Holdet 2024 nf/p - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 nf/p - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Holstebro Gymnasium og HF
Fag og niveau	Nat. faggruppe -
Lærer(e)	Anja Bisgaard Hintze, Erik Bruun, Pernille Damsgaard Jensen
Hold	2024 nf/p (1p nf intern prøve og projekt, 1p nf/bi, 1p nf/ge, 1p nf/ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Klima
Titel 2	Sundhed og fødevarer
Titel 3	Vegen å
Titel 4	POP2 - Fremtidens fødevarer (EAMV- Holstebro)
Titel 5	Særfagligt forløb
Titel 6	Afsluttende Skriftligt Produkt (ASP)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1

Klima

FORMÅL
I forløbet "Klima" arbejder eleverne i samarbejdet mellem de tre fag: Biologi, Geografi og Kemi, henimod at kunne besvare problemformuleringen: "Hvilke årsager er der til den globale opvarmning, og hvilke muligheder er der for at begrænse den?"

Nedenfor ses de fagfaglige bidrag til at kunne belyse problemstillingen.

KEMI
Emner:
Atomets opbygning
Det periodiske system
Molekyler
Ædelgasreglen
Elektronparbinding
Drivhuseffekt
Alkaner
Kemiske reaktioner – Forbrændingsreaktion
Stofmængde
Kemisk mængdeberegning
Alkoholer – Bioethanol
Destillation

Øvelse:
Øvelse 1: Forbrændingsreaktioner
Øvelse 2: Opvarmning af natron
Øvelse 5: Fremstilling af bioethanol

Kilder:
Atomets opbygning og periodesystemet: https://isiskemic.systime.dk/?id=p1115
Molekyler og drivhusgasser: https://globalopvarmning.systime.dk/?id=147 og https://isiskemic.systime.dk/?id=1182#c7347
Alkaner: Benthe Schou Energi, s.7-14, KemiForlaget, 2015 (PDF-fil)
Kemiske reaktioner og afstemning: https://isiskemic.systime.dk/?id=p1118 og https://www.vucdigital.dk/kemiC_film/5_reaktionsskemaer.html
Forbrændingsreaktioner: https://www.youtube.com/watch?v=2DdbxSZw868
Stofmængde: www.kortlink.dk/2436v og https://isiskemic.systime.dk/?id=p1230
Kemiske mængdeberegninger: www.kortlink.dk/qee4
Bioethanol og alkoholer: https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=188

BIOLOGI:
Kostens energigivende stoffer. Kulhydrater. Monosakkarider. Disakkarider. Polysakkarider. Kostfibre. Fedtstoffer. Proteiner. Fordøjelsen. Mund og spiserør. Mavens funktion. Bugspytkirtlens funktion. Tyndtarmens funktion. Tyktarmens funktion. Enzymer. Fordøjelsesenzymer. Reaktionshastighed.
Respiration. Bruttoprimærproduktion. Nettoprimærproduktion. Fødepyramide. Økologiske fodaftryk. Nedbrydning og stofkredsløb. Nedbryderfødekæden. Mælkesyregæring. Alkoholgæring. Carbons kredsløb. Drivhuseffekt. Bioethanol.

Forsøg i biologi:
Fordøjelse af fedt.
Spytamylases nedbrydning af stivelse.
Fremstilling af bioethanol.

Litteratur:
Biologi i udvikling ibog svarende til s. 25-32+75-82+86-92 i fysisk bog.
Schou, Bente: ENERGI, s. 39-41, KemiForlaget 2015.

GEOGRAFI

Emner/begreber
Atmosfærens opbygning
Årstider - Breddegradernes betydning
Luftfugtighed og nedbør
Jordens energibalance -Strålingsbalancen
Klimazoner og plantebælter
Kyst og fastlandsklima
Drivhuseffekten
Kulstofkredsløbet
Den termohaline cirkulation og grønlandspumpen
Dannelse af olie og naturgas
Fossile brændstoffer
Bæredygtighed og vedvarende energikilder

Øvelser
Solindstråling til jorden (6)
Måling af luftfugtighed (7)
Kyst- og fastlandsklima (8)
Strålingsbalancen (9)
Olies migration (10)
Drivhuseffekten (11)
Grønlandspumpen (12)

Lærebogsmateriale

Der er er anvendt naturgeografiportalen og Naturgeografi grundbogen C  i undervisningen. Naturgeografiportalen må tilgåes fra internettet.

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Kemiaflevering 1: Video - Forbrændingsreaktion	22-09-2024
Spytamylases nedbrydning af stivelse	26-09-2024
Klima	09-10-2024
NF klimaprojekt	09-10-2024
NF KLIMA-Projekt	09-10-2024

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Sundhed og fødevarer FORMÅL I forløbet "Sundhed og fødevarer" arbejder eleverne i samarbejdet mellem de tre fag: Biologi, Geografi og Kemi, henimod at kunne besvare problemformuleringen: "Hvorfor er der så mange livstilssygdomme i Danmark?" Nedenfor ses de fagfaglige bidrag til at kunne belyse problemstillingen. KEMI Emner: Ioner og ionforbindelser (opbygning) Ionbinding Stofmængdekoncentration Syrer og baser Syrer og basers styrke pH-begrebet Syre-basetitrering Eletronegativitet og elektronegativitetsforskel Polaritet Blandbarhed Organinsk Kemi: - Alkener (opbygning, navngivning) - Fedtstoffer – Triglycerid (opbygning) og cis/trans-fedtsyrer - Addition Øvelser Øvelse 15: Hvilken syre- hvilken base? Øvelse 16: Syreindholdet i vingummi Øvelse 17: Opløsningsmidlers egenskaber Øvelse 18: Fedt i Chips Øvelse 19: Den mest umættede olie Kilder: Ioner: https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=202 og https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=210 og https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=211 Stofmængdekoncentration: https://kendkemien1.systime.dk/?id=187 Syrer og baser: https://kendkemien1.ibog.gyldendal.dk/?id=p216 Syrer og basers styrke: https://kendkemien1.ibog.gyldendal.dk/?id=p217 pH, syrebasetitrering: https://kendkemien1.ibog.gyldendal.dk/?id=p218 Elektronegativitet, polaritet og blandbarhed: https://kendkemien1.ibog.gyldendal.dk/?id=p221 og https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=163 Triglycerider: https://kendkemien1.ibog.gyldendal.dk/?id=p234 og www.kortlink.dk/2ddew Alkener og fedtstoffer: https://kendkemien1.ibog.gyldendal.dk/?id=p206 og https://kendkemien1.systime.dk/?id=235 Umættet og mættet fedt - og additionsreaktion: https://kendkemien1.ibog.gyldendal.dk/?id=p236 Biologi: Hurtige og langsomme carbohydrater. Blodsukker. Insulin. Glucagon. Glykæmisk indeks. Diabetes. Lungernes opbygning og funktion. Alveolerne. Diffusion af ilt. Udskillelse af kuldioxid. Lungernes arbejdsevne. Blodkredsløbet. Det store kredsløb og lungekredsløbet. Hjertets opbygning og funktion. Kranspulsåren og blodprop i hjertet. Hjertets arbejdsevne. Puls og slagvolumen. Hjertets maksimale kapacitet. Træning øger slagvolumen. Blodtryk. Normalt og for højt blodtryk. Årsager til for højt blodtryk. Blodtryksmåling. Konditionstræning. Træning og restitution. Kontinuert eller intervaltræning. Energiforbrug ved fysisk aktivitet. DNA. Proteinsyntese. Transkription. Translation. Fænotype. Gener og alleller. Genotype. Homozygot. Heterozygot. Krydsningsskemaer. Recessiv egenskab. Kønsceller. Genotypisk udspaltningsforhold. Fænotypisk udspaltningsforhold. Stamtræsanalyse. Laktoseintolerans. Føllings sygdom. Autosomal dominant. Autosomal recessiv. Forsøg i biologi: 3 små forsøg om lunger. Puls og blodtryk. Steptest og kondital. DNA-drink. Betydningen af arv og miljø for klorofyldannelse i majs. Litteratur: Biologi i udvikling 2.udgave ibog svarende til s. 79-84+90-96+97+98-99+102-105+118-119+120-123+131-133+137-142 i fysisk bog. Sundhedsstyrelsen: Helbredsskader ved rygning: https://www.sst.dk/da/Borger/En-sund-hverdag/Rygning,-nikotin-og-snus/Helbredsskader-ved-tobaks--og-nikotinbrug GEOGRAFI Emner/begreber Befolkningsudvikling Befolkningspyramider Demografisk transition¨ Erhvervsudvikling , primær, sekundær tertiær erhverv Geomorfologi, glacialmorfologi Istidslandskaber Jordbundsforhold Jordbundstyper Jordbundensopbygning Sundhed og ulighed Kost og sundhed i mali og tyskland Øvelser Ekskursion til Sir Lyngbjerg (23) (Rapport aflevering) Sigteanalyse (24) (Rapport aflevering) Demografiopgave Danmark Etiopien (25) Empiriopgave samfundsudvikling og sundhed (26) (Sundhed og fødevareprojekt) Lærebogsmateriale Der er er anvendt Naturgeografiportalen undervisningen. Naturgeografiportalen må tilgåes fra internettet.
Indhold	Kernestof: Hurtige og langsomme carbohydrater Diabetes Lungerne Lungernes opbygning og funktion Helbredsskader ved tobaks- og nikotinbrug Fedt i kosten. Mættet Umættet fedtsyrer triglycerider Blodkredsløbet Hjertets opbygning og funktion Kranspulsåren og blodprop i hjertet Opgave.docx 1.7.1 Geomorfologi og det danske landskab \| Naturgeografiportalen 1.7.2 Glacialmorfologi og istidslandskaber \| Naturgeografiportalen Hjertets arbejdsevne. Puls og slagvolumen Blodtryk Israndsbakken Bakkeøen Bundmoræne Smeltevandsslette Istider og jordbund.pptx 1.7.3 Danmark isdækket \| Naturgeografiportalen 1.7.4 Den glaciale landskabsserie \| Naturgeografiportalen Syrers og basers styrke \| Kend Kemien 1 Konditionstræning Energiforbrug ved fysisk aktivitet \| Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave Syre-basetitrering \| Kend Kemien 1 pH-begrebet \| Kend Kemien 1 billede.png Laboratoriegrupper: Sigteanalyse databehandling 2024.xls Istidslandskabet ved Sir Lyngbjerg Rapport Sir Lyngbjerg.docx 1.8.2 Jordbundens opbygning \| Naturgeografiportalen 1.8.3 Jordbundstyper i Danmark \| Naturgeografiportalen DNA \| Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave Den gang vi var bønder Arbejdsark Erhvervsudvikling.docx 3.4.1 Erhvervsinddeling \| Naturgeografiportalen DNA Proteinsyntesen \| Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave Fænotype \| Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave Befolkningspyramide brasilien 3.2.3 Den demografiske transitionsmodel \| Naturgeografiportalen 3.2.5 Befolkningspyramider \| Naturgeografiportalen CIA world fact book World Population Prospects - Population Division - United Nations Krydsningsskemaer \| Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave Stamtræsanalyser \| Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave CIA world factbook Opgave Ernæring og sundhed i verden.docx 5.6.7.3 Fødevareindtaget varierer globalt \| Naturgeografiportalen Er der mange, der dør for tidligt i dit nabolag? Se de kæmpe lokale forskelle her DRTV - 21 SØNDAG: En verden til forskel. Alene i vildmarken? Spis og spar. En Syg forskel Fakta om ulighed i sundhed Gruppe 1EmmaMaja Gruppe 2SemiraLuccaMarieSarahGruppe 3JulieKathrineMathildeKatrine GGruppe 4MagnusPatrickJesper Gruppe 5ClaudiaSofieSilleSidseGruppe 6CecilieDicteEmilieNargisGruppe 7AdamLuiJuneLunaGruppe 8TueKillianJakobNikolai PROJEKT 2 - SUNDHED OG FØDEVARER.docx Celler \| Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave Prokaryote celler \| Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave Eukaryote celler \| Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave 4.2 Vandet i naturen \| NaturgeografiGrundbogen C Supplerende stof: Små film om hjertet og hjerte-kar-sygdomme
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3

Vegen å

FORMÅL
I forløbet "Vegen Å" arbejder elevernes sig i samarbejdet mellem de tre fag: Biologi, Geografi og Kemi, henimod at kunne besvare problemformuleringen: "Er Vegen Å en velegnet laksebiotop?"

Nedenfor ses de fagfaglige bidrag til at kunne belyse problemstillingen.

KEMI:
Emner:
Ioner og saltes navne
Opløselighed
Fældningsreaktioner
Fældningstitrering
Redoxreaktioner (Reduktion og oxidation)
Spændingsrækken
Winklertitrering (redoxtitrering)

Øvelser
Øvelse 27: Fældningsreaktioner
Øvelse 28: Saltindhold i fjordvand (mikroskala)
Øvelse 29: Spændingsrækken
Øvelse 30: Winklertitrering

Kilder:
Ioner og saltes navne: https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=214 og https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=215
Opløsning af salte i vand: https://kendkemien1.systime.dk/?id=p169 og https://kendkemien1.systime.dk/?id=p170
Fældningsreaktioner: https://kendkemien1.systime.dk/?id=p171
Fældningstitrering: https://kendkemien1.systime.dk/?id=p189
Redoxreaktioner: https://kendkemien1.systime.dk/?id=p225
Spændingsrækken: https://kendkemien1.systime.dk/?id=c1827 og https://youtu.be/qsGwC3QlwSc
Winklertitrering - 4 metodevideoer: kortlink.dk/288qm
Efterbehandling til winklertitrering: www.kortlink.dk/28ga3

Biologi: Celler. Prokaryote celle. Eukaryote celle. Energi i økosystemet. Fotosyntese. Respiration. ATP. Bruttoprimærproduktion. Nettoprimærproduktion. Økosystem. Græsningsfødekæde. Nedbryderfødekæde. Fødenet. Fødepyramide.
Cellemembran og transportprocesser. Diffusion. Faciliteret diffusion. Osmose.
Vandløb. Det naturlige vandløb og det regulerede. Abiotiske faktorer. Iltindhold. Lys. Bundforhold. Døgnvariation i oxygen. Liv i vandløbene. Planter, alger og bakterier. Biotiske faktorer. Biofilm. Vandløbenes småkravl. Tilpasning til strøm. Habitat. Iltoptagelse. Forureningsdominanter. Forureningsindikator. Bestemmelse af vandløbskvalitet. Når vandløbet bliver forurenet. Eutrofiering. eDNA. Laks og ørred.
Nedbrydning. Aerob nedbrydning. Anaerob nedbrydning. Gæring.
Næringssalte. Liebigs minumumslov.
Biodiversitet.

Forsøg:
Mikroskopi af dyre- og planteceller.
Fotosyntese og respiration.
Osmose.
Forureningsundersøgelse af Vegen å.

Biologi i udvikling C 2. udgave ibog svarende til s. 14-18+21-26+215-222+224-227+237-250 i fysisk bog.

Supplerende stof: Dokumentarfilm: De ferske vande.
Forskere hiver DNA ud af vandløb. Videnskab.dk

GEOGRAFI

Emner/begreber
Vandets kredsløb
Vandbalanceligning
Vandbalance ligningens faktorer
Jordbundsforhold og grundvand
Overfladeafstrømning
Landskaber dannet af vand
Vandforbrug og vandstress
Vandforurening
Vandoplande og vandskel

Øvelser
Jordtypers permeabilitet - sand og ler (35)
Vands landskabsdannende virkning (36)
Felttur forundersøgelse: Vegen å – Geografi (37)  Vegen å projektrapport
Felttur målinger: Vegen Å – Geografidel (38)  Vegen å projektrapport

Lærebogsmateriale

Der er er anvendt   Naturgeografiportalen som må tilgåes fra internettet.

Indhold

Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Kemiaflevering: Videorapport-Fældningstitrering	09-03-2025
Fotosyntese og respiration	10-03-2025
Videoaflevering	15-03-2025
NF-Projekt 3: VEGEN Å	17-03-2025
Vegen å projekt	17-03-2025
Vegen å projekt	17-03-2025

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	POP2 - Fremtidens fødevarer (EAMV- Holstebro) Projekt og praktikforløb 2 har til formål, at eleverne møder karrierer/uddannelsesmuligheder indenfor de naturvidenskabelige fag. Dette gør de i et samarbejde mellem EAMV- Holstebro: Laborant og Procesteknolog; og Holstebro Gymnasium og HF. Projektets overordnede beskrivelses ses nedenfor: "FREMTIDENS FØDEVARER INTRODUKTION Vores fremtidige mad og drikkevaner er i fokus i dette POP-forløb (Projekt g Praktikforløb). En analyse fra Landbrug & Fødevarer1 viser, at vores holdning og vaner til kost er under forandring. Flere danskere er bl.a. blevet mere nysgerrig på plantebaserede måltidsløsninger og færdigretter. Dette handler bl.a. om større bevidsthed om bæredygtighed, begrænsning af madspild og genbrug, samt ønsket om at leve sundt. Omvendt er salget er de koffeinholdige energidrikke eksploderet de seneste år.2 I 2021 blev der således solgt fem gange så mange energidrikke som i 2010. Energidrikkens popularitet ser ikke ud til at stoppe på trods af det høje energiindhold og koffeins påvirkning af hjerterytmen.3 I dette forløb vil vi undersøge forbruget af kød i verden og energidrikke i Danmark. Vi vil besøge Erhvervsakademi MidtVest, hvor I enten vil eksperimentere med at anvende kartoffelprotein i farsbrød eller undersøge koffeinindholdet i energidrikke. Ligeledes vil I som del af forløbet undersøge de ernærings- og sundhedsmæssige perspektiver ved berigede fødevarer og protein alternativer. Afrundingsvist skal I undersøge hvilke job og uddannelser, man kan tage, hvis man vil arbejde med at fremstille fremtidens fødevarer. PRODUKT Som opsamling på forløbet skal I lave en planche, som skal præsenteres ved projektforløbets afslutning. I præsentationen skal I i biologidelen vurdere, hvorvidt gule flækærter og/eller melorme er et godt alternativt til oksekød. I kemidelen skal i undersøge berigede fødevarer og beskrive analysemetoder, som I har arbejdet med på EAMV. I geografi skal I indsætte de to kort fra opgave 1, diagrammet med grafer fra opgave 2 samt egen graf og kort over salget af energidrikke med forklarende og uddybende tekst på jeres poster. I skal derudover beskrive job og uddannelser, som I har fået kendskab til i dette POP-forløb. 1 https://goderaavarer.dk/temaer/foedevaretrends 2 https://coopanalyse.dk/analyse/02_9999-21-energidrik/ 3 https://taenk.dk/forbrugerliv/mad-og-indkoeb/er-energidrik-skadeligt"
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Særfagligt forløb I det særfaglige forløb arbejder eleverne med fagene: Biologi, Geografi og Kemi og deres særegne natur og metoder samt repetition.
Indhold	Kernestof: NF - Sundhed og fødevarer - Gode figurer NF - Vegen å - Gode figurer Olie og naturgas Dannelse af olie og naturgas Olie og gasdannelse forklaret NF KLIMA - gode figurer Denmark - demografi og dødsårsager Gydekrav til laksen.pdf EKSEMPEL A_Afsluttende skriftligt produkt.pdf EKSEMPEL B_Afsluttende skriftligt produkt.pdf PROJEKT 2 - SUNDHED OG FØDEVARER.docx image.png Træningsopgaver til eksamen.docx Oversigt over forsøg i biologi.docx Udvalgte eksamensspørgsmål uden bilag.docx NF_KLIMA-Kompendium_24-25.pdf NF_Sundhed og fødevarer kompendium 24-25_PRINT.pdf NF kompendium Vegen å 24-25_print.pdf Eksamenspørgsmål uden bilag 1.p.docx Særfaglig eksamen geografi C.docx Pensumoversigt Geografi.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Afsluttende Skriftligt Produkt (ASP) Eleverne arbejder i det afsluttende skriftlige produkt (ASP) med et af de tre projektforløb: "Klima", "Sundhed og fødevarer" eller "Vegen Å". De arbejder med projektet i to projektdage med to moduler i hvert NF-fag. Det afsluttende skriftlige produkt munder ud i aflevering af en projektopgave (synopsis-lignende) af 5 sider inkl. figurer, beregninger og lignende som forsvares ved den interne, flerfaglige, individuelle eksamen. Eleverne informeres om læreplanens beskrivelse af det afsluttende skriftlige produkt og hvordan eksamen forløber.
Indhold	Kernestof: NF KLIMA - gode figurer NF - Sundhed og fødevarer - Gode figurer Denmark - demografi og dødsårsager NF - Vegen å - Gode figurer Gydekrav til laksen.pdf EKSEMPEL A_Afsluttende skriftligt produkt.pdf EKSEMPEL B_Afsluttende skriftligt produkt.pdf PROJEKT 2 - SUNDHED OG FØDEVARER.docx image.png
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb