Holdet 2024 3g design og arkitektur - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Holstebro Gymnasium og HF
Fag og niveau Design C
Lærer(e) Ane Charlotte Skou Sølvsten
Hold 2024 3g design og arkitektur (3g design og arkitek...)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Udforsk design og arkitektur
Titel 2 BIB & BOG
Titel 3 Danmarks næste klassiker 1
Titel 4 Tool Toy
Titel 5 Museum for Moderne Kunst og Design, Trapholt
Titel 6 Sygehusgrunden
Titel 7 Danmarks næste klassiker 2
Titel 8 Stilhistorie
Titel 9 Eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Udforsk design og arkitektur

Udforsk design og arkitektur er et kort forløb, hvor eleverne skal lære hinanden at kende (de kommer fra mange forskellige hold), ligesom de skal opnå en fornemmelse af fagets grundlæggende discipliner.

Vi arbejder med tre forskellige indfaldsvinkler:

1.
"Ægsperimentet" er en arbejdsopgave, der skal give eleverne deres første konkrete og praktiske oplevelse af at arbejde med design. Eleverne arbejder i grupper, der i fællesskab skal designe tre konstruktioner, der kan få ÆG til at overleve tre forskellige versioner af kast. Hver gang eleverne udarbejder en konstruktion, skal de dokumentere idéfasen, designprocessen og udførelsen.

Dokumentationen af øvelse og processer skal i OneNote, som udgør elevernes individuelle digitale portfolio. Derudover får eleverne udleveret mapper til skitser, arbejdsark mv.

Eleverne får en lektie for:

Teori:
Jesper Bek: "Design og arkitektur, Grundbog til c-niveau", 2017. Forlaget Lindhardt og Ringhof. Heri kapitel 2 om Designparametre i faget, s. 71-80.

De skal desuden individuelt tage fotos af forskellige designobjekter, som har fokus på enten FORM eller FUNKTION eller begge dele. Billederne skal lægges i OneNote med kommentarer.

Omfang: 9 sider.

2.
Eleverne får en introduktion til faget ved brug af en PowerPoint-præsentation inspireret af Katrine Busk og Janne Ydes bog: "Design og arkitekturbogen", Forlaget Columbus. Eleverne har adgang til i-bogen.

Link:
https://designogarkitekturbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=129

Eleverne hører om fagets metode, fagets genstandsfelter (kommunikationsdesign, produktdesign og arkitektur), om FORM, FUNKTION og KOMMUNIKATION (centrale designparametre), om designprocessen og designtænkning, om iterative processer, om Double-Diamond-modellen og om 6C-modellen, som er den vi i særlig grad har fokus på. Den kan de også høre nærmere om qua en digital formidling:

https://www.youtube.com/watch?v=rQcDr0fMLD4&t=8s

...

Designparametre er den anden vinkel i forløbet, hvor eleverne skal tage udgangspunkt i deres lektie - fremlægge deres udvalgte designobjekter for hinanden og italesætte, hvordan der er tale om henholdsvis FORM og FUNKTION. De skal også udvælge de designs, der bidrager med de mest interessante forskelle og koble formbegreber på, fx organisk, geometrisk, dynamisk, farver mv.

På baggrund af elevernes fotoregistreringer skal hver gruppe udvælge én
type design, som de skal udvikle en rå prototype til. Prototypen skal tage højde for tre udvalgte designparametre, som vi taler om ved inddragelse af lektien. Eleverne skal brainstorme ud fra sætningen: "Vores produkt skal under alle omstændigheder…"

Der skal tegnes skitser, ligesom eleverne arbejder med interviews af andre grupper med henblik på at få inspiration til, hvad der er vigtigt for det valgte produkt.

Der bliver taget fotos af skitseringer, og eleverne uploader i OneNote.

Eleverne læser om Typografi i grundbogen...

Teori:
Jesper Bek: "Design og arkitektur, Grundbog til c-niveau", 2017. Forlaget Lindhardt og Ringhof. Heri s. 12-18.

Omfang: 6 sider.

3.
Læring om grafisk facilitering er også et mål med forløbet. Eleverne får dog lov til først at øve anvendelse af fagbegreber, som knytter sig til designparametrene - derfor holder de korte oplæg for hinanden, hvor de formidler deres ideer til designproduktet, som de skitserede i sidste proces. De formidler ligeledes udvalgte designparametre.

Grafisk facilitering bliver introduceret ved inddragelse af tavlen til skitseringer + digital formidling af emnet:

Link:
https://www.youtube.com/watchv=S5DJC6LaOCI&ab_channel=BiggerPictureVideo

Titel: Learning Visual Facilitation - Seven Elements by Bigger Picture

Eleverne arbejder individuelt med øvelser, der skal sikre forståelse af grafisk facilitering + håndelag.

Efterfølgende skal de inddrage lektien om typografi i en øvelse, hvor de skal tegne deres navn i en udvalgt typografi, der efter egen vurdering matcher deres personlighed. Til den øvelse skal de anvende Words skriftgalleri, ligesom de får indblik i en grov oversigt over, hvad man kan forbinde forskellige skrifttyper med.

Dokumentation i OneNote.

Samlet omfang i forløbet: 15 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 BIB & BOG

Eleverne arbejder i dette forløb med kommunikationsdesign.

BIB & BOG er resultatet af et samarbejde med Holstebro Bibliotek. Bibliotekar, Kathrine Sørensen Bech, er involveret i projektet som ekstern samarbejdspartner og skal dermed undervejs medvirke til at skabe en ramme for undervisningen.

Modul 1:
Eleverne bliver præsenteret for kommunikationsdesign.

Teori:
Jesper Bek: "Design og arkitektur, Grundbog til c-niveau". Forlaget Lindhardt og Ringhof, s. 11.  

Eleverne får præsenteret Harold Laswell´s kommunikationsmodel, og vi ser en kampagnefilm sammen, som eleverne analyserer på baggrund af modellen:

Kampagnefilmen "Som ingen andre steder", Dit bibliotek 24:7
https://www.youtube.com/watch?v=q1ofH3_u9Vc

Supplerende materiale til denne del af modulet:
https://www.dbc.dk/brandingkampagne-som-ingen-andre-steder#film---embed-og-download-til-web-og-sociale-medier

Eleverne får præsenteret AIDA-modellen og får derefter følgende korte opgave (citat):
"Find en reklame for en bog, hvor der er et tydeligt blikfang, og hvor der indgår både billede og tekst. Vis dit valg i OneNote."

CS læser en overordnet introduktion af de tre komponenter tilhørende FORM i kommunikationsdesign; farver, typografi og illustrationer. Under oplæsningen undersøger eleverne deres grundbog for de tre komponenter med særligt fokus på omslaget. Notater i OneNote.

Teori:
Busk, Katrine Charlotte og Janne Yde: "Design og arkitekturbogen". (i-bog). Forlaget Columbus. Svarende til 1,6 sider.
https://designogarkitekturbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=159

CS læser en overordnet introduktion af komponenter tilhørende FUNKTION i kommunikationsdesign; ergonomi + materiale og teknologi. Under oplæsningen undersøger eleverne deres grundbog for de to komponenter med særligt fokus på omslaget. Notater i OneNote.

Teori:
Busk, Katrine Charlotte og Janne Yde: "Design og arkitekturbogen". (i-bog). Forlaget Columbus. Svarende til 1,3 sider.
https://designogarkitekturbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=158

CS læser en overordnet introduktion af de fem komponenter tilhørende KOMMUNIKATION i kommunikationsdesign; afsender, modtager, økonomi, bæredygtighed, kontekst. Under oplæsningen undersøger eleverne deres grundbog for de fem komponenter med særligt fokus på omslaget. Notater i OneNote.

Teori:
Busk, Katrine Charlotte og Janne Yde: "Design og arkitekturbogen". (i-bog). Forlaget Columbus. Svarende til 3,3 sider.
https://designogarkitekturbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=157  

Det første modul bliver afrundet med, at eleverne får præsenteret forløbets brief (citat):

"Det første møde, man som læser har med en bog, er altid forsiden.

Den gode forside vækker vores nysgerrighed og giver os lyst til at dvæle ved bogen; vi observerer den visuelle præsentation, læser teksten på forsiden, orienterer os på bagsiden, bladrer, mærker, låner eller køber, når forsiden vel at mærke har gennemslagskraft.

Men hvad stiller man op, hvis en forside slet ikke appellerer?

Jeres problemstilling lyder:

Hvordan kan I skabe en forside til en bog, der formidler bogens indhold på en appellerende og visuel effektfuld måde til en målgruppe efter eget valg?"

Briefet bliver fulgt af følgende krav til projektet (citat):

1) Projektet skal udarbejdes individuelt.
2) Målet med designobjektet er en forside til en bog efter eget valg.
3) Holstebro Bibliotek skaber en særudstilling på biblioteket med resultaterne af jeres proces.
4) Målgruppen til jeres design vælger I selv på baggrund af registreret og nuanceret research.
5) Designprocessen skal følge 6C-modellen. Processen skal være iterativ.

Specifikke krav til designet:
6) Forsiden skal være skitseret – håndtegnet - i reelt format. Derfra må man gerne flytte designet i en anden retning.
7) Designparametrene er ÆSTETIK, KOMMUNIKATION og MÅLGRUPPE. I skal derfor også forholde jer til komposition, typografi og farver
8) Forsiden skal printes på kraftigt papir (190 gram), hvis den er digital. Analoge forsider skal afleveres på kraftigt papir (190 gram).
9) Hele designprocessen og tilhørende refleksioner skal dokumenteres i din OneNote."

Modul 2:
Det andet modul foregår på Holstebro Bibliotek, hvor eleverne udarbejder professionel stedsregistrering ud fra en opgaveformulering.  
      
Eleverne møder Kathrine Sørensen Bech, som formidler eksempler på ikoniske forsider og gode råd til en bogforside.

Modul 3:
I modul 3 får eleverne tid til at evaluere besøget på Holstebro Bibliotek, hvorefter vi taler om de første bøger, man kender til. Vi ser i den forbindelse en kort film:

https://www.youtube.com/watch?v=yPjmKR5BOVo  

Vi arbejder kreativt med kompositionsøvelser, som leder til dialog om komposition og kompositionsstrategier inspireret af gennemgangen i grundbogen, komposition, hierarki og kontraster.

Herefter er der en gennemgang af farvelære, og eleverne arbejder med kompositions- og farveanalyse i OneNote med fokus på et design af Mikkeler efter eget valg.

Modulet bliver afrundet med en gennemgang af gode designprincipper.

Teori:
Bek, Jesper: "Design og arkitektur, Grundbog til c-niveau", Lindhardt og Ringhof: side 12-20 (OBS: s. 12-18 har eleverne læst tidligere) og s. 20-25.

Modul 4:
I modul 4 bliver eleverne kort introduceret til, hvordan og hvorfor man i designprocesser ofte med fordel kan udarbejde MoodBoards. De skaber deres egen version af et MoodBoard på baggrund af følgende opgaveformulering (citat):

"Individuel øvelse
Som del af designprocessens Comprehend-fase (forstå-fasen) skal du lave et MoodBoard, der illustrerer, hvilke komponenter du ser som centrale for dit bogforsidedesign på nuværende tidspunkt (farver, komposition, illustrationer mv.).
MoodBoardet må du lave i hånden eller på din computer – en analog eller digital version.
Du skal anvende, den viden, som du allerede har, ligesom du gerne må researche yderligere for at hente inspiration.  

Materialer
Magasiner, tekstil, saks, lim, A4 papir eller selvvalgt program på din computer, eller en kombination.

Organisering
Strukturér dit MoodBoard, så man tydeligt kan fornemme dine komponenter (fx farveprøver, skitser af komposition, illustrationer, fotos mv.). MoodBoardet er i virkeligheden et layout helt for sig – det må man gerne kunne se.

Det er vigtigt, at du har din udvalgte målgruppe, genre, æstetik og kommunikation in mente, når du arbejder.
Hvis du udarbejder et analogt MoodBoard, skal det fotograferes og i OneNote.
Evaluér dit eget resultat med få ord i OneNote."

Vi taler om typografi ud fra et citat fra grundbogen.

Teori:
Bek, Jesper: "Design og arkitektur, Grundbog til c-niveau". Forlaget Lindhardt og Ringhof, s. 12.

Derudover gennemgang af Typeface, skrifttyper, skriftfamilier, skriftvarianter, teksters arrangement samt historiske eksempler på typografidesign og brandingidentitet.

Eleverne arbejder praktisk med en typografiøvelse med henblik på at nærme sig et valg af typografi til bogforsiden.

Modulet bliver teoretisk set afrundet med en gennemgang af foto og illustration som et led i at skabe blikfang i det gode kommunikationsdesign.

Teori:
Bek, Jesper: "Design og arkitektur, Grundbog til c-niveau", Lindhardt og Ringhof: s. 12-19.

Eleverne arbejder på design af bogforsiden.

Modul 5:
I modulet er der fokus på den endelige definition af målgruppe + notater i OneNote. Vi taler om MINERVA-modellen, som de fleste elever allerede kender fra samfundsfag.

Eleverne arbejder på design af bogforsiden i de resterende moduler.  

Bogforsiderne bliver trykt på et lokalt trykkeri, hvorefter vi holder fernisering på Holstebro Bibliotek, som til lejligheden udarbejder en særudstilling med alle elevernes resultater samt et eksempel på en designproces fra en elev.  

Samlet omfang i forløbet: 14,3 sider.





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Danmarks næste klassiker 1

Eleverne ser Danmarks næste klassiker

Arbejdsanvisninger (citat):
"Se program 1 i sæson fem: Funktion over form? (60 minutter)
Følg dette link:https://www.dr.dk/drtv/se/danmarks-naeste-klassiker_-funktion-over-form_450271  
NB: Udsendelsen varer 58 minutter og 57 sekunder:-)

Skriv i OneNote – din personlige portfolio:
Notér det designbrief, som designerne får af de to mentorer i begyndelsen af udsendelsen (du har 5 minutter til denne opgave).

Notér ELLER skitsér den designproces, som designerne er igennem, inden de afleverer.
Tænk på 6C-modellen, som er den PowerPoint-præsentation om metoder, som I fik i 2. modul (slide 10). Du har 15 minutter til denne opgave  

Er du enig i mentorernes valg af vinder?

Opdatér OneNote, hvis du mangler det😊"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Tool Toy

I forløbet Tool Toy har vi fokus på produktdesign.

Vi indleder forløbet med en ekskursion til TRAPHOLT, hvor eleverne oplever særudstillingen FEEL ME. Efterfølgende kører vi til Designskolen Kolding, hvor de får rundvisning ved elever; mulighed for at se igangværende projekter og stedets faciliteter. Besøget er et led i COLLECT-fasen.

Eleverne får efterfølgende et brief (citat):
"Hvordan kan I designe et Tool Toy, der forholder sig til leg og læring og appellerer til flere sanser?

I skal arbejde individuelt med løsning af opgaven. I har stor frihed, for Tool Toy betegner et vidt begreb.
I skal selv vælge den målgruppe, som jeres Tool Toy retter sig imod. Målgruppen skal betegnes ved hjælp af Minervamodellen.
Modellen af jeres Tool Toy skal være skalérbar. Det henviser fx til størrelsesforholdet 1:10 eller 1:20.
Jeres TOOL TOY skal appellere til flere sanser - HØRELSE, SMAG, FØLELSE, SYN, LUGT.
I skal arbejde iterativt med inspiration fra 6C-modellen. Vi kigger også på Double Diamond-modellen.
Hele designprocessen skal dokumenteres i OneNote.
I skal udarbejde en analyse af jeres eget værk."

I tilknytning til COLLECT-fasen arbejder vi med Desk Research, hvor eleverne individuelt skal søge i bredden på legetøj, spil, værktøj... der forholder sig til leg og læring og appellerer til flere sanser. De deler deres fund og viden med hinanden.

Teori:
Vi læser en tekst sammen af Alexander Manu: "Tool Toys", 1995. København: Dansk Design Center, s. 56-72. Eleverne finder billeder til hvert afsnit, som vi læser.

På baggrund af teorien zoomer vi yderligere ind på begrebet Tool Toy og kommer blandt andet frem til følgende definition (citat):
"Tool Toys er redskaber, som også har leg i sig - begrebet er relativt nyt.
Tool Toys har en spændende historie – ikke mindst i en tid, hvor brugerne kræver at blive hørt, og hvor succesen for et industriprodukt ikke længere alene bygger på egenskaber som pris og pålidelighed. Tool Toys er produkter, som tilfredsstiller et funktionelt behov, men som brugeren på samme tid glæder sig over at bruge – pointen er, at leg og legens værdier spiller en rolle. Tool Toys er på den vis en model, som designere kan bruge til at skabe nye redskaber, der opfylder tidens behov."  

Vi taler om design af Tool Toy og brugeres behov og fokuserer også på Alexander Manus definition af legetøj og ikke mindst leg. Vi kigger på historiske eksempler på legetøj.

Eleverne bliver præsenteret for 1) Funktionsleg 2) Formationsleg 3) Konstruktionsleg 4) Fiktionsleg 5) Psykologisk leg og 6) Modtageleg - også inspireret af Alexander Manu.

Som et supplement til Alexander Manu kigger vi på Gabriele Galimberti og hans fotografier af børns legetøj:

INSTAGRAM: https://www.instagram.com/gabrielegalimbertiphoto/
Artikel: https://www.itsnicethat.com/features/gabriele-galimberti-toy-stories-photography-110520
Hjemmeside: https://www.gabrielegalimberti.com/toy-stories/

Og vi kigger helt kort - og som supplerende stof - på Designskolen Kolding og deres tilgang til læring gennem leg:

Designskolen Kolding: https://www.designskolenkolding.dk/studieretning/play    
Udvalgt projekt fra PLAY:
https://www.designskolenkolding.dk/skolen/studenter-projekter/sanselig-leg-til-neurodiversitet-og-inklusion

PLAY WITH ME er en øvelse, hvor eleverne tegner skitser af legetøj, spil eller værktøj, der appellerer til flere sanser. Eleverne bytter tegninger og bygger motiverne i LEGO.

Let us PLAY er en anden øvelse, hvor eleverne skal rundt til 8 stationer med forskellige muligheder for leg og sansning. Her skal eleverne kategorisere legene ved hjælp af Alexander Manus skelnen.

Eleverne udarbejder et kreativt MindMap som et led i COMPREHEND-fasen og tegner skitser (roughs) af deres første ideer til et Tool Toy. Eleverne bliver undervist i, hvordan man tegner en OneLiner - de tegner alle en legetøjsbil til eksempel. Eleverne udarbejder løbende refleksioner i OneNote og de bliver præsenteret for begrebet "Designtænkning", for metoden "Gruppering", for "Minerva-modellen (gensyn),

Teori:
Baggrundslæsning får eleverne for som lektie hos Jesper Bek: "Design og arkitektur, grundbog til c-niveau". Forlaget Columbus, s. 28-45.

Inden CREATE-fasen arbejder eleverne også med udarbejdelse af Mock-Ups.

Eleverne designer individuelt deres bud på et Tool Toy.

Samlet omfang i forløbet: 33 sider








Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Museum for Moderne Kunst og Design, Trapholt

Heldagsekskursion til Museum for Moderne Kunst og Design, Trapholt, med fokus på særudstillingen FEEL ME. Derefter besøger vi Designskolen Kolding, hvor eleverne får en rundvisning ved studerende og mulighed for at tage billeder af projekter, faciliteter mv.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Sygehusgrunden

Forløbet har Sygehusgrunden i Holstebro som inspiration og mål og kredser derfor overordnet set om genstandsfeltet byrum og byrumselementer hørende under arkitektur.

Modul 1:
Eleverne møder arkitekten Jesper Sandfeld og CEO for Sygehusgrunden i Holstebro, Thomas Leerberg. Jesper Sandfeld vil være tilknyttet hele forløbet, mens Thomas Leerberg vil danne rammen i forløbet gennem en introduktion af Sygehusgrunden og en afrunding gennem feedback til elevers pitch af projekter. Thomas Leerberg er uddannet arkitekt, har skrevet en ph.d. om arkitektur og har arbejdet som underviser på Aarhus Arkitektskole i en periode (mv.).

Eleverne udarbejder en professionel stedsregistrering gennem fotografering og sansning af en udvalgt del af Sygehusgrunden (som udgør 88.000 kvm2 i alt!). Thomas Leerberg holder et oplæg for eleverne, hvor han fortæller om stedet, transformationsarkitektur og visionen om en bæredygtig bydel for borgere i Holstebro. Eleverne har lejlighed til at stille spørgsmål. Vi ser et særligt kunstværk på Sygehusgrunden, der hedder "Spiralen" - skabt af kunstner Karoline H. Larsen. Værket markerer stedet.

Læs mere om Sygehusgrunden her: https://sygehusgrunden.dk/

Som afslutning på den indledende del af forløbet får eleverne præsenteret deres brief (citat):

"Sygehusgrunden i Holstebro er under transformation i disse år!

Det er et stort og væsentligt projekt, fordi de gamle bygninger ikke bliver revet ned, men derimod bliver ændret til nye udtryk med nyt indhold – der er fokus på bæredygtig byudvikling og grundfæstning af stærke fællesskaber.

Med afsæt i fortællingen om Sygehusgrunden, skal I i grupper arbejde på at udvikle og designe en model af et æstetisk og funktionelt element til en udvalgt zone i byrummet, som kan bidrage til projektets visioner.

I projektet skal I tage højde for designprocessen set i 6C-modellen – designprocessen skal løbende dokumenteres individuelt i OneNote.

I skal arbejde med en eksperimenterende tilgang til at udvikle og designe jeres æstetiske og funktionelle byrumselement. Det bliver nødvendigt, at I specifikt forholder jer til følgende designparametre: FORM, FUNKTION, ÆSTETIK.

Når I er langt med COLLECT- og COMPREHEND-faserne, skal I kommunikere jeres eget bud på en problemstilling, som formidler jeres idé.

Jeres model af byrumselementet skal være skalérbar."

Modul 2:
Vi evaluerer besøget på Sygehusgrunden og ser eksempler på elevernes stedsregistreringer, som de har lagt i OneNote.

Jesper Sandfeld og CS har bygget en model af de tre udvalgte områder i ler, som er glaseret, og som eleverne kan visualisere bydelen med hver gang, de har undervisning i forløbet. Formålet er anskueliggørelse af stedet.

Vi læser om byrumsanalyse sammen, og eleverne får tid til at anvende analysemodellen sammen i forhold til stedet. Grupperne bliver bedt om i fællesskab at udarbejde et kreativt MindMap, som kan illustrere deres pointer.

Teori:
Porse, L.H. & S.P. Carlsen. (2020). "Byrumsdesign". Odense: Det ny forlag, s. 31-51.

Supplerende teori:
Dansk Arkitektur Center: "Hvordan beskriver man et byrum?"
https://dac.dk/viden/artikler/hvordan-beskriver-man-et-byrum/
Utzon Center: "Byrumsanalyse" https://utzoncenter.dk/sites/default/files/public/byrumsanalyse.pdf  

Modul 3:
Vi har fokus på Sansernes byrum - en tematisk vinkel, som eleverne har læst som lektie...

Teori:
Porse, L.H. & S.P. Carlsen. (2020). "Byrumsdesign". Odense: Det ny forlag, s. 83-90.

Vi gennemgår hovedpointerne, og eleverne arbejder med Desk Research ud fra modellen KONTRAST SKABELON - skabt af Designskolen Kolding. Modellen kan inspirere til, at eleverne kan blive opmærksomme på, hvad man i byrummet med fordel kan minimere, og hvad man med fordel kan fremhæve. Metoden supplerer COLLECT-fasen.

Modul 4:
Vi har fokus på Det relationelle byrum. Vi gennemgår hovedpointerne fra teksten i fællesskab, hvorefter vi supplerer med ord om steder fra Christian Norberg-Schulz, Dan Ringgaard og Jan Gehl...

Teori:
Porse, L.H. & S.P. Carlsen. (2020). "Byrumsdesign". Odense: Det ny forlag, s. 62-69.
Dan Ringgaard: "Hvad er et sted?" (Genius Loci).
https://www.youtube.com/watch?v=w8yhhiy5VWo&t=3s
Christian Norberg-Schulz: "Stedets ånd": https://dac.dk/viden/artikler/faenomenologi/
Jan Gehl: "12 kvalitetskriterier for byrum": https://static.squarespace.com/static/51a9e743e4b0e30381773930/51a9e8b2e4b0661492e23c80/51a9e8b2e4b0661492e23d7b/1360744725693/12%20kvalitetskriterier%20Gehl%20Architects.pdf. De 12 kvalitetskriterier gennemgås i PowerPoint-præsentation.

Eleverne arbejder på skitser til byrumselementet ud fra den inspiration, de har på dette tidspunkt.

Modul 5:
Vi begynder med at tale om designprocessen - en repetition.

Dernæst har vi en seance med titlen "Når arkitekten tegner". Ideen er, at eleverne skal lære at tegne plantegning, snittegning og facadetegning - Jesper Sandfeld illustrerer, dirigerer, formidler, evaluerer - han er lærermester i traditionel forstand i denne disciplin.

Eleverne får introduceret, hvad en Mock-Up er og arbejder på udførelse af eksempler.

Modul 6:
Eleverne får gennemgået, hvad renderinger er, ligesom vi ser på flere forskellige skønne eksempler på teknikker.

Kilder:
https://big.dk/
https://www.archdaily.com/960434/rendering-styles-different-techniques-and-how-to-achieve-them
https://www.archdaily.com/980642/between-commercial-and-real-reflections-on-architectural-representation?ad_medium=widget&ad_name=related-tags-article-show
https://www.youtube.com/watch?v=fjL8S_OouEs  - ”Sådan skaber arkitekter flotte renderinger”. Lumion
https://www.adobe.com/dk/products/substance3d/discover/3d-rendering.html

Eleverne arbejder på deres egen rendering - den kan både være analog eller digital.

Eleverne får defineret, hvad en Idé-Ku er og afprøver konceptet i tilknytning til CONCEPTUALIZE-fasen. Endelig skal eleverne også idékvalificere deres ideer indtil nu efter inspiration fra model udarbejdet af Designskolen Kolding.

Resterende moduler i forløbet...
Eleverne udarbejder alle en problemstilling til deres projekt, en problemstilling der peger i retning af deres byrumselement. Hver gruppe bygger en model og opdaterer individuelt løbende processen i OneNote.

Forløbet afsluttes med, at eleverne pitcher deres projekter for Thomas Leerberg og hans to assistenter. De får feedback, og vi tager afsked med Jesper Sandfeld.

Samlet omfang i forløbet: 34 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Danmarks næste klassiker 2

Eleverne ser Danmarks næste klassiker som inspiration i forløbet om Sygehusgrunden (virtuel undervisning):
Program 3 i sæson fem: "En kunstnerisk bænk" (60 minutter)

Optakt til programmet fra DR (citat):
Hvordan laver man et tidløst og skarpt design, uden det tager opmærksomheden fra kunsten? Det er, hvad de fem designere står overfor denne gang, når de bliver hevet ud til Refshaleøens rå omgivelser. Her ligger Copenhagen Contemporary, som drømmer om at få en ny museumsbænk. Designerne lægger sig i selen og knokler for at designe en bænk, der passer til stedet men stadig med et strejf af dem selv. Og det skal vise sig at være en svær opgave.

https://www.dr.dk/drtv/se/danmarks-naeste-klassiker_-en-kunstnerisk-baenk_450273
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Stilhistorie

Eleverne arbejder med stilhistorie i grupper, hvor alle har ansvar for en stilperiode. De udarbejder PowerPoint-præsentationer, som bliver formidlet på OneNote.

Teori:
Jesper Bek: "Design og arkitektur, Grundbog til c-niveau". Forlaget Columbus, s. 82-132.

Samlet omfang: 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Eksamensforberedelse

Eleverne arbejder med at finde den røde tråd, som kobler minimum to af skoleårets projekter og viser viden om mindst to af de tre genstandsfelter i Design og arkitektur.

Eleverne udvælger deres eksamensemner og arbejder derefter målrettet med analoge eller digitale eksamenspræsentationer (eller en kombination af begge dele). Materialet indgår som et led i den enkelte elevs standpunkt.

Under arbejdet med præsentationsmaterialet finder eleverne selv supplerende billeder og litteratur med øje for det aftalte eksamensemne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer