Holdet 2024 2h Bi valgfag - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 2h Bi valgfag - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Holstebro Gymnasium og HF
Fag og niveau	Biologi B
Lærer(e)	Malene Nees Mogensen
Hold	2024 2h Bi valgfag (2h Bi valgfag)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Membranprocesser
Titel 2	Livet på overdrevet
Titel 3	Bakterier - fremtidens dræber?
Titel 4	Hvordan fungerer nervesystemet?
Titel 5	Generne - opskriften på dig
Titel 6	Energi til arbejdet
Titel 7	Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Membranprocesser Emner: Livets kendetegn og opståen. opbygning af pro- og eukaryote celler. Organeller. Cellemembran og transportprocesser. Diffusion. Faciliteret diffusion. Osmose. Aktiv transport. Forsøg: - Osmose i kartoffelceller Andet: Artikel: Vejsaltskader – en stigende udfordring for byens træer Video: Osmose forklaret af biologilærer. Diffusion. Demo-forsøg med kartoffel.
Indhold	Kernestof: Læs afsnittet Cellemembranen og transportprocesser og kig godt på figur 24 og 25. Hvad forestiller de blå bolde og de lange tråde? Arbejdsark - Celler.docx Membranprocesser Hvorfor er det smart at salte spegepølsen og hvorfor har vi rigelige mængder sukker i syltetøjet? Dette kaldes konservering og har noget med osmose at gøre. Vi laver forsøg med osmose i kartoffelceller på fredag, så læs om processen Osmose med fokus Osmose forklaret af biologilærer. Diffusion. Demo-forsøg med kartoffel. Osmose i kartoffelceller.docx Begreber trænes via linket her membranprocesser - vi quizzer i modulet. Excel vejledning.docx Øv jer på forløbets begreber om aktiv og passiv transport: Membranprocesser Flashcards \| Quizlet Aktiv transport Hvorfor er det et problem med vejsalt Vejsaltskader? Hvordan kan problemet afværges?
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Livet på overdrevet Emner: Økosystem. Biotiske og abiotiske faktorer. Biodiversitet. Fotosyntese. Spalteåbninger. Redoxprocesser. Lysprocesserne. Calvins cyklus. Glukosens anvendelse. Stivelse, cellulose og lignocellulose. Respiration. Glykolyse. Mitokondrier. Citratcyklus. Elektrontransportkæden. Energi fra lipider og protein.Energistrømme i økosystemet. Mad til dyrene. Assimilerede føde. Nettoproduktion. Fødekæder. Primærproducenter. Trofiske niveau. Bruttoprimærproduktion. Nettoprimærproduktion. Sekundærproducenter. Tertiærproducenter. Fødekædeeffektiviteten. Respirationstab. Fødepyramide. Græsningsfødekæder. Nedbryderfødekæder. Autotrofe organismer. Heterotrofe organismer. Nedbrydere og stofkredsløb. Mineralisering. Regnorme, svampe og bakterier. Gæringsprocesser. Nitrogens kredsløb. Nitrogenfiksering. Symbiose. Ammonifikation. Nitrifikation. Denitrifikation.Fosfors kredsløb. Pleje af overdrev. Trusler mod overdrev. Invasive arter. Plantens opbygning. Optagelse af næringssalte og vand. Makronæringsstoffer. Mikronæringsstoffer. Kolloider. Forsøg: - Mikroskopi af læbecelle - Spektrofotometri af spinat - Næringssaltes betydning for algevækst Artikel: - DR: Fødekæde: Hvem spiser hvem? \| Natur, udeliv og science \| DR Dokumentar: - DR: Vilde vidunderlige Danmark: Sæson 1 – Det åbne land \| DRTV Video: - Økosystem: Økosystem en kort forklaring med abiotiske og biotiske faktorer \| Undervisningslokalet - Fotosyntese: fotosyntesis in detail yutube - Søg Videoer - Respiration: Respiration \| Biostriben for gymnasiet \| Se videoer og besvar spørgsmål. - Netto- og bruttoprimærproduktion: Nettoprimærproduktion og bruttoproduktion \| Undervisningslokalet - Fødekæder: Fødekæder \| Undervisningslokalet - Kvælstofkredsløbet https://youtu.be/VkTKUgBa9SE - Fosfors kredsløb: Fosfors Kredsløb Biologi B - Begrænsende faktor: Begrænsende faktor
Indhold	Kernestof: I bedes læse s. 115-118 i biologibogen. Hvad betyder overdrev, biodiversitet, økosystem og hvad foregår der i plantecellens kloroplastre? Overdrevenes økologi, s. 115-118.docx Læbecelle.jpg I bedes læse s. 115-118 i biologibogen med fokus på figur 135 og 137. Hvilken del af fotosyntesen foregår i thylakoiderne og hvad foregår i stroma? fotosyntesis in detail yutube - Søg Videoer Hvad bruges den glukose, der dannes i fotosyntesen, til? Læs herom på s. 122-125. I skal læse om, hvordan glukosen bliver omsat til brugbar energi (ATP) i mitokondrierne, s. 125-128. Forklar jer selv ud fra nedenstående billede, hvad glukosen fra fotosyntesen bruges til. image.png Selvevaluering: 59 Fotosyntese og respiration (C) \| BioAktivator (systime.dk) Øv jer i fotosyntesen og respirationen - vi quizzer i modulet. Du kan med fordel se følgende meget korte film (7 min.), hvis ikke du var til biologi i sidste modul. Biostriben - Gymnasie - Respiration Arbejdsark - Energistrømme.docx Fødekæde: Hvem spiser hvem? Arbejdsarket fra sidst om energistrømme laves færdigt Arbejdsark - Energistrømme.docx https://youtu.be/l-206lxSlg4 I skal læse om nedbryderfødekæden og stofkredsløbet på s. 131-132(indtil gæringsprocesser). Arbejdsark - kvælstofkredsløbet.docx Kære jer. Hermed det dokument, I skal arbejde med i dagens virtuelle modul. Arbejdsark - kvælstofs og fosfors kredsløb.docx Det indeholder videoer og sider i bogen samt 10 tilhørende opgaver. Opgaverne afleveres i elevfeedback inden kl. 21 i aften. I må gerne selv starte ud med at læse et par sider i bogen s. 146-149 og besvare tilhørende spørgsmål. Arbejdsark - plantens opbygning.docx Vi skal lave forsøg med næringssalte og undersøge, hvilken betydning manglende næringssalte har for algers vækst. Hvordan tager vi os godt af overdrevet? Og hvad truer modsat dets plante- og dyreliv? Læs herom på side 145-146 i bogen. Arbejdsark - pleje af overdrevet.docx Hent appen Seek og orientér jer om, hvordan appen bruges. Se vejledning: Undersøg planter med appsene iNaturalist og Seek by iNaturalist.docx Prøv den gerne af på forhånd derhjemme. Feltøvelse - arter på overdrevet.docx Arbejdsark - plantens opbygning.docx Selvevaluering: 61 Bakterier og nitrogenforbindelser (B/A) \| BioAktivator (systime.dk)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Bakterier - fremtidens dræber? Kernestof: Mikrobiologi. Sygdomsfremkaldende bakterier. Bakterier vigtige for helbredet. Identifikation af bakterier. Renkulturer og vækstmedier. Binær fission. Mikrobiel vækst. Vækstfaktorer og væksthastighed. Fødevaresikkerhed. Eksponentiel vækst. Antal bakterier fordobles i hver generation. Bakteriers generationstid. Antal kolonier ved pladeudspredning. Industriel anvendelse af mikroorganismer. Resistens hos patogener. Overførsel af resistens. Multiresistente bakterier. Virus. Form og opbygning af virus. Klassificering af virus. Formering af virus. Påvirkning af virusinficeret celle. Forsøg: - Støbning af agarplader. - Bakterier i omgivelser og luft. - Resistens hos bakterier. Artikel: - Forskere bekymrede for udvikling Endnu en multiresistent bakterie er kommet på anmeldelsesliste - Jyllandsposten.pdf Dokumentarfilm: - The Truth About Antibiotics. BBC 2021
Indhold	Kernestof: Hvad betyder mikrobiologi, og hvilken type celler (pro- eller eukaryoter) hører disse under? Mikrobiologi image.png Øv jer på begreber i forløbet: Bakterier og antibiotika resistens Flashcards \| Quizlet Besvar tilhørende spørgsmål til dokumentaren, vi så i mandags: Arbejdsark - kampen mod superbakterier.docx Øvelse - Bakterier i klasselokalet.docx I skal læse om, hvordan bakterier kan opnå antibiotikaresistens. Figur 6 skal kunne forklares. Bakterier, vira og antibiotikaresistens - Biotech Academy Arbejdsark - binær fission.docx Her (gen)ses hvordan bakterier deler sig/vækster: Biostriben - Gymnasie - Mikrobiologi - Biotech Academy Læs afsnittet om hvordan mikroorganismer vokser Den mikrobielle vækstkurve \| Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave, Resistens hos patogener \| Mikrobiologibogen Genlæs dette afsnit, så I kan forklare ud fra figuren hvordan resistensgener mod antibiotika kan overføres. Overførsel af resistens \| Mikrobiologibogen 04 Virus (B/A) \| BioAktivator Øvelse - Resistens hos bakterier.doc Klassificering af virus (B/A) \| BioAktivator Hvordan resistens? Antibiotika og resistens - Biotech Academy - undervisningsmateriale
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Hvordan fungerer nervesystemet? Nervesystemet. Centralnervesystemet. Perifere nervesystem. Reflekser. Refleksbevægelse. Nervecellens opbygning. Nerveimpulsen. Aktionspotentialet. Synapsen. Transmitterstoffer. Hæmmende/fremmende signalering. Opbygningen af nervesystemet. Det autonome nervesystem. Det sensoriske nervesystem. Det sympatiske nervesystem. Det parasympatiske nervesystem. Det motoriske nervesystem. Energidrik og koffein. Forsøg: - Hudens sansereceptorer. - Koffeins påvirkning Artikel: - Videnskab.dk: Hvor længe virker koffein? Video: - The Nervous System - CrashCourse Biology #26 - Hvilemembranpotentiale: Biostriben - Gymnasie - Neurologi - Biotech Academy - Aktionspotenetiale: Biostriben - Gymnasie - Neurologi - Biotech Academy - Signal ved aksonet: Axon Nervesignal: Hvad er Aktionspotentialet og dets Rolle? \| Undervisningslokalet - Signal ved synapse: Synapsens Nervesignal: Hvordan virker det? \| Undervisningslokalet - DR: Om energidrik: Er energidrik farligt? - DR: Om energidrik: Sådan virker energidrik
Indhold	Kernestof: Vi påbegynder nyt emne om rusmidler, og om hvordan rusmidler påvirker hos nervesystem. Læs derfor i biologibogen hjemmefra s. 19-23 (indtil nerveimpulsen). Vi arbejder videre med, hvordan nervecellerne giver signal videre til hinanden i synapsen. Læs derfor s. 23-26. Læs om reflekser s. 21, og forklar de fire forsøg ved at tegne dem forud for modulet. Tegningen indsættes i elevfeedback. Øvelse - Hudens sansereceptorer.doc The Nervous System - CrashCourse Biology #26 Hvordan modtages og videregives signaler? Læs s. 23-26 i Biologibogen. Hvad viser figuren her? Arbejdsspørgsmål - nerveimpulsen.docx Vigtigt at I læser side 23-26 i biologibogen for at kunne følge med i undervisningen. Hvad sker der i synapsen? I skal læse om, hvordan koffein, som blandt andet findes i kaffe og energidrikke, påvirker nervesystemet på side 32-33 i biologibogen. Øvelse - Koffeins påvirkning.docx Jasmin: 3 energidrik + koffeinpiller Er energidrik farligt? Teoriafsnittet i øvelsesvejledningen læses grundigt forud for øvelsen. Øvelse - Koffeins påvirkning.docx Neurologi Flashcards \| Quizlet Afsnit Metode i naturvidenskab.pptx Lektie: der øves på begreber fra forløbet Neurologi Flashcards \| Quizlet Biostriben - Gymnasie - Neurologi - Biotech Academy Vi gennemgår figurerne fra sidst. Vi skal have helt styr på koffeins virkning. Figur A viser en normal nervecellen, figur B viser ved koffeinpåvirkning. Selvevaluering: 35 Nervecellen (B/A) \| BioAktivator
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Generne - opskriften på dig Emner: DNA. Det centrale dogme. Replikation. Proteinsyntese. Transkription. Translation. Karyotype. Autosomer. Kønskromosomer. Homologe og heterologe kromosomer. Kromosomtalsmutation. Kromosommutationer. Deletion. Duplikation. Inversion. Translokation. Genmutationer. Punktmutation. Længdemutation. Tavs mutation. Missense mutation. Nonsense mutation. Fænotype. Genotype. Gener og alleler. Monogene egenskaber. Mendels 1.lov. Krydsningsskemaer. Stamtræsanalyser. Autosomal dominant. Autosomal recessiv. Genteknologiske undersøgelser. PCR-teknikken. Gelelektroforese. Evnen til at smage bitterstoffet PTC. Enzymer. Protein. Aminosyrer. Rumlig struktur. Specifikt. Aktiv center. Cofaktor. Substrat. Produkt. Enzym-substratkompleks. Reaktionshastighed. Temperaturoptimum. Denatureret. pH-optimum. Katalase. Enzymatisk nedbrydning af alkohol. Hvor findes enzymer. Hvad anvendes enzymer til. Forsøg: - Mikroskopering af sæd - Smagergen PTC - Støbning af geler til elektroforese - Gelelektroforese - Proteinfoldning (med perler på snor) - Evolutionsspil (fugl fanger biller – perleversion) - Bromelin i ananas - Laktase Artikler: - Videnskab.dk: Tre mutationer, der ændrede mennesket - Videnskab.dk: Sådan fungerer evolution Video: - Eukaryoter og prokaryoters opbygning: Biostriben - Gymnasie - Mikrobiologi - Biotech Academy - Mitose og meiose: Biostriben - Gymnasie - Mikrobiologi - Biotech Academy - Mitose: Mitose: Hvad er det og hvordan fungerer det? \| Undervisningslokalet - Meiose: Meiose Forklaring \| Undervisningslokalet - Mutationer: Mutationer forklaret - Proteinsyntese: protein synthesis
Indhold	Kernestof: Vi skal arbejde med hvordan celler kan dele sig. Læs derfor dette afsnit. I skal fokuserer på forskellen på mitose og meiose. Kromosomer \| Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave Mitosen i detaljer (C) \| BioAktivator Se på forhånd følgende videoer om mitose og meiose, og svar imens på følgende i elevfeedback: Forskellen på meiosen hos mænd og kvinder: Meiose - reduktionsdeling \| Genetikbogen B + A Selvevaluering: 05 Celledelinger (C) \| BioAktivator Læs formål og teori sådan at du kan forklare, hvorfor vi skal lave denne øvelse, hvor vi undersøger sædceller. Forsøg med sæd.doc Vigtigt at I kommer, så I kan fortælle om mutationer (forårsager downs syndrom og cystisk fribrose) til eksamen. Karyotype - et kort over kromosomerne Kromosomtalsmutationer - opgave Vi arbejder med, hvordan opskriften i vores gener bliver lavet om til et bestemt protein. Læs derfor følgende som lektie: Øvelse - Støbning af geler til elektroforese.docx Læs følgende sider: Øvelse - Elektroforese PTC.docx Genetiske grundbegreber Flashcards \| Quizlet Følgende sider er lektie: Elektroforese.jpg Hvordan kommer koderne i vores DNA til udtryk i os? Læs om proteinsyntese: Genteknologiske undersøgelser + PCR-teknikken http://biu.dk/IA/BIU/KAP8/Transskription/Transskription.html Arbejdsark - proteinsyntesen.docx DNA og proteinsyntesen Flashcards \| Quizlet Arbejdsark - proteinsyntesen (svar 2h Bi).docx csm_061_Biokemi-Lok_iBog_8f7147e996.jpg Karyotype - et kort over kromosomerne \| Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave Afsnit Arbejdsark - Evolution.docx Malenes datter er syg, så I skal arbejde selv med følgende arbejdsark: Arbejdsark - Evolution.docx . Der føres fravær ud fra uploadede besvarelser i elevfeedback. Malenes datter er syg, så I skal arbejde selv med følgende spørgsmål til dagens lektie. Der registreres fravær ud fra uploadede besvarelser i elevfeedback. Arbejdsark - Enzymer.docx Opsamling, birkemålerspil birkemålerspil, billespil, enzymer (øvelse i morgen) Tre mutationer, der ændrede mennesket Medbring besvarede spørgsmålsark - vi samler op. Læs: Øvelse med enzymet bromelin i ananas Øvelse - Bromelin.doc 3.4.2 Aminosyrer Vi snakker om eksamensspørgssmål.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Energi til arbejdet Emner: Kroppens organsystemer. Blodkredsløbet. Hjertets opbygning og funktion. Lungekredsløbet. Hjerteklapper. Kranspulsåren. Hjertets arbejdsevne. Puls og slagvolumen. Kroppens blodkarnet. Blodtryk. Lungernes opbygning og funktion. Hurtige og langsomme carbohydrater. Blodsukkerregulering. Diabetes. Konditions-træning. Forsøg: - Laktase - Nedbrydning af stivelse - Måling af blodtryk - Dissektion af grisehjerte - Mikroskopi af tyndtarm - Blodglucosemåling Video: - Hjertet: Hjertet - opbygning og funktion (C) \| BioAktivator - Insulin og blodsukker: Forstå insulin og blodsukker \| Undervisningslokalet - Glukagon: Glukagon: Hvordan det Øger Blodsukkeret i Kroppen \| Undervisningslokalet - Glykæmisk indeks: Glykæmisk Indeks forklaret, hvad er det? og hvordan udregnes det?
Indhold	Kernestof: Selvevaluering: 10 Enzymer (C) \| BioAktivatorØvelse - Læs på forhånd om hvad laktoseintolerans er: Selvevaluering: 10 Enzymer (C) \| BioAktivator Selvevaluering: 18 Kroppens organsystemer (C) \| BioAktivator 1.7 Kroppens organsystemer Selvevaluering: 19 Kredsløbet (C) \| BioAktivator Læs om hvordan ilten kommer fra lungerne til blodet: 4.4 Lungernes opbygning og funktion Gense følgende animationer om hjertet og kredsløbet: https://bioaktivator.systime.dk/?id=765#c3655 Øvelse - Dissektion af svinehjerte.docx Hvad skal kroppen bruge ilt til? Læs herom: 4.2.1 Respiration 4.8 Konditionstræning I skal arbejde med (afleveres i elevfeedback), hvordan kulhydrat, protein og fedt er opbygget. Selvevaluering: 12 Næringsstoffer i føden (C) Læs om hurtige og langsomme kulhydrater, og svar på følgende i elevfeedback: Hvilke type kulhydrater optages hhv. hurtigt og langsomt? 3.4 Hurtige og langsomme carbohydrater PPT: PPT - energigivende stoffer.pptx Hvilket enzym nedbryder stivelse og hvor i vores fordøjelsessystem finder vi det? Tre videoer om blodsukkerregulering høres og tilhørende spørgsmål besvares. Se dokument. Besvarelserne uploades i elevfeedback. Arbejdsark - Blodsukkerregulering.docx Følgende vejledning læses forud for forsøget: Øvelse - Blodglucose.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Repetition
Indhold	Kernestof: Følgende læses forud for foredraget, så I er klædt på til at få mest muligt med derfra. Resistens hos patogener + Overførsel af resistens + Multiresistente bakterier Hvad har I brug for at få repeteret? 3.5 Diabetes \| Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave Biologi B, hf.docx Fotosyntese: https://youtu.be/MaQUnnoKfVM I forbereder minimum 3 figurer + tilhørende øvelse samt disposition til eksamensspørgssmål, som uploades i elevfeedback. Spørgsmålene gennemgås i små grupper på mandag. Eksamensspørgsmålene ses her Biologi B, hf.docx Der holdes små oplæg om de respektive eksamensspørgsmål ud fra fordelingen fredag i det virtuelle modul: Skabelon - Biologisk artikel.docx Repetition.docx Overblik over pensum fra MNM: Pensum Biologi B.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb