Holdet 2h Sa Pæd/2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Holstebro Gymnasium og HF
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Johannes Hjelholt Bredthauer, Selma Vidimlic Schrøder
Hold 2025 2h Sa Pæd/2 (2h Sa Pæd/2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kriminalitet, ekstremisme & radikalisering
Titel 2 Medier og meningsdannelse
Titel 3 Dansk økonomi
Titel 4 Køn og ligestilling
Titel 5 FV 2026 - Dansk politik
Titel 6 Ulighed i Danmark

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kriminalitet, ekstremisme & radikalisering

Forløbsbeskrivelse
I forløbet "Kriminalitet, ekstremisme og radikalisering" har eleverne arbejdet med årsagerne til at nogle mennesker havner i kriminalitet. Her har de arbejdet med konkrete teorier, herunder SNAP-modellen der har fire bud på årsager til kriminalitet. Der har yderligere været fokus på de økonomiske konsekvenser af kriminalitet, samt de ideologiske og politiske holdninger til straf.

I forløbets anden del har der været fokus på ekstremisme og terrorisme. Her har der ligeledes været fokus på at forklare hvorfor enkelte mennesker udøver terror. Dette forklares både ved en top-down og bottom-up forklaring.

I slutningen af forløbet har eleverne undersøgt det danske retsvæsens indretning og i den forbindelse besøgt retten i Holstebro, hvor de overværede en domsafsigelse.

Eleverne har også udarbejdet en synopsis, som de har præsenteret for hinanden med henblik på at øve den mundtlige eksamen.

Begrebsliste
SNAP-modellen
Motivationsteori (Robert Merton)
Kulturteori (Edward Sutherland)
Individteori (Travis Hirschi)
Struktur vs. aktør perspektiv
Identitetsdannelse
Anerkendelsesteori (Axel Honneth)
Neostammer (Maffesoli)
Habitus
Kapitaler
Felter (Bourdieu)
Stigmatisering (Goffman)
Kulturel frisættelse (Thomas Ziehe)
Pontensering, ontologisering, subjektivisering
Ideologier (Konservatisme, liberalisme, socialisme)
Danske partier (Værdipolitik)

Kernestof
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering
- politisk meningsdannelse
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.

Politik
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd

Metode
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode

Pensum
2.1: Årsager til kriminalitet - fire centrale kriminalitetsfaktorer?! | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
2.2: Robert Merton - uoverensstemmelse mellem samfundets mål og midler | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
2.3: Sutherland - kriminalitet skyldes indlæring af kriminel adfærd | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
2.4: Hirschi - teorien om social kontrol | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
4.1: Specifikke teorier om årsagerne til bandemedlemskab | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
4.2: Honneth - behov for anerkendelse | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
unge_stemmer 10 fortællinger om unge, der har lagt kriminalitet bag sig.pdf
4.3: Csikszentmihalyi - Go with the Flow | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
4.4: Maffesoli - banden som en senmoderne neostamme | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
4.5: Pierre Bourdieu - habitus, felt og kapital | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
4.6: Goffman - stigmatisering af individet | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
5.1: Hvordan koster kriminalitet penge for samfundet? | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
5.2: Hjælper det at forebygge? | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
Kapitel 6: Hvordan fungerer retssystemet? | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
6.1: Fra byret til Højesteret - hvem bestemmer hvad? | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
Prøvesynopsis Kriminalitet.docx

I alt: 80 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Personlige
  • Selvstændighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 2 Medier og meningsdannelse

Forløbsbeskrivelse
Vi lever i en medialiseret verden hvor virkeligheden fortælles igennem medier. I forløbet medier og meningsdannelse har vi arbejdet med mediernes rolle i dansk politik og samfund. Forløbet har taget udgangspunkt i retorik og appelformer. Her så vi på, hvordan politikere kommunikere gennem politiske kampagner og propaganda. Forløbet fokuserede herefter på mediernes rolle som den fjerde statsmagt i Danmark og på deres påvirkning af befolkningens holdning. Her har der været særligt fokus på sociale mediers påvirkning og den polarisering som følger af ekkokamre.

Forløbet havde et gennemgående fokus på meningsdannelse og her var det særligt politikernes spin og framing som blev analyseret. Der var fokus på fake news og populisme og skellet mellem misinformation og malinformation.

Konklusionen er at medierne spiller en stor rolle i det danske demokrati. Bevægelse fra massemedier til sociale medier har betydet en mere direkte kommunikation til borgerne og større mulighed for brug af spin og framing. Der er her en risiko for ekkokamre og polarisering i politik. Fake news, malinformation og deep fakes er alle udfordringer for ethvert demokrati, hvor medierne skal oplyse borgerne og holde magthaverne i skak.

Begrebsliste
Medialisering
Appelformer - Etos, Logos, patos
Propoganda
Kampagner
Den fjerde statsmagt
Demokratiformer - direkte og repræsentativt
Deltagelses- og konkurrencedemokrati
Symbolpolitik
Eastons model - det politiske system
Populisme
Fake News
Sociale medier
Polarisering
Ekkokamre

Kernestof
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Politik
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund,
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Pensum
1. Politisk kommunikation og nyhedsformidling | Medier og meningsdannelse (Kapitel 1)
2. Effektiv kommunikation | Medier og meningsdannelse (til 2.3)
2.4 Politisk propaganda | Medier og meningsdannelse
2.5 Politiske kampagner | Medier og meningsdannelse
3. Mediernes funktioner og effekter | Medier og meningsdannelse (Kapitel 3)
Erhvervsforsker: De sociale medier har endeligt overtaget vores demokrati - Altinget
4. Diskursanalyse | Medier og meningsdannelse (til 4.3)
24.3 Diskursanalyse | Samfundsfag til hf
5. Medierne og demokratiet | Medier og meningsdannelse (til 5.4)
Podcast: Deep fakes underminerer demokratiet - Mandag Morgen
7. Populisme og fake news | Medier og meningsdannelse (Kapitel 7)

I alt: 70 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Dansk økonomi

Forløbsbeskrivelse
Forløbet Dansk økonomi er et forløb der dækker kernestoffet omkring økonomi. Her har eleverne lært de grundlæggende principper for dansk økonomi i sammenhæng med EU.

Forløbet begynder med en introduktion til økonomi, hvor kvantitativ data omkring dansk økonomi netop nu blev gennemgået. Her blev der arbejdet med samfundsøkonomien i sammenhæng med resten af EU og verden. Den grundlæggende prismekanisme og økonomityper blev her gennemgået. Efterfølgende var der fokus på det økonomiske kredsløb med henblik på at kunne redegøre for og analysere betydningen af konjunktursvingninger. I denne sammenhæng blev der også snakket om de samfundsøkonomiske målsætninger og hvilke konflikter der kan opstå, hvis et land vil forfølge dem alle sammen. Her blev finansloven i 2026 anvendt som case.

I de efterfølgende moduler undersøgte vi hvordan staten kan udøve finanspolitik og hvilken betydning det har for væksten i samfundet. Her så vi hvordan multiplikatoreffekten påvirker ekspansiv- og kontraktiv finanspolitik. På samme måde kan nationalbanken påvirke renten således at efterspørgslen påvirkes. På den måde kan nationalbanken styre inflationen. Dog er den danske valuta bundet op på euroen, hvoraf det følger at renten i virkeligheden styres af den europæiske centralbank. I den forbindelse arbejdet vi særskilt med EU og den økonomiske politik. Her blev der arbejdet med EU som institution og på hvilke politiske mål der er for EU samarbejdet. Her arbejdede vi med EUs formål, udvikling, historie og udfordringer. Afslutningsvis var der fokus på hvem der i virkeligheden har magten til at styre dansk økonomi og hvilket begrænsninger EU-samarbejdet har for at styre dansk økonomi.

Forløbet blev afsluttet med et fokus på strukturpolitik og hvordan det i virkeligheden er her vi bliver rigere. Især i en verden som er præget af mere konkurrence pga. globaliseringen som eksempelvis ses igennem EU-samarbejdet.

Begrebsliste
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Køn og ligestilling

Forløbet begynder med en introduktion til køn og forskellige kønsopfattelser og kønsidentiteter. Herunder kigger vi på den biologiske og socialkonstruktivistiske tilgang til køn. Forløber arbejder videres med kønsroller i familien og i samfundet og deruover kigger vi overordnet på ligestilling i det danske samfund. Vi undersøger ligestillingen med sociologiske, politiske og økonomiske briller. Hvem har egentligt ansvaret for at sikre ligestilling i samfundet? Er det et politisk projekt? Hvordan går det med ligestillingen i Danmark?

Herunder angives hvilke grundbøger, der er arbejdet med i forløbet. Der angives, hvilke kapitler og/eller afsnit, der er læst. Alle grundbøger er i-bøger.

Samfundsfag på tværs:
Kap 1: Køn i det senmoderne samfund

Køn og ligestilling:
1.1 Familien før og nu
1.2 Socialisering hjemme og ude
2.1 Det kønsopdelte arbejdsmarked
2.2: Løn- og indkomstforskelle mellem mænd og kvinder

Luk samfundet op!
1.3 Ligestilling mellem kønnene med politologiske briller
1.3 Feminisme – en politisk strømning for at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd



Fagbegrebeber:
Kønsnormer
Kønsroller/Sociale normer
Kønsidentitet
Biologister
Socialkonstruktivister
Det senmoderne samfund
Socialisering
Politiske ideologier, partier og deres holdninger til ligestilling
Det kønsopdelte arbejdsmarked
- Vertikal og horisontal arbejdsindeling
Løn og indkomstforskelle
Glasloft
Rip - Rap - Rup effekten
Rulletrappen


Kernestof:
politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem
kønnene
politiske beslutningsprocesser i Danmark

Forløbets omfang: ca 58 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 FV 2026 - Dansk politik

I forløbet "FV 2026 - dansk politik" tages der udgangspunkt i det nyligt overståede folketingsvalg. For at forstå dette emne skal eleverne tilegne sig viden om grundlæggende mekanismer og tendenser i dansk politik. Vi tager hul på forløbet ved at definere politik ud fra Eastons model og ser på det politiske system i Danmark. Herefter ser vi på partiernes og vælgernes adfærd, herunder vælgervandringer siden seneste valg. Efterfølgende fokuserer vi på skillelinjer i dansk politik, hvor det er et klart mål at eleverne kan placere partiernes på det politiske kompas. Her skal vi også arbejde med de tre store ideologier; socialisme, liberalisme og konservatisme. Disse ideologier er grundlæggende for at forstå politiske holdninger og dermed dansk politik. I slutningen af forløbet diskuteres tendenser i den nyligt overståede valgkamp. Har ideologierne fortsat store betydning i dansk politik? Hvad betyder noget for hvor vi sætter vores kryds? hvilken betydning har enkeltpersoner i dansk politik?

Fagbegreber i forløbet
Eastons model
Den politiske styringskæde
Politiske ideologier (Socialisme, Liberalisme og konservatisme)

Det politiske kompas
- Politiske skillelinjer
- Fordelingspolitiske skillelinje (Økonomi)
- Værdipolitiske skillelinjer (Flygtninge, klima, miljø)

Det klassiske firepartisystem
Klasseparti/masseparti
Pragmatiske partier vs. ideologisk principfaste partier
Catch all-partier
Enkeltsagsbaserede parti
Markedsparti
Medianvælger
Stemmemaksimere


Partiadfæd;
- Downs model: Rational choice; Stemmemaksimerende
- Kaare Strøms model: Office-seeking, policy-seeking og vote-seeking
- Molins model: Interessefaktoren, Opinionsfaktoren, Den parlamentariske faktor, Personfaktor, Ydre faktorer

Vælgeradfærd
- Class voting
- Issue voting
- Nærhedsmodellen
- Retningsmodellen
- Kernevælger
- Marginalvælger


Materiale


Sider i alt:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Ulighed i Danmark

Formål
Ulighed og social ulighed er et tema, som de fleste har en holdning til og mærker til i deres hverdag. I dette forløb ser vi nærmere på, hvad begreberne ulighed og social ulighed handler om, herunder hvad konsekvenserne af den stigende ulighed er. Før dette forløb har eleverne stiftet bekendtskab med de politiske ideologier og fordeling- og værdipolitik, som er særligt relevant i dette forløb. Denne teori gentages ligeledes i slutningen af dette forløb og vi ser på, hvordan forskellige politiske ideologier ligger op til at bestemte fordelingsprincipper.

I forløbets indledning tager vi Henrik Dahl Minervamodel op og kigger på, hvor i minervamodellen eleverne vil placere sig selv. Vi diskuterer i denne omgang, hvordan man kan undersøge menneskers livsstile. Målet er at lære forskellen på kvalitativ metode og kvantitativ metode. Her analyserer eleverne to forskellige TV2 reklamer for at nå frem til pointen om at de forskellige metoder giver forskellige svar og er gode til at svare på forskellige spørgsmål.

Efterfølgende ser vi DR-dokumentaren En vej – to verdener, hvor vi drøfter de forskellige sociale klasser samt årsager til at mennesker ender som de gør. Her har vi haft et særligt fokus på teorier om kapital, felt og habitus af Bourdieu og sprogkoder af Bernstein. Med udgangspunkt heri drøftede vi social arv og social mobilitet, hvor vi tog udgangspunkt i En vej – To verdener. Vi drøftede også fattigdom og forskellen mellem absolut og relativ fat-tigdom. Her blev det drejet over på politiske ideologier og politiske partiers adfærd. Vi havde særligt fokus på fordelings- og værdipolitiske forskelle og forskellige holdninger til fattigdom. Yderligere havde vi fokus på, hvordan partierne vælger deres politiske holdninger. Vi havde her fokus på både Downs model og Molins model. Vi brugte især meget tid på at forstå Molins model, som mere detaljeret beskriver partiers valg af standpunkt.

Til slut undersøgte vi en aktuel udfordring i det danske samfund. Her handlede det om de 25% værst stillede mænd.

Undervisningsmateriale
Luk Samfundet Op! (4. udgave). Peter Brøndum & Thor Banke Hansen, Forlaget Columbus 2021
1.6 samfundets byggesten: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=348 (2,1 sider)
4.2 Livsstile: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=374 (2,3 sider)
4.6 Social mobilitet, social arv og ulighed: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=370 (2,8 sider)
4.5 Levevilkår: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=371  (1 side)
4.3 Pierre Bourdieu: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=373&loopRedirect=1  (3,9 sider)
Video om Bourdieu: https://vimeo.com/537765325  (1 side)
4.4 Basil Bernstein: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=372  (1,2 sider)
4.7 Ulighed ja, men er der også fattigdom i Danmark? https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=369  (1 side)
5.8 Partier, vælgere og fordelings og værdipolitik https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=378  (3,1 side)
5.9 Hvordan forklarer man de politiske partiers adfærd? https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=377 (2,5 sider)
Årsager til ulighed: https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=133  (15 sider)

Samf på B!
Klassesamfundet – en teori om social ulighed | SAMF PÅ B https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=364 (4 sider)

Supplerende materiale
Afsnit 1 i DR-dokumentaren En vej - to verdener, som omhandler forskellen med 10% rigeste og 10% fattigste i Danmark (10 sider)
Forskellige artikler og statistiker og uddrage fra rapporter (se nedenfor).
TV 2 | Alt Det Vi Deler https://www.youtube.com/watch?v=B3_52CULpJg&ab_channel=TV2Play (2 side)
TV 2 | Alt Det Vi Deler 2 https://www.youtube.com/watch?v=1Zam5HcJWcU&ab_channel=TV2Play  (2 side)
Artikel om ulighed i Danmark efter Coronakrisen (4 sider)
Tv-program om livet ved Hejredalsvej har ramt seerne lige i hjertekulen (3 sider).
Forskellig statistisk sammenhæng mellem uddannelse og social arv: Social arv og skole - Karakterer ved afgangs-prøve + Social arv og skole - Resultater i nationale tests + Social arv og skole - Uddannelse som voksen
”Cepos: Problemet med fattigdom i Danmark er kraftigt overvurderet” af Cepos’ direktør Martin Ågerup, Altinget d.9.10.2019 (3 sider)
”Fattige skal ikke fordele fattigdom imellem sig” af Karsten Hønge i Frederiksbergliv d.9.6.2021
Politiske ideologier (3 sider)
Partifilm med de forskellige politiske partiers holdning til ulighed https://luksamfundetop.dk/film/partifilm-om-ulighed-og-fattigdom (10 sider)
Artikel med Vanopslagh; https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/la-der-vil-altid-vaere-ulighed-heldigvis (1 side)
Artikel med Mai Villadsen: https://www.dr.dk/nyheder/politik/villadsen-haever-trusselsniveauet-mod-regeringen-det-kan-ende-med-et-mistillidsvotum  (1 side)
Dokumentar: Mandefald: Når mænd er alene: https://www.dr.dk/drtv/episode/mandefald_-naar-maend-er-alene_164406  (8 sider)
Artikel:https://www.dr.dk/nyheder/indland/patrick-er-en-af-de-cirka-140000-maend-der-ikke-har-nogen-naere-
relationer1  (2 sider)
Statistik til Det svage køn.docx  (2 sider)

Begrebsliste
Livsstile
Levevilkår
Minervamodellen
Klassesamfundet - Marx
Kapitalformer - Bourdieu
Habitus - Bourdieu
Sproget som kode - Bernstein
Social arv
Social mobilitet
Ligestilling -  usunde mænd



Omfang af materiale i alt: 85 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer