Holdet 2024 sa/y - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 sa/y - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Holstebro Gymnasium og HF
Fag og niveau	Samfundsfag C
Lærer(e)	Mads Vistisen
Hold	2024 sa/y (1y sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	#1 Fælles grundforløb - "Køn og ulighed"
Titel 2	#2 Økonomi og klimakrise
Titel 3	#3 Ungdomsliv
Titel 4	#4 Ulighed og velfærd
Titel 5	#5 Demokrati og magt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	#1 Fælles grundforløb - "Køn og ulighed" #1 Fælles grundforløb - 1 Køn og ulighed Dette er et forløb om køn, hvor vi bruger sociologi, økonomi og politik til at forstå hvilken rolle køn spiller i Danmark. Centrale begreber og temaer: - Kønsroller – normer - Sociale mønstre - Traditioner og samfundsmæssige vilkår – påvirkning på kønsroller - Kønsrollemønster - Sociologisk ligestilling mellem kønnene - Økonomisk ligestilling mellem kønnene - Arbejdsmarkedet og fordeling af barsel (tvungen barsel til fædre?) - Politisk ligestilling - kvoter Læringsmål Efter dette forløb skal I kunne – anvende viden om kernestoffet køn og ulighed (politisk, sociologisk og økonomisk ulighed i køn) – formidle indholdet i modeller, tabeller og diagrammer – formulere viden om faglige sammenhænge med anvendelse af faglige begreber – lave simple kvalitative interviews Tekster i-bog Kap. 1.1.: - Ligestilling mellem kønnene med sociologiske briller: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=p290 Arbejdsmarkedet og fordeling af barsel: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=p291 Kønsrollemønstre: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=p292 1.2 Ligestilling med økonomiske briller – fordeling af ressourcer https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=293 1.3 Ligestilling mellem kønnene med politologiske briller https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=294#c1162 Kap. 2.1: Hvad er socialisering? - https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=p140
Indhold
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	#2 Økonomi og klimakrise Formål: I dette forløb kommer eleverne til at arbejde med det økonomiske fagområde, og hvordan økonomi og klimakrisen er tæt forbundne. I løbet af forløbet vil de blive klogere på, hvad der kendetegner økonomi og forskellen på mikro- og makroøkonomi. De vil blive introduceret til centrale økonomiske begreber og modeller såsom det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål, økonomiske konjunkturer og økonomisk politik. Viden om det økonomiske fagområde suppleres med fokus på de udfordringer, klimaet står over for - og hvordan vores samfundsøkonomiske produktion og forbrug på den ene side har bidraget til et meget rigt samfund, men samtidig har bidraget til den klimakrise, som vi befinder os. Centrale temaer, spørgsmål og begreber: Sammenhæng mellem samfundsøkonomien og klimakrise De seks økonomiske mål Grøn og bæredygtig økonomi Målkonflikter mellem økonomiske mål Det økonomiske kredsløb Økonomiske konjunkturer Økonomisk politik, ekspansiv og kontraktiv Markedet og markedsmekanismen Eksternalitet, positiv og negativ Politisk regulering, afgifter og kvoter Forskellige økonomiske systemer, markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi Faglige mål - Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå - Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer - Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold - Behandle problemstillinger og demonstrere viden om fagets identitet og metoder - Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere samt anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge - Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler - Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber - Argumentere for egne synspunkter med et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog Kernestof - Politiske ideologier - Det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter - Kvantitativ og kvalitativ metode
Indhold	Kernestof: Til brug på timen: Til brug på timen (ikke lektie): Powerpoint til timen - Modul 1.pptx 4.5: Hvordan hænger samfundsøkonomien sammen med klimakrisen? \| VORES SAMFUND Artikel til gruppearbejdet: Powerpoint til timen DE 4 OPGAVER SOM I SKAL ARBEJDE MED I "DET ØKONOMISKE KREDSLØB" ER DISSE: Læs begge afsnit: Elevopgave 1 Elevopgave 2 Elevopgave 3 Den Grønne Trepart - hovedlinjerne Planøkonomisk klimapolitik gør mere skade end gavn (e9c15a03).pdf 4.3.2: Når markedet fejler \| VORES SAMFUND Lektion 4.pptx Google-docs - deledokument med noter om: Matrix-grupperne 4.4.2. Samfundsøkonomiens temperatur \| VORES SAMFUND Tidsplan for matrixgruppearbejdet på timen: Skal bruges på timen Læses på timen: Til brug på timen image.png 1) Hør først MV's anvisninger i at bruge Vismandsspillet 4.4.5: Økonomisk politik \| VORES SAMFUND Min lærer har givet mig besked på, at jeg skal samarbejde med dig i dag om nogle af de emner, som vi på det seneste har gennemgået i samfundsfag i gymnasiet (stx, c niveau). Han siger, at du skal være min bedste buddy og mentor til at opnå bedre fors Lektion 7.pptx Video om "Doughnut-økonomi": MV bliver ca. 10 minutter forsinket: Vi laver til sidst i timen i alt 9 grupper, som til næste gang i klynger af tre (A, B og C) forbereder sig specifikt på at afholde et 5-7 minutters oplæg om deres emne. 4.6: Hvordan kan vi finde vej til et bæredygtigt samfund \| VORES SAMFUND Vi arbejder i grupper med henblik på 3 afsluttende oplæg til sidst i timen. Skitse for timen "Hvordan kan vi finde vej til et bæredygtigt samfund".
Omfang	Estimeret: 11,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	#3 Ungdomsliv Formål: Omdrejningspunktet for forløbet er at blive klogere på, hvorfor flere og flere unge mistrives, når de lever i en tid med stor frihed og et hav af muligheder. Forløbet afrundes derfor med en mistrivselskonference, hvor eleverne repræsenterer teoriernes bud på den stigende mistrivsel og i fællesskab opstilles en model over de forklaringer, som forløbet har kredset om. Eleverne kommer i den forbindelse blandt andet til at møde Erving Goffmann, Anthony Giddens, Hartmut Rosa, Byung-Chul Han og Andreas Reckwitz, der alle giver deres teoretiske bud på, hvad der kendetegner ungdomslivet i det senmoderne samfund. Undervejs vil elevernes egen livsverden komme til at spille en central rolle. Allerede i første lektion skal de medbringe en ting hjemmefra, som siger noget om, hvem de er. Centrale temaer, spørgsmål og begreber: Socialisering, primær, sekundær og tertiær Dobbeltsocialisering Normer, formelle og uformelle Identitetsdannelse Sociale roller Front stage-Back stage - Erwin Goffmann Livsstil Minervamodel Samfundstyper: Traditionel -> Moderne -> Det Senmoderne samfund Senmodernitetens påvirkning på individet Anthony Giddens - aftraditionalisering og individualisering Hartmut Rosa - Accelerationssamfundet Byung-Chul Han - præstationssamfund og perfekthedskultur Præstation og køn Andreas Reckwitz og Jean Twenge – SoMe og præstationssamfundet De faglige mål: Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå̊. Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer. Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler. Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber. Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog Kernestof: Identitetsdannelse og socialisering. Kvalitativ og kvantitativ metode
Indhold	Kernestof: Øvelse 2 - lav selv en tabel i OneNote/Word, der er magen til nedenstående Øvelse 1 - lav selv en tabel i OneNote/Word, der er magen til nedenstående Ungdomsliv lektion 1.pptx OBS! Du skal medbringe en ting hjemmefra, somsiger noget om, hvem du er. Det er vigtigt, at du husker det! The Social Norm - Learning and Understanding Social Skills Lektion 2.pptx 2.2: Hvordan lærer vi at indgå i sociale fællesskaber? \| VORES SAMFUND 1. Spørgsmål til drøftelse på timen 2. Øvelse på timen 3. Link til video, som ses på timen: Lektie: 2.2.2: Sociale roller \| VORES SAMFUND 2.3: Hvad er en livsstil, og hvad siger den om os? – Minervamodellen \| VORES SAMFUND Program for timen Vi samler op på Minerva og går videre med de historiske tre samfundstyper. Skriveøvelse: Minerva - kompas 2.4.1: Det traditionelle samfund \| VORES SAMFUND Dagens program Øvelse 1 - skriv i "Elevfeedback" Øvelse 2 - Fælles på timen. Par -> plenum. Øvelse 3 - pararbejde: Lav en ny skitse på A3. 2.5: Hvordan påvirker senmoderniteten vores liv? \| VORES SAMFUND Foto-lektie: 2.5.2: Hartmut Rosa – accelerationssamfundet \| VORES SAMFUND 8.40 -8.55 lave spørgsmål Opbygning på timen. TRIVSELSKOMISSIONENS PIXI-udgave af deres anbefalinger 2.5.3: Byung-Chul Han - præstationssamfund og perfekthedskultur \| VORES SAMFUND 3,8 s Plan for timen Gruppe nr.EleverOpgave1Alberte, Vitus, Mathilde V., Liv, Frederikke Hv.2.5.3: Byung-Chul Han - præstationssamfund og perfekthedskulturog 2.5.4: Præstation og køn 2Annika, Emilie, Kesia, Mads, Ketil 2.5.3: Byung-Chul Han - præstationssamfund og perfek Herunder er elevernes Powerpoints fra timen: Ti inspiration til debatten i dag. Lyt til denne podcast, ca. 25 minutter: Trivselsdebat - afrunding på forløb.pptx MØDETID i lokale 220 er kl. 12.35
Omfang	Estimeret: 9,00 moduler Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	#4 Ulighed og velfærd Formålet med forløbet - er at give eleverne indblik i, hvad lighed og ulighed er i en dansk kontekst. Der stilles først skarpt på måling af ulighed samt årsager til ulighed. Herefter vender vi blikket mod velfærd og den universelle velfærdsmodel - herunder hvordan velfærdsmodellen er udfordret og hvilke potentielle løsningsmuligheder, der findes for at imødekomme udfordringerne. I løbet af forløbet vil eleverne støde på artikler og andet materiale til at belyse forløbets problemstillinger. Der er didaktisk fokus på varierende arbejdsformer og aktuelle sager, cases og artikler, der på en eller anden måde tematiserer ulighed og velfærd. Centrale temaer, spørgsmål og begreber: Lighed - Formel lighed, resultatlighed, chancelighed Ulighed - økonomisk og social Måling af ulighed? Gini-koefficient Fattigdom - absolut og relativ Levevilkår Sociale klasser Stratifikation Socialklasse-analyse 'Ressourcebeholdere' og 'spill over effekt' Social arv Social mobilitet Mønsterbryder Årsagsforklaringer til ulighed: Funktionalisme vs. Pierre Bourdieu Pierre Bourdieu - felt, habitus, kapital Politiske ideologiers syn på ulighed i Danmark Velfærdsstat og velfærdsstatstyper - Universel, kooperativ og residual Stat, marked og civilsamfund Den offentlige sektor - finansiering og forbrug (indtægter og udgifter) Den offentlige sektors opgaver Velfærdsstatens udfordringer Løsningsmuligheder på velfærdsstatens udfordringer Opstramnings- og opkvalificeringsstrategier De faglige mål: - At anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå - Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer - Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre - Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet - Demonstrere viden om fagets identitet og metoder - Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber og argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. Kernestof: - Sociale og kulturelle forskelle - Politiske ideologier - Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Indhold	Kernestof: Opsamling på forløbet "Økonomi og klimakrise" Vi får styr på noter fra de sidste to forløb og tager hul på det næstsidste emne: "Ulighed og velfærd". Opsamling på forløbet "Ungdomsliv" 1y sa OPSAMLING PÅ ØKONOMI OG UNGDOMSLIV.pptx Ulighed og velfærd: Hvorfor er der ulighed i en velfærdsstat? \| VORES SAMFUND 1,7 s MEDBRING EN BLYANT ELLER ANDET SKRIVEREDSKAB 1.2: Hvordan måler vi økonomisk ulighed, og hvorfor stiger uligheden i det danske samfund? \| VORES SAMFUND Vælg mellem to opgaver: Dagens program Intro til opgaver til timen Opgaver til timen Opsamling - hvorfor er der ulighed? 8,1 normalsider Gruppearbejde i to faser: Google-dele-docs 1.6: Hvordan ser de politiske ideologier på spørgsmålet om ulighed? \| VORES SAMFUND image.png OBS! Lidt stor læse-lektie - ca. 8 sider. Arbejdsspørgsmål modulet afsn 1.7 1.7.1 og 1.8.docx 1.9: Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat over for? \| VORES SAMFUND
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	#5 Demokrati og magt Formål: Formålet med dette undervisningsforløb er at øge elevernes indsigt i en række forhold som knytter sig til fagområdet politik. I løbet af forløbet vil eleverne arbejde med forskellige politiske styreformer (demokrati, autokrati, teokrati), hvordan det demokratiske politiske system fungerer, partiernes ideologiske grundlag og politik samt deres indbyrdes placering. Spørgsmål om hvad magt er og hvem der besidder magt vil ligeledes blive berørt, og eleverne vil arbejde med hvordan de som medborgere kan øve indflydelse på samfundet. Forløbet vil også give eleverne mulighed for at arbejde med at undersøge, hvorvidt demokratiet i Danmark er udfordret og i så fald hvordan. Centrale temaer, spørgsmål og begreber: Demokrati - direkte og repræsentativ Ander styreformer - autokrati og teokrati Kendetegn ved det liberale demokrati Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati Medborgerskab Partiernes politik Fordelingspolitik og værdipolitik Partityper - Klasseparti, catch-all parti og markedsparti Vælgertyper og vælgeradfærd - kernevælgere og marginalvælgere Downs model Issue-voting Nærheds- ogretningsmodellen Folketing, lovgivning og valg Forholdstalsvalg, spærregrænse Partiadfærd - Downs model, Kaare Strøm og Molins model Politik som strategi Parlamentarisme - regeringstyper Magtens tredeling Mediernes rolle i politik - vagthun, medialisering Politisk magt - definitionsmagt, forhandlingsmagt, beslutningsmagt, empowerment Udfordringer for demokratiet og mulige løsninger De faglige mål: Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå. Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer. Undersøge aktuelle politiske beslutninger, under anvendelse af faglige forklaringsmodeller som Downs model, Kaare Strøms model og Molins model. Demonstrere viden om fagets identitet og metoder, formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge. Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber. Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. Kernestof: Politiske partier i Danmark og politiske ideologier. I mindre grad politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng. Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.
Indhold	Kernestof: Vi samler op på sidste times arbejde med et eksamensspørgsmål. Opgave 1 - Pararbejde på klassen - ca. 15 min.: Til brug på timen: Opgave 2 - ca. 20 min.: Andre styreformer Powerpoint fra timen: Arbejdsark 13.05.2025.docx 3.3.1: Vælgertyper og vælgeradfærd \| VORES SAMFUND Opgave 1, 2, 3 5 Arbejdsark til Walk'n talk Powerpoint fra dagens time 3.3.3: Regeringen – parlamentarisme og regeringstyper Læses på timen 3.6: Hvem har magten? \| VORES SAMFUND Dokument til opsamling på elevarbejde i samfundsfag i 1y sa 22.05.2025 3.7: Hvilke udfordringer står det danske demokrati overfor? \| VORES SAMFUND Elevopgaver i Powerpoint Opsamling og repetition Vi arbejder med dette dokument ifm. med videoen: Vi ser en video om eksamen. Fælles repetition 1y sa 1. Køn og ligestilling.pdf
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb