Holdet 2ak Ty (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Holstebro Gymnasium og HF
Fag og niveau Tysk B
Lærer(e) Finn Sønderlund Kristensen, May Louisa Højgaard Poulsen
Hold 2024 ak Ty (1ak Ty, 2ak Ty)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Landeskunde - oplægsrække
Titel 2 Tschick
Titel 3 Nachkriegszeit 1/2  - das Fussballwunder EKSAMEN
Titel 4 Nachkriegszeit 2/2 Vergangenheitsbewältigung
Titel 5 Identitätssuche der Migranten - EKSAMENSEMNE 1
Titel 6 Schuld und Krimi - EKSAMENSEMNE 2
Titel 7 Märchen EKSAMENSEMNE 3 - Undone 1af2
Titel 8 Ein Werbespot machen
Titel 9 Sport und Identität - Eksamensemne 4
Titel 10 Diverse samtale øvelser - kompendium
Titel 11 Märchen 2af2 - Brushup
Titel 12 Eksamensopsamling 2026
Titel 13 Forløb#2

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Landeskunde - oplægsrække

Landeskunde:
Vi har kort arbejdet med Landeskunde, hvorefter eleverne i de efterfølgende 16 moduler har præsenteret et Bundesland. Sidste præsentation var i maj 2025.


A: Eleverne har hver især præsenteret et Bundesland. Hvert modul er indledt med en præsentation.

Powerpoint (med specifikke krav)
Billedbeskrivelse
Kahoot

De har lavet en PP med info om politik, største virksomheder, natur og kultur. Det har været et krav, at der var mange billeder fra natur og seværdigheder, så eleverne kunne danne sig et billede af Tysklands mangfoldighed. Præsentationen har indeholdt et billede med tilhørende gloser, og klassekammeraterne har i par beskrevet billedet for hinanden. Efterfølgende har hver elev i plenum sagt en sætning, der passede til billedet. Således er alle kommet til orde i timen.
Præsentationen er afsluttet med en kahoot.

B Læste tekster:

- "Einstieg Landeskunde" - "Tyskbogen" på Systimes
- "Fakten über Deutschland" - "Dein Deutschland" på Systimes




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Tschick

"Jung sein",

Formålet med grundforløbet er at vække interessen for at arbejde med tysk sprog via en ungdomsfilm, "Tschick". Temaerne i filmen er f.eks.: Identität, Vater-Sohn, Jungsein/Erwachsenwerden, Freundschaft, erwachende Sexualität.

Tekster:
Hubrich, Lars: Tschick, das Drehbuch (nach dem Roman von Wolfgang Herrndorf), Rowohlt: Scenerne 1-4, 7-8, 28-36, 39, 80 - 85, 98 - 100 (alle incl.) læst.
Normalsider: ca. 15
Film: Fatih Akin: Tschick, 2016
Arbejde med filmen, ca. 3 timer =
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Nachkriegszeit 1/2 - das Fussballwunder EKSAMEN

Nachkriegszeit und Fussballwunder: Del 1

Fokus er efterkrigstidens Tyskland.
Først med Stunde Null og Trümmerfrauen og zerbombte Städte
Vi har set filmen "Das Wunder von Bern" og læst de scener, der beskriver farens hjemkomst.

Film: Das Wunder von Bern (Sönke Wortmann 2003)

Tekster :
-Filmmanus til Das Wunder von Bern. Læst Scene 1-20

-Kompendium "Fussbalwunder" med følgende tekster:
Wirtschaftswunder og Indespærring (Politiken 17.sep. 2005)


Internetsøgninger på: Stunde Null, Trümmerfrauen, Hamburg 1945
Lemo-videoer om Die Nachkriegszeit




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Nachkriegszeit 2/2 Vergangenheitsbewältigung


Fokus er Tyskernes bearbejdning af fortiden (Vergangenheitsbewältigung)
Vi har talt om, at fjendebilledet lynhurtigt ændrede sig fra nazisten til kommunisten og hvordan man i begyndelsen af efterkrigstiden blot ønskede at komme videre.Udgangspunktet har været "Im Labyrinth des Schweigens"


Im Labyrinth des Schweigens (Giulio Ricciarelli 2014)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Identitätssuche der Migranten - EKSAMENSEMNE 1

Under ”Identitätssuche der Migranten”-forløbet har vi beskæftiget os med, hvorfor og hvornår Tyskland blev multikulturelt, og hvordan immigrationen fra især Tyrkiet har udviklet sig. Vi har gennem sang, tekster og film undersøgt og diskuteret problematikker, der har med et multikulturelt land og en multikulturel opvækst at gøre. Herunder fx Familie- und Generationskonflikte, kulturelle Unterschiede, Wir und das Fremde, und Identitätssuche. Spørgsmål om, hvad multikultur er, og hvordan det påvirker os, har været en rød tråd gennem forløbet, ligesom vi har anvendt begreberne "pluralistische Integration", "Segregation" og "Assimilation".

Både filmen "Gegen die Wand" og novellen "Der Türkische Kater" af Wladimir Kaminer, der handler om en tyrkiske hankat /indvandrer, iscenesætter begge integrationens bagside og når integrationen mislykkes.
Derimod anslår handlingen i filmen Almanya – Willkommen in Deutschland med bl.a. bedstefaren Hüseyin en mere progressiv og konstruktiv tone.
Som følge heraf skildres integrationen i denne film til at forløbe meget bedre.


Grovskitse over modulernes progression og afvikling og de anvendte materialer
1.modul: Tyskbogen. Grundbog til niveau B og A: Multikulturelles Deutschland https://tyskbogen.systime.dk/?id=129
2.modul: Dein Deutschland - 4. Migrantenliteratur https://dd.systime.dk/?id=131
3. modul: Integrationstheorie - Dein Deutschland om begreberne: Assimilation, Pluralistische Integration og Segregation
Og i den forbindelse pege på stereotyper gennem disse begreber, mens vi lytter og ser musikvideoen fra Al-Gear: Integration (Musikvideo) - Hvad/hvem repræsenterer fx Klaus, Ali og Abdel?
4.+5. modul: Opstart af filmen Almanya - Willkommen in Deutschland (der Film), 2011, hvor eleverne efterfølgende blev delt ind i forskellige arbejdsgrupper.
6-8 modul: Arbejde med gruppeoplæg via Migrantenliteratur – Eksamenshjælp https://dd.systime.dk/?id=201
Gruppe 1, filmresume fra start til midt af filmen – med brug af screendumps
Gruppe 2, filmresume fra midt til slutningen af filmen – med brug af screendumps
Gruppe 3, beskrive (relationerne mellem) hovedpersoner: Canan und Fatma
Gruppe 4, beskrive (relationerne mellem) hovedpersoner: Cenk und Hüseyin
Gruppe 5, beskrive filmens temaer ift. vores integrationsteorier
Gruppe 6,  vigtige historiske begivenheder, og som rammer filmens 3 generationer
9. modul:
e 6 grupper fremlægger koblet sammen 1+2, 3+4 og 5+6 og dernæst via matrixgrupper.
10. modul: Vi ser filmen "Gegen die Wand" og arbejder med Der türkische Kater,
Den tyrkiske kat er samtidig et billede på en indvandrer.
Vi har diskuteret konkrete eksempler på de ting, som indvandrer udsættes for, og årsager til at integrationen mislykkedes samt lavet perspektivering til Almanya og brug af vores integrationsbegreber.

Omfang ca 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Schuld und Krimi - EKSAMENSEMNE 2

Schuld und Krimi

Wir haben uns zunächst mit Milena Mosers besondere Krimigenre beschäftigt, denn ihre Krimis unterscheiden sich von normalen, klassischen Krimis, wo man versucht das Verbrechen zu rekonstruieren, z.B die Suche nach dem Täter, Mordwaffen, Motiven u.s.w. So ist nicht bei Milena Mosers Femi-Krimi, hier gibt es keine Rekonstruktion und man weiß normalerweise vom Anfang, wer die Täterin ist.

Moderne Probleme und Themen
Die immernoch hochaktuelle und moderne Probleme und Themen der heutigen Gesellschaft  werden ins Spiel gesetzt. Z.B.:
Viele deutsche Frauen müssen sich zum Beispiel um die Familie und Kinder kümmern - bis zur Schulzeit.
- Was bedeutet das für die Rolle der Frauen und des Mannes also die Geschlechtsrollen in einer Beziehung?
Typische Charakterzüge für Milena Mosers Femi-Krimi und die aggressiven Frauentypen leiden oft an:
- Wurzellosigkeit, unglückliche Liebe, Individualismus, Einsamkeit, Unzufriedenheit, Eifersucht.
- Perfektionismus – Zum Beispiel, wenn die Idyll (in einer Beziehung oder Reise) zerstört wird, bricht ihr Welt zusammen, und sie beseitigt dann das Problem auf eine brutale/skurrile Weise.
Die Frauen sind skrupellos, kaltblutig, zynisch, ohne Moral, ohne Empathie und Gewissen. Dieser aggressive Feminismus, ist eine bewusste Provokation zum normalen, zärtlichen Mutterbild. ¨
Die Männer sind dumm, nett und naiv.

Grovskitse over modulernes progression og afvikling og de anvendte materialer
Modul 1+2: Med udgangspunkt i https://dd.systime.dk/?id=121, som behandler forskellene mellem den klassiske og moderne krimi læste vi Ferdinand von Schirachs Anatomie (2010) https://aufuns.systime.dk/?id=187 – som er en næsten "True Crime" historie, dvs eksempel på klassisk krimi. Vi har også set og lyttet til den sjove musikvideo af SDP feat. Sido - Ne Leiche - https://www.youtube.com/watch?v=VP5B1UmgHfc
Modul 3 I dette modul arbejdede vi med Milena Mosers „Letzte Pizza“, (i: Angela Homann/Erik Wikkelsø Pedersen: Kurzum - Text und Sprache Tyskforlaget 2005, s.84-87), som er et eksempel på femi-krimi.
Modul 4-5 arbejde vi med Milena Mosers "Mein fünfter Mord" (1991) Teil 1-2-3, https://dd.systime.dk/?id=122 som igen er et eksempel på femi-krimi.
Modul 6 arbejde med Milena Mosers ”Der Sonnenbrand”, (Literatur um die Jahrtausendwende, 1999), som er et eksempel på femi-krimi.
Modul 7 arbejde med at lave 6-7 minutters individuelt oplæg for andre smågrupper om Sonnenbrand, idet vi øver præsentationen til ”rigtig” eksamen, bla. Via sitet Der Krimi - Eksamenshjælp - Dein Deutschland https://dd.systime.dk/?id=200 og dokumenterne Mulig intro til den tyske eksamen.doc og  Hilfsmittel bei der Präsentation von einem deutschen Text.doc
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Märchen EKSAMENSEMNE 3 - Undone 1af2

Vi har i 2g i 2 omgange arbejdet med eventyrtræk, og eventyret som genre og har i den forbindelse også set på forskelle på Kunstmärchen vs Volksmärchen via: https://gattungen.systime.dk/?id=132&L=10

Vi har anvendt eventyrtrækkene i arbejdet med følgende eventyr og har arbejdet med
1) Brüder Grimm: Rotkäppchen (1815) i Gattungen:  https://gattungen.systime.dk/?id=157&L=10 og anvendt forskellige måder at læse/tolke eventyr på:
2)  Brüder Grimm: Schneewittchen (1814)
3) Brüder Grimm: Die drei Brüder | Los geht"s! (1815) https://losgehts.systime.dk/?id=151
4) Der Verkäufer und der Elch – Franz Hohler (1979) - som er et Kunstmärchen.
Eleverne har holdt individuelle oplæg omkring "Der Verkäufer und der Elch", hvor de skulle lave et resume samt sammenligne med andre eventyr.

5) Senere på skoleåret læste vi også:
Brüder Grimms Märchen - Frau Holle og (1812) https://www.grimmstories.com/de/grimm_maerchen/frau_holle

Eleverne har desuden haft fagligt samspil mellem hhv Tysk-Fransk og Tysk-spansk, hvor vi lavede komparative analyser af gamle brødrene Grimm eventyr (Rotkäpchen og Schneewittchen) overfor mere moderne fortolkninger/udgaver af samme eventyr på hhv. fransk og tysk.

Vi har lavet en kort gennemgang af hhv. en historisk-læsning og psykoanalytisk-læsning af eventyret Rotkäppchen.

Historisk-læsning: Br.Grimm 1812 Kinder- und Hausmärchen - indsamlede først voldsomme, siden mere børnevenlige folkefortællinger, der stammer fra mange områder og egne i Tyskland, men bevidst trykt i et sprog, som alle tyskere kunne forstå.
Eventyr-genren faldt pga kampen mellem det gode og det onde, i god jord i sin samtid da Preussen tabte til Napoleon (Frankrig) i 1806-07. Man mente bl.a. at man gennem de folkelige fortællinger kunne finde og dyrke noget fælles tysk urkraft.

Psykoanalytisk-læsning og tolkning. Beskrivelse af begreberne i det freudianske æg:  Super-Ego vs Ego vs Id. Og hvem disse repræsenteres af i eventyret Rotkäppchen.
Vi har talt om at hovedpersonernes pubertære udvikling og balance i det freudianske æg. En udvikling der sker med hovedpersonen fra barn til voksen.
Denne udvikling foregår typisk via en rejse fx gennem en skov eller en brønd.
Vi har i den forbindelse fremhævet eventyrets opdragelses-aspekt. Brødrene Grimm tilførte eventyrerne et opdragelses-ideal og kristelige forventninger om, hvordan drengebørn og pigebørn skal være, herunder de såkaldte klassiske kønsroller. Drengebørn skal fx være stærke, modige og handlekraftige, og skal ofte ud at erobre og overvinde prøvelser, som led i deres udvikling. Pigebørn skal først og fremmest være artige, fromme og lydige og bliver ofte målt ift. deres huslige pligter.
Afsluttende er der blevet henvist til at moderne Disney-eventyr som fx Vaiana 1 og 2 sammenblander og udfordrer disse to forventninger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Ein Werbespot machen

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Sport und Identität - Eksamensemne 4

Sport und Identität

Hovedformålet med forløbet er at undersøge de forskellige typer af fællesskaber og sammenhold, som kan opstå omkring fodboldklubbers fankulturer og hvorfor fanklubber lader til stadig at virke så dragende i det senmoderne samfund. Vi har her knyttet an til Maffesolis sociologiske teorier om bl.a. individualisme og aftraditionalisering, som har betydet at vores tilhørsforhold til fx familien er på retræte og at flere (unge), derfor søger nye fællesskaber.
Vi har i den forbindelse skelnet mellem den almindelige fan, og de såkaldte Ultras og Hooligans, som bliver mere udfoldet her

Ein Überblick über die unterschiedliche Fankulturen https://werbinich.systime.dk/?id=153
Man unterscheidet zwischen diesen verschiedenen Fangruppen A, B und C in den Fußballstadien.

Kategorie A – Ein normaler Fußballfan (Anzahl rund 45 Millionen Personen in Deutschland)
Stichwörter: Stimmung, Fußball als Unterhaltung, friedlich, jung und alt
Jf Tekst: Da de opholdt sig på alm. siddepladser i barndommen i teksten:„Wie der Opa so der Enkel“
Kategorie B1 Friedlicher Ultra
Stichwörter: Saisonkarte, Gemeinsamkeit für die Fahnen/Identität/Stimmung/Lieder sorgen
Jf Tekst: I resten af deres liv i teksten:„Wie der Opa so der Enkel“ OG jf. videoen med Århus Fremad

Kategorie B2 Gewaltbereiter Ultra – (Anzahl B1+B2 ca 10.300 Personen in Deutschland)
Stichwörter: Saisonkarte, Gemeinsamkeit für die Fahnen/Identität/Stimmung/Lieder sorgen
Und wenn nötig mit Gewalt, Vandalismus und Pyrotechnic usw. dafür kämpfen
Kategorie C1 die politischen und gewaltsuchenden Hooligans
Stichwörter: Fans, die der rechten, nationalsozialistischen Szene angehören. Treue, Traditionen,
WIR (Die Deutschen) vs SIE (Die Einwanderer)

Kategorie C2 die UNpolitischen und gewaltsuchenden Hooligans (Anzahl C1+C2 ca 3100 Personen in Deutschland)
Stichwörter: Mann gegen Mann – Brutalität, Gewalt pur, nicht für den Fußball-Verein, aber für die Kampfgruppe, die Ehre und seine Stadt kämpfen Jf Tekst „Hart aber fair“ über Adrian und Mirko

Grovskitse over modulernes progression og afvikling og de anvendte materialer
Modul 1: Kort oprids af fodboldens betydning for Tyskland fra (VM) 1954 til i dag.
Der Marchall-Plan sorgte für die Wiederaufbau von Deutschland nach dem 2. Weltkrieg.
Der VM-Fussball-Sieg 1954 sorgte für eine mentale Wiederaufbau von Deutschland.
Wir sehen dazu das Musik-Video Paul van Dyk & Peter Heppner "Wir Sind Wir"
Modul 1: Wer bin ich? Sport und Identität: https://werbinich.systime.dk/?id=153
Wir  unterscheiden zwischen drei verschiedenen Fangruppen in den Fußballstadien:
• Kategorie A – die sogenannten A-Fans sind die friedlichen Fans.
FAN: https://www.ardmediathek.de/video/landesschau-rheinland-pfalz/vater-und-sohn-bereisen-alle-stadien-der-fussball-em-2024/swr-rp/Y3JpZDovL3N3ci5kZS9hZXgvbzIwNzg0MTU
• Kategorie B – die B- Ultra-Fans sind die zu Gewalt neigenden Fans, die situationsbedingt zur Gewalt greifen.
Ultras ;D https://www.youtube.com/watch?v=13xCdolYmqA
• Kategorie C – die C-Hooligan-Fans sind die gewaltsuchenden Fans, die aktiv die Gewalt suchen.
Hooligans: https://www.youtube.com/watch?v=Ol6s9m4xl3Y

Modul 2: Lea Flechtner: Wie der Opa so der Enkel (2018) - https://werbinich.systime.dk/?id=154, von dem Enkelkind Justin (und sein Opa – und warum sie sehr grosse Fans von Bourussia Dortmund FC sind?
                Hvor vi arbejde med spørgsmålet: Eine Gemeinschaft präsentieren
https://fagbladet3f.dk/saadan-er-arbejderklubben-anno-2019/
Modul 3: Maffesolis soziologische Theorie - https://werbinich.systime.dk/?id=155%C2%A0
Arbeitsfragen
1. Was kennzeichnet die moderne Gesellschaft? (Individualismus und eine Enttraditionalisierung)
2. Erklär mit Beispielen: was verbindest du mit Individualismus in der modernen Gesellschaft?
3. Erklär mit Beispielen: Was verbindest du mit Enttraditionalisierung der Gesellschaft?
4. Früher: Welche Bedeutung hatte die Familie oder Religion früher und heute?
5. Welche Konsequenz hat alle diese Möglichkeiten?
6. Was nennt Maffesoli diese neuen Gruppen? Was verbindest du damit?
7. Erklär mit eigenen Wörtern wie Retraditionalisierung läuft?7
Modul 4+5 Marc Felix Serrao: Hart aber fair (2012) https://werbinich.systime.dk/?id=156
Über die Hooligans Adrian und Mirko und warum sie aktiv den Gewalt und Kampf aufsuchen?
Karte über Recht-Extremismus: https://interaktiv.waz.de/rechte-demos/
Karte über Arbeitslosigkeit in Deutschland: https://www.wirtschaftsdienst.eu/inhalt/jahr/2023/heft/2/beitrag/arbeitslosigkeit-fachkraeftemangel-und-demografie.html
Modul 6+7+8 Arbejde med analyse af Hart aber fair af Marc Felix Serrao, med henblik på at perspektivere til teksten Wie der Opa so der Enkel af Lea Flechtner, idet der bruges  Eksamenshjælp til fiktion og non-fiktion = https://dd.systime.dk/?id=201&L=10
Modul 9+10: Afsluttende har eleverne holdt individuelle 3-5 min. Oplæg om Hart aber fair (ultrakort resume og perspektivering) overfor mig.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 11 Märchen 2af2 - Brushup

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 13 Forløb#2

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer