Holdet 2024 bk/4 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Holstebro Gymnasium og HF
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e) Pernille Damsgaard Jensen
Hold 2024 bk/4 (1g bk/4)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 KUNST OG LEG
Titel 2 Dyr og det dyriske i kunsten
Titel 3 Intermezzo - Et ukendt materiale
Titel 4 STEAM
Titel 5 Intermezzo: Ekskursion ARoS og Aarhus Havn
Titel 6 STOF - eksamensprojekt
Titel 7 With a view

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 KUNST OG LEG

Eleverne introduceres til Billedkunst gennem forløbet KUNST OG LEG. Det har titlen, da eleverne i forløbet gerne skal opleve, at man kan forene Teori, Analyse og Praksis ud fra varierende indfaldsvinkler, problemstillinger, og med undersøgende og eksperimenterende tilgange.

Forløbet består af 10x90 minutter, hvor grundstrukturen er skabt gennem et fokus på kunst set i 2-dimensionale værker og kunst set i 3-dimensionale værker inspireret af analyseafsnit i elevernes grundbog; Lise Mark: "Kunstens stemmer", www.systime.dk

Formålet med forløbet er således også, at eleverne opnår et kendskab til fagbegreber, som de kan anvende i tilknytning til forløb efter det første introducerende forløb.

Teori:
Lise Mark: "Kunstens stemmer", www.systime.dk. Heri kapitlet "Værktøjer", afsnit B1 og B2 (eleverne har denne i-bog som grundbog).

https://tilbygningen.dk/skulpturstudier/artikler/begreber/semiotisk-billedlaesning

Oversigt over indfaldsvinkler i forløbet:
Introduktion
1) Semiotik

Billeder i flade
2) Komposition
3) Farve
4) Lys
5) RUM

3-dimensionalitet
6) Fremstillingsteknikker
7) Skulpturens materiale, overflade og farve
8) Skulpturens detaljering, komposition og synsvinkel
9) Skulpturens bevægelse, volumen-rum-relation, beskuerinddragelse
10) Skulpturens massivitet, helhed og sokkel  

I det introducerende forløb er der en vekselvirkning imellem præsentation af teori og relevante fagbegreber, analytiske greb og udførsel af visualiseringsøvelser. Til hver indfaldsvinkel er der en særskilt visualiseringsøvelse.

Eleverne bliver i forløbet introduceret for arbejdet med portfolio, som består af en værkmappe og en individuel mappe i OneNote.
Eleverne introduceres desuden til, at indholdbiblioteket i OneNote indeholder materiale  fra oplæg, øvelser mv. i undervisningen.
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Dyr og det dyriske i kunsten

Forløbet "Dyr og det dyriske i kunsten" er lavet med inspiration fra udstillingen "Dyr i kunsten" på kunstmuseet ARKEN. Eleverne undersøger igennem forløbet, hvordan dyr er gengivet som udyr eller cute i kunsten, samt hvordan den menneskelige adfærd kan forekomme dyrisk.

Eleverne arbejder med to projekter:
Kattememe: "Katten bliver ofte brugt i memes. Hvordan kan du kreere et meme med katten som motiv, hvor du understreger enten begrebet cuteness eller udyret?"

Dyre-værk og/eller dyrisk værk: "Hvordan kan du skabe et værk, der arbejder med et af følgende felter: dyrets cuteness, udyret eller den dyriske adfærd?".
Her arbejder eleverne med skitser af deres projekter, afsøgning af inspiration, vurdering af materiale- og teknikbehov, mv.

Teori:
- Katalogtekster fra ARKEN "Dyr i kunsten"
   - Christian Gether, "Forord", s. 5-7
   - Dorthe Juul Rugaard, "Kære dyr, vilde dyr, menneskedyr - Livet mellem arter i samtidskunsten", 8-35
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Intermezzo - Et ukendt materiale

Eleverne er efter grundforløbet kommet ind på deres nye faste Billedkunst C-hold.

I en deduktiv tilgang til modulet: Eleverne får udleveret en klump margarine ud af hvilken eleverne individuelt skal forme en kopi af selvvalgt skulptur fundet på: http://tilbygningen.dk/skulpturstudier. Til den valgte skulptur noterer eleverne 3 ting, de kan lide.

Efterfølgende laver eleverne et gesamtkunstwerk med de formede margarineskulpturer – En undersøgelse af materiale, at turde være i processen samt "kill your darlings".

Kort intro til teori:
- Skulpturstudier, Formanalyse: http://tilbygningen.dk/skulpturstudier/artikler/formalanalyse
- Eleverne introduceres særligt for begreberne: Haptisk og optisk samt et selvvalgt begreb fra formanalysen fra skulpturstudier.

Undervejs dokumenterer eleverne processen gennem fotos og refleksionsnoter i OneNote portfolio.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 STEAM

I forløbet STEAM har eleverne i virkeligheden medvirket i et større tværfagligt projekt, idet STEAM som forkortelse refererer til Science, Technology, Engineering, Art and Mathematic - en tværfaglighed som er ved at blive afprøvet på 10 gymnasier, der i alt samarbejder med 8 kunstmuseer. Det overordnede fokus er, hvordan man kan arbejde med naturvidenskabelige metoder og greb i kunsten, og hvordan kunsten kan bidrage til forståelse af naturvidenskab.

Udgangspunktet for STEAM på Holstebro Gymnasium og HF er, at eleverne har besøgt Holstebro Kunstmuseum, som er den faste samarbejdspartner - både i projektet særskilt og i det hele taget. Med fokus på metoder fra udvalgte naturvidenskabelige fag havde vi sammen med kunstmuseet valgt, at eleverne skulle opleve John Olsens "Undrekammer" - en stor installation hvor mange objekter, naturmaterialer, artificielle greb mv. er udstillet. Eleverne traf formidlingschefen Katrine Sofie Møller Jepsen, som formidlede kunstneren, hans virke og øvrige værker af John Olsen.

Derefter har eleverne arbejdet undersøgende med tre forskellige naturvidenskabelige metoder, som er omsat til forskellige visualiseringsøvelser, der tilsammen bliver variationer over John Olsens "Undrekammer".

Supplerende information:
I foråret skal alle skolens fire stx-hold arbejde med det samme forløb, hvorefter resultaterne skal udstilles på Holstebro Kunstmuseum.

Teori:
Tre metodeark udarbejdet af naturvidenskabelige kolleger:
1) Dehydrering
2) Mineraler
3) Forbrænding

Derudover inspiration fra grundbogen (i-bogen "Kunstens stemmer") - i forhold til analysegreb (se grundforløbet).
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Intermezzo: Ekskursion ARoS og Aarhus Havn

Heldagsekskursion til ARoS Aarhus Kunstmuseum, hvor vi har fokus på samtidskunst. Eleverne kommer med på en omvisning med fokus på særudstilling samt samtidskunst generelt.

Under ekskursionen arbejder eleverne med et arbejdsark, hvor de kommer omkring museets mange udstillinger.

Ekskursionen sluttes af med en tur omkring Aarhus Havn, hvor arkitekturen opleves og studeres.
Indhold
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 STOF - eksamensprojekt

Eleverne har arbejdet med oplægge, der er rettet mod dette års Kørners Kunstkonkurrence, som er udarbejdet af Billedkunst- og Designlærerforeningen. Eleverne har derudover fået indblik i tre supplerende udvalgte vinkler, som de selvstændigt har skullet vælge et fokus fra:

1) Line Højgaard Porse og Bonnie Bay Andersen (2021). TAP. "Det magiske" (s. 92-98).  
2) Line Højgaard Porse og Bonnie Bay Andersen (2021). TAP. "Drømme" (s. 100-106).
3) Line Højgaard Porse og Bonnie Bay Andersen (2021). TAP. "Æstetik" (s. 257-262).

Temaet i dette års eksamensprojekt er STOF - på baggrund af temaet og den udvalgte teori har eleverne forholdt sig til følgende problemstilling:

Hvordan kan man arbejde undersøgende i udarbejdelsen af et værk, der på en eller anden vis forholder sig til temaet STOF?

Eleverne udarbejdede individuelt - som et led i afklaringsprocessen - et kreativt MindMap, som de tog udgangspunkt i.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 With a view

I forløbet with a view har eleverne arbejdet med problemstillingen: Hvordan kan du kreere et værk, der har rummelighed som omdrejningspunkt?

Teoretisk inspiration:
- Relationel æstetik
- Anne Ring Petersens 4 kriterier for installationskunst
- Rosalind Krauss' begreb kunst i et udvidet felt.

Eleverne undersøger og afsøger rummelighed og vue på verden gennem kunsten i værkskabelse ud fra problemstillingen. De arbejder med skitser af deres projekter, afsøgning af inspiration, vurdering af materiale- og teknikbehov, mv.

Eleverne har desuden arbejdet med en kreativ arkitekturøvelse og herunder arkitekturanalyse og nedslag i arkitekturhistorie.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer