Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Holstebro Gymnasium og HF
|
Fag og niveau
|
Biologi B
|
Lærer(e)
|
Camilla Juhl Sørensen
|
Hold
|
2024 3g Bi/3 (3g Bi/3)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Kroppen, hjernen og rusmidler
I dette forløb har vi blandet andet talt om hjernens opbygning. Og hvordan hjernen kan påvirkes af både alkohol, koffein og rusmidler. Vi har arbejdet med nervesystemets opbygning og signalveje. Talt om strukturen af en nerveceller. Hvordan et aktionspotentiale sættes i gang og hermed hvordan nerveceller kommunikere med hinanden over synapsespalten. Talt om agonister og antagonister. Receptorer.
For bedre at kunne forstå hvordan koffein påvirker kroppen, har vi også haft om hjertet, blodåre og blodkredsløbet. Vi har haft om puls og blodtryk.
Journaløvelser:
Måling af puls og blodtryk liggende og stående.
Sanse og refleksøvelser
Nerveledningshastighed
Venstre og højre hjernehalvdel
Lateralitet
Påvisning af alkohol som et giftstof (karse)
Afleveringer:
Designe eget forsøg om koffeins påvirkning af puls/blodtryk og reaktionsevne (Rapport)
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Koffeins påvirkning
|
18-09-2024
|
Test - Krop, hjerne og rusmidler
|
25-09-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Genetik
Genetik
Her har vi arbejdet med DNA´s opbygning.
Cellens livscyklus. Celledeling (mitose og meiose).
De genetiske grundbegreber, som homozygot, heterozygot, genotype, fænotype, allel, dominant, recessiv, codominante.
Nedarvning og stamtræs-analyser (recessiv og dominant og lidt kønsbundet).
Krydsningsskemaer.
Mutationer på kromosom og gen-niveau.
Det centrale dogme, herunder replikation og proteinsyntese.
Hvad der kendetegner et gen.
Proteiners struktur (primær, sekundær, tertiær og kvanternær).
Enzymers struktur og virkemåde (katalysator). Optimum. Denaturering.
Etgens og togens nedarvning. Epistasi.
PCR. Elektroforese.
Journaløvelser:
Denaturering af protein (æggehvide)
Mikroskopisk undersøgelse af mitosedelinger i rodspidsen af rødløg
Mendels 2.lov (To-gens nedarvning hos majs, højde og farve)
Afleveringer:
Rapportøvelse - Bromelin fra ananas
Mini projekt om cystisk fibrose (video aflevering. Her havde vi blandt andet lavet et modelforsøg med farver, hvor vi udførte elektroforese)
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Bromelin i ananas
|
07-11-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Er der mad nok til alle?
I dette emne havde vi fokus på fødevareproduktionen og hvordan vi sikre at der i fremtiden er mad nok til alle.
Befolkningstilvækst og fødevareproduktionen (Malthus forudsigelser)
Den grønne revolution (og dennes betydning).
GMO være en løsning?
Forædling (domesticering) kontra GMO.
For og imod GMO.
Talt om gensplejsning af planter og bakterier og den nyere CRISPR metode.
Epigenetik.
Kostråd - bæredygtigt mad. Smagt på insekter
Afleveringer:
Flowdiagram over øvelsen pGLO (Transformation af E.Coli bakterier)
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Cystisk fibrose
|
27-11-2024
|
Flowdiagram pGLO
|
17-12-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Evolution
Evolution.
Livets opståen og udvikling.
Endosymbiontteorien (og forklaringen på hvorfor mitokondrier og kloroplastre har cirkulært DNA og to membraner)
Charles Darwin.
Naturlig selektion og mutation.
Artsbegrebet.
Menneskets udvikling. Her har vi set et uddrag af hvordan de første mennesker levede i Afrika, og hvad de havde til rådighed til deres overlevelse.
Journaløvelser:
Variation indenfor en art (højde fordelingen i klassen)
Naturlig selektion (Perleforsøget, hvor perlerne var insekter og I selv var fugle)
Opgave - menneskets evolution (Her så vi på kranier af ex Chimpanse, Homo Sapiens etc. for at bestemme deres evolutionære udvikling). Vi målte kranierne via computerprogrammet "menneskedyret.dk" udarbejdet af Københavns universitet.
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Test - genetik
|
15-01-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Bakterier - Måske fremtidens dræber?
WHO mener at I fremtiden, 2050 vil der dø flere af bakterieinfektioner end der vil dø af kræft. Kan vi stoppe denne udvikling? Det er det vores forløb har handlet om.
Men først har vi arbejdet med hvordan de prokaryote celler ser ud. Her har vi særligt haft fokus på deres yderste barriere og hermed forskellen på de gram positive og gram negative bakterier.
Vi har lavet forsøg med Kimfald.
Set på hvordan en bakteriecelle bliver til to (binærfission).
Set på vækstkurve med nølefasen, eksponentielle fase, stationære fase og dødsfasen. Set på hvad væksten afhænger af.
Vi har set på hvordan bakterier udvikler resistens. Og på hvordan antibiotika kan dræbe/hæmme væksten hos bakterier (set på hæmningszoner).
Set dokumentaren - The truth about antibiotics. BBC
Journaløvelser:
Kimfald af bakterier i klasselokalet
Indsamling af bakterier forskellige steder på skolen
Diffusion i en agarblok
Aflevering:
Øvelse - Resistens hos bakterier (Målte hæmningszoner hos E.coli ved penicillin, ampicillin og tetracyklin).
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Immunforsvaret
Her har vi arbejdet med det ydre, det uspecifikke og det specifikke immunforsvar.
Vi har i forløbet haft fokus på corona virus. Vi har set på hvordan viruspartiklen ser ud. Hvad forskellen er på nøgne vira og ikke nøgne viruspartikler. På hvordan viruspartikler formere sig i værtcellen.
Vi har arbejdet med hvordan man kan teste for eller om man har haft coronavirus. Set på antistoffer. Her har vi haft særlig fokus på IgM og IgG antistofferne og hvad der sker ved primær og sekundær respons.
Vaccine herunder den nye RNA-vaccine som blev udviklet i forbindelse med corona pandemien.
Journaløvelse (+ del af mundtlig eksamenstræning)
ELISA (case - så på smittespredning af coronavirus i klassen)
Klassen har trænet mundtlig eksamen med et eksamens spørgsmål omhandlende coronavirus, dog skulle eleverne selv finde relevante bilag til deres mundtlige præsentation.
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Resistens hos bakterier
|
25-02-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Styr på blodsukkeret
Hormoner (fedt- og vandopløselige hormoner. og deres signalveje)
Fordøjelse af kulhydrater. Hvilke enzymer er i spil? Hvor har vi den største optagelse? og hvordan optages kulhydraterne (transportformen over cellemembranen?). Blodsukkerregulering når der er meget glukose i blodet og når der er lidt. Vi har talt om at glukose kan lagres som glykogen i f.eks. lever og muskelceller, men ellers mest bruges til at skabe energi ved respiration. Hvorfor det er vigtigt, at holde et konstant niveau af glukose i blodet.
Vi har desuden kort arbejdet med type I og type II diabetes.
Set på hvordan insulin dannes (proteinsyntese). Hvordan insulin bindes til en receptor og får glukose-transportører til at smelte sammen med cellemembranen osv.
Glykæmisk indeks.
Respiration (glykolyse, citratcyklus og elektrontransportkæden)
Forsøg:
Blodsukkerregulering og måling af GI
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
ppt til mundtlig eksamenstræning
|
12-03-2025
|
Video - Blodsukkerregulering
|
23-04-2025
|
Test - Styr på blodsukkeret
|
25-04-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Økologi
Grundet tidspres, har vi i økologi-forløbet valgt, at have fokus på kredsløb (C,N og P).
Fotosyntese (lys og mørkeproces).
Vi har lavet forsøg med alger og set på hvordan deres vækst afhænger af makronæringsstofferne nitrat og phosphat (minimumsloven).
Ellers vil vi til eksamen inddrage den viden, som eleverne har fra 2g, hvor Vegen å var i fokus (altså vandløbets liv og forurening / renheden af denne). Og hvordan kvælstof kan påvirke naturen.
Biodiversitet (er kort berørt)
Energistrømme i et økosystem. Og fødekæder herunder nedbrydernes rolle.
Respiration (også en vigtig proces indenfor dette emne)
Vi har ikke nået at tale om succession.
Journaløvelse:
Næringssaltenes betydning for algevæksten
Lysintensiteten (Hvordan fotosyntesen hos vandpest afhænger af lyset)
Lysblade og skyggeblade
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/222/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64481805593",
"T": "/lectio/222/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64481805593",
"H": "/lectio/222/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64481805593"
}