Holdet 2s ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Holstebro Gymnasium og HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Allan Meier Korsgaard, Dennis Døngart, Johannes Hjelholt Bredthauer, Nina Brücker-Kristensen
Hold 2024 ks/s (1s ks/ hi, 1s ks/ re, 1s ks/ sa, 2s ks intern projekt og prøve, 2s ks/hi, 2s ks/re, 2s ks/sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kolonisering og slaveri mfp. Danmark
Titel 2 Vikingetiden (og historieopgaven)
Titel 3 Brillekursus + jødedom
Titel 4 Ideologier, vælgere og politik (enkeltfaglig sa)
Titel 5 Mellemkrigstiden og nazismen (hi)
Titel 6 Det gode samfund (SA - Fællesfagligt)
Titel 7 Det gode samfund (hi)
Titel 8 Kristendom og det gode samfund
Titel 9 Religion - Indvandring og integration - islam
Titel 10 Indvandring og integration (SA - Fællesfagligt)
Titel 11 Indvandring og integration (hi)
Titel 12 Økonomi i Danmark efter Coronakrisen (SA - Enkelt)
Titel 13 Kronologi og repetition (hi)
Titel 14 Etik - aktiv dødshjælp
Titel 15 Kolonisering og slaveri mfp. Danmark

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kolonisering og slaveri mfp. Danmark

Hold: 1s 2024 (efterår)
Omfang: 13 moduler

Beskrivelse af forløbet:
Forløbet omhandler den transatlantiske slavehandel med fokus på Danmarks erhvervelse og kolonisering af de Dansk-Vestindiske øer, og dermed rolle som slavenation og kolonimagt i perioden.
Forløbet giver indblik i slaveriets oprindelse herunder handlen med og transporten af slaverne over Atlanten samt behandlingen af slaverne på de danske sukkerplantager. Særlig fokus vil der være på de forklaringer der lå til grund for retfærdiggørelsen af slaveriet. Desuden vil baggrunden for og forløbet af ophævelse af slaveriet/handlen blive belyst.
Afslutningsvis i forløbet vil der være en diskussion af Danmarks håndtering af spørgsmålet om Danmark som kolonimagt og slavenation, herunder om spørgsmålet omkring undskyldning/erstatning til de tidligere kolonier.

Eleverne er under forløbet blevet introduceret til historiske filmanalyse samt den historiske kildekritik.

Anvendt materiale:
Kåre Lauring: Dansk slavehandel og Vestindien. I: Historieportalen – fra Romerriget til vor tid. Systime.dk, 2024.
https://historieportalen.systime.dk/?id=134
Alle kapitler 1-11 er læst:
I alt ca. 40 sider

Kilde:
Johan Lorentz Carstens om husslaver på de dansk-vestindiske øer, ca. 1740 (2)

Halberg og Coley: Dansk Vestindien – fra dansk koloni til amerikansk territorium. I-bog, systime.dk, 2024
Kapitel 4: Det europæiske syn på slaverne (ikke afsnit om sorte kvinder og hvide mænd)
https://danskvestindien.ibog.frydenlund.dk/?id=134
Er udleveret som dokument (5)

Artikler: Udleveret som dokument
Jyllands-Posten: Slaveriet i Dansk Vestindien kan udløse svimlende milliardkrav.
15. september 2023 (3)
Jyllands-Posten: Bør slaveejerens efterkommer sige undskyld og betale?
15. september 2023 (1,5)

Metoder:
Søren Kauffeldt mfl.: Klar til KS. Systime, 2017.
Værktøjskasse til kildekritik.  
https://klartilks.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=169  (3)

Line Bjerre Kristensen: Verdenshistorier – cases og metoder, Systime 2024
https://verdenshistorier.systime.dk/?id=1980 (filmanalyse)
Er udleveret som dokument (4)

Omfang ca. 60 sider

Dokumentar:
DR – TV: Slavenation Danmark, 2017 – 3 afsnit af ca. 30 min.
https://www.dr.dk/drtv/se/slavenation-danmark_196964
https://www.dr.dk/drtv/se/slavenation-danmark_198469
https://www.dr.dk/drtv/se/slavenation-danmark_199779

Film:
Amistad – Steven Spielberg, 1997 (kort uddrag)
https://www.youtube.com/watch?v=uwgTpMBvyxU
Skildring af overfarten.

Film:
Titel: Viften
Produktionsland og -år: Danmark 2023.
Instruktion: Frederikke Aspöck, Manuskript: Anna Neye. Længde: 95 min.
Der er udleveret materiale til arbejde med filmen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vikingetiden (og historieopgaven)

Vikingetiden

Målbeskrivelse:
Eleverne skal opnå viden om centrale træk ved vikingetiden i Danmark og på den baggrund kunne diskutere forskellige historiske problemstillinger i relation til perioden. Der har været fokus på samfundets opbygning og udvikling, religionens betydning /overgang til kristendom samt vikingernes togter. Endvidere har emnet dannet udgangspunkt for en diskussion af nutidens fremstilling af vikingetiden med fokus på begrebet historiebrug.

Pensum:
Fokus 1 - Fra antikken til europæisk ekspansion. I-bog – Systime.dk
Afsnit: Danmarks tilblivelse (frem til og med afsnit Jellingedynastiet)
https://fraantikkentileuropaeiskekspansion.systime.dk/?id=132 (7)

Ahle mfl: Historieportalen – fra Romerriget til vor tid. I-bog - Systime.dk
Forløb: Andres Dobat: Vikingetiden (alle afsnit)
Kapitel 1: Kapitel 1 Vikingetiden til diskussion
https://historieportalen.systime.dk
Kapitel 2: Samfundet i vikingetiden
https://historieportalen.systime.dk/?id=243
Kapitel 3: Verden bliver større
https://historieportalen.systime.dk/?id=244
Kapitel 4: Gamle og nye guder
https://historieportalen.systime.dk/?id=245
Kapitel 5: Krigerliv
https://historieportalen.systime.dk/?id=246
Kapitel 6: Fra høvdingesamfund til centralisering
https://historieportalen.systime.dk/?id=247
Kapitel 7: Vikinger alle vegne
https://historieportalen.systime.dk/?id=248
i alt ca. 40 sider.

Laura Luise Løkke Berg m.fl. Historiebrug af vikingetiden. I: Danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet.
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/historiebrug-af-vikingetiden (4)

Kasper Thomsen: Historiefaglig arbejdsbog (historiebrugsformer). I-bog systime.dk, 2024
https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=186 (2)

Desuden har eleverne skrevet Historieopgave i vikingetiden, hvoraf følgende kilder er læst.

2024
Bilag A
Widukind om Haralds overgang til kristendom, ca. 965. (1)
I: Rasmus Kjærgaard Petersen m.fl: Danmark i Europa. Systime.dk, 2024
https://danmarkieuropa.systime.dk/?id=307

Bilag B
Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen.
I: Rasmus Kjærgaard Petersen m.fl: Danmark i Europa. Systime.dk, 2024 (1)
https://danmarkieuropa.systime.dk/?id=306

Bilag C
Alcuin om Angrebet på Lindisfarne, ca. 793.
I: Rasmus Kjærgaard Petersen m.fl: Danmark i Europa. Systime.dk, 2024 (1)
https://danmarkieuropa.systime.dk/?id=309

Bilag D
Årbøgerne fra St. Bertin (Frankerriget) 841-866.
I: Danmarkshistorien.dk. Aarhus Universitet. (2)
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/aarboegerne-fra-st-bertin-frankerriget-841-866

Bilag E
”Annonce/billede” indrykket i den engelske avis ”The Sun” den 7. juni 2021.
Afsender BT (dansk avis) (1)

I alt ca: 65 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Brillekursus + jødedom

Kilder og grundbogsstof

Madsen, Lene m.fl.: Grundbogen til religion C, Systime
https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=280
https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=279
https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=277
https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=276
https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=144
https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=145#c281
https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=146
https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=200
https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=201
https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=204
https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=205
https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=206
https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=149


”Myte” i: Madsen, Lene m.fl.: Grundbogen til religion C, Systime
https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=254
”Ritual” i: Madsen, Lene m.fl.: Grundbogen til religion C, Systime
https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=255

Første Mosebog kap. 1 – 2,4

Filmklip
”Fejring af en religiøs helligdag på DR-undervisning
”Forberedelse til Bar Mitzvah” på DR-undervisning
”Bar Mitzvah” på DR-undervisning

Fem skarpe om jødedommen. DR-Kultur, 2014. Mit CFU

”Ortodokse jøder – når Gud bestemmer” Danmark if. Bubber. Mit CFU

”Mig og jøderiet” Bidragsyder: Ulrik Gutkin, DR2, 2009. Mit CFU

10 moduler

Dette forløb indledes med en introduktion til religionsfaglige begreber og metoder, og vi har i forlængelse heraf arbejdet med jødedommen som religion.

Formålet med / fokus i forløbet er
1) At eleverne får indsigt i og overvejer, hvad religion er for en størrelse, og hvilken betydning religion har.
2) At eleverne får indsigt i religionsfaglige metoder og centrale religionsfaglige begreber som:
- Myte
- Kosmologi
- Klassifikationssystem (herunder rent/urent)
- Ritual (herunder forskellige typer)
- Majoritet/minoritet
- Integration, assimilation og segregation
- Indefra/udefra synsvinkel
- Ninian Smarts religionsdefinitioner (7dimensioner)
3) At eleverne får indsigt i jødedommen som religion – både i arbejdet med myter, ritualer og pagtstanken og ved at arbejde med nyere tekster og dokumentarer, med fokus på jødedom i Danmark i dag og de identitetsproblematikker, der knytter sig hertil.

Faglige mål (fra læreplanen):
Eleverne skal kunne:
- Anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande.
- Formulere, forklare, undersøge og diskutere (..) enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- Redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- Diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier.

Kernestof (religion)
- Udvalgte sider af yderligere én religion: Jødedommen
- Religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- Religionsfaglige metoder

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ideologier, vælgere og politik (enkeltfaglig sa)

I dette forløb introduceres eleverne til det politiske system i Danmark. Vi arbejder med de tre klassiske ideologier, hvordan de kommer til udtryk i dansk politik og hvordan vælgernes adfærd er.

Vi gennemgår de klassiske ideologier – liberalisme, konservatisme og socialisme – samt nyere strømninger som populisme og grøn ideologi. Hvordan og hvilken betydning ideologierne har i dansk politik i dag.


I foløbet arbejdes der med flg. begreber:

Socialisme
Liberalisme
Konservativisme
Danske poltiske partier
Politiske skilllinjer
Værdipolitik
Fordelingspolitik
Vælgertyper
Vælgeradfærd
Partiadfærd
Minervamodellen
Demokarti og medborgerskab

Kernestof:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
- kvalitativ og kvantitativ metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Mellemkrigstiden og nazismen (hi)

Mellemkrigstiden og nazismen

Målbeskrivelse:
Eleverne skal tilegne sig viden om centrale forhold i mellemkrigstiden med henblik på at:
• Belyse den politiske og økonomiske situation i Tyskland efter 1. verdenskrig.
• Forstå hvorledes det lykkedes NDSAP overtage og fastholde magten i Tyskland.  
• Undersøge udviklingen i antisemitismen i Tyskland som leder hen imod iværksættelse af ”den endelige løsning”.
• Belyse hvordan folkemordet på jøderne blev udført samt kendskabet til dette.
• Belyse hvordan folkemordet har været behandlet i eftertiden.  



Jakob Eberhardt: 1. Verdenskrig. I: Historieportalen. Systime.dk
Kapitel 3: Krigens karakter – slagmarken
https://historieportalen.systime.dk/?id=1467 (7)
Kapitel 4: Efter katastrofen - afsnit Versaillesfreden
https://historieportalen.systime.dk/?id=1478 (2,5)
Kapitel 5: Mellemkrigstiden
https://historieportalen.systime.dk/?id=1482 (5)


Jacob Halvas Bjerre: Holocaust. Systime.dk, 2022
Kapitel 2: Nazismens raceideologi
https://holocaust.ibog.frydenlund.dk/?id=132 (7,5)
Kapitel 3: Nazistpartiet – fra lokal kuriositet til europæisk magtfaktor
https://holocaust.ibog.frydenlund.dk/?id=133 (8,5)
Kapitel 4: Antijødisk lovgivning i 1930’erne
https://holocaust.ibog.frydenlund.dk/?id=134 (10,5)
Kapitel 12: Indsatsgrupperne: https://holocaust.ibog.frydenlund.dk/?id=142 (8)
Kapitel 13: Udryddelseslejrene: https://holocaust.ibog.frydenlund.dk/?id=143 (8)


Solvej Berlau: Vejen til folkedrab, Ibog, systime.dk, 2023  
Kapitel 18: Gerningsmænd
https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=147 (5)
Kapitel 20: Efter Holocaust
https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=149 (5)


Website:
Folkedrab.dk  https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust
Tema: Propagandaens fjendebilleder:
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-2  (3)

Kilder:
Holocaust – en kommenteret kildesamling. I-bog systime.dk, 2022
Kilde 1: Sebastian Haffners møde med SA, 1933
https://holocaustkildesamling.ibog.frydenlund.dk/?id=158 (1,5)
Kilde 12: Inge hos en jødisk læge
https://holocaustkildesamling.ibog.frydenlund.dk/?id=169 (1)
Peter Frederiksen: Ideologiernes kamp – kampen om det gode samfund, I-bog, systime.dk, 2024.
NSDAPs partiprogram
https://ideologi.systime.dk/?id=176 (4)

I alt ca. sider: 75


Dokumentar:
Adolf Hitler (ondskabens ansigter) Udsendelsesdato: 29. september 2017, Udgiver: DR Kultur. Spilletid: 51 min.
https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=ondskabes%20ansigter&orderby=title&SearchID=27601c4f-e32c-43a8-b935-0fdf2fb3254a&index=1

Vores århundrede (9) Herrefolket, 1997, 54 minutter (uddrag).
https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Vores%20%C3%A5rhundrede%20-%20Herrefolket&orderby=title&SearchID=34df617d-f60e-4e81-aa6d-540e106f9f9c&index=1
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Det gode samfund (SA - Fællesfagligt)

Det første fællesfaglige forløb er Det gode samfund, hvor samfundsfag beskæftiger sig med den danske velfærdsstat, dens udformning og udfordringer.
Vi arbejder primært med de tre velfærdsmodeller og herunder kigger vi på de udfordringer, som velfærdsstaten står overfor. Desuden arbejder vi med de forskellige løsningsstrategier på velfærdsstatens udfordringer.
I emnet "Det gode samfund" er målet at gøre eleverne i stand til at analysere og diskutere, hvad der kendetegner et velfungerende samfund, og hvordan forskellige samfundsmodeller påvirker borgerne. Emnet understøtter kompetencemålene i KS-samfundsfag, hvor eleverne skal:

Opnå en bred forståelse for sociale og politiske og strukturer.
Udvikle evnen til at reflektere over begreber som lighed, retfærdighed, velfærd og frihed.
Kunne forholde sig kritisk til forskellige samfundsmodeller og deres konsekvenser for demokrati og medborgerskab.

Emnet vil blive behandlet gennem en række centrale spørgsmål og problemstillinger:

Hvad er et "godt samfund"? En gennemgang af forskellige definitioner og modeller for, hvad der karakteriserer et godt samfund, set fra politiske synsvinkler.
Velfærdsstaten versus markedsøkonomien: Hvad er de sociale og økonomiske konsekvenser ved forskellige typer af samfund? Gennemgang af velfærdsstaten og andre velfærdsmodeller, herunder velfærdsstatens udfordringer og løsninger.

Ulighed og retfærdighed: Hvordan påvirker økonomisk og social ulighed samfundets sammenhængskraft? Diskussion af social retfærdighed, lighedsprincipper og fordelingspolitik.


Begreber vi har arbejdet med:

Velfærdstrekanten
Den universelle velfærdsmodel
Den residuale velfærdsmodel
Den selektive velfærdsmodel
Konkurrencestaten
Udfordringer:
- Den demografiske
- Forventningspres
- Nye familiemønstre
- Stigende ulighed
- Forandringer på arbejdsmarkedet
- Global konkurrence
- Immigration
Løsningsstrategier:
- Nedskæringsstrategien
- Udvidelsesstrategien
- Omprioriteringsstrategien

Kernestof:

- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- sociale og kulturelle forskelle
- kvantitativ og kvalitativ metode
- Politiske beslutninger

Materialer anvendt i undervisningen er primært i-bøger:

Luk samfundet op: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=408
- Kap 9: Velfærdsstat eller konkurrencestat
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Det gode samfund (hi)

Det gode samfund (hi)

Målbeskrivelse (historie):
FN-rapporten World Happiness Rapport, som placerer danskerne som nr. 2 i verden, danner udgangspunkt for en diskussion om og opfattelsen af, hvad der kendetegner det gode samfund.
Forløbet tager udgangspunkt i udviklingen af den universelle velfærdsstat i Danmark med fokus på politiske og økonomiske aspekter. Særlig opmærksomhed har været rettet mod perioden midt 1950erne til start 1970erne, men den tidligere fattigdomsforsorg og velfærdsstaten rødder samt forandringer i velfærdsstaten frem mod i dag har også været behandlet. Afslutningsvis diskuteres de udfordringer som velfærdsstaten kan stå overfor i fremtiden.

Verdens lykkeligste lande
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2025-03-20-nordiske-lande-er-de-lykkeligste-her-er-forklaringen


Jeppe Jensen: Veje til velfærdsstaten – historien om velfærdsstaten og velfærdsprofessionerne. Systime.dk, 2025.
https://xn--vejetilvelfrdsstaten-s0b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=132
Kapitel 1: Hvad er velfærd? Til og med afsnit – hvor ved vi det fra? (6)
Kapitel 2: Velfærdsstatens rødder (4)
Kapitel 3: Velfærdsstat og demokrati (7)
Kapitel 4: Kanslergadeforliget (8)
Kapitel 5: Velfærdsstatens guldalder (12)
Kapitel 6: Velfærdsstaten i det senmoderne samfund (12)
Kapitel 7: Fremtidens velfærdsstat (8)

Fokusområder til de enkelte afsnit er ikke læst.

Andreas Bonne Sindberg, Ditte-Marie, Klingbech og Iben Helqvist: Kampen for det gode samfund. Systime.dk, 2024.
https://detgodesamfund.systime.dk/?id=1#c672
Kapitel 1: Den gode stat - fra natvægterstat til velfærdssamfund
Afsnit:
1800-tallets fattigforsorg (3)
1890’ernes sociallovgivninger - mellem selvhjælp og statshjælp? (3)

Kilder:
• Artikel: Ægteskab i 1980. I:  Alt for damerne (uddrag), nr. 40, 1980. (2)

• Danmarks statistik: 60 år i tal – Danmark siden 2. verdenskrig (statistik) (2)
Erhvervsfrekvens: mænd og kvinder
Andel af 0-6 årige i daginstitution
Overførselsindkomst til privatpersoner i bnp

• Winther, Bent: ”Mette Frederiksen skal lytte til sin borgmester i Herlev: Velfærdssamfundet er ved at kollapse” I: BT.dk, 23. februar 2021 (1)

I alt ca. sider: 65

Dokumentar:
Velfærd og kold krig: Historien om Danmark (10), DR1, 2017, 30 min. (fra 30. min.)
https://old.mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=011710212000

Danskernes Akademi: Velfærdsstaten, Velfærd fra vugge til grav – begyndelsen, dr2, 2010, 30 min
https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Velf%C3%A6rdsstaten&orderby=title&SearchID=68265809-f40f-4519-8fef-396abf90cc95&index=1
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kristendom og det gode samfund

Kilder og grundbogsstof
Grundbogen til Religion C, Systime
side 52-57
Fakta om kristendom:
https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=285
Den historiske Jesus – Paulus:
https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=289
Den forkyndte/mytiske Kristus:
https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=288
”5 skarpe om Jesus”, Mit CFU
Religion og kultur, side 157-160 (oprindelsesmyter, problemmyten og løsningsmyten)
1 Mosebog, kap. 3 (Syndefaldet)
Kultur og samfundsfagsbogen, side 65-68 (om kristendom og etik)
Matthæusevangeliet kap. 5,21-31 og 38-48 (uddrag fra Bjergprædiken)
Lukasevangeliet kap. 10,25-37 (Lignelsen om den Barmhjertige Samaritaner)
Marie Krarup, Den syriske flygtning er ikke min næste, af Anne Rask Pedersen, 6.10.2015
https://www.kristendom.dk/hvem-er-min-naeste/den-syriske-flygtning-er-ikke-min-naeste
Svar til Marie Krarup, Den syriske flygtning i nød er også min næste, af Marie Louise Poulsen, 9.10.2015
https://www.kristendom.dk/hvem-er-min-naeste/svar-til-marie-krarup-den-syriske-flygtning-er-også-min-naeste
Kort læreroplæg om klostre baseret på s. 69-74 i ”Kultur-og samfundsfagsbogen”
Madsen et al. ”KS-bogen side 211-212 (om kirkelig organisation og velgørenhed)
Matthæusevangeliet kap. 25,31-46 (Verdensdommen s. 70 i Kultur- og samfundsfagsbogen)
Af Benedikts klosterregel (s. 70 i Kultur- og samfundsfagsbogen)
Kultur- og samfundsfagsbogen s. 79-86 (Filantropi og katalytisk filantropi)
Uddrag af ”I fattigdommens tegn”, Kirkens Korshær, 3.9.2010

Eksempler – vist og flygtigt berørt i undervisningen
Om diakoni
https://www.youtube.com/watch?v=icpNZXnu80Y
https://www.youtube.com/watch?v=DejHjh0WKg
https://www.youtube.com/watch?v=CgJi0DOM_jY


11 moduler

Hvad er målene med dette forløb?
At eleverne skal kunne
- Redegøre for kristendommen og dens betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- Diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- Sætte kristendommen og dens virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning

Metoder i undervisningen
- Udefra / indefra synsvinkel
- Elite / mainstream
- Ninian Smarts 7 dimensioner
- Tekstanalyse (indholds- og begrebsanalyse, centrale begreber, menneske- og gudssyn osv.)

Centrale begreber – berørt i undervisningen
- Abrahamsreligioner
- Kristen etik
- Jesus af Nazaret – Det historiske menneske Jesus
- Kristus – Guds søn og frelser, den forkyndte Kristus
- Messiasforventninger
- Det Gamle Testamente
- Det Nye Testamente
- Den kristne grundmyte, oprindelsesmyte, problemmyte og løsningsmyte
- Arvesynd – Syndefaldsmyten
- Evangelium
- Bjergprædikenen
- Lignelse (som genre)
- Næstekærlighed
- Virkningshistorie (fx lignelsen om Den barmhjertige samaritaner)
- Paulus (retfærdiggørelse ved tro alene)
- Klostrene og deres rolle
- Reformationen (Luther – troens centrale rolle)
- Diakoni
- Filantropi
- Katalytisk filantropi
- Kirkens Korshær
- Frelsens Hær
- Sekularisme
- Folkekirken

Faglige mål (fra læreplanen)
Eleverne skal kunne:
- Anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark.
- Formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof.
- Forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger.
- Redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng.
- Diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier.
- Sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global tænkning.

Kernestof (religion)
- Kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Religion - Indvandring og integration - islam

Formålet med dette forløb:
- At give eleverne kendskab til grundlæggende elementer ved islam - såsom islams grundlæggelse, troen, praksis og ritualer - og til moderne islam i Danmark, Skandinavien, Europa i dag.
- At eleverne får indsigt i islams mangfoldighed (ved at møde forskellige indefra-stemmer og udefra-stemmer)
- At eleverne kan bruge deres viden om islam til at forstå de muligheder og udfordringer, der ligger i kulturmøder som følge af flugt og indvandring


Fokus i forløbet:

- Væsentlige sider ved og fænomener i islam (de 6 troselementer, de 5 søjler, Muamalat, Koranen og Hadith som kilder)
- Islams mangfoldighed (dette illustreres ved at lade forskellige udefra- og indefra-stemmer møde hinanden)
- Hovedvægten er lagt på nutiden og islams nutidige udtryk (Vi prøver at forklare og forstå aktuelle problematikker ud fra religionen og dens oprindelse, ritualer og historie).
- Desuden arbejder vi i forløbet videre med forskellige religionsfaglige begreber, som vi fik introduceret i første forløb (myte, ritual, overgangsritual, åbenbaring mm)

Faglige mål (fra læreplanen):

Eleverne skal kunne:
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶ sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning
̶ islam, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster
̶ religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid


Væsentlige begreber og vinkler:

Indefra-udefra
Minimalisme-maksimalisme
Elite-mainstream
Genrer som religiøs grundtekst, artikel mm (herunder en vurdering af tale-siuationen priviligeret /ikke-priviligeret)
Monoteisme
Idealtyperne: Fundamentalisme, traditionalisme, modernisme, sekularisme - samt euroislam og skandinavisk islam.
Nu-kontekst >< Da-kontekst
Integration, assimilation og segregation
Minoritet - Majoritet

Dette har vi brugt på forskellige ’tekst-typer’; traditionelle tekster, debatindlæg, afsnit fra serien SKAM m.fl.


Kilder og grundbogsstof:

Religion C s. 89-91 + 92-95 +97-103 + 108-9 + 110-112 + 113-118
Sura 53, 1-18, http://www.forlagetvandkunsten.dk/104682/
”Den første åbenbaring” fra Hadith-samlingen: Bukhari, Gads Religionshistoriske tekster, 1984, s. 414 f.
”5 skarpe om Islam” DR2 - MitCFU
Isam B - “I Danmark er jeg født som muslim”
”Euro-islam” KS-bogen s. 112-3 (tjek)
SKAM, sæson 4 afsnit 1, 4 og 7
Norsk forfatter vil skabe skandinavisk islam - 27. juni2017 Kristeligt Dagblad, ULRIK STRØJER KAPPEL
Geeti Amiri: ”Fri os for klichéen, Sana”, Soundvenue, 23. juni 2017. http://soundvenue.com/film/2017/06/fri-os-for-klicheen-sana-261780
Dogmebegreber for god debatkultur: https://www.emu.dk/sites/default/files/Til%20download%202%29%20Dogmeregler%20for%20god%20debatkultur_0.pdf
Debatten: Grænser for religion (34:20 – 49.37) (maj 2018) – diskussion om ramadan
Inger Støjberg: BLOG Nu er det ramadan, og jeg vil gerne slå tre ting fast. https://www.bt.dk/blogs/stoejberg-nu-er-det-ramadan-og-jeg-vil-gerne-slaa-tre-ting-fast
Thomas Ambrosius: Arriva efter Støjbergs ramadan-opsang: Det billede kan vi slet ikke genkende. 21. maj 2018
https://www.bt.dk/danmark/arriva-efter-stoejbergs-ramadan-opsang-det-billede-kan-vi-slet-ikke-genkende

Muslimer til Inger Støjberg: Hvis du passer dit arbejde, skal vi nok passe vores, Tirsdag 22 maj. 2018, Af Julie Steenbuch Holt  
https://www.avisen.dk/muslimer-til-inger-stoejberg-hvis-du-passer-dit-arbe_499350.aspx
Materiale til prøvesynopsis:
Muslim: Derfor bærer jeg niqab med stolthed, 21. marts 2018
Fra: https://www.religion.dk/muslim-derfor-baerer-jeg-niqab
"Jeg vil hellere miste mit job end smide tørklædet", Af Saliha Marie Fetteh,
Fra: https://www.religion.dk/synspunkt/jeg-har-ikke-taenkt-mig-smide-mit-toerklaede-paa-grund-af-dig-martin-henriksen
Aminah Tønnsen om tørklædet, Fra: Madsen, Maria et al. KS-bogen, Columbus, 2015
Koranen. Sura 24 (Lyset) vers 31


Eksempler – vist og flygtigt berørt i undervisningen…
http://www.wakf.com/index.php/da/medie-bibliotek/boger/100-profeten-mohammed
http://www.barn-i-islam.dk/Profeten%20Muhammad%20(saws).htm
http://www.danskmuslim.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=79
The noble Quran, Chapter 3, Verse 7 + Chapter 6, Verse 67
Kilde: http://www.ahl-alquran.com/English/show_article.php?main_id=733
Bønsindkaldelse (Adhan): https://www.youtube.com/watch?v=4_LN0hznp-A
Wudu: https://www.youtube.com/watch?v=5KweAf1Z8sY
Fajr: https://www.youtube.com/watch?v=Kuk6HgOH9yQ (den tidlige morgenbøn – solopgang)
A is for Allah af Cat Stevens alias Yusuf Islam:
https://www.youtube.com/watch?v=-L-GOHa5-YQ
Om dommedag i islam:
https://religion.systime.dk/index.php?id=480#c3075
https://www.youtube.com/watch?v=P8ryFVNVLDE Elias Lamrabet: Hizb ut-Tahrir og loven
https://www.youtube.com/watch?v=ilyMHoftsxs Junes Kock: mediernes fremstilling af islam



Arbejdsformer:

Klasseundervisning
Projektarbejdsform (synopsistræning)
Refleksions- og hurtigskrivning
Gruppearbejde
Pararbejde
Matrixgrupper
Virtuel diskussion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Indvandring og integration (SA - Fællesfagligt)

Forløbet indvandring og integration er et tværfagligt forløb med religion og historie. I samfundsfag har vi har vi arbejdet med idenditetsdannelse, socialisering, kulturelle forskelle og politiske partier i Danmark.

Vi har undersøgt disse områder af kernestoffet i relation til indvandringen og de nuværende udfordringer med integration i Danmark og Europa.

I begyndelsen af forløbet var der fokus på begrebet identitet. Her har vi defineret identitet som fire niveauer af identitetsdannelse: Jeg-identitet, personlig identitet, social identitet og kollektiv identitet. Her diskuterede vi hvordan integrationen kan få udfordringer, når/hvis der er uoverensstemmelse mellem identitetsformerne. Vi inddrog også teori om socialisering (dobbelt socialisering) og udfordringen med indvandres tvetydige socialisering i hjemmet vs. i skolen.

Efterfølgende havde fokus på den konkrete situation med indvandring og vi undersøgte indvandringen til Danmark og Europa historisk og i dag. Hvor kommer de fra? Her anvendte vi begreber push og pull faktorer.

Dernæst havde vi fokus på forskellige samfundstyper og vi så på indvandring som et møde mellem traditionelle/moderne samfundstyper og senmoderne samfundstyper. Her anvendte vi Yvonne Mørks teori om jeg- og vi-kultur. Dette brugte vi blandt andet ved at tage fat i cases om opdragelsen hos minoritetsbørn.

Vi inddrog også Hyllands tre typer af identitetsvalg: den rene identitet, bindestregsidentitet og kreolske identitet. Her identificerede vi forskellige typer af identitetsvalg i dokumentaren "Fire muslimske stemmer".

Til slut havde vi i forløbet fokus på indvandring og politik. Vi så på forskellige politiske deltagelsesmuligheder. Vi diskuterede om integration kunne ses som en ny skillelinje i Dansk politik. På baggrund af Eastons model undersøgte vi hvordan partier og vælgeres adfærd er styret. Her tog vi fat i Downs model for rationel vælger- og partiadfærd og Molins model for partiadfærd. Vi undersøgte Socialdemokratiets partiadfærd i relation til integration.

Kernestof:
- Identitetsdannelse og socialisering
- Kulturelle forskelle
- Politiske partier i Danmark
- Politiske deltagelsesmuligheder
- Politiske beslutninger i Danmark og i en global sammenhæng
- Kvantitativ og kvalitativ metode

Materiale:
- At være dansker eller ikke at være dansker: https://xn--rkedanskerperkerdansker-78b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=179 (2 sider).
- Video om socialisering (2 sider)
- Normer, sociale roller og social kontrol https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=360 (2 sider).
- Video om identitet https://vimeo.com/524216641 (3 sider)
- Hvem er de, og hvor kommer de fra? https://xn--rkedanskerperkerdansker-78b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=136 (1 side)
- Push og pull faktorer: https://xn--rkedanskerperkerdansker-78b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=137#c258 (1 side).
- Det traditionelle samfund https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=365 (2 sider).
- Det senmoderne samfund https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=365 (2 sider)
- De etniske minoriteter og dobbelt socialisering (Yvonne Mørk jeg- og vi-kultur) https://xn--rkedanskerperkerdansker-78b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=176 (2 sider).
- Information artikel om minoritetsbørns opdragelse https://www.information.dk/indland/2017/08/minoritetsboern-faar-flere-taesk-opdragelsen-fordi-lever-familieform-etniske-danskere (2 sider).
- Hyllands tre identitetsvalg https://xn--rkedanskerperkerdansker-78b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=175#c351 (1 side).
- Vælgerne og de politiske skillelinjer: https://xn--rkedanskerperkerdansker-78b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=164 (2 sider).
- Molins model https://xn--rkedanskerperkerdansker-78b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=157#c294 (1 side)
- LIMBO https://shorturl.at/elvKY (2 sider)
- Vi skal instruere vores eget liv https://amtsavisen.dk/debat/vi-skal-instruere-vores-eget-liv (2 sider)
- Har social demokratiet skiftet kurs? artikel https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/hvorfor-skiftede-s-udlaendingepolitik (2 sider)
- Det mener partierne om integration https://nyheder.tv2.dk/folketingsvalg/det-mener-partierne (2 sider)
- Adam og Noah (Kulturforskelle) https://www.youtube.com/watch?v=3a1fhER3Ar4&ab_channel=Adam%26Noah (3 sider)
- Indvandrere og integrationspolitik https://xn--rkedanskerperkerdansker-78b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=163 (2 sider).

Sider i alt: 36 sider

Begreber:
- Socialisering
- Identitet
- Identifikation
- Normer
- Kategorisering
- Jeg-identitet
- Personlig identitet
- Social identitet
- Kollektiv identitet
- Identitetsfusion¨
- Dobbelt socialisering
- Push faktorer
- Pull faktorer
- Det traditionelle samfund
- Det moderne samfund
- Det senmoderne samfund
- Jeg- og vi kultur.
- Kulturforskelle
- Den rene identitet
- Bindestregsidentitet
- Kreolsk identitet
- Skillelinjer
- Indvandringspolitik
- Downs model
- Molins model
- Markedspartier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Indvandring og integration (hi)

Indvandring og integration (hi)

Målbeskrivelse:
Eleverne skal have et indblik i de forskellige indvandringsbølger til Danmark fra slutningen af 1960-erne og frem til i dag.  
Det centrale fokus vil være på:
At kunne forklare baggrunden for indvandringen til Danmark - hvem, hvornår og hvorfor.
Det politiske syn på indvandring og integration herunder de væsentligste lovgivningsmæssige tiltag i perioden.
Befolkningens syn på indvandring og integration, herunder udviklingen debatten omkring indvandring.


Pensum:
Karsten Nikolajsen og Thomas Ohnesorge: Den ny indvandring. Systime.dk, 2024.

Kapitel 1: Indvandringens historie 1760-1960 (7)
https://dennyindvandring.systime.dk/?id=133
Kapitel 2: Indvandrere som arbejdstagere 1967-1973 (6)
https://dennyindvandring.systime.dk/?id=134
Kapitel 3: Indvandring i krisetider 1973-1983 (7)
https://dennyindvandring.systime.dk/?id=135
Kapitel 4: Indvandringen som trussel 1983-1993 (10)
https://dennyindvandring.systime.dk/?id=136
Kapitel 5: Indvandring og integration 1993-2001 (10)
https://dennyindvandring.systime.dk/?id=137
Kapitel 6: Indvandring i terrorens tidsalder 2001-2011 (10)
https://dennyindvandring.systime.dk/?id=138
Kapitel 7: Indvandring og flygtningekrise 2011-2020 (13)
https://dennyindvandring.systime.dk/?id=139
Kapitel 9: Indvandrerliv (2)
https://dennyindvandring.systime.dk/?id=141




25 Spørgsmål og svar om flygtninge. Dansk Flygtningehjælp. 2024
https://integration.drc.ngo/bliv-klogere/nyheder/nyt-haefte-25-sporgsmal-og-svar-om-flygtninge/
Afsnit: 1 Hvem er flygtning? (2) 2 hvad er forskellen på en flygtning og en indvandrer? (2), 3 Hvorfor tager Danmark mod flygtninge? (1) 18 Er flygtninge kriminelle? (1)

Kan du blive dansker?
Indfødsretsprøve
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-05-29-test-dig-selv-kan-du-bestaa-den-nye-indfoedsretsproeve

Kilder:
Ugebrev fra Pia Kjærsgaard, 2006 (2)
https://dennyindvandring.systime.dk/?id=216
Kilde 22: Etniske gruppers værdier og adfærd, 2007 (2)
https://dennyindvandring.systime.dk/?id=215
Fra prøvesynopsis
Jens Fisker: Velkommen Mustafa. Kronik Dansk arbejdsgiverforening (uddrag), 1970 (2)
https://dennyindvandring.systime.dk/?id=176
Regeringens ghettoliste, 2020 (1)
https://dennyindvandring.systime.dk/?id=230

I alt sider: ca. 80

Dokumentar:
Indvandringens historie. 2003
Polakkerne på Lolland (38 min.)
https://www.dr.dk/drtv/se/indvandringens-historie_-polakkerne-paa-lolland_428318
Gæsterne der blev (38 min)
https://www.dr.dk/drtv/se/indvandringens-historie_-gaesterne-der-blev_428323
Politiske flygtninge til Danmark (38 min)
https://www.dr.dk/drtv/se/indvandringens-historie_-politiske-flygtninge-til-danmark_428319
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Økonomi i Danmark efter Coronakrisen (SA - Enkelt)

I forløbet har vi arbejdet med de samfundsøkonomiske mål, samt de konflikter der kan opstå mellem dem. Eleverne har via det økonomiske kredsløb undersøgt hvordan forskellige situationer påvirker økonomien og der er arbejdet med forskellige former for styring af økonomien, herunder finanspolitik, pengepolitik og arbejdsmarkedspolitik. Eleverne har via centrale begreber og modeller undersøgt den aktuelle situation i dansk økonomi.

Kernebegreber
Økonomiske hovedmål
Det økonomiske kredsløb
Produktion
Planøkonomi, markedsøkonomi og blandingsøkonomi
Økonomiske konjunkturer
Økonomiske kriser
Finanspolitik
Pengepolitik
Arbejdsmarkedspolitik
Flexicurity

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber om økonomi, politik, sociologi og teknologisk udvikling til at redegøre foraktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge i kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
-  formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
Kernestof:
- Økonomi
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter

Materiale:
Beyer, Mads m. fl:  Samfundsfag C, I-bog, Systime, 2017 Afsnit 12 samfundsøkonomiske mål, afsnit 13 Økonomiske grundbegreber (13.1,13.2 og 13.3), afsnit 18 Økonomien Politik (18, 18.1, 18.2, 18.3 og 18.5) Diverse statistikker med økonomiske nøgletal fra Danmarks statistik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 14 Etik - aktiv dødshjælp

”Etik - aktiv dødshjælp”

Kilder og grundbogsstof

Krokodilleøvelsen – Hvordan vælger man de gode handlinger:
https://religionogetik.systime.dk/?id=146

Tidligere formand for Det Etiske Råd, Jacob Birkler, giver sit bud på, hvad vi skal forstå med begrebet "etik" (2,15 min):
https://www.youtube.com/watch?v=qZTkygBAkz4&ab_channel=KristeligtDagblad

Jacob Birkler forklarer, hvad et etisk dilemma er (40 sek): https://www.debatmedmening.dk/debatter/et-etisk-dilemma/hvad-er-etik

”Hvad er etik?” i: https://religionogetik.systime.dk/?id=143

Individuel kort undersøgelse af Det etiske råds hjemmeside: https://nationaltcenterforetik.dk/raad-og-komiteer/det-etiske-raad

”Religion: Det etisk gode samfund” (forskellen mellem religiøs og sekulær etik): https://ksbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=139&loopRedirect=1 (1,6 ns)

” Religiøs etik: Hvad er godt og ondt?” i: https://ksbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=199 (4,6)

”Er velfærdsstaten en kristen opfindelse?” https://ksbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=197#c587

"Verdslig etik: Pligt etik og lykkeetik" + "Situationsetik":
https://ksbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=197#c587
"Schmidt og Tabuetik” i: https://etikidetsenmodernesamfund.systime.dk/?id=138#c280

Drengen og toget - https://religionogetik.systime.dk/?id=148#c303
(6 sider i alt)

”Determinisme og indeterminisme” i Religion og etik - 1,7 s.
https://religionogetik.systime.dk/?id=145#c290   

Del 1 af dokumentaren: På tirsdag skal jeg dø, 30. nov. 2022, (33 min) DR.TV https://www.dr.dk/drtv/se/paa-tirsdag-skal-jeg-doe_-preben-vil-doe_349500

Deadline, DR2 26.6.2023, om aktiv dødshjælp (26 min.) (via MitCFU)

Isabelle Hazen: ”10 ting at vide om aktiv dødshjælp” i: Kristeligt Dagblad, d. 21-6-23 (2 ns.) https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/10-ting-vide-om-aktiv-doedshjaelp

Supplerende - kort og flygtigt berørt:

Videoklip med Ole Hartling, hvor han anlægger forskellige lægefaglige og etiske synsvinkler på eutanasi. Religionsportalen

”Magt”: https://religion.systime.dk/?id=689#c1583
”Lægen og patienten”: https://religion.systime.dk/?id=689#c1585
”Økonomi”: https://religion.systime.dk/?id=689#c1587
”Forførende argumentation”: https://religion.systime.dk/?id=689#c1589
”Formynderi”: https://religion.systime.dk/?id=689#c1590


Fokus i forløbet

Vi arbejder i dette forløb med ’det gode’ og etik – og vi arbejder ud fra et både religiøst og sekulært perspektiv (særligt det sidste).

Vi begynder med at definere etik og undersøger herefter religiøs etik (med særligt fokus på den kristne etik) og herefter går vi mere i dybden med den sekulære etik, hvor vi har fokus på lykkeetik, pligtetik og situationsetik.
Som særlig case arbejder vi med den aktuelle debat om aktiv dødshjælp.
Religionsfaglige mål fra læreplanen:
I dette forløb lægger vi vægt på:
- etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger
- religionsfaglige metoder (etik-analyse).

Fællesfaglige mål fra læreplanen:
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner (…) samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng

Metode (fra læreplanen)
Eleverne skal kunne:
̶ kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
̶ gennemføre en mindre empirisk undersøgelse
̶ formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
̶ argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
̶ kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Kolonisering og slaveri mfp. Danmark

Kolonisering og slaveri mfp. Danmark
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer