|
Titel
8
|
8) Intermezzo: FABRICA og Astrid Noack
Vi tager på Holstebro Kunstmuseum, hvor vi møder formidlingsinspektør Katrine Sofie Møller Jepsen.
Vi ser følgende to særudstillinger:
1) FABRICA ved Eva Steen Christensen og Nikolaj Danielsen, som peger tilbage til Kørners Kunstkonkurrence og STOF, fordi den handler om tekstil og kunst. Museets formidling af særudstillingen i kopi ses her:
"Du må både røre, se og lytte. Det er som regel ikke sådan, det er på et museum. Men det må man godt i sanseudstillingen FABRICA. For her handler det om at fortælle historier og åbne op for nye, anderledes universer, der appellerer til nysgerrigheden og giver os lyst til at udforske – at røre, lytte, lugte, kravle, iklæde os tekstiler og spille en rolle.
Udstillingen FABRICA tager udgangspunkt i et intimt hverdagsobjekt, nemlig tekstilet: som tøj, som symbol, identitet og materiale. Med inspiration i folkefortællingens både kulørte og kulsorte univers har billedkunstner Eva Steen Christensen (f. 1969) og scenograf Nikolaj Danielsen (f. 1966) i samarbejde sammenvævet en totalinstallation af genbrugstekstiler. Det billed- og stemningsskabende lydunivers i udstillingen er skabt musiker og kunstner Jomi Massage (f. 1974).
FABRICA tager os med ned i folkefortællingernes eventyrlige univers. Det er en genbrugsfortælling vævet i aflagte klædedele og indrammet af en lydkomposition af sakseklip, symaskiner, fælleskor, klaver og lirekassens karakteristiske nostalgi. Som i folkenes eventyr ledes man gennem garderoben, under parykken og ud i et stofhav i bølgende folder. Sammensyede collager af grå og blålige tekstiler tilføjer nuancer i mørket, hvor man møder fremmedartede og vrangvendte beklædningsdele, der ligger henkastet som dødvægt. En tragt danner indgang til en farvestrålende manege, hvor bløde former og flettede bånd inviterer til leg.
I manegen sættes gængse regler ud af kraft. Begreber vendes på hovedet og på vrangen, gennem uforudsigelig leg og humor, hvor sanseligheden er forstærket gennem farver, lyd og bevægelser. Tøjet, som vi kender så godt, er her udfoldet til et kæmpe tableau med referencer til karnevalets uforudsigelige leg og humor.
FABRICA kan opleves som et blødt formbart værk; en fælles krop bestående af tråde, stof, reb og tekstiler, som vi aktivt kan forme.
Det er en fælles fortælling om opløsning og genskabelse. Hver og en kan skabe sin egen historie. Man kan klæde sig på, klæde sig ud og blive en del af værkets skabelse, eller blot følge med de svævende lanterner, iført festlig beklædning, op til overfladen igen."
2) Vi ser også Astrid Noacks Studiesamling, som er en fantastisk flot samling af studieobjekter, gipsafstøbninger mv. for første gang i år samlet på Holstebro Kunstmuseum. Museets formidling af særudstillingen ses her i kopi:
"Igennem 70 år har Astrid Noacks Legatfond varetaget arven efter billedhugger Astrid Noack (1888-1954). En opgave, som fonden nu, i 2024, overdrager til Holstebro Kunstmuseum i form af Astrid Noacks Studiesamling. I anledning af overdragelsen præsenterer Holstebro Kunstmuseum for første gang samlingen i sin helhed med særudstillingen Menneske først - Astrid Noacks Studiesamling.
Billedhugger Astrid Noacks (1888-1954) Studiesamling udgør tyngdepunktet for én af det 20. århundredes store og usædvanlige skikkelser i dansk kunst. Hun blev født i Ribe og uddannet billedskærer på Vallekilde Højskole i 1910. I 1935 blev Noack det eksperimenterende udstillingsfællesskab Kunstnersammenslutningen Grønningens første kvindelige medlem, en undtagelse fra sammenslutningens egne regler dengang. Og hun var igen pioner i 2006, godt nok posthumt, som eneste kvindelige kunstner i den danske Kulturkanon. Alt dette på et bagtæppe af sin håndværksuddannelse, kompromisløshed og kunstneriske integritet. Samt sin både faglige og intuitive forståelse af – og forkærlighed for – middelalderens kunst og antikkens skulpturer. Disse forbindelser bagud i tid omdannes hos Noack til en renfærdig skulptur, som dog er fuld af intensitet. Autoritativ, men aldrig påtrængende. En skulptur med en indre bevægelse, der på konstruktiv vis skyder sig opefter i figuren, hvormed den nærmest bringes til live som en sluttet form i rummet.
Man kan umiddelbart betragte denne sameksistens af modernismens formeksperimenter på den ene side og den tusindårige tradition for humanskulptur på den anden som modsætningsfyldt, men det er kun tilsyneladende. For i Astrid Noacks kunst forenes de så problemløst i volumener, akser og indlevelse, at hun formår ikke alene at vitalisere begge poler, men også at skabe et nyt tredje: et af de mest konsekvente udtryk og selvstændige kunstnerskaber i den nyere danske billedhuggerkunsts historie.
Studiesamlingen
Efter Astrid Noacks død den 26. december 1954 blev Astrid Noacks Legatfond stiftet med det formål at varetage den kunstneriske arv efter billedhuggeren. I dette ligger både at uddele Astrid Noacks Legat til yngre danske billedhuggere og forvaltningen af den fysiske arv. I år, 70 år efter og i forbindelse med den kunstneriske ophavsrets ophør, overdrager Legatfonden denne arv permanent til Holstebro Kunstmuseum. Særudstillingen og den ledsagende bogudgivelse er en markering af denne begivenhed.
Holstebro Kunstmuseum ejede i forvejen 52 inventariserede værker af Astrid Noack. Med den aktuelle tilføjelse af 88 skulpturer og 103 tegninger, som udgør Astrid Noacks Studiesamling, der siden 1982 har været langtidsdeponeret på museet – samt derudover et righoldigt arkiv bestående af kunstnerens bogsamling, et brevarkiv, værkstedsbøger og fotoarkiv – har Noacks kunstnerskab fået et blivende hjem for eftertiden. Samtlige 191 værker i Studiesamlingen ses på udstillingen med udvalgt materiale fra Noack-arkiverne. En stor del af værkerne er blevet konserveret til lejligheden og på foranledning af overdragelsen.
Bagrunden for donationen
Det gensidige forhold mellem Holstebro Kunstmuseum og Astrid Noacks Legatfond har udviklet sig gennem årene. Blandt fondens oprindelige opgaver var en af de væsentligste som nævnt at varetage den fysiske opbevaring af værkerne. Museumsmanden og kunstkenderen Knud W. Jensen, der anså Astrid Noack for at være ganske betydningsfuld, opkøbte efter stiftelsen af Louisiana en række skulpturer og tegninger af kunstneren til sit museum, hvoraf flere sidenhen er blevet overdraget til Holstebro. I forlængelse af Knud W. Jensens interesse fik Legatfonden mulighed for at opbevare sine værker på Louisiana, men efterhånden som det nordsjællandske museum voksede og i stedet orienterede sig mod det internationale kunstliv, opstod der behov for at frigøre plads.
I 1964 fik Legatfonden stillet lokaler til rådighed på Bordings Friskole, der netop havde erhvervet bygninger på Øster Søgade. Men også friskolen voksede til. Holstebro Kunstmuseums første leder, kunsthistoriker og forfatter Poul Vad (1927-2003), havde tidligere ladet antyde, at museet på sigt ville være interesseret i at overtage Legatfondens Noack-arkiv og -værker, og man havde allerede fra indsamlingens påbegyndelse i 1965 indtænkt en central plads til og repræsentation af Astrid Noack i Holstebro Kunstmuseum. Hertil var flere af Louisianas Noack-værker som nævnt blevet overført i 1976, og alle disse omstændigheder betød altså, at det endelige valg faldt på byen mod vest. Studiesamlingen – en betegnelse, museet tildelte Legatfondens Noack-samling og arkiver for i daglig tale at adskille disse fra museets egen samling – ankom til museet under museets anden leder, Jesper Knudsen. Intentionen var allerede i udgangspunktet, at kunstmuseet senere skulle overtage de mange værker og arkivet i forbindelse med ophavsrettens ophør, oprindeligt i 2004, men efter en lovændring undervejs endte året for overdragelsen af ejerskabet med at blive 70-året for Astrid Noacks død, altså 2024."
|