Holdet 3g FY (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3g FY (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Holstebro Gymnasium og HF
Fag og niveau	Fysik A
Lærer(e)	Kristine Axelholm Grünberger
Hold	2025 3g FY (3g FY)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	STØD I dette forløb arbejder eleverne med følgende faglige mål - bevarelsessætningen for bevægelsesmængde, herunder elastiske og uelastiske stød i én dimension Idet følgende er behandlet - Bevægelsesmængde, kraftens impuls, impulssætningen, centrale stød, elastiske og uelastiske stød samt fotonens bevægelsesmængde Desuden gennemgåes der eksempel på ikke centralt stød Pensum: Afsnit 12.1: Kraft og bevægelsesmængde i En verden af fysik A Eksperimenter: Bevægelsesmængde
Indhold	Kernestof: Impulssætningen Fotonens bevægelsesmængde Comptonspredning Centralstød
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Bevægelse i 2 dimensioner I dette forløb arbejder eleverne med følgende faglige mål - bevægelser i (én og) to dimensioner, herunder skrå kast samt kraftbegrebet og Newtons love Idet følgende er behandlet: - Kraftdiagrammer, initialsystemer, kraftanalyse, Newtons love, vandrette og skrå kast, friktion Der gennemgåes eksempler med og uden friktion Pensum: Afsnit 13.1: Kraft og bevægelse i to dimensioner i En verden af fysik A Eksperimenter: Skrå kast
Indhold	Kernestof: Kraftanalyse Kraftanalyse i 2 dimensioner Skrå og vandrette kast
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Jævn Cirkelbevægelse I dette forløb arbejder eleverne med følgende faglige mål - bevægelser i (én og) to dimensioner, herunder jævn cirkelbevægelse Idet følgende er behandlet: - Jævn cirkelbevægelse, herunder farten og vinkelhastigheden, bevægelsesfunktioner for jævn cirkelbevægelse, centripetalkraft, konisk pendul Desuden er der arbejdet med videoanalyse som en kompetence i skriftlige opgaver Pensum: Afsnit 13.2: Jævn cirkelbevægelse i En verden af fysik A Eksperimenter: Jævn cirkelbevægelse Konisk pendul
Indhold	Kernestof: Jævn cirkelbevægelse Videoanalyse - bevægelse med luftmodstand Centripetalkraft Konisk pendul
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Harmoniske svingninger I dette forløb arbejder eleverne med følgende faglige mål - kraft- og energiforhold ved harmonisk svingning Idet følgende er behandlet: - Hookes lov, harmoniske svingninger, bevægelsesfunktioner for harmoniske svingninger, vinkelfrekvens, fjederkonstant, svingningstid, energien i harmonisk svingning, arbejde og konservative krafter, arbejdssætningen, Der demonstreres dæmpede svingninger Pensum: Kapitel 14: Harmoniske svingninger i En verden af fysik A Eksperimenter: Hookes lov - manuel og digitalt bestemt
Indhold	Kernestof: Hookes lov Harmonisk svingning Energien i harmonisk svingning Mekanisk energi i harmonisk svingning
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Fysik OL Eleverne arbejde med FysikOL opgaver og træningsmaterialer som en del af forberedelse til årets fysik OL . Målet er at træne den skriftlige opgavekompetence
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Gravitationelle felter I dette forløb arbejder eleverne med følgende faglige mål - mekanisk energi i et homogent tyngdefelt og for gravitationsfeltet om et centrallegeme Idet følgende er behandlet: - gravitationsfelt, radialfelt, homogent felt, potentiel og mekanisk energi i et gravitationsfelt, undvigelseshastighed, kredsløb i et gravitaionsfelt, Keplers love, cirkulære kredsløb i et gravitationsfelt Pensum: Afsnit 15.1: Gravitationsfelter i En verden af fysik A Eksperimenter:
Indhold	Kernestof: Gravitationelle felter Kredsløb i gravitationsfelt Keplers love (3.2 – En empirisk begyndelse: Kepler beskriver planeternes observerede bevægelser – astronomi.androide.dk) Banekurver i gravitationsfeltet
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Raketter - projektforløb I dette forløb arbejdes med raketter. Eleverne bestemmer selv omfang og afrapportering.
Indhold	Kernestof: Raketter - projektforløb image.png HUSK I AFTALER SELV LEKTIEN TIL DAGENS MODUL Der skal gang i arbejdet med præsentationen
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Elektriske felter
Indhold	Kernestof: Statisk elektricitet Coulombs lov Homogent elektrisk felt Elektrondiffraktion Elektrondiffraktion - Øvelse
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Magnetiske felter
Indhold	Kernestof: Jordens magnetfelt Beregning af B-feltet Kraften på en ladet partikel samt en leder i et B-felt LaPlaces lov Elevoplæg om B og E felter i anvendelse Tangensboussolen Induktion image.png Faradays induktionslov Lenz lov Lenz Law
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Elbilens fysik
Indhold	Kernestof: Medbring Elbilens fysik bogen Læs afsnit 2.7 og 2.8 i bogen Elbilens fysik samt regn opgaverne: 2.12, 2.16, 2.18 og 2.20 Vejledende opgaver - Elbilens fysik I dagens modul regnes opgaverne 1,2,3 og 5 i det vejledende opgavesæt Curie temperaturen for forskellige materialer Dagens opgaveregning med kraftmoment Elbils modeller Elektromotor
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Kvantefysik Partikel-Bølgedualitet Københavnerfortolkningen
Indhold	Kernestof: Hvad er lys - er det bølger eller partikler ? Optisk løft - et eksempel på fotoners strålingstryk Opgaver med strålingstryk Thomas Youngs dobbeltspalteforsøg viser entydigt, at lys er en bølgebevægelse. Men fænomener som Plancks strålingslov, lysets strålingstryk, den ydre fotoelektriske effekt og fotoners afbøjning i et tyngdefelt, viser lige så entydigt, at lys er parti image.png Læreplan 2017: fysik a stx august 2017.pdf Vejledning 2024: 240807 vejledning til fysik a stx.pdf Foreløbige eksamensemner I dagens modul skal I udføre 2 forskellige eksperimenter som begge kan benyttes til at bestemme Planck konstant. Det ene er et fotoelektrisk effekt mens det andet er en kombination af knækspænding og bølgelængde af dioder. Opgaveregning og film om Artemismissionen
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Materialesamling
Indhold	Kernestof: Anvendte materialer:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb