Holdet 2024 2h Sa Pæd/1 - no - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 2h Sa Pæd/1 - no - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Holstebro Gymnasium og HF
Fag og niveau	Samfundsfag B
Lærer(e)	Niels Olaf Lysdahl Christensen
Hold	2024 2h Sa Pæd/1 - no (2h Sa Pæd/1 - no)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	1. Nationaløkonomi
Titel 2	2. Styring af nationaløkonomien
Titel 3	3. Identitetsdannelse i det senmaoderne
Titel 4	4. Partier og vælgere
Titel 5	5. Medier og demokrati
Titel 6	6. EU's opbygning og udfordringer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	1. Nationaløkonomi Fokuspunkter: - Hvad er økonomi? - Den økonomiske kredsløb - Marked og prisdannelse - Den offentlige sektor - udgifter og indtægter - Den finansielle sektor - Eksportmarkedet - Økonomiske konjunkturer - De økonomiske mål og målkonflikter - Multiplikatoreffekten
Indhold	Kernestof: Kapitel 7: Økonomi – din guide til BNP, vækst og lykke 7.1 Hvad er økonomi? Udbud og efterspørgsel – nøgleord i markedsøkonomien Det fri marked til debat 7.2 Det økonomiske kredsløb og konjunkturerne Konjunkturer – økonomien går op og ned 7.3 Samfundsøkonomiske mål Økonomisk vækst
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	2. Styring af nationaløkonomien Fokuspunkter: Økonomisk politi: - finanspolitik - pengepolitik - valutapolitik - strukturpolitik - arbejdsmarkedspolitik (den danske model, strejke og lock-out) - skattepolitik - Keynes vs. Friedmann - Trumps aktuelle politik - EU og økonomisk politik (valuta-, penge- OG finanspolitik (ERM II)
Indhold	Kernestof: 7.4 Økonomisk politik – hvordan kan man styre samfundsøkonomien? Finanspolitik Pengepolitik – den vigtige rente Valutapolitik – EU bestemmer Strukturpolitik Arbejdsmarkedspolitik Arbejdsmarkedspolitiske strategier \| SAMF PÅ B Skattepolitik \| SAMF PÅ B Pengepolitik og EU \| SAMF PÅ B 7.5 EU og økonomisk politik – hvem kan egentlig gøre hvad? \| SAMF PÅ B Valutapolitik og EU \| SAMF PÅ B Finanspolitik og EU \| SAMF PÅ B Dansk slagterigigant i krise: Indtjeningen styrtdykker Er det en drøm? Supermarkeder skruer priser tilbage til 2019 7.3 Samfundsøkonomiske mål \| SAMF PÅ B
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	3. Identitetsdannelse i det senmaoderne Fokuspunkter: Identitetsdannelse: Socialisering - Normer - posi0ti0ve- og negative sanktioner - Jeg identitet, personlig identitet, social identitet og kollektiv identitet - Social kontrol - Sociale roller - Sociale strukturer - Primær socialisering - Sekundær socialisering - Tertiær socialisering - Dobbeltsocialisering - Fire forskellige familie typer: team-, svingdørs-, det sociale akvarium og den patriarkalske familietype - Det traditionelle samfund: fra fællesskab til samfund (Tönnies) - Det moderne samfund: Industrisamfundet (Simmel) - Det senmoderne samfund: - Giddens, aftraditionalisering, adskillelse af tid og rum, valgmuligheder, ekspertsystemer, refleksivitet og ontologisk usikkerhed (ansvaret) - Ziehe: frigørelse, refleksivitet, formbarhed, subjektivisering og individualisering - Sennet:: Det fleksible menneske, arbejdsmarkedets krav om omstillinger, angst for at fejle og froholdet mellem arbejde og familieliv - Hartmut Rosa: hamsterhjulet og Den teknologiske acceleration, Acceleration af sociale forandringer og Acceleration af livstempoet. - Sherry Turkle: "- Vi kan ikke finde ud af at være alene" og er samtidig bange for at være sammen med andre. - Goffman: fokus på manglen på at være blackstage. - Meyrowitz - grænsen mellem frontstage og backstage er under opløsning. - Bourdieu - den sociale arv. Habitus, Forskellige typer ulighed, de tre kapitalformer
Indhold	Kernestof: Kapitel 2: Identitet i det senmoderne – hvem er jeg? \| SAMF PÅ B 2.1 Individ og samfund – hvordan formes vi som mennesker? \| SAMF PÅ B Socialisering – hvem påvirker din identitet? \| SAMF PÅ B Det traditionelle samfund \| SAMF PÅ B Industrisamfundet – hastige forandringer mod i dag! \| SAMF PÅ B Senmoderniteten – design dig selv! \| SAMF PÅ B 2.2 Det senmoderne samfund – fire bud på samtidsdiagnoser \| SAMF PÅ B Thomas Ziehe – formbarhed og kulturel frisættelse \| SAMF PÅ B Richard Sennett – konsekvensen af det fleksible arbejdsliv \| SAMF PÅ B Giddens – en diagnose af senmoderniteten \| SAMF PÅ B Hartmut Rosa – fremmedgørelse i accelerationssamfundet \| SAMF PÅ B SA - 15-årige piger mistrives - 2023.docx 2.3 Sociale medier – hvordan påvirkes du? \| SAMF PÅ B Sherry Turkle – tager teknologien magten over os? \| SAMF PÅ B Goffman – frontstage og backstage \| SAMF PÅ B 8.4: Selvpræsentation på de sociale medier - Joshua Meyrowitz \| SOCIOLOGIENS KERNESTOF SA - unge pigers svar på de bekymrinde trivselsmålinger efterår 2023.docx 5.1: Teorien om anerkendelse \| SOCIOLOGIENS KERNESTOF Den ”nye” ulighed \| SAMF PÅ B
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	4. Partier og vælgere Fokuspunkter: - Partier i forandring - fordelingspolitik og værdipolitik - De politiske partier - baggrund, vælgerplan, organisationsplan og parlamentarisk0 pla0n/regeringsplan - Fire-partisystemet - Jordskredsvalget i 1973 - Klassepartier, massepartier, pragmatiske partier, protestpartier, catch-all-partier og enkeltsag0baserede partier. - Markedspartier - Eastons model - Downs: Medianvælgermodellen - rationel choice-modelle0n - Strøm: Office-, policy- og vote-seeking - Molins model - Vælgernes adfærd i forandring - Kernevælgere og marginalvælgere - Parti-identifikations-, Rational choice og den sociologisk model - Fra Class voting til issue-voter - er vi på vej modideologiernes død - Nærhedsmodellen og retningsmodellen - Minervamodellen - herunder BOURDIEU (se Forløb 3: Identitetsdannelse); https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=365 . Ulighed - forskellige ressourcer - Habitus og Felter.
Indhold	Kernestof: Kapitel 6: Partier og vælgere – et politisk billede i forandring? \| SAMF PÅ B Hvad er et politisk parti – hvad er dets funktion? \| SAMF PÅ B 6.1 Partier i forandring – nye politiske skillelinjer? \| SAMF PÅ B Videopræsentation Eastons model Hvilke seekings er partierne domineret af? \| SAMF PÅ B Medianvælgermodellen – de stemmemaksimerende partier? \| SAMF PÅ B Partiernes valg af standpunkt \| SAMF PÅ B Class voting \| SAMF PÅ B 6.3 Vælgeradfærd – forandringer i vælgernes politiske opførsel \| SAMF PÅ B Tre teorier om vælgeradfærd – hvad afgør, hvor vælgerne sætter krydset? \| SAMF PÅ B Issue voting – den spaltede vælger \| SAMF PÅ B Indtoget af værdipolitik – en postmaterialistisk zappermentalitet i politik? \| SAMF PÅ B 6.4 Minerva-modellen – er der vendt op og ned på den politiske skala? \| SAMF PÅ B Vælgernes politiske vandringer – en afrunding \| SAMF PÅ B Den ”nye” ulighed \| SAMF PÅ B 4.2.1 Socialklasser \| Statistikguiden - statistik til samfundsfag og IØ Kapitel 5: Ideologi og velfærd – hvem gør hvad? \| SAMF PÅ B 5.1 Politiske ideologier \| SAMF PÅ B Liberalisme – enhver er sin egen lykkes smed \| SAMF PÅ B Konservatisme – civilsamfundets og traditionernes ideologi \| SAMF PÅ B Socialisme \| SAMF PÅ B 4.6 Medierne og politisk meningsdannelse \| SAMF PÅ B Spin \| SAMF PÅ B Sociale medier – et nyt politisk forsamlingshus? \| SAMF PÅ B
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	5. Medier og demokrati Fokuspunkter: Medier: - Nyhedskriterier: Aktualitet, Væsentlighed, Identifikation, Sensation og Konflikt - Kanyle-, Opinions- og Markeds-teorien - Nyhedskompasset og journalistik - Hvilke forventninger har vi til nyhedsmedier? Special-hunde: Vagthunden, Jagthunden, Hyrdehunden og Redningshunden - Spin - SoMe - Fake news, Misinformationer, desinformationer o.l. Demokratiske grundprincipper: - Konkurrence demokrati - Alf Ross - Deltagelses demokrati - Hal Koch - Det Deliberative demokrati - Habermas Magtformer: Magtens tredeling - og den fjerde statsmagt: nyhedsmedier - Direkte-, Indirekte-, Bevidsthedskontrollerende- og Strukturel magt - Initiativ- og forberedelses centrale aktører: Medier, Interesseorganisationer, Græsrodsbevægelser, EU, Politiske Partier, Ministre og Embedsmænd, Folket, Domstole, Virksomheder, Universiteter. Husk Eatons model - hvordan opnår man opmærksomhed hos politiske beslutningstagere? - Pluralistisk- og Elitistisk magtopfattelse
Indhold	Kernestof: 4.6 Medierne og politisk meningsdannelse \| SAMF PÅ B Spin \| SAMF PÅ B Sociale medier – et nyt politisk forsamlingshus? \| SAMF PÅ B Sociale medier: Manipulation, global påvirkning og løsninger for en sikrere fremtid - Info Express nyhedskompasset og vinkel.html Deltagelsesdemokrati – dialog som nøgleord \| SAMF PÅ B Konkurrencedemokrati \| SAMF PÅ B Deliberativt demokrati – kommunikativ rationalitet og det diskuterende demokrati \| SAMF PÅ B 4.2 Hvordan kan et demokrati se ud? \| SAMF PÅ B Demokrati – forskellige forståelser \| SAMF PÅ B Magtformer \| SAMF PÅ B Er magten spredt på mange eller få hænder? \| SAMF PÅ B Initiativ- og forberedelsesfasen \| SAMF PÅ B
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	6. EU's opbygning og udfordringer Fokuspunkter: - Kort historisk overblik - Fra Kul- og stål samarbejde til i dag. - EU's udvikling i bredden og i dybden - EU's institutioner og deres roller. 'Det Europæiske Råd', EU-kommissionen, EU Parlamentet, Ministerrådet og EU domstolen. - Er EU demokratisk - Stemmevægte og 'Top-down' vs 'Buttom-up' - Integrationsteorier: Føderalisme, Neofunktionalisme (spill over) og Liberal Intergovernmentalisme. - Nærhedsprincippet - Det Indre Marked: Fri bevægelighed for Varer, Tjenester, Kapital og Arbejdskraft - Danmarks forbehold - før og nu - Formel og reel suverænitet - ERM 2 - konsekvenser for suverænitet - Konvergenskrav for optagelse i EU - Udfordringer: Det rige nord vs det fattige syd, samarbejde omkring migranter, krig i Europa (Ukraine) og nationalistiske bevægelsers øgede opbakning mm. - Danske partiers holdninger til EU
Indhold	Kernestof: Hvem gør hvad i EU? \| SAMF PÅ B EU – ramt af demokratisk underskud? \| SAMF PÅ B Hvorfor samarbejder lande og om hvad? \| SAMF PÅ B EU’s formål om fred og fri bevægelighed \| EU"S UDFORDRINGER 1.1: Hvad er EU"s formål? \| EU"S UDFORDRINGER https://xn--konomibogen-fgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=214 eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=147 https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=146 https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=145 Afsnit Formel og reel suverænitet \| DET POLITISKE EUROPA 1.3: Suverænitetskrisen og nationalismens genkomst \| DET POLITISKE EUROPA 1.4: EU’s demokratiske grundlag under pres \| DET POLITISKE EUROPA 1.5: EU’s overlevelse i 2020’erne \| DET POLITISKE EUROPA Konvergenskrav - Wikipedia, den frie encyklopædi Hvad er ERM II?
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb