Holdet 2h Bi valgfag (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2h Bi valgfag (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Holstebro Gymnasium og HF
Fag og niveau	Biologi B
Lærer(e)	Malene Nees Mogensen
Hold	2025 2h Bi valgfag (2h Bi valgfag)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Livets byggesten
Titel 2	Den påvirkede hjerne
Titel 3	Fra mund til mitokondrie
Titel 4	Har du styr på blodsukkeret?
Titel 5	Generne - din opskrift
Titel 6	Bakterier - fremtidens dræbere?
Titel 7	Det lysåbne område

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Livets byggesten Emner: Liv. Opbygning af pro- og eukaryote celler. Organeller. Cellemembran og transportprocesser. Diffusion. Faciliteret diffusion. Osmose. Aktiv transport. 1.1 Liv \| Biologi i udvikling B-niveau, 2. udgave 1.2 Forskellige celletyper 1.2.1 Bakterier 1.2.3 Eukaryoter 1.2 Cellemembranens opbygning 1.5 Membranprocesser \| Biologi i udvikling B-niveau, 2. udgave 1.5.1 Diffusion 1.5.2 Osmose 1.5.3 Aktiv transport 1.5.4 Endocytose og exocytose Øvelser: Mikroskopi af eukaryote celler (vandpest og mundhulecelle) Det svulmende æg
Indhold	Kernestof: 1.2 Forskellige celletyper Liv http://biu.dk/IA/BIU/KAP1/DenProkaryoteCelle/Figur3/ProkaryotCelle.html Arbejdsark - Celler.docx description 1.3 Cellemembranens opbygning Øvelse - Det svulmende æg.docx 1.4 Cellemembranens funktion Arbejdsark - membranprocesser.docx description 1.5.1 Diffusion Eukaryote celler 3. Nervesystemet 3.1 Nervecellens opbygning
Omfang	Estimeret: 5,00 moduler Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Den påvirkede hjerne Emner: Nervesystemet. Centralnervesystemet. Perifere nervesystem. Reflekser. Refleksbevægelse. Nervecellens opbygning. Nerveimpulsen. Aktionspotentialet. Synapsen. Transmitterstoffer. Hæmmende/fremmende signalering. Opbygningen af nervesystemet. Tolerance. Agonist og antagonist. Det autonome nervesystem. Det sensoriske nervesystem. Det sympatiske nervesystem. Det parasympatiske nervesystem. Det motoriske nervesystem. Energidrik og koffein. 3. Nervesystemet 3.1 Nervecellens opbygning 3.2 Blod-hjerne-barrieren 3.3 Nerveimpulsen 3.4 Aktionspotentialet 3.5 Synapsen 3.6 Opbygningen af nervesystemet 3.6.1 Det autonome nervesystem 3.6.2 Det sensoriske nervesystem 3.6.3 Det motoriske nervesystem 3.7 Hjernen 3.7.1 Højre og venstre hjernehalvdel 3.8 Afhængighed 3.9 Belønningssystemet 3.9.1 Hvem bliver afhængige? 3.9.2 Tolerance 3.9.3 Koffein 3.9.4 Nikotin Artikel: ”Mødet mellem alkohol og hjerne” ”Venstrehåndede har anderledes hjerner og adfærd” Animationer: Hvilemembranpotentialet Aktionspotentialet gennem axon synapsens nervesignal Dokumentar: ”Ædru hjerneskade” Dokumentar: ”Afhængighedens gåde” Øvelser: Nerveledningshastighed Latteralitet Højre og venstre hjernehalvdel Koffeins påvirkning Dafnier og rusmidler
Indhold	Kernestof: Arbejdsark - Opbygning af nervesystemet og nervecellen.docx description http://intra.hogym.dk/skrive-rapport-i-naturfag.html 3.6 Opbygningen af nervesystemet Arbejdsark - Opbygning af nervesystemet og nervecellen.docx Hvilemembranpotentialet 3.2 Blod-hjerne-barrieren Hvilemembranpotentiale 3.4 Aktionspotentialet Arbejdsark - Nervesignalet.docx description Afsnit 3.7 Hjernen 3.5 Synapsen Læs denne artikel Artikel - Mødet mellem alkohol og hjerne Rundt om rusen SDU 2006.pdf og se dokumentaren "Ædru Hjerneskade" (28 min.), som kan findes på mitCFU.DK under mine materialer. Nervesignalet - figurforklaringer.docx description Venstrehåndede har anderledes hjerner og adfærd 3.8 Afhængighed \| Biologi i udvikling B-niveau, 2. udgave Der læses 4 korte afsnit i bogen om afhængighed, hvortil der individuelt besvares spørgsmål. Arbejdsarket afleveres i elevfeedback senest 15.00. God arbejdslyst. Arbejdsark - afhængighed.docx description Brug tid på at læse om koffeins og nikotins virkning her: 3.9.3 Koffein samt 3.9.4 Nikotin og svar på følgende: Arbejdsark - afhængighed.docx description Skader snus din kondition? \| #COACH 3.9.4 Nikotin Øvelse - Koffeins påvirkning.docx description Vi laver forsøg med koffein. Koffein: https://youtu.be/YuJOhpNS0IY Vi ser afhængighedens gåde Arbejdsark - rusmidlers virkning.docx description
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Fra mund til mitokondrie Emner: Kroppens organsystemer. Blodkredsløbet. Hjertets opbygning og funktion. Lungekredsløbet. Hjerteklapper. Kranspulsåren. Hjertets arbejdsevne. Puls og slagvolumen. Kroppens blodkarnet. Blodtryk. Lungernes opbygning og funktion. 4. Åndedræt, blodkredsløb og respiration 4.1 Åndedrætsorganerne 4.2 Åndedrætsbevægelsen 4.3 Lungeventilationen 4.6 Fra lungerne til blodkredsløbet 4.7 Regulering af åndedrættet. 4.9 Blodkredsløbet 4.10 Hjertets ydeevne 4.10.1 Kranspulsårerne 4.10.2 Puls, slagvolumen og minutvolumen 4.10.3 Blodtryk 4.10.4 Arterier og kapillærer 4.10.5 Vener 4.11 Tema: Når blodkredsløbet svækkes 4.12 Respiration Animationer: Lunger og åndedræt Iltoptagelse ved diffusion - Enkelt forklaret \| Undervisningslokalet Respiration \| Biostriben for gymnasiet \| Se videoer og besvar spørgsmål. Øvelser: Måling af vitalkapacitet Dissektion af svinehjerte
Indhold	Kernestof: Lunger og åndedræt 4. Åndedræt, blodkredsløb og respiration Øvelse: Øvelse - Måling af vitalkapacitet.pdf Arbejdsark - kroppens iltoptagelse.docx description Malenes søn er syg, så I får tid til at arbejde med grupperapporten om koffein. Se opgavebeskrivelsen i Lectio. 4.9 Blodkredsløbet Forklar ud fra dagens lektie, hvordan blodet ledes rundt i det store og lille kredsløb. Brug farver, former og faglige forklaringer til figur 116. Øvelse - Dissektion af svinehjerte.docx description Arbejdsark - kredsløbet.docx description ÆNDRING: Da der er kommet dafnier genbesøger vi nervesystemet og undersøger forskellige rusmidlers påvirkning på nervesystemet. Øvelse - Dafnier og rusmidler.docx description Selvevaluering: Kredsløbet \| BioAktivator (2025) Vi skal arbejde med respirationsprocessen. Læs derfor følgende afsnit: 4.12 Respiration
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Har du styr på blodsukkeret? Emner: Opbygning af carbohydrater. Enzymer. Fordøjelse. Hurtige og langsomme carbohydrater. Blodsukkerregulering. Diabetes. 3.1.1 Monosaccharider, 3.1.2 Disaccharider, 3.1.3 Polysaccharider, 3.1.4 Kostfibre og præbiotika 3.1.3 Polysaccharider 3.1.4 Kostfibre og præbiotika. 3.1.5 Proteiner, 3.1.6 Lipider 1.5 Enzymer 1.5.1 Reaktionshastighed 3.3 Fordøjelsen. (plus alle underafsnit) 3.4 Hurtige og langsomme carbohydrater Diabetes Diabetes \| Biologibogen Artikler: ”Kogte eller rå havregryn, hvad er sundest?” Animation: Blodglukosespil Glykæmisk Indeks forklaret, hvad er det? og hvordan udregnes det? Øvelser: Forsøg med spytamylase Blodglukoseforsøg
Indhold	Kernestof: Respiration \| Biostriben for gymnasiet \| Se videoer og besvar spørgsmål. 3.1 Kostens energigivende stoffer Læseguide til carbohydrater.docx description Øvelse - Forsøg med spytamylase.docx description Til i dag er LEKTIEN at læse om 3.1.3 Polysaccharider samt 3.1.4 Kostfibre og præbiotika. 1.5 Enzymer Skim de forskellige afsnit af fordøjelsen 3.3 Fordøjelsen. Lektie: Noter jer, hvor der sker noget med kulhydrat. Fordøjelsessystemets opbygning bsb.getblankspace.com/?fbclid=IwY2xjawPHh-9leHRuA2FlbQIxMABicmlkETB1TEh4cHdRaVp1RXhocWxvc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHq-0i1YlUQDxUrX09tGBVJFg2wRHBueHtZzmsObuQENBSAwRhe1MH22t0iyF_aem_T3xBS7hLgdKbvonKpkq99A Arbejdsark - hurtige og langsomme carbohydrater.docx Vi arbejder med regulering af blodsukkeret. Læs følgende 3.4 Hurtige og langsomme carbohydrater med fokus på figur 110, 111, 113. Prøv om du kan forklare figurerne ved hjælp af farver, former og fagbegreber. Afsnit Fødevarer Blodglukosespil På baggrund af artiklen fra videnskab.dk laves en hypotese om forventet blodsukkerniveau. Kogte eller rå havregryn, hvad er sundest? Øvelse - Blodglukoseforsøg.docx description 3.5 Diabetes Glykæmisk Indeks forklaret, hvad er det? og hvordan udregnes det? Læs om forsøgets databehandling - hvordan bestemmer vi fødevarens Glymækisme Indeks? Øvelse - Blodglukoseforsøg.docx . Vi kobler blodsukkerregulering til diabetes. De to læselinks ligger i arbejdsarket Arbejdsark - blodsukkerregulering og diabetes.docx . Besvaret arbejdsark indsendes i elevfeedback senest kl. 15. description Vi får beregnet GI færdig for de fem fødevarer i blodsukkerforsøget. Aflevering - Blodsukkerreguleringen i kroppen.docx
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Generne - din opskrift Emner: DNA. Det centrale dogme. Replikation. Proteinsyntese. Transkription. Translation. Karyotype. Autosomer. Kønskromosomer. Homologe og heterologe kromosomer. Kromosomtalsmutation. Kromosommutationer. Deletion. Duplikation. Inversion. Translokation. Genmutationer. Punktmutation. Længdemutation. Tavs mutation. Missense mutation. Nonsense mutation. Fænotype. Genotype. Gener og alleler. Monogene egenskaber. Mendels 1.lov. Krydsningsskemaer. Stamtræsanalyser. Autosomal dominant. Autosomal recessiv. Genteknologiske undersøgelser. PCR-teknikken. Gelelektroforese. Evnen til at smage bitterstoffet PTC. Enzymer. Protein. Aminosyrer. Rumlig struktur. Specifikt. Aktiv center. Cofaktor. Substrat. Produkt. Enzym-substratkompleks. Reaktionshastighed. Temperaturoptimum. Denatureret. pH-optimum. Hvor findes enzymer. Hvad anvendes enzymer til. 5. Genetik og evolution 5.1 Opdagelsen af arvelighed og gener 5.2 Homologe kromosomer og allelle gener 5.3 Genotype og fænotype 5.3.1 Nedarvning af én egenskab 1.10 Replikation af DNA 5.1 DNA \| Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave 1.11 Når celler deler sig. 1.11.1 Mitose, 1.11.2 Meiose 5.4 Nedarvningsmønstre 5.4.1 Kønsbunden nedarvning 5.4.2 Blodtyper 5.4.3 Rhesus positiv eller negativ? 5.5 Fra gen til proteinsyntese 5.5.1 Transskription 5.5.2 Translation 1.6 Proteiner 5.6 Mutationer 5.6.1 Kromosommutationer 5.6.2 Genmutationer 5.3.1 Karyotype - et kort over kromosomerne 5.11.1 Biologisk variation 5.10 Arter og hybrider 5.11 Evolution 5.11.1 Biologisk variation 5.11.2 Naturlig selektion 5.11.3 Seksuel selektion 9.5.2 Birkemåleren \| Biologi i udvikling 5.6 Genteknologiske undersøgelser 5.6.1 PCR-teknikken + (Bing Videoer) 5.6.2 Gelelektroforese + (Bing Videoer) BIF 95-100, genteknologi.pdf Animationer: Replikation (med forklaring) DNA-replikation (Nucleus) Mitosen forklaret Meiosen forklaret Gener og genetik til gymnasiet se videoer og løs opgaver Gener og genetik til gymnasiet se videoer og løs opgaver form (Eldonkort) Stamtræer - autosomal Stamtræer - x-bundet protein synthesis Spil spillet med birkemåleren: https://askabiologist.asu.edu/peppered-moths-game/play.html Artikler: ” Her er smagen 25 procent af os ikke kan smage” Øvelser: Smagning af PTC Bestemmelse af din blodtype Naturlig selektion Støbning af geler Elektroforese med farver (cystisk fibrose)
Indhold	Kernestof: Skim nedenstående og notér dig hvad følgende begreber betyder: Gener, DNA, allelle gener, kromosom, genotype, fænotype, recessiv, dominant. Øvelse - Genetiske grundbegreber.docx description Øvelse - Smagning af PTC Genetik.docx Øvelse - Smagning af PTC (inkl. resultater 2h).docx description Rigtig god fornøjelse med at blive klogere på de to celledelinger mitose og meiose: Arbejdsark - mitose og meiose.docx Se disse to korte animationer af replikation (fordoblingsproces af DNA) sådan at I møder op til modulet med en forforståelse af processen replikation. Se disse to korte animationer af replikation (fordoblingsproces af DNA) sådan at I møder op til modulet med en forforståelse af processen replikation. Arbejdsark - replikation.docx Gener og genetik til gymnasiet se videoer og løs opgaver image.png Opgaver: Læs følgende om nedarvning af gener: 5.4 Nedarvningsmønstre + 5.4.1 Kønsbunden nedarvning Arbejdsark fra sidste modul om replikation: Arbejdsark - replikation.docx description Læs om hvilke blodtyper (fænotyper), der findes og hvilke genotyper (gener), der hører til de respektive fænotyper. Du skal kunne forklare, hvordan man aflæser et Eldonkort: Øvelse - Bestemmelse af din blodtype.pdf EldonKort.html 5.5 Fra gen til proteinsyntese \| Biologi i udvikling B-niveau, 2. udgave animation af: proteinsyntese Arbejdsark - Proteinsyntesen.docx Gense animation af: proteinsyntese 5.6 Mutationer Arbejdsark - genmutationer.docx Meiose Forklaring \| Undervisningslokalet 5.3.1 Karyotype - et kort over kromosomerne Afsnit 1) Udfyld evalueringsskema som findes på jeres forside i Lectio. Det hedder Evaluering 2h biologi B. 5.11.2 Naturlig selektion Øvelse - Variation inden for en art.doc 5.6 Genteknologiske undersøgelser Øvelse - Støbning af geler til elektroforese.docx Arbejdsark - gelelektroforese.docx description LÆS SIDE 97, så du kan svare på, hvad cystisk fibrose er, og hvilken genfejl der giver sygdommen. Billede af resultatet fra gelelektroforesen description I skal udarbejde en power point præsentation af et eksamensspørgsmål med 5 figurer som I selv finder fra pensum. De 5 figurer vil være opgavens bilag. Spørgsmålet præsenteres i næste biologimodul for en kammerat med et andet eksamensspørgsmål.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Bakterier - fremtidens dræbere? Emner: Mikrobiologi. Sygdomsfremkaldende bakterier. Bakterier vigtige for helbredet. Identifikation af bakterier. Renkulturer og vækstmedier. Binær fission. Mikrobiel vækst. Vækstfaktorer og væksthastighed. Fødevaresikkerhed. Eksponentiel vækst. Antal bakterier fordobles i hver generation. Bakteriers generationstid. Antal kolonier ved pladeudspredning. Resistens hos patogener. Overførsel af resistens. Multiresistente bakterier. Virus. Form og opbygning af virus. Formering af virus. Påvirkning af virusinficeret celle. 7. Mikrobiologi Bakterier, vira og antibiotikaresistens - Biotech Academy 1.2.1 Bakterier \| Biologi i udvikling B-niveau, 2. udgave 7.1 Virus 7.2.1 Vækstfaktorer 7.2.2 Vækst i en cellekultur Formering af virus Antibiotika og resistens - Biotech Academy - undervisningsmateriale 4.8.1 Overførsel af resistens 4.8.2 Multiresistente bakterier \| Mikrobiologibogen 9.5.3 Multiresistente bakterier \| Biologi i udvikling Animationer: Biostriben - Gymnasie - Mikrobiologi - Biotech Academy Biostriben - Gymnasie - Mikrobiologi - Biotech Academy Antibiotika resistens Dokumentar: ”Til kamp mod superbakterier” Øvelser: Bakterier i klasselokalet Bakterier i luften (kimfald) Resistens hos B. subtilis
Indhold	Kernestof: Støbning af agarplader.docx description Arbejdsark - mikroorganismer.docx description Intro til emnet: 7. Mikrobiologi. Vi har fokus på en bestemt type mikroorganismer nemlig bakterier: Bakterier, vira og antibiotikaresistens - Biotech Academy Arbejdsark - formering af bakterier og vira.docx description Øvelse - Bakterier i klasselokalet.docx description Hvad er afgørende for mikrobiel vækst? Forklar ud fra: 7.2.1 Vækstfaktorer samt: 7.2.2 Vækst i en cellekultur Biostriben - Gymnasie - Mikrobiologi - Biotech Academy image.png I skal ind på mitCFU.DK og logge ind med mitID. Her kan I under MINE MATERIALER finde dokumentaren Til kamp mod superbakterier, om I skal se og svare på spørgsmål til. Individuelt besvaret arbejdsark afleveres i elevfeedback, og der tages fravær kl. Bakterier og antibiotika resistens Flashcards \| Quizlet Antibiotika og resistens - Biotech Academy - undervisningsmateriale 4.8.2 Multiresistente bakterier \| Mikrobiologibogen Arbejdsark - multiresistente bakterier.docx Øvelse - Resistens hos B. subtilis.doc description Bakteriers cellevægge er forskellige, og derfor vil antibiotika virke forskelligt på cellen. Læs følgende afsnit og forklar forskellen på gram positive og gram negative bakterier 1.2.1 Bakterier. Hvilken celletype er B. subtilis (søg hjemmefra på net Arbejdsark - økologi.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Det lysåbne område Emner: Økosystem. Biotiske og abiotiske faktorer. Biodiversitet. Fotosyntese. Spalteåbninger. Lysproces. Calvins cyklus. Glukosens anvendelse. Stivelse, cellulose og lignocellulose. Respiration. Mitokondrier. Energistrømme i økosystemet. Mad til dyrene. Assimilerede føde. Nettoproduktion. Fødekæder. Primærproducenter. Trofiske niveau. Bruttoprimærproduktion. Nettoprimærproduktion. Sekundærproducenter. Tertiærproducenter. Fødekædeeffektiviteten. Respirationstab. Fødepyramide. Græsningsfødekæder. Nedbryderfødekæder. Autotrofe organismer. Heterotrofe organismer. Nedbrydere og stofkredsløb. Mineralisering. Regnorme, svampe og bakterier. Gæringsprocesser. Nitrogens kredsløb. Nitrogenfiksering. Symbiose. Ammonifikation. Nitrifikation. Denitrifikation. Optagelse af næringssalte og vand. Makronæringsstoffer. Mikronæringsstoffer. Kolloider. 8. Økologi - søer og åbent land 8.1 Økosystemer 8.2.1 Succession 8.2.2 Biodiversitet 8.4 Lysåbne områder 8.4.1 Jordbundsforhold 8.4.2 Karakteristik af overdrev og heder 8.4.3 Biodiversitet 8.5 Populationsstørrelse 8.10 Energistrømme i økosystemet 8.10.1 Mad til dyrene 8.10.2 Trofiske niveauer 8.11 Produktivitet \| Biologi i udvikling B-niveau, 2. udgave 8.19 Biodiversitetskrisen 8.19.1 Pleje af åbenlyse arealer 8.6 Energi i økosystemet, 8.7 Fotosyntese, 8.7.2 Fotosyntesens delprocesser, ¨ 8.7.5 Fotosyntesens regnestykke, 8.7.6 Hvad bruges glucose til?, 8.7.7 Stivelse, cellulose og lignocellulose 8.12 Nedbryderne og stofkredsløb 8.12.2 Nedbrydning i jordbunden 8.12.3 Gæringsprocesser 8.13 Optagelse af næringsioner og vand 8.13.1 Landplanter 8.17 Carbons kredsløb 8.14 Nitrogens kredsløb Animationer: Økosystem en kort forklaring med abiotiske og biotiske faktorer \| Undervisningslokalet Økosystem en kort forklaring med abiotiske og biotiske faktorer \| Undervisningslokalet Økosystem en kort forklaring med abiotiske og biotiske faktorer \| Undervisningslokalet Sådan fungerer fotosyntese og respiration \| Undervisningslokalet Lær Nitrogen kredsløb. Biologilæren forklarer Undervisningslokalet Øvelser: Bakterier i klasselokalet Bakterier i luften (kimfald) Resistens hos B. subtilis
Indhold	Kernestof: Arbejdsark til følgende afsnit laves og indsendes i elevfeedback: Arbejdsark - det lysåbne område.docx 1) Fremlæggelse af eksamensspørgsmål. Sådan fungerer fotosyntese og respiration \| Undervisningslokalet Øvelsesvejledning til resistens hos Bacillus subtilis. Øvelse - Resistens hos B. subtilis.doc description Skim siderne med fotosyntese. Vi gennemgår på klassen, men det er en god ide at have styr på figur 248 8.6 Energi i økosystemet, 8.7 Fotosyntese, 8.7.2 Fotosyntesens delprocesser, 8.7.5 Fotosyntesens regnestykke, 8.7.6 Hvad bruges glucose til?, 8.7.7 Øvelse - mikroskopi af læbeceller.docx Se denne video som repetition af fotosyntese og respiration: Sådan fungerer fotosyntese og respiration \| Undervisningslokalet 8.7.6 Hvad bruges glucose til? 8.12 Nedbryderne og stofkredsløb Begrænsende faktor \| Undervisningslokalet 8.17 Carbons kredsløb Lær Nitrogen kredsløb. Biologilæren forklarer Undervisningslokalet 8.19.1 Pleje af åbenlyse arealer \| Biologi i udvikling B-niveau, 2. udgave Eksamensspørgsmål UDEN bilag.docx description 1) Medbring spørgsmål til N-kredsløbet 8.14 Nitrogens kredsløb. Gense forud for modulet her: Lær Nitrogen kredsløb. Biologilæren forklarer Undervisningslokalet Pensum 2h Bi.docx Øvelsesvejledninger
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb