Holdet 2o DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Holstebro Gymnasium og HF
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Kathrine Beck Risom
Hold 2024 DA/o (1o DA, 2o DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Litterær analyse og fortolkning
Titel 2 Retorik- og argumentationsanalyse
Titel 3 Projekt- og praktikforløb 1
Titel 4 Historieopgaven
Titel 5 Vikingetid, middelalder og renæssance
Titel 6 Dansk rap
Titel 7 Barok og oplysningstid
Titel 8 Romantikken
Titel 9 Biografigenren
Titel 10 Senmodernitet og sociale medier
Titel 11 Den journalistiske fortællling
Titel 12 Den debatterende artikel
Titel 13 Podcastanalyse (mini-SSO)
Titel 14 Det moderne gennembrud
Titel 15 Symbolisme og folkeligt gennembrud
Titel 16 Dokumentarfilmanalyse
Titel 17 Læsemetoder
Titel 18 Diskursanalyse
Titel 19 1910'ernes og 1920'ernes ismer
Titel 20 1930'ernes socialrealisme
Titel 21 Efterkrigstidens eksistentialisme
Titel 22 1960'ernes modernisme og realisme
Titel 23 1970'ernes hverdagsrealisme
Titel 24 1980'ernes lyrik og postmodernisme
Titel 25 1990'ernes novelle
Titel 26 Massekommunikation - nyhedsformidling
Titel 27 00'ernes, 10'ernes og 20'ernes autofiktion
Titel 28 Reklameanalyse
Titel 29 Eksamensrepetition
Titel 30 Faglige mål, arb.former og skriftligt arbejde

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Litterær analyse og fortolkning

Med udgangspunkt i Håndbog til dansk har vi arbejdet med analyseobjekter (inden for genrerne novelle og digt), analysemetoder og begreber i forbindelse med litterær analyse og fortolkning.

Kernestof:
- Helle Helle: ”En stol for lidt”, 1996
- Jan Sonnergaard: ”William”, 1997
- Lone Hørslev: ”Giftige blomster og bær”, 2009
- Thøger Larsen: ”Danmark, nu blunder den lyse nat”, 1914
- Fra Ole Schultz Larsens Håndbog til dansk, Systime 2015:
• Handling, personer, tid, miljø, konflikt: https://hbdansk.systime.dk/?id=149
• Fortælletid og fortalt tid: https://litthist.systime.dk/?id=190#c675
• Komposition: https://hbdansk.systime.dk/?id=155
• Fortæller, fortællesyn og synsvinkel: https://hbdansk.systime.dk/?id=159
• Fremstillingsformer og gengivelse af tale og tanke: https://hbdansk.systime.dk/?id=163
• Billedsprog: https://hbdansk.systime.dk/?id=188
• Sproglige figurer: https://hbdansk.systime.dk/?id=194
• Sætningsopbygning: https://hbdansk.systime.dk/?id=196
• Ordklasser: https://hbdansk.systime.dk/?id=197
• Rim og rytme: https://hbdansk.systime.dk/?id=198
• Stil og tone: https://hbdansk.systime.dk/?id=203
• Genre: https://hbdansk.systime.dk/?id=172
• Tema og perspektivering: https://hbdansk.systime.dk/?id=170
• Om den klassiske og den moderne novelle: https://hbdansk.systime.dk/?id=172#c1171
Analysemodeller:
• Litterær analyse og fortolkning af romaner, noveller og kortprosa: https://hbdansk.systime.dk/?id=171
• Litterær analyse og fortolkning af digte: https://hbdansk.systime.dk/?id=195

Supplerende stof:
- Skema over genrer inden for henholdsvis litteratur og sagprosa v. KR
- Oplæg om PEE-modellen v. KR
- Oplæg om Blooms taksonomiske niveauer v. KR

Omfang: ca. 30 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Retorik- og argumentationsanalyse

Med udgangspunkt i Håndbog til dansk har vi arbejdet med begreber i forbindelse med retorik, argumentation og stilistik. Vi har arbejdet med analysemetoder inden for sproglig analyse og fortolkning, og vores analyseobjekter har været taler; både i form af tekst og video, så vi kunne arbejde med både verbale og nonverbale virkemidler.

Kernestof:
- Alex Vanopslaghs tale ved Ungdommens Folkemøde den 7.09.22:
https://dansketaler.dk/tale/alex-vanopslaghs-tale-ved-ungdommens-folkemoede-2022/print/
- Mette Frederiksens nytårstale den 1.01.2020, både tekst og video: https://regeringen.dk/aktuelt/statsministerens-nytaarstale/mette-frederiksens-nytaarstale-1-januar-2020/
- Fra Ole Schultz Larsens Håndbog til dansk, Systime 2012, har vi læst kapitel 4.9 om retorik: https://hbdansk.systime.dk/?id=204, kapitel 4.10 om argumentation: https://hbdansk.systime.dk/?id=205 , kapitel 4.2 om billedsprog: https://hbdansk.systime.dk/?id=188 og kapitel 4.3 om sproglige figurer: https://hbdansk.systime.dk/?id=194
- Analysemodel udarbejdet af KR med udgangspunkt i vores arbejde med begreberne

Omfang: ca. 20 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Projekt- og praktikforløb 1

I 1.hf’s første projekt- og praktikforløb bidrog danskfaget til at understøtte elevernes oplevelse af og refleksioner over mødet med de forskellige uddannelsestilbud, de blev præsenteret for dagen før sammen med deres kreative valgfag. Over fire moduler arbejdede vi med Søren Ulrik Thomsens digtning som indfaldsvinkel til og katalysator for refleksion over elevernes egne ståsteder, fremtidsudsigter og drømme. Kreativ skrivning blev anvendt som helt centralt refleksionsværktøj.

Kernestof:
Søren Ulrik Thomsen: Det værste og det bedste, 2002. [VÆRKLÆSNING 1: DIGTSAMLING]

Supplerende stof:
Søren Ulrik Thomsens hjemmeside: http://www.soerenulrikthomsen.dk/
De første tyve minutter af Jørgen Leths dokumentarfilm Jeg er levende (1999) om Søren Ulrik Thomsen

Omfang: ca. 30 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Historieopgaven

Danskfaget har i forbindelse med historieopgaven bidraget med seks moduler, hvori der er arbejdet med FUE-strategier i forbindelse med opgaveskrivning, med skriftsproglig korrekthed, med opgaveskrivning (forside, indholdsfortegnelse, indledning, rød tråd, taksonomi (redegørelse, analyse, diskussion, vurdering), afslutning) samt formalia (APA-standard) m.m.

Kernestof:
- Lærerudviklet kompendium med titlen ”Historieopgavens ABC”
- Gennemgang af følgende skriftsproglige fejltyper:
• Kommatering
o http://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer/komma
• R-endelser
o http://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer/r-problemer
• Lægge eller ligge
o http://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer/ligge-eller-laegge
• Hans eller sin
o http://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer/hans-hendes-eller-sin
• Sammensatte ord
o http://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer/et-eller-flere-ord
• Nogen eller nogle
o http://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer/nogen-eller-nogle
• For eller får
o https://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer/far-eller-for
• Ad eller af
o https://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer/ad-eller-af
• Ledsætningsordstilling
o http://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer/saetninger

Omfang: ca. 15 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Vikingetid, middelalder og renæssance

Dette forløb er udarbejdet med henblik på at give eleverne en basisviden om den tidligste litteratur i Danmark. Vikingetidens sagagenre er gennemgået med fokus på genretræk, morale og den viden, vi får om vikingetidens samfund. Middelalderens folkevise og folkeeventyr er gennemgået; også med fokus på genretræk, morale og moralens afspejling af middelalderens samfund, levemåde og tankegang. Renæssancens opgør med middelalderens dogmer er behandlet sammen med en Boccaccio-novelle.

Kernestof:
- Oplæg om vikingetid v. KR
- Om sagatiden og sagagenren i Litteraturens Veje af Fibiger og Lütken, Systime 2006, side 40-45
- Anonym: ”Gisl Illugeson”, omkring 1100 (islandsk fortælling)
- Oplæg om middelalder v. KR
- Om middelalder, folkevise og folkeeventyr i Litteraturhistorien – på langs og på tværs af Barbara Kjær-Hansen m.fl., Systime 2012: https://litthist.systime.dk/?id=121#c987
- Anonym: ”Harpens Kraft”, middelalder (tryllevise - middelalder)
- Anonym: ”Kong Lindorm”, middelalder (folkeeventyr; trylleeventyr - middelalder)
- Oplæg om renæssance v. KR
- Om renæssancen i Litteraturhistorien – på langs og på tværs af Barbara Kjær-Hansen, Systime 2012: https://litthist.systime.dk/?id=238#c1093
- Boccaccio: ”De to elskere”, 1353 (novelle - renæssance)
- Om den klassiske og den moderne novelle i Håndbog til dansk af Ole Schultz Larsen, Systime 2015: https://hbdansk.systime.dk/?id=172#c1171

Supplerende stof:
- Om magiske tal i eventyr v. KR
- Om rester fra middelalderens overtro: https://www.religion.dk/viden/10-eksempler-p%C3%A5-hverdagens-overtro
- Helle Helle: "En stol for lidt", 1996 (eksempel på moderne novelle over for den klassiske novelle)

Omfang: ca. 25 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Dansk rap

Dette forløb er centreret omkring analyse og fortolkning af raptekster, især med fokus på sproglige virkemidler. Med udgangspunkt i rim, rytme, referencer, billedsprog, slang, låneord, gentagelser, argumentation og ordleg samt i en genrekategorisering i typerne festrap, statusrap, bevidst rap og hardcore rap har eleverne gruppevis analyseret og fortolket selvvalgte danske raptekster. På klassen har vi arbejdet med at definere rapgenren og med at se på dens opståen og udvikling og på, hvad der kan bevæge en kunstner til at producere rap. Derudover har vi arbejdet i grupper og med klassefremlæggelser.

Kernestof:
- Definition på, hvad rap er, samt hvor og hvornår det opstod, i Wikipedia: https://da.wikipedia.org/wiki/Rap
- DR.dk: Da Danmark blev street. Sådan tog dansk hiphop turen fra Burger King til hitlisterne, Morten Olsen 2020: https://www.dr.dk/historie/webfeature/vaekkelsen#!/ – både tekster og videoer
- Om rapteksternes genrer og sproglige virkemidler i Rap. Historie og tekstanalyse af Søren Lund-Olsen og Thomas Meesenburg, Systime 2012, side 145-157
- Branco: ”HUNDO”, 2020
- KR’s analysemodel til raptekster
- Gruppevise analyser og fremlæggelser af selvvalgte danske rapnumre:

- Tuana, Sophie U., Freja: Benny Jamz, Gilli, Kesis „Ibiza”
- Sophie H., Sofie A., Victoria: Kesi og Gillis “Fissehul”
- Kevin, Matthias, Rasmus, Jakob, Mikkel: Shooter Gangs ”Mask på”
- Malou, Alma, Anastasia, Rebecca: Gillis „Knokler hårdt”
- Sofie B., Matilde, Alberte: Tessas „Glo på mig”
- Akshiita, Amalie, Ida Marie: Gillis „Knokler hårdt“
- Julie, Mia, Sasja, Lærke, Rasmus: Tessas „Engangspik“
- Olivia, Laura, Karoline, Ida, Silje: Specktors, Tessa og TopGuns ”Lågsus for evigt”

Supplerende stof:
- L:Ron:Harald: ”Mæ å min Kadett”, 1998
- Per vers: ”Black Power”, 2011
- Den gale pose: ”Spændt op til lir”
- L.O.C.: ”Dominologi”, 2021
- Suspekt: ”Sut den op fra slap”, 2020
- TV2-dokumentaren Branco, episode 1: ”En udvej”, 8.03.22


Omfang: ca. 15 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Barok og oplysningstid

I vores arbejde med barokken har vi koncentreret os om perioden som modreaktion på renæssancen, om splittelsen mellem det jordiske og det himmelske og om periodens vanitasmotiver. Vi har skelet til barok billedkunst og arkitektur.

Kernestof:
- Thomas Kingo: ”Højborgerlige Monarks Kong Christian den Femtes Sundhed, efter et Angreb af en Feber"”, 1687
- Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime 2012, kapitlet om barokken: https://litthist.systime.dk/?id=p122


Supplerende stof:
- Vanitasmotiver: https://www.google.dk/search?q=vanitasmotiver&rlz=1C1GCEA_enDK743DK744&source=lnms&tbm=isch&sa=X&ved=0ahUKEwiLgcWc5rDbAhVIjSwKHXPhC-UQ_AUICigB&biw=1536&bih=734
- Barok arkitektur: https://www.google.dk/search?q=barokkirker&rlz=1C1GCEA_enDK743DK744&source=lnms&tbm=isch&sa=X&ved=0ahUKEwjUm4aOgYPcAhXRblAKHXuBDiAQ_AUICigB&biw=1536&bih=734

I vores arbejde med oplysningstiden har vi taget afsæt i denne periodes dyrkelse af det fornuftige og det nyttige, ligesom vi har set på tidens tanker omkring opdragelse, undervisning og det frie menneske, som vi har diskuteret og relateret til i dag. Vi har fokuseret på en epistel af Holberg.

Kernestof:
- Barbara Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime 2012, kapitlet om oplysningstiden: https://litthist.systime.dk/?id=123
- Ludvig Holberg: Epistel Nummer 390, 1749

Supplerende stof:
- Læreroplæg om Holbergs komedier

Omfang: ca. 10 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Romantikken

Dette forløb havde til formål at belyse først de tre højromantiske strømninger universalromantik, nyplatonisme og nationalromantik og derefter de tre senromantiske strømninger: biedermeier, poetisk realisme og romantisme. Gennem et induktivt arbejde med ”Simon Peder” kortlagdes universalromantikkens træk, hvorefter ”Liljen og Dugdraaben” illustrerede den nyplatoniske digtning, og ”Fædrelands-Sang” samt ”Danmarks Trøst” repræsenterede nationalromantikkens tanker. I vores arbejde med ”Præsten i Vejlbye” fandt vi biedermeier-træk og træk fra romantismen, mens vores læsning af ”Den lille Pige med Svovlstikkerne” viste os, hvordan poetisk realistisk litteratur ser ud. Som et supplement til biedermeier-litteraturen læste vi Christian Winthers digt ”Hans og Grethe”.

Kernestof:
- Adam Gottlob Oehlenschläger, ”Simon Peder”, 1805
- Adolph Wilhelm Schack von Staffeldt, ”’Liljen og Dugdraaben”, 1803
- Adam Gottlob Oehlenschläger, ”Der er et yndigt land/Fædrelands-Sang”, 1819
- Nikolaj Frederik Severin Grundtvig: "Danmarks Trøst", 1820
- Hans Christian Andersen, ”Den lille Pige med Svovlstikkerne”, 1845
- Steen Steensen Blicher: ”Præsten i Vejlbye”, 1829
- Christian Winther: ”Han s og Grethe”, 1828
- Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime 2012, introduktionsvideo om romantikken: https://litthist.systime.dk/?id=124#c988
- Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime 2012, kapitlet om universalromantikken: https://litthist.systime.dk/?id=159
- Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime 2012, kapitlet om nyplatonismen: https://litthist.systime.dk/?id=158
- Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime 2012, kapitlet om nationalromantikken: https://litthist.systime.dk/?id=162
- Læreroplæg om biedermeier, romantisme og poetisk realisme
- Om senromantikken og St. St. Blicher: http://vildmeddansk.blogspot.com/2013/02/romantikken-og-st-st-blicher.html


Supplerende stof:
- Fagpakketonet samtale om ”Præsten i Vejlbye”. Pædagogik: Hvordan formidler fortælleren historien? Force: Hvilke fejl begås i opklaringsarbejdet? Sundhed: Hvilken fysisk tilstand er brødrene Bruus i? Business: Hvordan fremstiller fortælleren sig selv?

Omfang: ca. 25 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Biografigenren

For at stifte bekendtskab med genren ræsonnerende prosa har vores anden værklæsning haft biografigenren som omdrejningspunkt. Eleverne har haft frie hænder til at vælge en dansksproget biografi, som er læst og behandlet med henblik på, at vi kunne forholde os til biografiens genretræk samt styrker og svagheder i forhold til romanen og til den autofiktive tendens, som vi skal arbejde med senere. Det individuelle arbejde er fremlagt i grupper.

Kernestof:
- Kapitlet ”Frontstage, backstage og middle region” i Dig og digital dannelse i dansk af Petersen og Larsen, Gyldendal 2018, side 51-53
- Definition på biografibegrebet: Faktaark_biografi_Rigsarkivet.pdf (kilderne.dk)
- Eleverne har valgt følgende værker [VÆRKLÆSNING 2: BIOGRAFI]:

Akshiita Balasingam
Min historie (Michelle Obama)
Alberte Højris
Gangster (Brian Sandberg)
Alma Gjelstrup
Ting, jeg har lært, da det var for sent (Petra Nagel)
Amalie Graakjær Bostrup
Mia Lyhne sætter grænser
Anastasia Trostmann
Casper (Casper Christensen)
Freja Bach
Attitude (Thomas Rathsack)
Ida Haaning
En gylden korkprop (Iben Hjejle)
Ida Marie Olsen
Under bjælken (Kronprins Frederik)
Jakob Schmidt
Ser du månen, Daniel? (Daniel Rye)
Julie Bjerregaard
Stephanie – fra ”Årgang 0” til frihed (Stephanie Siguenza van-der Watt)
Karoline Silkjær Kattenhøj
En gylden korkprop (Iben Hjejle)
Kevin Sønnich
Ser du månen, Daniel? (Daniel Rye)
Laura Kokholm
Tvilling, yndling, grævling (Helle Joof)
Lærke Broberg
Tvilling, yndling, grævling (Helle Joof)
Malou Bagger
Ser du månen, Daniel? (Daniel Rye)
Matilde Vindum
Uperfekt perfekt (Julie Sofia)
Matthias Gregersen
American Sniper (Chris Kyle)
Mia Haugegaard
Mopper og mig (Linse Kesler)
Mikkel Bøge
Kick-ass – fra kælder til milliard (Jesper Buch)
Olivia Baade
Sådan har jeg det (Natasha Høyer m.fl.)
Rasmus Routh
Ser du månen, Daniel? (Daniel Rye)
Rebecca Sofie Dahl
Under bjælken (Kronprins Frederik)
Sasja Stigaard
Jeg gør, hvad jeg vil (Linse Kesler)
Silje Skanning
Ting, jeg ikke vil vide (Deborah Levy)
Sofie Juul
Uperfekt perfekt (Julie Sofia)
Sophie Hannibal
En nat i Paris (Prinsesse Diana)
Sophie Urbrand
En fynsk vulkan (Ove Sprogø)
Sofie L. Andersen
Jeg rejser mig hver gang (Irina the Diva)
Tuana Akcan
Tove Ditlevsen om sig selv
Victoria Nørfjand
Gangster (Brian Sandberg)

Omfang: 200 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Senmodernitet og sociale medier

Dette forløb er fokuseret på, hvordan det er at være ung i det senmoderne samfunds perfektheds- og præstationskultur præget af fart, flygtighed og flydende identitet, som sociologerne Anthony Giddens, Ulrich Beck og Zygmunt Baumann beskriver det. Vi har arbejdet med unges trivsel og med sociale medier.
I vores arbejde med unges trivsel har vi analyseret og fortolket Jesper Wung-Sungs novelle ”Karakter”, vi har set og diskuteret de første ti minutter af TV2-dokumentaren Presset ungdom, og vi har på baggrund af den foretaget vores egen trivselsundersøgelse i klassen.
I vores arbejde med sociale medier i det senmoderne samfund så vi på, hvordan forfatterne Svend Aage Madsen og Mathias Bruun behandler det senmoderne individs forhold til og påvirkning af sociale medier, især de sociale mediers påvirkning af vores måde at etablere og fastholde relationer på samt vores evne til at være til stede i nuet. Vi satte os endvidere ind i, hvilke konsekvenser den ansigtsløse kommunikation kan have for vores sprogbrug og vores etiske handlen, og vi analyserede opslag og kommentartråde på Mette Frederiksens profil på Instagram med henblik på at indkredse, hvilke virkemidler der gøres brug af, og i hvilket omfang denne kommunikationsform fremmer den demokratiske debat. Erving Goffmans begreber ”frontstage” og ”backstage” og Joshua Meyrowitz’ begreber ”front frontstage”, ”middle region” og ”deep backstage” blev koblet på vores adfærd på nettet og relateret til elevernes hverdag og de personer, de følger på Instagram. Vi har diskuteret, hvilken påvirkning sociale medier har på det senmoderne unge individ, dets identitetsdannelse og dets stræben efter anerkendelse. Gennem forløbet blev vores adfærd på de sociale medier og dennes sammenhæng med de senmodernes unges trivsel og mistrivsel taget op til diskussion, ligesom digital dannelse, og hvem der har ansvaret herfor, blev diskuteret.
De sociale mediers indflydelse på vores demokratiske samfund blev behandlet gennem begrebet ”fake news” med en introduktion til de klassiske nyhedskriterier aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt holdt op over for nyhedskriterierne på de sociale medier, og Trumps udtalelser som præsident blev inddraget som et eksempel på misbrug af fake news.

Kernestof:
- Om senmodernitet på Faktalink: https://faktalink.dk/titelliste/senmodernitet
- Jesper Wung-Sung: ”Karakter”, 2012
- De første ti minutter af episode 1 af dokumentarfilmen Presset ungdom på TV2 den 16.08.23
- Kapitlet ”Ansigtsløs kommunikation – ødelæggende eller frugtbar?” i Dig og digital dannelse i dansk af Petersen og Larsen, Gyldendal 2018, side 15-16
- Kapitlet ”Sociale medier ændrer nyhedskriterierne” i Dig og digital dannelse i dansk af Petersen og Larsen, Gyldendal 2018, side 24-27
- Kapitlet ”Frontstage, backstage og middle region” i Dig og digital dannelse i dansk af Petersen og Larsen, Gyldendal 2018, side 51-53
- Mathias Bruun: ”mnemosyne”, 2017
- Mathias Bruun: ”reaktionstid”, 2017
- Mathias Bruun: ”vores børn bliver som dine signaler”, 2017
- Svend Aage Madsen: ”Kærlighed ved sidste blik”, 2013
- Selvvalgte opslag på Mette Frederiksens Instagram-profil i perioden marts-april 2025

Supplerende stof:
- Internetsøgninger efter eksempler på krænkende sprogbrug og selviscenesættelse på de sociale medier
- Klassens egen trivselsundersøgelse

Omfang: ca. 25 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Den journalistiske fortællling

Dette forløb har beskæftiget sig med den journalistiske fortælling; med dens formål, dens struktur og de virkemidler, den bruger for at fange og fastholde sin læsers opmærksomhed. Vi har arbejdet med, hvilke overlap denne genre har med den traditionelle nyhedsartikel, og hvordan den adskiller sig fra denne, samt med, hvad de to genrer hver især kan bidrage med i vores senmoderne samfund. Desuden sammenlignede vi den journalistiske fortælling ”Sygeplejersken” med den Netflix-serie, der bygger på samme bog, med henblik på at kategorisere styrker og svagheder ved henholdsvis den journalistiske fortælling og tv-serien.

Kernestof:
- Læreroplæg om den journalistiske fortællings historie og udvikling i dansk journalistik
- Hanne Mølby Henriksen: ”Bruderov”, Weekendavisen 26.08.05
- Om virkemidler i den journalistiske fortælling i Den journalistiske fortælling af Søren Boy Skjold, Dansklærerforeningen 2015, side 13-29
- Om journalistens rolle i den journalistiske fortælling i Den journalistiske fortælling af Søren Boy Skjold, Dansklærerforeningen 2015, side 30-31
- Om kritik af den journalistiske fortælling i Den journalistiske fortælling af Søren Boy Skjold, Dansklærerforeningen 2015, side 34-35
- Analysemodel til den journalistiske fortælling i Den journalistiske fortælling af Søren Boy Skjold, Dansklærerforeningen 2015, side 36-37
- Læreroplæg om den traditionelle nyhedsartikel med fokus på brug af nyhedstrekanten, på nyhedskriterierne, på sproglig udformning og på layout
- Kristian Corfixen: Sygeplejersken, 2019, s. 1-12

Supplerende stof:
- Adam Hannestad: ”Ekspert: Igen prøver Putin at vinde tid”, i Politiken den 12.05.25: Ekspert: Igen prøver Putin at vinde tid
- Netflix: Sygeplejersken, 2023, afsnit 4: ”Nattevagten”.
- Signe Frederikke Pedersen: ”Har du også slugt Sygeplejersken på Netflix? Så tæt lægger den sig op ad virkeligheden”, Se & Hør den 1.05.23”: https://www.seoghoer.dk/streaming/har-du-ogsaa-slugt-sygeplejersken-paa-netflix-saa-taet-laegger-den-sig-op-ad


Omfang: ca. 40 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Den debatterende artikel

Dette skriveforløb har haft til hensigt at indføre eleverne i den skriftlige eksamensgenre "den debatterende artikel". Som kernestof har vi repeteret vores arbejde med argumentation i "Håndbog til dansk" fra 1.hf: https://hbdansk.systime.dk/?id=205, og vi har defineret forskellen på diskussion og debat, ligesom vi har arbejdet med artiklens opbygning ved hjælp af i-bogen Eksamensgenrerne dansk stx": https://eksamensgenrernedanskstx.systime.dk/?id=135 og opgavekommissionens definition på den debatterende artikel, som findes i hvert opgavesæt til eksamen. Vi har nærlæst tekstforlægget til en hjemmelavet opgaveformulering om mobiltelefoner i undervisningen.

Omfang: ca. 10 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Podcastanalyse (mini-SSO)

For at klæde eleverne på til SSO’en i slutningen af 2.hf startede vi dette skoleår med en mini-SSO med podcastanalyse som omdrejningspunkt. Vi har vi arbejdet med podcastmediets opståen, formater, udvikling og virkemidler. Da analyseobjektet i mini-SSO’en var inden for true crime, har vi også forholdt os til etiske aspekter inden for det.

Kernestof:
- Helstrup og Simonsen (2023): “Podcast - en lydfortælling” i Mundtlighed i dansk, Systime: https://mundtlighedidansk.systime.dk/?id=157
- Olsen, Mimi m.fl. (2022): Podcast, Systime, https://podcast.ibog.dansklf.dk/?id=131  
- Wiese, Frederik (tilrettelægger) (2018): "Podcasts i massevis", Kulturmagasinet Gejst, DR1, 11. april 2018: https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=9&pageSize=6&search=gejst&orderby=title&SearchID=6ae0bac3-07ea-4b62-b31d-11e64098a519&index=6
- Petersen, Adrian Adler: Et langsomt mord, episode 1 og 2. P1-podcast, 2018:
- - 1:6 - "Kan man høre rørene op gennem bygningen?" (30 min.): https://www.dr.dk/lyd/p1/et-stille-mord/et-stille-mord-1-5
- - 2:6 - "De sidste brikker i puslespillet" (26 min.): https://www.dr.dk/lyd/p1/et-stille-mord/et-stille-mord-2-5
- Dragsdahl, Andrea : “Drop true crime – lysten til morbid underholdning skal ikke stilles med andre menneskers tragedie” i Information, 16. juli 2019: http://fil.hogym.dk/DigitaleMaterialer/DANSK/HF_ny_2hf201_DANA_19052020_Dansk_A/)
- Erichsen, Johanne Ramskov: “Når underholdning har virkelige ofre og gerningsmænd”, i Information, 27. november 2015: https://www.information.dk/kultur/2015/11/naar-underholdning-virkelige-ofre-gerningsmaend
- Jespersen, Johan Storgaard: “Professor i etik: Vores fascination af ondskaben er ikke i sig selv et problem - den skal bare have formål” i Kristeligt Dagblad, 22. februar 2020: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/professor-i-etik-vores-fascination-af-ondskaben-er-ikke-i-sig-selv-et-problem-den-skal-bare
- Suri, Sarah Kamma Rasted: “True crime, hvorfor er vi så vilde med mord?” på Videnskab.dk, 2. september 2022: https://videnskab.dk/kultur-samfund/true-crime-hvorfor-er-vi-saa-vilde-med-mord/
- Vaaben, Line: "Politimuseets direktør: True crime fænger, fordi volden er så fremmed for os“ i Information, 24. august 2019: https://www.information.dk/moti/2019/08/politimuseets-direktoer-true-crime-faenger-fordi-volden-saa-fremmed
- Mortensen, Peter (2024) ”True crime er en genre, der i de seneste år er blevet utrolig populær blandt både læsere, seere og lyttere verden over”, Engodhistorie.dk, 13. Januar 2024
Supplerende stof:
- Olsen, Petersen og Tolstrup (2020): "Podcast" i Dansk i tiden, Systime, https://danskitiden.systime.dk/?id=181

Omfang: ca. 100 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Det moderne gennembrud

I arbejdet med det moderne gennembrud (læsning af en afgrænset periode) så vi først på den industrialisering og urbanisering, der fandt sted i Danmark i slutningen af 1800-tallet, på den nyerhvervede ytrings- og trykkefrihed med grundloven i 1849, på den sociale ulighed, der fandtes i samfundet, og på, hvordan dette påvirkede datidens store tænkere som Georg Brandes. Med afsæt i Brandes’ krav til det moderne gennembruds litteratur arbejdede vi med, hvordan Drachmann satte byarbejdernes arbejdsvilkår til debat, hvordan Jacobsen viste, at også kvinden var et driftsmenneske, hvordan Pontoppidan satte landarbejdernes levevilkår under debat, hvordan Ibsen belyste uligheden mellem mand og kvinde, og hvordan Bang fremstillede stille eksistenser, der også var underlagt uligheden mellem mand og kvinde. Vi lavede en sproglig analyse, der viste, med hvilke teknikker Bang forsøgte at nærme sig menneskets psykologi gennem impressionistens blik for sine skildrede personers handlinger og replikker, og vi dykkede ned i den naturalistiske og den realistiske skrivestils sans for detaljer.
For at anskueliggøre forskellen mellem romantikkens og det moderne gennembruds kunst inddrog vi billedkunsten, og for at nærme os impressionistens teknik skelede vi ligeledes til billedkunsten.

Kernestof:
- Georg Brandes: ”Indledningsforelæsning til Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur”, 1871 (uddrag)
- Henrik Ibsen: Hedda Gabler, 1891 (VÆRKLÆSNING 3: DRAMA)
- Holger Drachmann: ”Engelske Socialister”, 1871
- J.P. Jacobsen: Fru Marie Grubbe, 1876 (uddrag)
- Henrik Pontoppidan: „Ane-Mette“, 1886
- Herman Bang: ”Den sidste Balkjole”, 1887
- Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime 2012, introduktionsvideo om det moderne gennembrud: https://litthist.systime.dk/?id=125
- Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime 2012, kapitlet om det moderne gennembruds samfund: https://litthist.systime.dk/?id=138
- Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime 2012, kapitlet om realismen som skrivestil: https://litthist.systime.dk/?id=140#c281
- Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime 2024, kapitlet om klasse og social status i det moderne gennembrud samt om forfatteren Henrik Pontoppidan: https://litthist.systime.dk/?id=142#c297
- Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime 2012, kapitlet om kirke og religion i det moderne gennembrud: https://litthist.systime.dk/?id=142#c304
- Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime 2012, kapitlet om impressionisme som skrivestil og fortælleteknik, om replikker og scener samt om den impressionistiske fortæller (tre kapitler): https://litthist.systime.dk/?id=140#c283
- Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime 2024, kapitlet om forfatteren Herman Bang og om den litteraturhistoriske kontekst (to kapitler): https://litthist.systime.dk/?id=257#c1172
- Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime 2012, kapitlet om Herman Bangs ’stille eksistenser’: https://litthist.systime.dk/?id=142#c296
- Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime 2012, kapitlet om køn og ligestilling i det moderne gennembrud: https://litthist.systime.dk/?id=142#c293
- Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime 2012, kapitlet om forfatteren Henrik Ibsen: https://litthist.systime.dk/?id=142#c295
- Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime 2012, kapitlet om dramaet i det moderne gennembrud: https://litthist.systime.dk/?id=211
- Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime 2012, kapitlet om Henrik Ibsen og det naturalistiske dagligstuedrama: https://litthist.systime.dk/?id=211#c810

Supplerende stof:
- Om Holger Drachmann i Litteraturens Huse af Fibiger m.fl., Systime 2009
- Om J.P. Jacobsen i Litteraturens Huse af Fibiger m.fl., Systime 2009
- Om Henrik Pontoppidan i Litteraturens Huse af Fibiger m.fl., Systime 2009
- Herman Bang: ”Impressionisme – en lille Replik, 1890 (uddrag)
- Om scenisk fremstilling på: https://www.dagens.dk/scenisk-fremstilling
- Amalie Skram: Constance Ring, 1885 (uddrag)
- Charles Darwin: Menneskets Afstamning, 1871 (uddrag)
- Om Charles Darwin i Litteraturens Huse af Fibiger m.fl., Systime 2009
- Wilhelm Bendz: Familien Raffenberg, 1830 (maleri)
- H.A. Brendekilde: Udslidt, 1889 (maleri)
- Erik Henningsen: Sat ud, 1892 (maleri)
- Erik Henningsen: En såret Arbejder, 1895 (maleri)
- Claude Monet: Impression. Soleil levant, 1872 (maleri)


Omfang: ca. 140 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Symbolisme og folkeligt gennembrud

Som et springbræt mellem det moderne gennembrud og det folkelige gennembrud så vi kort på symbolismen gennem et læreroplæg og en analyse og fortolkning af ”Ekbátana”, hvoraf det blev klart, at man atter – som i romantikken; før det moderne gennembrud – fik behov for at vende blikket indad og begribe tilværelsen ad følelsernes vej. Dog på en ny måde, idet man ikke kun så det skønne i det smukke, men også i det grimme.

Kernestof:
- Læreroplæg v. KR om symbolismen
- Sophus Claussen: ”Ekbátana”, 1896


Vores arbejde med det folkelige gennembrud startede vi op gennem et læreroplæg om periodens litterære tendenser og opgøret med symbolismen. Eleverne blev præsenteret for den kritiske socialrealistiske skrivestil, som ses i ”Jens Vejmand” og ”Lønningsdag (En Idyl)”, og for Johannes V. Jensens kritik af ”den trælbunde verden” i ”Sangerinden”.

Kernestof:
- Læreroplæg v. KR om det folkelige gennembrud
- Jeppe Aakjær: ”Jens Vejmand”, 1905
- Martin Andersen Nexø: ”Lønningsdag (En Idyl)”, 1900
- Johannes V. Jensen: ”Sangerinden”, 1901
- Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime 2012, kapitlerne om det folkelige gennembrud og socialrealisme: https://litthist.systime.dk/?id=172 + https://litthist.systime.dk/?id=172#c472
- Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime 2012, kapitlerne om socialrealisme: https://litthist.systime.dk/?id=172#c475 + https://litthist.systime.dk/index.php?id=265#c1207

Supplerende stof:
- Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime 2012, kapitlet om Jeppe Aakjær: https://litthist.systime.dk/?id=172#c474
- Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime 2012, kapitlet om Martin Andersen Nexø: https://litthist.systime.dk/index.php?id=265#c1206
- Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime 2012, kapitlet om Johannes V. Jensen: https://litthist.systime.dk/?id=263#c1192

Omfang: ca. 20 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Dokumentarfilmanalyse

Et rids over dokumentarfilmens definition, udvikling og formål gennem tiden udgjorde starten på vores forløb om dokumentarfilmanalyse efterfulgt af et rids over de forskellige typer af dokumentarfilm, der findes. Vi har med hjælp fra sekundærlitteratur defineret, hvad en dokumentarfilm er, og hvordan dens forhold til objektivitet og subjektivitet er. De undergenrer, vi har arbejdet med, er den dybdeborende, den observerende, den poetiske, den dramatiserede, den refleksive og den deltagende dokumentarform. Vi har genrekategoriseret uddrag af Jepsens Testamentet (observerende), Heilbuths Den dyre støtte (dybdeborende), NRK's Atlantic Crossing (dramatiseret); Triers De fem benspænd (refleksiv), Leths I walk (poetisk) og Spurlocks Supersize me (deltagende). I vores arbejde har vi brugt en analysemodel udarbejdet på Holstebro Gymnasium og HF med udgangspunkt i ”Håndbog til dansk”, som fokuserer på komposition (herunder især anslag, nøglescener, aktant-, bølge- og berettermodel), genre, indhold (herunder især person- og miljøkarakteristik), filmtekniske virkemidler (herunder især billedudsnit, perspektiv, billedkomposition, kamerabevægelser, klipning, lys, lyd og scenografi, samt hvilke autenticitetsmarkører og spændings- og fremdriftsskabende komponenter der gøres brug af), temaer og budskab, hensigt og forholdet mellem informations- og underholdningsværdi.

Kernestof:
- Om definitionen på dokumentarfilm, objektivitet, sandhed, medialisering og udvælgelse i Dokumentaren i undervisningen af Andersen og Mikkelsen, L&R Uddannelse 2009, side 6-14
- Om dokumentarens typiske former i Dokumentaren i undervisningen af Andersen og Mikkelsen, L&R Uddannelse 2009, side 52-63
- Om dokumentarfilm og dokumentarfilmtyper i Håndbog til dansk af Ole Schultz Larsen, Systime 2012: https://hbdansk.systime.dk/?id=224
- Om autenticitetsmarkører og fiktionskoder i Håndbog til dansk af Ole Schultz Larsen, Systime 2012: https://hbdansk.systime.dk/?id=224#c745
- Analysemodel til dokumentarfilm udviklet af dansklærere ved Holstebro Gymnasium og HF med udgangspunkt i Ole Schultz Larsens Håndbog til dansk: https://hbdansk.systime.dk/?id=550
- Aktantmodellen: http://analysesiden.dk/aktantmodel/
- Berettermodellen: http://berettermodellen.dk/
- Om filmtekniske virkemidler i Håndbog til dansk af Ole Schultz Larsen, Systime 2012: https://hbdansk.systime.dk/?id=222
- Om filmtekniske virkemidler på Filmcentralen.dk: https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/filmens-grundelementer, Det Danske Filminstitut 2013
- Om filmens dramaturgi i Håndbog til dansk af Ole Schultz Larsen, Systime 2012: https://hbdansk.systime.dk/?id=223
- Christian Sønderby Jepsen: Testamentet, 2012 (uddrag): https://filmcentralen.dk/alle/film/testamentet
- Poul Erik Heilbuth: Den dyre støtte, DR og Mellemfolkeligt Samvirke 2004 (uddrag)
- Morgan Spurlock: Supersize me, 2004 (uddrag)
- NRK: Atlantic Crossing, 2020 (uddrag)
- Jørgen Leth: I walk, 2020 (uddrag)
- Lars von Trier: De fem benspænd, 2003 (uddrag)
- Rebekka Klubien (tilrettelægger): Døden i paradis, sendt på TV2 den 1. oktober 2025 – [VÆRKLÆSNING 4: DOKUMENTARFILM]

Supplerende stof:
- Brødrene Lumière: Arrival of af Train at La Ciotat, 1895: https://www.youtube.com/watch?v=1dgLEDdFddk


Omfang: ca. 60 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Læsemetoder

I dette forløb arbejdede vi med læsemetoderne strukturalistisk, psykoanalytisk, nykritisk, læserorienteret og ideologikritisk og biografisk læsning, idet vi satte os ind i deres styrker og svagheder og afprøvede dem på den samme novelle af Naja Marie Aidt.

Kernestof:
- I Ole Schultz Larsens Håndbog til dansk, Systime 2012 har vi læst om de seks læsemetoder: https://hbdansk.systime.dk/?id=241
- Naja Marie Aidt: ”Som englene flyver”, 1993

Supplerende stof:
- Brainstorming over, hvilke læsemetoder der ville egne sig til de litterære tekster, vi har læst i dansk indtil videre.

Omfang: ca. 15 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Diskursanalyse

Dette forløb havde til formål at give en indføring i de muligheder, en diskursanalyse giver for at belyse en teksts mere implicitte argumentation. Begreberne ”nodalpunkt”, ”ækvivalenskæde”, ”differenskæde”, ”antagonisme”, ”hegemoni”, ”flydende betegner” og ”antagonismepar” blev introduceret og brugt på en Pia Kjærsgaard-tale, en Margrethe Vestager-tale, en George Bush-tale og to rygekampagner, ligesom retorisk analyse, argumentationsanalyse og stilistisk analyse blev repeteret og inddraget. Vi har skelet til Habermas’ diskursetik og til Faircloughs tredimensionelle model med henblik på at sætte diskursanalysen i et større perspektiv. De endelige analyseobjekter var Zelenskyjs tale og Putins tale fra begyndelsen af Rusland-Ukraine-krigen i 2022, som står i et antagonistisk forhold til hinanden. Vi rundede det hele af med en opsummerende diskursanalyse af Bent Høies tale til den norske ungdom i forbindelse med corona-nedlukningen i 2020, og her så vi desuden på ligheder og forskelle mellem norsk og dansk.

Kernestof:
- Om diskursanalyse i Håndbog til dansk af Ole Schulz Larsen, Systime 2024: https://hbdansk.systime.dk/?id=202
- Pia Kjærsgaards tale ved Dansk Folkepartis årsmøde i 2010 (uddrag): https://hbdansk.systime.dk/?id=202#c940
- Margrethe Vestagers tale på Det radikale Venstres landsmøde i 2010 (uddrag): https://hbdansk.systime.dk/?id=202#c947
- George W. Bush: ”Tale til nationen”, 2001: https://diskurs.systime.dk/?id=215#c306
- Diskursanalyse af to rygekampagner, i Diskursanalyse i dansk af Anne Bornerup Græsborg og Mette Møller Jørgensen, Systime 2023: https://diskurs.systime.dk/?id=139
- Volodymyr Zelenskyjs tale til det danske folketing d. 29. marts 2022: https://dansketaler.dk/tale/volodymyr-zelenskyjs-tale-til-folketinget-2022/
- Vladimir Putins tale til sit nationale sikkerhedsråd d. 21. februar 2022: https://www.information.dk/udland/2022/02/putins-tale-centrale-uddrag-vladimir-putins-opsigtsvaekkende-tale-ukraine

Supplerende stof:
- Om de fire antagonismepar ”ude-inde”, ”oppe-nede”, ”før-efter” og ”oppe-nede” i Diskursanalyse i dansk. Sprog, magt og identitet af Anne Bornerup Græsborg og Mette Møller Jørgensen, Systime 2025: https://diskurs.systime.dk/?id=150
- Om Norman Faircloughs tredimensionelle model i Diskursanalyse i dansk. Sprog, magt og identitet af Anne Bornerup Græsborg og Mette Møller Jørgensen, Systime 2025: https://diskurs.systime.dk/?id=137
- Om Jürgen Habermas og diskursetik i Diskursanalyse i dansk. Sprog, magt og identitet af Anne Bornerup Græsborg og Mette Møller Jørgensen, Systime 2025: https://diskurs.systime.dk/?id=157
- Om den eksemplariske diskursanalyse af Bushs tale til nationen i Diskursanalyse i dansk. Sprog, magt og identitet af Anne Bornerup Græsborg og Mette Møller Jørgensen, Systime 2025: https://diskurs.systime.dk/?id=215#c304
- Osama bin Ladens svar på Bushs tale, 2001: https://diskurs.systime.dk/?id=215#c311
- Bent Høie: ”Takk til ungdommen”, 27.04.20: www.facebook.com/dagbladet/videos/713082046097588/
- Repetition af Toulmins argumentationsmodel: https://hbdansk.systime.dk/?id=205#c614
- Repetition af retorikkens appelformer: https://hbdansk.systime.dk/?id=204#c612
- Repetition af stilistiske virkemidler: https://hbdansk.systime.dk/?id=194


Omfang: ca. 35 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 1910'ernes og 1920'ernes ismer

I dette forløb har vi stiftet bekendtskab med nogle af de modernistiske ismer i starten af 1900-tallet, som bl.a. industrialiseringen, urbaniseringen, de nye teknologiske landevindinger og chokket over 1. Verdenskrig affødte. Vi har set på ekspressionismen og ganske kort på futurisme, dadaisme, kubisme og surrealisme. Vores arbejde med ekspressionismen har haft fokus på, hvordan sproget bruges til at skabe stærke subjektive og sansemættede udtryk. I forlængelse af vores arbejde med ismerne gav vi en analyse og fortolkning af ”Det är vackrast, när det skymmer” med fokus på tabserfaringen over for det intense følelsesladede øjeblik. Vi sammenlignede svensk og dansk, idet vi identificerede ligheder og forskelle mellem de to sprog.

Kernestof:
- Emil Bønnelycke: ”Aarhundredet”, 1918 (uddrag)
- Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime 2024, kapitlet om futurisme: https://litthist.systime.dk/?id=171#c466
- Om dadaisme; en introduktion v. KR med afsæt i Wikipedia: https://da.wikipedia.org/wiki/Dadaisme
- Om kubisme; en introduktion v. KR med afsæt i Wikipedia: https://da.wikipedia.org/wiki/Kubisme
- Om surrealisme; en introduktion v. KR med afsæt i Wikipedia: https://da.wikipedia.org/wiki/Surrealisme
- Læreroplæg om ekspressionismen v. KR
- Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime 2024, kapitlerne om 1. Verdenskrig, ekspressionistisk stil og Tom Kristensen: https://litthist.systime.dk/?id=171#c461 + https://litthist.systime.dk/?id=171#c462 + https://litthist.systime.dk/?id=171#c464
- Tom Kristensen: ”Middag”, 1920
- Rudolf Broby-Johansen: ”ODALISK-SKØNHED”, 1922
- Rudolf Broby-Johansen: ”BORDELPIGE DRÆBER UFØDT”, 1922
- Pär Lagerkvist: ”Det är vackrast när det skymmer”, 1919

Supplerende stof:
- Elevoplæg om kubisme, dadaisme og surrealisme
- Om modernisme i Danmarks nationalleksikon: https://denstoredanske.lex.dk/modernisme_-_%C3%A5ndsretning
- Klip fra tv-serien Babylon Berlin, ARD 2017: opførelsen af sangen “Zu Asche zu Staub”: https://www.youtube.com/watch?v=30PPdLTLlko
- Oplæsning v. Pär Lagerkvist: http://www.ejnar.se/lagerkvist.html

Omfang: ca. 25 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 1930'ernes socialrealisme

I dette forløb har vi arbejdet med mellemkrigstidens kontrast mellem 1920’ernes højkonjunktur med ”de gyldne tyvere” og 1930’ernes verdensomspændende økonomiske krise og set på, hvordan sidstnævnte påvirkede Danmark og gjorde 1930’ernes til ”depressionens årti”. Vores fokus har været på arbejdsløshedens påvirkning af ”den lille mand”; af hans selvopfattelse, selvværd, identitet og maskulinitet. Vi har i den sammenhæng kastet et blik på fagforeningens rolle på dette tidspunkt og på flipproletarens kamp for at beholde sit arbejde; på arbejdspladsens ”alle mod alle”-mentalitet, ligesom vi har set på, hvordan ”den lille mand” kunne blive offer for ideologier som kommunisme og fascisme, medmindre han begyndte at forholde sig konstruktivt til realiteterne. Vores tilgang til de to socialrealistiske tekster, vi har læst, har hovedsageligt været sproglig, idet vi har analyseret Falladas og Klitgaards ordvalg i deres beskrivelser af deres arbejdsløse hovedpersoner og i disses indre monologer.

Kernestof:
- Lütken og Fibiger: Litteraturens veje af, kapitlet ”30’erne: Krise og arbejdsløshed”, Systime 2024: https://litteraturensveje.systime.dk/?id=656
- Om Hans Fallada og den økonomiske krise i Tyskland i kapitlet ”Kulturlivet. Den lille mand og den økonomiske krise” i Früher – und jetzt af Niels Kaae Stimpel, OP-Forlag, 1991, side 70
- Hans Fallada: Lille mand, hvad nu?, 1932 (uddrag)
- Mogens Klitgaard: ”Den sidste illusion”, 1938

Supplerende stof:
- Kenneth Melsen: Danmark i depressionen – skæbner fra 1930’erne, 2021: Danmark i depressionen - skæbner fra 1930'erne (youtube.com)
- Fiktiv samtale med ”en arbejdsløs mand i 1930’erne” gennem ChatGPT

Omfang: ca. 10 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 21 Efterkrigstidens eksistentialisme

Arbejdet med efterkrigstidens eksistentialisme tog afsæt i Blixens fortælling ”Livets Veje”, som dannede udgangspunkt for en diskussion om, hvorvidt noget guddommeligt styrer os og vores livsbane, eller om vi selv hver især er helt ansvarlige for at forme vores liv. Det ledte os videre til at tale om den kristne eksistentialisme hos Kierkegaard (hvor essensen går forud for eksistensen) og den ateistiske eksistentialisme hos Camus og Sartre (hvor eksistensen går forud for essensen). Med eksistentialistiske briller og begreberne ”absurditet”, ”angst”, ”frihed”, ”ansvar” og ”valg” i baghovedet læste vi Hansen, Seeberg, og Kafka. Kernen i den litterære analyse var personkarakteristik med fokus på hovedpersonernes evne til at se deres situation i øjnene og tage ansvar for deres liv. I forbindelse med det brugte vi begreberne ”eksistentialistisk helt” og ”eksistentialistisk antihelt”.

Kernestof:
- Karen Blixen: ”Livets Veje” i Den afrikanske Farm, 1937
- Martin A. Hansen: ”Roden”, 1953
- Franz Kafka: ”Foran Loven”, 1925
- Peter Seeberg: ”Hullet”, 1962
- Bødtcher Hansen og Sloth Carlsen: kapitlet ”Eksistentialisme” i Med Tiden, Gyldendal 2012

Supplerende stof:
- Læreroplæg om Søren Kierkegaards kristne eksistentialisme og Camus og Sartres ateistiske eksistentialisme
- Fibiger; Kristensen og Lütken: kapitlet ”Jean Paul Sartre” i Litteraturens huse”, Systime 2010


Omfang: ca. 25 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 22 1960'ernes modernisme og realisme

For at arbejde os ind i 1960’ernes modernisme så vi de tre første minutter af den italienske filminstruktør Fellinis spillefilm 8½, som vi lavede en filmteknisk og en indholdsmæssig analyse af. Derefter læste vi Rifbjerg, som vi foretog en sproglig og en litterær analyse af, idet vi sammenholdt hans tematik med Fellinis kritik af 60’er-menneskets overfladiskhed og selvtilstrækkelighed samt kunstnerens ønske om at provokere og konfrontere. Den samme tematik gik igen hos Bodelsen, men i en realistisk skrivestil. Vi arbejdede med forskelle på modernisme og realisme, og vi så på, hvoraf den fælles tematik udsprang, nemlig af 1960’ernes højkonjunktur med en ny situation for især ungdommen og kvinden – og på kunstnernes fokus på bagsiden af medaljen i individets tid, nemlig på ensomheden og fremmedgjortheden.

Kernestof:
- Klaus Rifbjerg: ”Terminologi”, 1960
- Anders Bodelsen: ”Signalet”, 1965
- Nedslag i kapitel 7 om modernisme og realisme i Litteraturhistorien - på langs og på tværs af Barbara Kjær Hansen m.fl., Systime 2012: https://litthist.systime.dk/?id=174 + https://litthist.systime.dk/?id=175

Supplerende stof:
- Repetition af realisme og modernisme vha. Den Store Danske: https://denstoredanske.lex.dk/realisme og https://denstoredanske.lex.dk/modernisme
- Om individets tid i Stoppesteder af Blaaberg m.fl., Systime 2002, side 93-96
- Federico Fellini: 8½, 1963, de første tre minutter af filmen: https://www.youtube.com/watch?v=6TsElhgMeXE

Omfang: ca. 15 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 23 1970'ernes hverdagsrealisme

Et kort kig på 1970’ernes hverdagsrealistiske kvindelitteratur fik vi ved at høre musik og læse litteratur fra perioden. Sammen så vi på kvindens situation i 1970’ernes Danmark, og vi diskuterede, hvordan den havde ændret sig fra det moderne gennembrud og frem til i dag. Kernen i den litterære analyse var, hvordan 1970’ernes kvindelitteratur gjorde det private politisk, og hvordan hverdagsrealismen rent sprogligt udfoldede sig.

Kernestof:
- Martha Christensen: ”Tina” i Kvinder i hjemmet, 1972 (uddrag)
- Martha Christensen: ”Lillian” i Kvinder på fabrik, 1971 (uddrag)
- Om 1970’ernes kvindelitteratur, kvindebevægelse og hverdagsrealisme i Litteraturens Veje af Fibiger og Lütken, Systime 2006, side 376-377

Supplerende stof:
- Vesterbro Ungdomsgård: ”Vi går med røde sokker”, 1977
- Trille: ”Fire sange om kvinder”, 1973
- Suzanne Brøgger: ”Fri os fra kærligheden”, 1973, uddrag

Omfang: ca. 20 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 24 1980'ernes lyrik og postmodernisme

I dette forløb har vi foretaget litterære og sproglige analyser af udvalgte digte inden for den tidlige del af Strunges forfatterskab. Vi har holdt dette op over for de litterære tendenser, som Strunge var en del af; den nye inderlighed (formuleret af Søren Ulrik Thomsen), som gjorde op med 1970’ernes hverdagsrealisme. De postmoderne træk kortlagde vi gennem en perspektivering af Strunges vrede og moderne digt ”MIDSOMMER” til Drachmanns traditionelle digt ”Midsommervisen” med orden og harmoni. Yderligere har vi set på det samfund, som Strunge forholdt sig til; på fattigfirserne; usikkerhedens årti, og på indenrigs- og udenrigspolitiske spændinger i 1980’erne, og vi har diskuteret Strunges forhold til storbyen, til kultur over for natur og til den måde, hvorpå menneskerne omgås hinanden i 1980’ernes storby.

Kernestof:
- Om firserpoesi, Strunge og postmodernisme i Med Tiden af Bøtcher-Hansen og Sloth Carlsen, Gyldendal 2012, side 312-316
- Michael Strunge: ”AMOK”, 1980
- Michael Strunge: ”MIDSOMMER”, 1980
- Michael Strunge: ”Den hæslige by”, 1981
- Michael Strunge: ”Moderne skønhed”, 1982

Supplerende stof:
- Holger Drachmann: ”Midsommervisen”, 1885
- Internetsøgninger om 1980’ernes punkbevægelse (Danmarkshistorien.dk)
- Internetsøgninger om Danmark i 1980’erne (Faktalink.dk)
- Internetsøgninger om Michael Strunge (Forfatterweb.dk)
- DR: Bazar, 1984 med Lola Baidel, Kristen Bjørnkjær, Pia Tafdrup og Michael Strunge: https://player.vimeo.com/video/18998203 (minut 20.20-28.20)

Omfang: ca. 20 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 25 1990'ernes novelle

1990’erne rummer ikke én litterær tendens, men flere. Hver forfatter går med Naja Marie Aidts ord sin egen vej – som et udtryk for tidens individualisme. Nogle tematikker har forfatterne dog til fælles, nemlig skildringen af individers splittelse, deres mangel på dybde, nærhed og opmærksomhed, deres manglende evne til at indgå i relationer og til at kommunikere med hinanden samt deres søgen efter samme. Vi har arbejdet med den minimalistiske (Carver og Helle), den (social-)realistiske (Sonnergaard), den realistiske (Naja Marie Aidt) og den magisk realistiske skrivestil (Blendstrup). Særligt har vi fordybet os i minimalismen, som vi kort har sammenlignet med træk i Herman Bangs impressionistiske skrivestil med fokus på replikindividualisme og den sceniske fremstilling.

Kernestof:
- Kapitlet ”Minimalismen og de korte genrer” i Litteraturens Veje af Fibiger og Lütken, Systime 2006, side 466-468
- Om 1990’er-litteraturen, minimalisme, realisme, globalisering, flydende modernitet, det senmoderne samfund (Anthony Giddens) og postmoderne fremstillingsformer i Med tiden af Bøtcher-Hansen og Carlsen, Gyldendal 2012, side 333-338
- Om 90’erne i Jan Sonnergaards noveller – en introduktion af Birger Reker Holm, Birgers Bøger 2004, side 29-34
- Om den klassiske og den moderne novelle i Håndbog til dansk af Ole Schultz Larsen, Systime 2015: https://hbdansk.systime.dk/?id=172#c1171
- Kapitlet ”Novellens genkomst” i Litteraturens Veje af Fibiger og Lütken, Systime 2006, side 468-470
- Jens Blendstrup: ”Sofus er læge og mor er syg”, 1999
- Jan Sonnergaard: ”Sex”, 1997
- Naja Marie Aidt: Vandmærket, 1993 [VÆRKLÆSNING 5: NOVELLESAMLING]
- Helle Helle: ”En stol for lidt”, 1996 (genlæst fra 1.hf)
- Raymond Carver: ”Min”, 1977

Supplerende stof:
- Repetition af direkte tale, indirekte tale og dækket direkte tale
- Om senmodernitet på Faktalink (uddrag): https://faktalink.dk/emner/senmodernitet

Omfang: ca. 125 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 26 Massekommunikation - nyhedsformidling

Omdrejningspunktet for dette forløb var massekommunikation i form af nyhedsformidling. Vi har arbejdet med nyhedsformidlingens udvikling, med medier og med mediernes rolle i nyhedsformidling og politik, herunder hvordan mediernes ansvar som den fjerde statsmagt (vagthund) kan komme på afveje som jagthund og skødehund. I forlængelse af det har vi set på vinkling af nyheder og på de frem nyhedskriterier. Vi har lagt vægt på internetnyheder, herunder nyheder på internetaviser og på sociale medier.

Kernestof:
- Fra Conni Paldam m.fl.: iDansk, Systime 2023, har vi læst følgende kapitler:
1. Massekommunikation: https://idansk.ibog.gyldendal.dk/?id=198
• Introduktionsvideo om nyhedsformidling: https://idansk.ibog.gyldendal.dk/?id=198#c2256
2. Kommunikationsmodellen: https://idansk.ibog.gyldendal.dk/?id=198#c1050
3. Hvad er en nyhed? https://idansk.ibog.gyldendal.dk/?id=350
• Nyhedskriterierne: https://idansk.ibog.gyldendal.dk/?id=350#c2257
• Analyse af nyhedskriterier i artikel: https://idansk.ibog.gyldendal.dk/?id=350#c1065
• Internetnyheder: https://idansk.ibog.gyldendal.dk/?id=255
• Unge og nyhedsmedier: https://idansk.ibog.gyldendal.dk/?id=255#c1528
• Danskernes brug af nyhedsmedier: https://idansk.ibog.gyldendal.dk/?id=255#c1436
• Internetaviser: https://idansk.ibog.gyldendal.dk/?id=255#c1444
• Sociale medier og nyheder: https://idansk.ibog.gyldendal.dk/?id=330
4. Nyhedsmediers brug af sociale medier: https://idansk.ibog.gyldendal.dk/?id=330#c1596
• Blog-genren: https://idansk.ibog.gyldendal.dk/?id=351
- I indidansk.dk har vi læst om ekspertkilde, erfaringskilde og partskilde: https://indidansk.dk/kildetyper
- Analyse i grupper af selvvalgte nyheder fra en selvvalgt netavis
- Fra Mads Beyer m.fl.: Samfundsfag C, Systime 2017-2022, har vi læst følgende kapitler:
6. Medier: https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1243
6.1 Medier og politik: https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1248
6.2 Mediernes rolle og medialisering: https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1247
- Ulemper ved medialisering: https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1262  
6.4 Sociale medier og politik: https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1257

Supplerende stof:
- Interne undersøgelser af elevernes egne medievaner
- Opsamlende Kahoots
- Vi har på klassen med afsæt i et klip (00:25-8:42) af TV2’s udsendelse Højskolen, episode 1(2026), diskuteret, hvilken effekt denne udsendelse har på os lige op til folketingsvalget i februar 2026, og hvad vi synes om denne måde, hvorpå medierne bruger politikerne, og politikerne bruger medierne.

Omfang: ca. 25 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 27 00'ernes, 10'ernes og 20'ernes autofiktion

For at spore os ind på den autofiktive tendens så vi på Tracey Emins installationskunstværk My Bed fra 1998. Eleverne fik fortalt historien bag Christina Hesselholdts autofiktive punktroman Hovedstolen fra 1998, og vi bevægede os videre til Yahya Hassan og Asta Olivia Nordenhof, hvorefter vi læste en definition på og teori om autofiktion. Vi har skelet til udgivelser af Knud Romer, Lone Hørslev, Sara Omar og Thomas Korsgaard og reaktioner på deres udgivelser. Eleverne har gruppevis fordybet sig i 00’ernes, 10’ernes og 20’ernes autofiktive tendens gennem et arbejde med bidder af ni forskellige autofiktive værker, hvis indhold de skulle formidle til resten af klassen gennem mundtlige oplæg. De ni værker repræsenterede forskellige temaer og hensigter, og arbejdet med dem gav anledning til en diskussion om, hvilke muligheder den autofiktive genre rummer, og hvad den også kan blive og er blevet kritiseret for, samt hvilke etiske dilemmaer der kan forekomme i forbindelse med autofiktion. Vi har holdt genren op over for den fiktive romans muligheder og begrænsninger og over for den faktabaserede biografi, og vi har defineret begrebet ”dobbeltkontrakt”. Vi sluttede af med at holde autofiktion op over for Poul Behrendt og Mads Bunchs angreb på tendensen som bestående af for let spiselig litteratur sammenlignet med tidligere modernismers formsprængende kunst med stærkere kunstneriske udtryk.

Kernestof:
- Om autofiktion på Faktalink: https://faktalink.dk/autofiktion
- Yahya Hassan: ”BARNDOM”, 2013
- Yahya Hassan: ”UDEN FOR DØREN”, 2013
- Om Yahya Hassan på Forfatterweb: https://forfatterweb.dk/oversigt/hassan-yahya
- Asta Olivia Nordenhof: Det nemme og det ensomme, 2013, s. 53-54
- Om Asta Olivia Nordenhof på Forfatterweb: https://forfatterweb.dk/oversigt/nordenhof-asta-olivia
- Om at tage det private ind i litteraturen, om identitet, Hovedstolen, barndom og traumer i Livsværk – det selvbiografiske i ny dansk litteratur af Christensen og Jensen, Dansklærerforeningen 2008, side 12-17
- Knud Romer: Den som blinker er bange for døden, 2006 (uddrag)
- Georg Græsholdt: ”Kære Knud”, Weekendavisen 2.02.07
- Lone Hørslev: ”Jeg skrår over vejen”, 2009
- Sara Omar: Dødevaskeren, 2017 (uddrag)
- Tine Bendixen: ”Sara Omar: Jeg risikerer mit liv, jeg kan gå ud på gaden lige efter det her interview og blive skudt i hovedet””, Femina 19.01.18
- Interview med Sara Omar i Vild med bøger, DR2 den 1.04.18 (de første fem minutter): https://www.youtube.com/watch?v=IeM1xbVhl5c
- Thomas Korsgaard: Man skulle nok have været der, 2021 (uddrag)
- Thomas Korsgaard: En dag vil vi grine af det, 2028 (uddrag)
- Sofie Sørensen: ”Lillebror om debutantforfatter: ”Det er usandt og for groft””, Politiken 9.02.17
- Gruppearbejde, hvor grupperne fik hver sit uddrag af en roman eller en digtsamling:
1) Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet (2022): (klasseskel, homoseksualitet)
o Mikkel, Rasmus, Kevin
2) Tine Høeg: SULT (2022): (barnløshed, fertilitetsbehandling)
a. Julie, Sophie H., Mia, Sasja
3) Mikkel Brixvold: Så efterlades alt flæskende (2014): (udstationering som soldat)
a. Silje, Olivia, Ida, Karoline
4) Olga Ravn: Mit arbejde (2020): (graviditet, fødsel, moderskab)
o Akshiita, Tuana
5) Morten Pape: Planen (2015): (opvækst i ghettoen Urbanplanen, dysfunktionel familie)
o Jakob, Matthias
6) Lea Muldtofte: Om forladelse (2023): (spiseforstyrrelse, depression)
o Laura, Lærke
7) Vita Andersen: Indigo (2017): (omsorgssvigt i barndommen)
o Ida Marie, Sophie U., Freja
8) Kristian Ditlev Jensen: BAR (2021): (alkoholafhængighed)
o Malou, Rebecca, Anastasia, Alma
9) Lasse Raagaard Jønsson: ssn snart (2021): (handicap; stammen)
a. Alberte, Matilde, Sofie B., Sofie L, Victoria

- Tine Høeg: Nye rejsende, 2017 [VÆRKLÆSNING 6: ROMAN]
- Poul Behrendt og Mads Bunch: ”Autofiktion har knust modernismens facade”, Politiken 28.04.15

Supplerende stof:
- Tracey Emin: My Bed, 1998 (installationskunst)
- Interview med Tracey Emin om My Bed: https://www.youtube.com/watch?v=Bg7wQWN23fo
- Et kort kig på de tre undergenrer inden for autofiktion: 1) Autofiktion som fri selvbiografisk konstruktion, 2) autofiktion som dobbeltkontrakt eller 3) autofiktion som selvfortælling. I Håndbog til dansk – Litteraturhistorie af Ole Schultz Larsen, Systime 2022: https://hbdansklitteraturhistorie.systime.dk/?id=243
- Et kort kig på bøddel-, offer- og medløberroller i Livsværk: det selvbiografiske i ny dansk litteratur af Claus Christensen m.fl., Dansklærerforeningen 2008, side 16-17
- Om performanceteori (Goffman, Meyrowitz og deres stages: frontstage, backstage, middle region og deep backstage) og offentlighedsmodeller (Habermas og Harder) i Litteraturens huse af Lütken, Fibiger og Kristensen, Systime 2010: https://litteraturenshuse.systime.dk/?id=2376#c8543
- Om autofiktioner for retten i Selvfortalt af Poul Behrendt og Mads Bunch, 2015, side 39-42

Omfang: ca. 240 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 28 Reklameanalyse

I dette forløb har vi arbejdet med Laswells kommunikationsmodel, reklameargumentation, reklameretorik, branding, (billed-)komposition og blikfang, forhold mellem billede og tekst, filmtekniske virkemidler, AIDA-modellen, Abraham Maslows behovshierarki, reklamemedier, reklamegenrer og Gallups kompasmodel. De undergenrer, vi har arbejdet med, er den lyriske, den narrative og den oplysende reklamefilm, herunder afsenderorienterede, produktorienterede, modtagerorienterede og markedsorienterede reklamer.

Som en kreativ aflevering i forbindelse med reklameanalyseforløbet lavede eleverne et gruppeprodukt, som bestod af en dybdegående analyse af en selvvalgt reklamefilm. Analyserne blev præsenteret mundtligt og gennem en dertil oprettet Facebook-profil, hvor alle kunne like og kommentere og på den måde indgå i et digitalt fællesskab. Desuden bestod afleveringen af en remedialisering af reklamefilmen, som skulle laves om til en trykt reklame med selvopdigtet slogan og med meningsgivende komposition og brug af de virkemidler og teorier, eleverne var blevet præsenteret for i forløbet. Multimodalitet indgik på den måde også i forløbet.

Kernestof:
- Kapitlet ”Reklamer” i Håndbog til dansk af Ole Schulz Larsen, Systime 2015: https://hbdansk.systime.dk/?id=227
- Om reklamegenrer: https://tegnet.wordpress.com/reklamegenrer/
- Analysemodel til reklameanalyse: https://www.gymdansk.dk/reklameanalyse.html#
- Om medieanalyse af trykte reklamer i Håndbog til dansk af Ole Schulz Larsen, Systime 2015, side 288-290
- Om medieanalyse af reklamefilm i Håndbog til dansk af Ole Schulz Larsen, Systime 2015, side 291-292
- Selvvalgte reklamefilm:
- Malou og Rebecca: Man kan da aldrig få for meget pølse: https://www.youtube.com/watch?v=HEP3jURCXnI
- Anastasia, Alma, Julie: Fucker med grundvandet: https://www.youtube.com/watch?v=qWTdxW3SLjI
- Alberte, Victoria, Sofie B., Matilde: Sænk farten – før det er for sent: https://www.youtube.com/watch?v=kE4LpbAy_PM
- Silje, Olivia, Ida, Karoline: OK støtter sporten – cykling: https://www.youtube.com/watch?v=GcKFn-S2Vks
- Sasja, Sofie L., Sophie H., Laura, Lærke: OK støtter sporten – fodbold: https://www.youtube.com/watch?v=FX-1ZNulCng
- Freja, Tuana, Ida Marie, Akshiita, Sophie U.: Haribo – luk op for noget godt: https://www.youtube.com/watch?v=l09jjvLaMXI
- Kevin, Rasmus, Mikkel, Matthias: Carlsberg – the danish way: https://www.youtube.com/watch?v=jEKLwFdntPs

Supplerende stof:
- Analyse af elevernes remedierede reklamer

Omfang: ca. 20 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 29 Eksamensrepetition

I vores sidste danskmoduler har vi dannet os et overblik over klassens danskpensum i 1.hf og 2.hf. Herunder har vi repeteret vores analysemodeller, vores fagbegreber, vores tilladte hjælpemidler til skriftlig og mundtlig eksamen og fremgangsmåder ved skriftlig og mundtlig eksamen i dansk.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 30 Faglige mål, arb.former og skriftligt arbejde

Igennem undervisningsforløbene i 1.hf og 2.hf er der anvendt varierende arbejdsformer i form af klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde og individuelt arbejde. Der er arbejdet med kreative skriveprocesser og med mundtlige elevoplæg for klassen, i grupper og individuelt, og der er anvendt forskellige IT-værktøjer til at understøtte undervisningen.

Samtlige af læreplanens faglige mål har været omdrejningspunkter for danskundervisningen:

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
– analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere og udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage i og bidrage til digitale fællesskaber
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– undersøge virkelighedsnære problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes.

Skriftligt er der i 1.hf afleveret seks danske stile svarende til 30 elevtimer og i 2.hf afleveret ni danske stile (inkl. terminsprøven i skriftlig dansk den 18.01.24) svarende til 54 elevtimer. Afleveringerne har været centreret omkring emnearbejdet i danskfaget samt om den analyserende og den debatterende artikel.

Ved elevernes skriftlige og mundtlige eksamen i dansk må de anvende deres viden fra hele danskfaget, dvs. deres noter og alt, hvad der figurerer i klassens Lectio-dokumenter og i grundbøgerne Håndbog til dansk (https://hbdansk.systime.dk/ – alle sider), iDansk (https://idansk.systime.dk/ - kapitlet om kommunikation og kapitlet om massekommunikation), Ind i dansk (https://indidansk.dk/ - alle sider), Skriftlig eksamen i dansk – stx og hf (Forside | Skriftlig eksamen i dansk (systime.dk) - alle sider), Diskursanalyse i dansk (https://diskurs.systime.dk/ - alle sider), Filmcentralens grundleksikon A-Z (https://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmcentralen/filmsprog - alle sider), Litteraturhistorien – på langs og på tværs (https://litthist.systime.dk/ - alle sider) samt Litteraturens Veje (https://litteraturensveje.systime.dk/ - alle sider), ligesom de må konsultere elektroniske, net-baserede ordbøger på www.ordbogen.com , www.synonymbog.dk , www.ordnet.dk og DANSKGRAM på www.minlaering.dk., som er anvendt i undervisningen.

Omfanget af det læste materiale i 1.hf og 2.hf udgør ca. 1340 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer