventyret Rotkäppchen.
Vi har talt om at hovedpersonernes pubertære udvikling og balance i det freudianske æg. En udvikling der sker med hovedpersonen fra barn til voksen.
Denne udvikling foregår typisk via en rejse fx gennem en skov eller en brønd.
Vi har i den forbindelse fremhævet eventyrets opdragelses-aspekt. Brødrene Grimm tilførte eventyrerne et opdragelses-ideal og kristelige forventninger om, hvordan drengebørn og pigebørn skal være, herunder de såkaldte klassiske kønsroller. Drengebørn skal fx være stærke, modige og handlekraftige, og skal ofte ud at erobre og overvinde prøvelser, som led i deres udvikling. Pigebørn skal først og fremmest være artige, fromme og lydige og bliver ofte målt ift. deres huslige pligter.
Afsluttende har vi henvist til at moderne Disney-eventyr som fx Vaiana, sammenblander og udfordrer disse to forventninger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer