Holdet 2024 2h3g Sa - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Holstebro Gymnasium og HF
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Dennis Døngart
Hold 2024 2h3g Sa (2h3g Sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ulighed og fattigdom
Titel 2 Kriminalitet og straf
Titel 3 Dansk økonomi i EU og den globale verden
Titel 4 Dansk politik
Titel 5 Økonomi
Titel 6 Velfærdsstaten og konkurrencestaten

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ulighed og fattigdom

I forløbet arbejdes med ulighed i sociologisk perspektiv primært, men med et kort politisk blik afslutningsvist.
Vi har arbejdet med sociale klasser, herunder Bourdieus begreber om habitus og kapitaler og fokus på social arv og mønsterbrud.
Vi har også kigget på definitioner på fattigdom (absolut og relativ) og forskellige mål og målemetoder.
Slutteligt har vi i et mere politisk perspektiv set på forskellige lighedsbegreber (chancelighed og resultatlighed) og politiske ideologiers syn på ulighed.


Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre.
- Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
Sociologi
- Sociale og kulturelle forskelle
Politologi
- Politiske ideologier
Metoder
- Kvantitativ og kvalitativ metode   

Materialer:
"Ulighedens mange ansigter":
- Kapitel 1: Introduktion til ulighed og social ulighed
- Afsnit 1.1: Ulighed og social ulighed
- Afsnit 1.2: Lighedsbegreber
- Afsnit 1.3: Årsager til social ulighed
- Afsnit 2.1: Absolut fattigdom
- Afsnit 2.2: Relativ fattigdom
- Kapitel 7: Ulighed og ideologi + underafsnit

"Luk samfundet op!":
- Afsnit 2.1: Hvad er socialisering?
- Afsnit 4.3: Pierre Bourdieu

"Samf C - din samfundsfagsbog":
- Afsnit 4.1: Levevilkår
- Afsnit 4.2: Lighed & ulighed

Artikler:
Rasmus Palludan: "Regeringen vil fastsætte dansk fattigdomsgrænse", Berlingske, 30. oktober 2011
Mette Frederiksen: "Vi skal bekæmpe den ulighed, der ellers underminerervores sammenhængskraft" (kronik), Politiken, 18. december 2018
Tobias Amnitzbøll Bruun Lauritzen: "Mønsterbryder: »Ingen i min familie forstår, hvad jeg laver«", RUC paper, 5. april 2018
Nis Kielgast, Johannes Wehner og Simone Cecilie Møller: "Er der mange, der dør for tidligt i dit nabolag? Se de kæmpe lokale forskelle her", dr.dk, 17. marts 2024
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kriminalitet og straf

I dette forløb har vi arbejdet med emnet kriminalitet. Vi har undersøgt årsager til kriminalitet ud fra et sociologisk perspektiv. Vi har kigget på SNAP-modellen, samt Mertons, Sutherlands og Hirschis kriminalitetsteorier. Derudover har vi arbejdet vi med gruppedynamikker og anerkendelse samt individets opvækstvilkår. I den forbindelse har vi kigget på Honneth, Maffesoli og Goffmann og sat dem i perspektiv til bandemedlemsskab og bandekriminalitet. Forløbet har også beskæftiget sig med konsekvenserne af kriminalitet, både de personlige og de samfundsmæssige. I forlængelse heraf har vi diskuteret forskellige perspektiver på straf, herunder straffens formål og udmåling. Afslutningsvis har vi kigget på, hvordan retssystemet fungerer i Danmark.

Herunder angives hvilke grundbøger, der er arbejdet med i forløbet. Der angives, hvilke kapitler og/eller afsnit, der er læst.

Grundbog: (I-bog - udgave)
Fra Drengestreger til bandekrig
- Kap 2: Hvorfor bliver man kriminel?
- Kap 4: Hvorfor bliver man bandemedlem? – afsnit 4.1, 4.2, 4.4 og 4.6
- Kap 5: Kriminalitet – en økonomsik byrde for samfundet
- Kap 6: Hvordan fungerer retsamfundet – her er der læst til og med
        afsnit 6.1 ”Fra byret til Højesteret – hvem bestemmer hvad”
- Kap 7: Hvorfor straffer staten kriminelle

Fagbegreber:
SNAP modellen
Kriminalitets teorier:
- Robert Merons motivationsteori
- Sutherland kulturteori
- Hirschi kontrolteori
Gruppefælleskaber
- Honneths teori om anerkendelse
- Maffesolis teori om bander som neostammer
- Goffmans teori om stigmatisering

Kernestof:
Socialisering og identitetsdannelse
Social differentiering og kulturelle mønstre
Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Dansk økonomi i EU og den globale verden

Forløbsbeskrivelse:
Dette forløb har handlet om dansk økonomi set i et globalt perspektiv, med fokus på hvordan danske arbejdsmarkedsforhold og konkurrenceevnen påvirkes af EU og globaliseringen generelt.

Centrale begreber og temaer i forløbet:
- Grundbegreber på arbejdsmarkedet (arbejdsstyrke, erhvervsfrekvens, beskæftigelsesfrekvens, arbejdsløshed, arbejdsløshedsprocenten).
- Typer af/årsager til arbejdsløshed (konjunkturarbejdsløshed, strukturarbejdsløshed, friktionsarbejdsløshed, klassisk arbejdsløshed, arbejdsløshed pga. social dumping).
- Arbejdsmarkedspolitik (strukturpolitik, flexicurity-modellen, passiv og aktiv arbejdsmarkedspolitik, opkvalificeringsstrategi, stramningsstrategi).
- Den danske model (kollektive overenskomster, trepartsforhandlinger).
- Konkurrenceevne (priskonkurrenceevne, strukturel konkurrenceevne).
- Globalisering (globaliseringens vindere og tabere, outsourcing, multinationale selskaber, Rodriks trilemma, hyperglobalisering)
- EU (frihandel, toldunion, fællesmarked, økonomisk union, politisk union, arbejdskraftens fri bevægelighed, løndumping/social dumping).

Forløbet dækker følgende kernestof:
Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.

Faglige mål:
• undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminolog
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Materialer:
Sørensen, Jacob Graves (2021). Økonomiens kernestof (i-bog), Systime, kapitel 8, 14, 15 og 16.
Kureer, Henrik (2023). International økonomi A, Systime, afsnit 6.5
Sørensen, Kjeld Mazanti (red.) detdanskearbejdsmarked.dk, Columbus
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Dansk politik

Forløbet beskæftiger sig med dansk politik, vi begynder med en introduktion til medier og  mediernes rolle i samfundet og i politisk meningsdannelselse. Vi kigger på, hvordan politikerne forsøger at påvirker medierne og omvendt. Forløbets primære fokus er dog de danske politiske partier, deres adfærd og vælgeradfærd. Vi undersøger også dansk politik i et europæisk perspektiv og hvordan EU påvirker de danske politiske beslutninger.

Herunder angives hvilke grundbøger, der er arbejdet med i forløbet. Der angives, hvilke kapitler og/eller afsnit, der er læst. Alle grundbøger er i-bøger.

"Samfundsfag B":
Kap 3: Politiske ideologier
Kap 4: flg. afsnit:
- Regeringsdannelse og parlamentarisme
- Lovgivningsprocessen i Danmark
Kap 5: flg. afsnit:
- Politisk kommunikation i medierne
- Teorier om mediepåvirkning
- Sociale medier og digital dannelse

"Samf på B"
Afsnit 6.2: De politiske partiers adfærd – teorier om parti­adfærd

"Politikbogen":
Afsnit 4.2, 6.1 og 6.3.

"Samfundsfag C":
- Afsnit 4.4. Krav til et godt demokrati
- Afsnit 5: EU i krise
- Afsnit 20.5

Fagbegreber:
Kommunikationsmodellen
Nyhedskriterierne
Priming, framing og dagsordener i medierne
Ideologier
Værdipolitik
Fordelingspolitik
Kaare Strøms teori (Office seeking, Policy seeking, Vote seeking).
Molins model
Kernevælgere
Marginalvælgere
Class votere
Issue votere

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, -
herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Økonomi

I dette forløb tager vi temperaturen på dansk økonomi. Vi arbejder med hvordan de økonomiske kredsløb hænger sammen og hvordan sektorenerne påvirker hinanden. Vi kigger på konjunkturudviklinger og politiskernes handlemuligheder. Herunder præsenteres eleverne for de økonomiskepolitikker, finans- og pengepolitikken. Vi kigger på de samfundsøkonomiske mål og økonomsike prioriteter.

Herunder angives hvilke grundbøger, der er arbejdet med i forløbet. Der angives, hvilke kapitler og/eller afsnit, der er læst. Alle grundbøger er i-bøger.

Samfundsfag B
Kap. 8:  Danmarks økonomi i et internationalt perspektiv
- Afsnit: Hvad er økonomi?
- Afsnit: Markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi.

Samf på B:
7.2: Det økonomiske kredsløb og konjunkturerne
7.3: Samfundsøkonomiske mål
7.4: Økonomisk politik – hvordan kan man styre samfundsøkonomien?
7.7: Globaliseringen – hvad betyder den for dansk økonomi?


Fagbegreber:
- Markedsøkonomi
-  Planøkonomi
- Blandingsøkonomi
- Samfundsøkonomiske mål
- Det økonomiske kredsløb
- Finanspolitik
   - Ekspansiv (lempelig) finanspolitik
  - Kontraktiv (stram) finanspolitik
- Pengepolitik
  - Ekspansiv (lempelig) pengepolitik
  - Kontrkativ (stram) finanspolitik
- Arbejdsmarkedspolitik

Kernestof:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
- arbejdsmarkedsforhold.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Velfærdsstaten og konkurrencestaten

Formål
Vi starter forløbet med at undersøge skillelinjer og ideologer i dansk politik. Herefter undersøger vi den danske velfærdsmodel og dens udfordringer.

Kernestof afdækket:
Politik
• politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
Økonomi
• velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Metode
• komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode

Kernebegreber:
• Socialisme, liberalisme og konservatisme
• Velfærdsmodeller (med særligt fokus på den universelle velfærdsmodel).
• Velfærdstrekanten (Stat, marked og civilsamfund).
• Interne og eksterne udfordringer/klemmer
• Individualiserings- og forventningsklemmen
• Krævementalitet og rettighedstænkning
• Den demografiske udvikling
• Ældrebyrde
• Integrationsbyrden
• Omkostningsklemmen
• Globaliseringsklemmen
• Outsourcing
• Brain drain
• Brain gain
• Konkurrencestaten

Materialer:
"Velfærdsstaten under pres":
- Kapitel 1: Hvad er en velfærdsstat?
- Afsnit 1.1: Hvad er velfærd?
- Afsnit 1.2: Velfærdsstaten – 
og dens definitioner
- Afsnit 1.3: Ideologier - hvem gør hvad?
- Afsnit 1.4: Velfærdsmodeller

"Samf på B":
- Afsnit 5.3 Den danske velfærdsstats udfordringer – interne og eksterne klemmer
- Afsnit 5.4 Velfærdsstatens fremtid – hvem skal løse opgaverne?

"Luk samfundet op!":
- Afsnit 5.5: Ideologiske forgreninger

"Vælgeradfærd og statistik":
- Afsnit 4.2: Ole Borre om ny og gammel politik
- Afsnit 4.3: Fordelings- og værdipolitik i Danmark
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer