Holdet 2024 2h Sa Force - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Holstebro Gymnasium og HF
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Johannes Hjelholt Bredthauer, Selma Vidimlic Schrøder
Hold 2024 2h Sa Force (2h Sa Force)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Statens rolle i udviklede lande - Velfærdsstaten
Titel 2 Ulighed i Danmark
Titel 3 Kriminalitet i Danmark
Titel 4 Den danske økonomi efter coronakrisen
Titel 5 EU’s grænser - et splittet fællesskab?
Titel 6 Veje til medborgerskab (Dansk politik)
Titel 7 Ungdomsliv: Muligheder eller mistrivsel?
Titel 8 Den danske økonomi efter coronakrisen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Statens rolle i udviklede lande - Velfærdsstaten

Problemformulering for forløbet og forløbsbeskrivelse

Problemformulering: Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat overfor i dag og hvad kan man stille op overfor disse udfordringer?

Forløbet ”Statens rolle i udviklede lande: Velfærdsstaten” dækker det grundlæggende kernestof om politik og økonomi. Forløbet påbegyndes med en gennemgang af de tre velfærdsmodeller, som vi igennem forløbet arbejder med. Det er den universelle (danske model), den konservative (Tysklands model) og den liberale (USA's model). Vi anvender velfærdstrekanten (Stat, marked og civilsamfund) til at karakterisere forskellene mellem disse velfærdsmodeller. I samme omgang laver eleverne podcast omkring de tre ideologier: Socialisme, liberalisme og konservatisme og vi diskutere sammenhængen mellem velfærdsmodeller og ideologi.
Efter arbejdet med podcasts undersøger vi de udfordringer/klemmer som den danske velfærdsstat mødes med. Her arbejder vi både med interne klemmer (udfordringer som opstår på baggrund af udvikling i Danmark) og eksterne klemmer (udfordringer som opstår på grund af globaliseringen). Derefter diskuterer vi hvilke løsninger der så kan være på velfærdsstatens udfordringer. Vi har fokus på: brugerbetaling, frivillighed, arbejdsudbud, øget kontrol og mindsket adgang, højere Skat og bedre integration. Forløbet afsluttes med en undersøgelse af Ove K. Pedersens begreb: Konkurrencestaten og New Public Management. Her undersøger vi hvad konkurrencestatsbegrebet dækker over og vi ser blandt andet DR-dokumentaren 9. z mod Kina. Vi ser på hvad de politiske partier mener om konkurrencestaten og hvordan New Public Management har været styrende i den offentlige forvaltning.

Kernestof afdækket:
Politik
• politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
Økonomi
• velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Metode
• komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode


Materiale:
Kernepensum
Samf på B, 2019, Skov, O., Matthiesen, T og Bjørnstrup, V.
Velfærdsmodeller: https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=223  (3,7 sider)
De tre modeller:  https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=225  (0,9 sider)
Politiske ideologier: https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=198  (1,5 sider)
Stat, marked og civilsamfund: https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=216  (1,6 sider)
Velfærdsstatens udfordringer – klemmerne: https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=229  (3,8 sider)
Velfærdsstatens løsninger:
Brugerbetaling, udlicitering og privatisering (2 sider)
Frivillighed – mere civilsamfund? (2,5 sider)
Flere i arbejde – en forøgelse af arbejdsudbuddet? (0,8 sider)
Øget kontrol med – og mindsket adgang til – de offentlige ydelser? (2,3 sider)
Skat (1,5 sider)
Bedre integration på arbejdsmarkedet, tidligere start på arbejdslivet og bedre uddannelser (2 sider)
Konkurrencestaten i Danmark:
Hvad er konkurrencestat?: https://konkurrencestaten.systime.dk/?id=135  (2,2 sider)
Konkurrencestaten og den offentlige sektor (4,4 sider)
1.1 Synopsis – skridt for skridt (1 side)
1.2 Synopsis – to do and not to do! (1 side)

Supplerende litteratur
Thomas More Utopia, 1954, side 169-170.
9.z mod Kina (5 sider)
Video om konkurrencestaten: https://vimeo.com/565344309  (1 side).
Artikel: Jeg er menneskeligt affald i konkurrencestatens skraldespand - Mediearkiv - Infomedia.pdf (1 sider)
Artikel: Debat_ BRINKMANN_ Ja, omgivelserne former os. Men vi har sandelig også et ansvar selv - Mediearkiv - Infomedia.pdf (1 side)

Sider i alt: 39

Kernebegreber:
• Socialisme, liberalisme og konservatisme
• Velfærdsmodeller (med særligt fokus på den universelle velfærdsmodel).
• Velfærdstrekanten (Stat, marked og civilsamfund).
• Interne og eksterne klemmer
• Individualiserings- og forventningsklemmen
• Krævementalitet og rettighedstænkning
• Den demografiske udvikling
• Ældrebyrde
• Integrationsbyrden
• Omkostningsklemmen
• Globaliseringsklemmen
• Outsourcing
• Brain drain
• Brain gain
• EU-klemme
• Konkurrencestaten
• New Public Management
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Ulighed i Danmark

Formål
Ulighed og social ulighed er et tema, som de fleste har en holdning til og mærker til i deres hverdag. I dette forløb ser vi nærmere på, hvad begreberne ulighed og social ulighed handler om, herunder hvad konsekvenserne af den stigende ulighed er. Før dette forløb har eleverne stiftet bekendtskab med de politiske ideologier og fordeling- og værdipolitik, som er særligt relevant i dette forløb. Denne teori gentages ligeledes i slutningen af dette forløb og vi ser på, hvordan forskellige politiske ideologier ligger op til at bestemte fordelingsprincipper.
I forløbets indledning tager vi Henrik Dahl Minervamodel op og kigger på, hvor i minervamodellen eleverne vil placere sig selv. Vi diskuterer i denne omgang, hvordan man kan undersøge menneskers livsstile. Målet er at lære forskellen på kvalitativ metode og kvantitativ metode. Her analyserer eleverne to forskellige TV2 reklamer for at nå frem til pointen om at de forskellige metoder giver forskellige svar og er gode til at svare på forskellige spørgsmål.
Efterfølgende ser vi DR-dokumentaren En vej – to verdener, hvor vi drøfter de forskellige sociale klasser samt årsager til at mennesker ender som de gør. Her har vi haft et særligt fokus på teorier om kapital, felt og habitus af Bourdieu og sprogkoder af Bernstein. Med udgangspunkt heri drøftede vi social arv og social mobilitet, hvor vi tog udgangspunkt i En vej – To verdener. Vi drøftede også fattigdom og forskellen mellem absolut og relativ fat-tigdom. Her blev det drejet over på politiske ideologier og politiske partiers adfærd. Vi havde særligt fokus på fordelings- og værdipolitiske forskelle og forskellige holdninger til fattigdom. Yderligere havde vi fokus på, hvordan partierne vælger deres politiske holdninger. Vi havde her fokus på både Downs model og Molins model. Vi brugte især meget tid på at forstå Molins model, som mere detaljeret beskriver partiers valg af standpunkt.
Til slut undersøgte vi en aktuel udfordring i det danske samfund. Her handlede det om de 25% værst stillede mænd.

Undervisningsmateriale
Luk Samfundet Op! (4. udgave). Peter Brøndum & Thor Banke Hansen, Forlaget Columbus 2021.
1.6 samfundets byggesten: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=348  (2,1 sider)
4.2 Livsstile: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=374  (2,3 sider)
4.6 Social mobilitet, social arv og ulighed: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=370  (2,8 sider)
4.5 Levevilkår: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=371  (1 side)
4.3 Pierre Bourdieu: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=373&loopRedirect=1  (3,9 sider)
Video om Bourdieu: https://vimeo.com/537765325  (1 side)
4.4 Basil Bernstein: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=372  (1,2 sider)
4.7 Ulighed ja, men er der også fattigdom i Danmark? https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=369  (1 side)
5.8 Partier, vælgere og fordelings og værdipolitik https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=378  (3,1 side)
5.9 Hvordan forklarer man de politiske partiers adfærd? https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=377 (2,5 sider)
Årsager til ulighed: https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=133  (15 sider)

Supplerende materiale
Afsnit 1 i DR-dokumentaren En vej - to verdener, som omhandler forskellen med 10% rigeste og 10% fattigste i Danmark (10 sider)
Forskellige artikler og statistiker og uddrage fra rapporter (se nedenfor).
TV 2 | Alt Det Vi Deler https://www.youtube.com/watch?v=B3_52CULpJg&ab_channel=TV2Play (2 side)
TV 2 | Alt Det Vi Deler 2 https://www.youtube.com/watch?v=1Zam5HcJWcU&ab_channel=TV2Play  (2 side)
Artikel om ulighed i Danmark efter Coronakrisen (4 sider)
Tv-program om livet ved Hejredalsvej har ramt seerne lige i hjertekulen (3 sider).
Forskellig statistisk sammenhæng mellem uddannelse og social arv: Social arv og skole - Karakterer ved afgangs-prøve + Social arv og skole - Resultater i nationale tests + Social arv og skole - Uddannelse som voksen
”Cepos: Problemet med fattigdom i Danmark er kraftigt overvurderet” af Cepos’ direktør Martin Ågerup, Altinget d.9.10.2019 (3 sider)
”Fattige skal ikke fordele fattigdom imellem sig” af Karsten Hønge i Frederiksbergliv d.9.6.2021
Politiske ideologier (3 sider)
Partifilm med de forskellige politiske partiers holdning til ulighed https://luksamfundetop.dk/film/partifilm-om-ulighed-og-fattigdom (10 sider)
Artikel med Vanopslagh; https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/la-der-vil-altid-vaere-ulighed-heldigvis (1 side)
Artikel med Mai Villadsen: https://www.dr.dk/nyheder/politik/villadsen-haever-trusselsniveauet-mod-regeringen-det-kan-ende-med-et-mistillidsvotum  (1 side)
Dokumentar: Mandefald: Når mænd er alene: https://www.dr.dk/drtv/episode/mandefald_-naar-maend-er-alene_164406  (8 sider)
Artikel:https://www.dr.dk/nyheder/indland/patrick-er-en-af-de-cirka-140000-maend-der-ikke-har-nogen-naere-
relationer1  (2 sider)
Statistik til Det svage køn.docx  (2 sider)


Omfang af materiale i alt: 85 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kriminalitet i Danmark

Præsentation af forløb
Der arbejdes i et forløb på 13 moduler med kriminalitet i Danmark. Fokus er særligt på at diskutere forskellige forklaringer på, hvorfor mennesker (ikke) bliver kriminelle. Forløbet påbegyndes med en teoretisk gennemgang af forskellige årsager til at mennesker bliver kriminelle. Her er der særligt fokus på Sutherland som eksempel på kulturteori, Merton som eksempel på motivationsteori og Hirschi som eksempel på kontrolteori samt SNAP-modellen. Vi snakker derefter om, hvordan kriminaliteten har udviklet sig de seneste tredive år og fokuserer på at mediebilledet ikke altid stemmer overens med virkeligheden. Herefter undersøger vi betydningen af straf og overvågning. Vi anvender Foucaults magtbegreb til at forklare betydning af straf, fængsel og overvågning. Efter-følgende fokuseres der på retssystemets opbygning i Danmark og vi besøger retten i Holstebro, hvor vi overværer en retssag. I slutningen af forløbet undersøger vi de forskellige politiske partiers holdning til straf. Her har vi fokus på bandekriminaliteten, hvor vi forsøger at forklare, hvad der får unge mennesker til at blive bandemed-lemmer.


Kernestof
• Identitetsdannelse og socialisering
• Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.


Materiale

Grundbog ”Fra drengestreger til bandekrig” af Bjørnstrup, Victor m.fl., Columbus, 2017.

1.1: Kriminalitet – En definition: https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=131  (2,6 sider)
1.2: Hvordan har kriminaliteten i Danmark udviklet sig i nyere tid?: https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=132  (2,5 sider)
1.3: Ungdomskriminaliteten i fald: https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=133  (1,9 sider)
https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=134
1.4: Portræt af én kriminel - social arv som den centrale faktor: https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=134  (2,6 sider)
1.5: Kriminalitet og etnisk herkomst - er der en sammenhæng? https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=135  (1,7 sider)
2.1: Årsager til kriminalitet – fire centrale kriminalitetsfaktorer?! https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=141  (1,6 sider)
7.1: Statsteori – grundpillen i den moderne civilisation: https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=163  (1,6 sider)
7.2: Staf - et middel til orden i samfundet? https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=162  (0,7 sider)
6.1: Fra byret til Højesteret – hvem bestemmer hvad? https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=157 (3,6 sider)
7.5: En gang kriminel, altid kriminel? https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=159  (1,6 sider)
6.2: Dansk lovgivning – hvad straffer vi efter? https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=156  (4 sider)
8.2: Hvad siger partierne om kriminalitet og straf?: https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=166  (3,6 sider)
Kapitel 3: Rockere og bander i Danmark: https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=142  (0,9 sider)


Supplerende materiale
Artikel: Forsidehenvisning_ Kriminaliteten falder støt_ Unge rykker fra gaden til nettet - Mediearkiv - Infome-dia.pdf (1 side)
Retten indefra: https://mitcfu.dk/Samling.aspx  (2 sider)
Langt fra borgen: https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=50&search=Serietitel:Langt%20fra%20Borgen&orderby=title&SearchID=a8cc6e8b-6bd3-44ad-a931-6d5764b99b3a&index=36  (2 sider)
Deadline om bandekriminalitet: Deadline: Bandekonflikt (1 side)


I alt: 35 sider

Ekskursion
Holstebro byret
Besøget på Holstebro byret planlægges i god tid, da det skal passe ind med retssagerne og undervisningen. Det anbefales at køres som et dobbelt modul således at der er god tid til at komme til og fra retten. Retssagen bør have fokus på vold, da det er den mest spændende type af retssag. Det kan eventuelt aftales af forsvaren og anklageren kan blive efter retssagen og besvare elevernes spørgsmål.

Begreber
• Ejendomskriminalitet
• Voldskriminalitet
• Seksualforbrydelser
• Anden kriminalitet
• It-kriminalitet
• Identitetstyveri
• Phishing
• Malware
• Ransomware
• Grænseoverskridende kriminalitet
• Opportunitet
• Mørketal
• Den kriminelle lavalder
• Ungdomskriminalitet
• Social arv
• Social baggrund
• Opdragelsesformer
• Subkulturgrupper
• Behovet for anerken-delse
• Privatsfæren, den rets-lige sfære, den solidari-ske sfære
• Social eksklusion
• Selvrealisering
• Flow - flow experience
• Overinstitutionalise-ring
• Habitus og felter
• Negativ social arv
• Den økonomiske, den kulturelle og den socia-le kapital
• Stigmatisering
• Statsteori
• Samfundspagten
• Naturtilstanden
• Leviathan
• Panoptikon
• Disciplinere
• Den retfærdige straf
• Resocialisering
• Den nyttige straf
• Utilitarisme
• Social stigmatisering
• Kriminalitetsformlen
• Personfarlig kriminali-tet
• Den kriminelle lavalder
• Værdipolitik
• Fordelingspolitik
• Visitationszoner
• Bandepakker
• Danmarks Riges Grundlov
• Den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt
• Gældende lov
• Singulær lovgivning
• Grundlovsstridig
• To-instansprincip
• Præcedens
• Grundlovsforhør
• Sigtelse
• Byretten
• Landsretten
• Højesteret
• Procesbevillingsnævnet
• Bødeforlæg
• Fængselsstraf (betin-get/ubetinget)
• Bevisbyrde
• Tilståelsessag
• Objektivitetsprincip
• Særlovgivning
• Retsplejeloven
• Den almindelige del af straffeloven
• Socialisation (primær og sekundær)
• Internalisering
• Imitation
• Livsstilskriminelle
• Engangslovovertrædere
• SNAP-modellen
• Kriminalitetsfaktorer – overlevelses-kriminalitet, opvis-ningskriminalitet, op-levelseskriminalitet og organisk kriminalitet
• Behovsfrustration
• Maslows behovspyra-mide
• Afvigermentalitet
• Inklusion, eksklusion og latent dysfunktion
• Legitime midler
• Kopieringsproces
• Social interaktion
• Fejlslag
• Social kontrol
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Den danske økonomi efter coronakrisen

Præsentation af forløbet
Der arbejdes i 13 moduler med den danske økonomi efter coronakrisen. Forløbet indeholder 2 moduler, hvor eleverne udarbejder en synopsis og træner det mundtlige forsvar med henblik på at øve sig til eksamen. Forløbet har til formål at afdække hvordan den danske økonomi har udviklet sig i et makroøkonomisk perspektiv efter Corona krisen.  
Forløbet påbegyndes med en introduktion til det økonomiske kredsløb og konjunkturudsving i økonomien. Her ser vi på, hvordan økonomien er indrettet og har særligt fokus på, hvordan udbud og efterspørgsel påvirker prisen og mængden. Vi drøfter forskellen på at studere markedsøkonomi på kort sigt og lang sigt. Det, som påvirker prisniveauer på kort sigt er forskelle i udbud og efterspørgsel, mens det på lang sigt er den teknologiske udvikling og uddannelse.
Herefter arbejder vi med de samfundsøkonomiske mål som de fleste lande sigter efter. Her fokuserer vi på: 1) økonomisk vækst, 2) Bæredygtig udvikling, 3) lav arbejdsløshed, 4) balance på de offentlige finanser, 5) lige fordeling af indkomsterne, 6) stabil inflation og 7) balance på betalingsbalancen.
Herefter fokuserer vi på, hvordan politikere og banker kan styre imod disse mål. Vi beskæftiger os med finanspolitik og pengepolitik. Herunder ekspansiv- og kontraktiv penge- og finanspolitik. Vi undersøger hvad disse begreber indeholder og hvordan man anvender disse greb til at styre konjunkturudsving. Vi snakker endvidere om hvordan de seneste finans- og pengepolitiske tiltag påvirker økonomien (her er der fokus på varmechecks og den europæiske centralbanks rentejusteringer). I slutningen af dette ser vi på betydningen af multiplikatoreffekten (svært) og på hvordan vi styrer økonomien igennem Coronakrisen ved brug multiplikatoreffekten. Mod enden af forløbet afholdes to moduler til at omhandle udlandets indflydelse på den danske lille åbne økonomi. Vi drøfter købekraftslighed (PPP) og den økonomiske globalisering og EU’s betydning for konkurrenceevnen.
Forløbet afsluttes med en prøveeksamen i et tidligere eksamenssæt.

Faglige mål:
Der arbejdes med følgende faglige mål i prioriteret rækkefølge:
1. Økonomi
a. det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt.
b. globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold

Kernebegreber
• Det økonomiske kredsløb
• Høj- og lavkonjunktur
• Knappe ressourcer
• Markedsøkonomi – udbud og efterspørgsel.
• De samfundsøkonomiske mål: 1) økonomisk vækst, 2) Bæredygtig udvikling, 3) lav arbejdsløshed, 4) balance på de offentlige finanser, 5) lige fordeling af indkomsterne, 6) stabil inflation og 7) balance på betalingsbalancen.
• Finanspolitik
• Pengepolitik
• Ekspansiv og kontraktiv økonomisk politik.
• Multiplikatoreffekten.
• Købekraftslighed
• Big Mac Indekset
• Økonomisk globalisering.




Materiale
Kernestof
Samf på B
Det økonomiske kredsløb og konjunktuerne: https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=348  (1,2 sider)
Samfundsøkonomiske mål: https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=347  (0,6 sider)
Stabil inflation: https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=431#c1701  (2,7 sider)
Økonomisk vækst: https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=250#c743  (1,3 sider)
Lav arbejdsløshed og høj beskæftigelse: https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=252  (1,6 sider)
Finanspolitik: https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=433  (2,4 sider)
Pengepolitik – den vigtige rente: https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=434  (1,4 sider)
Globaliseringens betydning for Danmark. https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=447   (2,5 side

Supplerende litteratur
Et overblik over dansk økonomi: https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi  (1 side)
Youtube video om det økonomiske kredsløb: https://www.youtube.com/watch?v=yoIhF7Nvn0k  (0,2 sider)
DR klip om de samfundsøkonomiske mål: https://www.dr.dk/studie/samfundsfag/de-oekonomiske-maal  (2 sider)
Youtube klip om finans og pengepolitk: Ekspansiv finanspolitik, Kontraktiv finanspolitik, Ekspansiv pengepolitik, Kontraktiv pengepolitik (2 sider)
Økonomi for dummies – multiplikatoreffekten: Økonomi for dummies - med Huxi (og Karen) (1:8) (1 side)
Artikel: Sikring af indkomst er vejen gennem krisen af Shamik Dhar fra børsen d. 2. juni 2020 (2 sider)
Artikel: Corona og klima er globaliseringens bagside: https://politiken.dk/debat/klummer/art7681599/Corona-og-klima-er-globaliseringens-bagside  (1 side)


I alt:
22, 9 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 EU’s grænser - et splittet fællesskab?

Den frie bevægelighed mellem EU-landene og grænserne rundt om EU er under pres i disse år.

EU presses af flygtninge og migrantstrømme og EU har svært ved at finde fælles løsninger. Samtidig har Coronakrisen endnu engang vist svagheder ved EU samarbejdet, og de enkelte lande har genindført restriktioner på den frie bevægelighed og indført grænsekontrol.

Vi undersøger årsager til presset på EU's grænser, og hvad EU gør for at håndtere problemerne med migration/flygtninge fra 3. verdenslande. Her har vi gennemgået begreber og teorier om migranter: Hvem er de, og hvorfor flygter de fra deres hjemland? Eleverne har desuden selv undersøgt migranternes forhold i EU-landene ved at indhente data fra Eurostat og opstille disse i grafer, hvor de bl.a. er blevet klogere på migranter i arbejde samt fattigdom og social eksklusion.

Vi diskuterer, hvad der kan gøres for at finde en fælles løsning, der kan forhindre de mange katastrofer med bådflygtninge i Middelhavet og tilstrømningen til EU.

Vi arbejder med EU institutionerne og lovgivningsprocessen i EU samt flygtninge/migrantkrisens betydning for sammenholdet i og fremtiden for EU.

Vi undersøger danskernes holdning til EU og flygtninge/migration, herunder hvilke partier der støttede op om, at retsforbeholdet blev ændret i 2015.

De 9 moduler har haft følgende temaer:
1. Introduktion
2. Hvorfor migration og flygtninge?
3. Hvad er EU?
4. EU’s institutioner
5. EU’s asylpolitik
6. Hvem er migranter og flygtninge?
7. EU’s historie og integration I
8. EU’s historie og integration II
9. EU’s beslutningsprocessor


Kernestof:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
- konflikter og integration i Europa
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Litteratur:
- Sarah Vormsby, Flugten til Europa, Systime (se dok i Lectio), (2,4 sider).
- Lars Søndergård, Verdens syv udfordringer, Columbus (se dok i Lectio), (10 sider).
- Hans Branner, Det politiske Europa, Columbus (ibog)
1.1: Et nyt Europa bliver til https://detpolitiskeeuropa.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=325 (2 sider)
Integrationsudvikling - succes eller glidebane? https://detpolitiskeeuropa.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=323 (4,2 sider)
- Lars Frederiksen, EU’s udfordringer, Columbus (ibog)
1.3: Hvordan træffer EU beslutninger? https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=139 (1,8 sider)
Ide- og forberedelsesfasen https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=169 (1,5 sider)
Beslutningsfasen https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=170 (2,2 sider)
Implementeringsfasen https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=171 (1,5 sider)

Artikler læst fra nettet:
- EU's institutioner, Europa-Kommisionen, Ministerrådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, EU-formandsskabet og Domstolen: (https://www.eu.dk/da/undervisning/ungdomsuddannelser/institutioner), (ca. 4+3+3+2+2+2=16 sider)
- EU-oplysningen: “De mest benyttede ruter for flygtninge og migranter” (https://www.eu.dk/da/temaer/asyl-og-migration/asyl-og-flygtninge-i-eu/kort-over-de-mest-benyttede-ruter), (ca, 2 sider)
- JP-artikel: “De skulle være klassens duks: Ny migrantbølge får billedet til at krakelere” af Heidi Plougsgaard 27/9-2023 (se dok i Lectio), (2,5 sider)
- Altinget: “EU-lande når til enighed om migrationsaftale: ”En badebillet for Danmark”” af Freja Søgaard, 9/6-2023, https://www.altinget.dk/artikel/eu-lande-naar-til-enighed-om-migrationsaftale-en-badebillet-for-danmark, (ca. 3 sider)
- EU’s asylpolitik: (https://www.eu.dk/da/temaer/asyl-og-migration/asyl-og-flygtninge-i-eu/eus-asylpolitik), (ca. 2 sider)
- Fri bevægelighed for EU-borgere: (https://www.eu.dk/da/temaer/asyl-og-migration/fri-bevaegelighed), (ca. 1 side)
- Schengensamarbejdet og grænsekontrol (https://www.eu.dk/da/temaer/asyl-og-migration/schengen), (ca. 2 sider)
- Migration fra lande uden for EU (https://www.eu.dk/da/temaer/asyl-og-migration/migration-fra-tredjelande), (ca. 3 sider)
- DR, “OVERBLIK Retsforbeholdet - hvad er det egentlig, vi skal stemme om?” af Maya Nissen, 21 august 2015: https://www.dr.dk/nyheder/politik/eu15/overblik-retsforbeholdet-hvad-er-det-egentlig-vi-skal-stemme-om#!/, (ca. 6 sider)

Dokumentarer og klip:
- EU’s historie (https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/medlemslande/eus-historie), (6 min.)
- DR-explainer: “Forsvarsforbeholdet” (https://www.dr.dk/nyheder/indland/vi-skal-stemme-om-et-knap-30-aar-gammelt-eu-forbehold-men-hvad-gaar), (6 min.)
- DR explainer “Hvorfor risikerer så mange livet på Middelhavet? (https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvorfor-risikerer-saa-mange-livet-paa-middelhavet_393983 ), (6,30 min.)
- Podcast, Orientering Udsyn, “Hvem kaster raketter mod USA i Mellemøsten” fra minut 12 om kvindelige migranter, der arbejder som sexarbejdere: https://www.dr.dk/lyd/p1/orientering-udsyn/orientering-udsyn-2023/orientering-udsyn-hvem-kaster-raketter-mod-usa-i-mellemoesten-11802301236 (15 min.)
- DR, “OVERBLIK Retsforbeholdet - hvad er det egentlig, vi skal stemme om?” af Maya Nissen, 21 august 2015: https://www.dr.dk/nyheder/politik/eu15/overblik-retsforbeholdet-hvad-er-det-egentlig-vi-skal-stemme-om#!/, (2 min.)
- Filmklip: Krisetid i Europa - Flygtninge i EU - samarbejdets store test (https://mediehuset-kbh.dk/krisetid-i-europa-flygtninge-eu-samarbejdets-store-test/) (20 min.)
- “Sådan lovgiver EU” (https://www.eu.dk/da/undervisning/ungdomsuddannelser/undervisning_saadan-lovgiver-eu/elevopgaver) (5 min.)
- Podcast, Orientering Udsyn, “Hvem betaler prisen for migrationspagten?” fra minut 0 til 15 om EU’s migrationspagt (asylpolitik) https://www.dr.dk/lyd/p1/udsyn/udsyn-2023/orientering-udsyn-hvem-betaler-prisen-for-migrationspagten-11802301256 (15 min.)
- “Debatten: Et magtesløst Europa?”, 11. april 2024 (https://www.dr.dk/drtv/se/debatten_-et-magtesloest-europa_447862) (30 min.)

Sider i alt = ca. 75 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Veje til medborgerskab (Dansk politik)

Forløbsbeskrivelse:
I forløbet ”det danske politiske demokrati” har vi arbejdet med grundlæggende politologiske emner i samfundsfag. Målet med forløbet er at give eleverne en indførelse i, hvordan demokratiet i Danmark er sammensat og påvirkes af de input som systemet får. Vi har derfor taget udgangspunkt i Eastons model og undersøgt de input og output som systemet består af. På baggrund heraf har vi defineret politik som den autoritative fordeling af goder med gyldighed for et samfund (Easton 1965).
Forløbet begyndte med en introduktion til forskellige styreformer. Her anvendte vi Freedom Houses definition af et demokrati og undersøgte forskellige lande i verden. Vi kiggede på demokratibølger i verden og kiggede på årsager til demokratiseringsprocesser i lande (kultur og økonomisk udvikling). Her fik vi defineret Danmark som et repræsentativt demokrati med negativ parlamentarisme.
Efterfølgende lærte eleverne om Montesquieus begreb om magtens tredeling. Vi så på hvordan magten er tredelt i Danmark mellem Folketinget, regeringen og domstolene. Her kiggede vi på konkrete sager, hvor domstolen havde håndhævet sin magt og fortolket lovene.
Herfra arbejdede vi med de tre grundlæggende ideologier; socialisme, liberalisme og konservatisme, samt ideologiske forgreninger på disse. Vi fik konstateret Danmark som et socialliberalt land. Herunder kom vi ind på populisme og identitetspolitik, hvor vi i særlig grad havde fokus på Dansk Folkepartis politik de seneste to valgperioder.
I forhold til inputtet i den politiske motor så vi på vælgeradfærd og partiadfærd. Vi kiggede på vælgervandringer ved FV 22 og de vigtigste emner for vælgerne. Her havde vi teoretisk fokus på forskellen mellem egotropiske- og sociotropiske vælgere, samt kerne- og marginalvælgere. I forhold til partiadfærd lærte eleverne om de to partityper: klassepartier og catch-all partier og forskellige politiske akser: fordelings- og værdipolitik, samt blokpolitik. Vi anvendte Downs model og Molins model til at forklare partiers adfærd når de tager holdning til et konkret emne på dagsordenen.
Til slut i forløbet kiggede vi på den fjerde statsmagt: medierne og deres rolle for demokratiet. Her havde vi fokus på, hvordan kommunikationen i medierne har ændret sig med tilkomsten af sociale medier, samt hvordan ”spindoktorer” framer og primer mediebilledet. Her anvendte vi Habermas fire kriterier for en politisk samtale til at kritisere kommunikationen på sociale medier.
Vi rundede hele forløbet af med at snakke medborgerskab og forholdet mellem rettigheder og pligter for den enkelte borger. Vi så på betydningen af foreningslivet i Danmark og dykkede ned i retssystemet og menneskerettighederne.
Begreber:
• Eastons model
• Demokrati
• Autokrati
• Demokratibølger
• Negativ parlamentarisme.
• Tredeling af magten¨
• Ideologier: Socialisme, konservatisme og liberalisme.
• Populisme
• Identitetspolitik.
• Kerne- og marginalvælgere
• Ego- og sociotropiske vælgere.
• Vælgervandring
• Folketingsvalg 2022
• Klassepartier
• Catch-all partier
• Fordelingspolitik
• Værdiopolitik.
• Blokpolitik.
• Downs model
• Molins model
• Den fjerde statsmagt
• Massemedier og sociale medier
• Nyhedskriterier
• Den politiske dagsorden
• Politisk spin
• Habermas’ kriterier for en levedygtig kommunikation.
• Medborgerskab
• Modborgerskab
• Retssystemet
• Foreningslivet
Pensum:
Vi anvendte bogen Luk Samfundet Op! af Brøndum, P. og Hansen, T. https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/
6.3 Magtens tredeling: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=439 (2,8 sider).
5.1-5.4 Politiske ideologier: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=376 (5 sider).
Partifilm: https://luksamfundetop.dk/kapitel-1/partifilm-1-1-1-1 (2 sider)
6.4 Den parlamentariske styringskæde: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=389 (4 sider).
Debatfilm: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=480#c2689 (1 side).
5.5: Ideologiske forgreninger: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=431 (5 sider).
Partifilm om partiernes ideologier: Partifilm om politiske ideologier - Luk Samfundet Op (2 sider)
6.5 valg og vælgere: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=171 (1,8 sider)
5.9: Hvordan forklarer man de politiske partiers adfærd: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=377#c2299 (2,5 sider)
7.0-7.2 Mediernes rolle og den demokratiske samtale: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=393 (3 sider).
7.5: Politisk deltagelse og debat på sociale medier: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=395 (1,8 sider)
Bobler, shitstorme og ekkokamre: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=440 (1,4 sider).
Debatfilm: Faldende tillid til politikerne - Luk samfundet op! (0,5 sider)
6.6: Politisk deltagelse og medborgerskab: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=387 (3,9 sider)
Rettigheder og pligter i samfundet film: https://vimeo.com/588248804/ee44bd541e  (1 side)
Aydin Soei om modborgerskab: Aydin Soei om modborgerskab - Luk samfundet op!  (1 side)
Supplerende litteratur:
Artikel: Klager afvist i Amager Fælled-sag - grønt lys til omstridt projekt, siger bygherre https://www.tv2kosmopol.dk/koebenhavn/klager-afvist-i-amager-faelled-sag-groent-lys-til-omstridt-projekt-siger-bygherre
DR meningsmåling: Meningsmåling | Få seneste meningsmåling Danmark | Politik | DR
Folketingets hjemmeside: Mandatfordelingen
Regeringens hjemmeside: Regeringens politik med regeringens egne ord
Vælgervandringer: Vælgervandring - TV2
Politiske emner: Ét emne topper
Mette Frederiksens nytårstale: Mette Frederiksens nytårstale
Artikel: Her er fire eksempler på Inger Støjbergs spin, mener professer: Inger Støjberg
Pernille Vermund Twitter opslag: Pernille Vermund Twitter
Kernestof afdækket:
Følgende kernestof er blevet afdækket. Der tages udgangspunkt i lærerplanen fra august 2020 til samfundsfag på c-niveau: https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/gym-laereplaner-2017/gym-laereplaner-2020/200706-samfundsfag-c-stx-august-2020-ua.pdf
Politik
• politiske partier i Danmark og politiske ideologier
• politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
• politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.
Supplerende litteratur:
• eksempler fra den aktuelle debat i form af tekster, statistik og klip fra elektroniske medier

Omfang af litteratur i alt: ca. 39 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Ungdomsliv: Muligheder eller mistrivsel?

Formål: Omdrejningspunktet for forløbet er at blive klogere på, hvorfor flere og flere unge mistrives, når de lever i en tid med stor frihed og et hav af
muligheder.

Forløbet afrundes derfor med en mistrivselskonference, hvor eleverne repræsenterer teoriernes bud på den stigende mistrivsel og i
fællesskab opstilles en model over de forklaringer, som forløbet har kredset om.
Eleverne kommer i den forbindelse blandt andet til at møde Erving Goffmann, Anthony Giddens, Hartmut Rosa, Byung-Chul Han og Andreas
Reckwitz, der alle giver deres teoretiske bud på, hvad der kendetegner ungdomslivet i det senmoderne samfund.

Undervejs vil elevernes egen livsverden komme til at spille en meget central rolle. Allerede i første lektion skal de medbringe en ting hjemmefra, som
siger noget om, hvem de er. Senere skal de jagte resonansfølelsen udenfor samt fremvise egne billeder, som eksempler på situationer, hvor de er
frontstage, backstage og middle region.
Derudover indlægges der løbende reflektionsøvelser, som er individuelle og større gruppediskussioner, hvor de blandt andet skal diskutere, om vi skal
afskaffe karakterer i gymnasiet.

De faglige mål: Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere
løsninger herpå̊. Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer. Formidle
indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.

Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer
med anvendelse af faglige begreber. Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
Kernestof: Identitetsdannelse og socialisering. Kvalitativ og kvantitativ metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Den danske økonomi efter coronakrisen

Præsentation af forløbet
Der arbejdes i 13 moduler med den danske økonomi efter coronakrisen. Forløbet indeholder 2 moduler, hvor eleverne udarbejder en synopsis og træner det mundtlige forsvar med henblik på at øve sig til eksamen. Forløbet har til formål at afdække hvordan den danske økonomi har udviklet sig i et makroøkonomisk perspektiv efter Corona krisen.  
Forløbet påbegyndes med en introduktion til det økonomiske kredsløb og konjunkturudsving i økonomien. Her ser vi på, hvordan økonomien er indrettet og har særligt fokus på, hvordan udbud og efterspørgsel påvirker prisen og mængden. Vi drøfter forskellen på at studere markedsøkonomi på kort sigt og lang sigt. Det, som påvirker prisniveauer på kort sigt er forskelle i udbud og efterspørgsel, mens det på lang sigt er den teknologiske udvikling og uddannelse.
Herefter arbejder vi med de samfundsøkonomiske mål som de fleste lande sigter efter. Her fokuserer vi på: 1) økonomisk vækst, 2) Bæredygtig udvikling, 3) lav arbejdsløshed, 4) balance på de offentlige finanser, 5) lige fordeling af indkomsterne, 6) stabil inflation og 7) balance på betalingsbalancen.
Herefter fokuserer vi på, hvordan politikere og banker kan styre imod disse mål. Vi beskæftiger os med finanspolitik og pengepolitik. Herunder ekspansiv- og kontraktiv penge- og finanspolitik. Vi undersøger hvad disse begreber indeholder og hvordan man anvender disse greb til at styre konjunkturudsving. Vi snakker endvidere om hvordan de seneste finans- og pengepolitiske tiltag påvirker økonomien (her er der fokus på varmechecks og den europæiske centralbanks rentejusteringer). I slutningen af dette ser vi på betydningen af multiplikatoreffekten (svært) og på hvordan vi styrer økonomien igennem Coronakrisen ved brug multiplikatoreffekten. Mod enden af forløbet afholdes to moduler til at omhandle udlandets indflydelse på den danske lille åbne økonomi. Vi drøfter købekraftslighed (PPP) og den økonomiske globalisering og EU’s betydning for konkurrenceevnen.
Forløbet afsluttes med en prøveeksamen i et tidligere eksamenssæt.

Faglige mål:
Der arbejdes med følgende faglige mål i prioriteret rækkefølge:
1. Økonomi
a. det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt.
b. globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold

Kernebegreber
• Det økonomiske kredsløb
• Høj- og lavkonjunktur
• Knappe ressourcer
• Markedsøkonomi – udbud og efterspørgsel.
• De samfundsøkonomiske mål: 1) økonomisk vækst, 2) Bæredygtig udvikling, 3) lav arbejdsløshed, 4) balance på de offentlige finanser, 5) lige fordeling af indkomsterne, 6) stabil inflation og 7) balance på betalingsbalancen.
• Finanspolitik
• Pengepolitik
• Ekspansiv og kontraktiv økonomisk politik.
• Multiplikatoreffekten.
• Købekraftslighed
• Big Mac Indekset
• Økonomisk globalisering.




Materiale
Kernestof
Samf på B
Det økonomiske kredsløb og konjunktuerne: https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=348  (1,2 sider)
Samfundsøkonomiske mål: https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=347  (0,6 sider)
Stabil inflation: https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=431#c1701  (2,7 sider)
Økonomisk vækst: https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=250#c743  (1,3 sider)
Lav arbejdsløshed og høj beskæftigelse: https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=252  (1,6 sider)
Finanspolitik: https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=433  (2,4 sider)
Pengepolitik – den vigtige rente: https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=434  (1,4 sider)
Globaliseringens betydning for Danmark. https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=447   (2,5 side

Supplerende litteratur
Et overblik over dansk økonomi: https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi  (1 side)
Youtube video om det økonomiske kredsløb: https://www.youtube.com/watch?v=yoIhF7Nvn0k  (0,2 sider)
DR klip om de samfundsøkonomiske mål: https://www.dr.dk/studie/samfundsfag/de-oekonomiske-maal  (2 sider)
Youtube klip om finans og pengepolitk: Ekspansiv finanspolitik, Kontraktiv finanspolitik, Ekspansiv pengepolitik, Kontraktiv pengepolitik (2 sider)
Økonomi for dummies – multiplikatoreffekten: Økonomi for dummies - med Huxi (og Karen) (1:8) (1 side)
Artikel: Sikring af indkomst er vejen gennem krisen af Shamik Dhar fra børsen d. 2. juni 2020 (2 sider)
Artikel: Corona og klima er globaliseringens bagside: https://politiken.dk/debat/klummer/art7681599/Corona-og-klima-er-globaliseringens-bagside  (1 side)


I alt:
22, 9 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer