Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Holstebro Gymnasium og HF
|
|
Fag og niveau
|
Oldtidskundskab C
|
|
Lærer(e)
|
Martin Knag Nielsen
|
|
Hold
|
2025 ol/3e (3e ol)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Epos - Iliaden
I dette forløb læses centrale uddrag af Iliaden med henblik på at afdække det
homeriske helteideal, og der perspektiveres med artiklen 'Helte er ikke hvad helte har været' af Kristian Lindberg til et tidsløst behov for helteskikkelser. Der er i læsningen af Iliaden særlig fokus på Achilleus, Agamemnon, Hektor og Paris - og på de karakteristika, som de hver især præsenteres med. Selvom fokus således er på helteopfattelsen, søges det samtidig, at eleverne opnår overblik over andre aspekter af værket: eposgenrens træk, værkets komposition, homeriske stiltræk og en gennemgående karakteristik af forholdet mellem mennesker og guder. Udover de homeriske genretræk søges bl.a. følgende fagbegreber inddraget i analyserne: arete, time, kleos, do ut des, oikos, m.fl.
Kernestof:
Homers Iliade oversat af Otto Steen Due:
1. sang, v. 1-611
3. sang 1-180
6. Sang 369-529
22. Sang 29-411
Supplerende materiale:
Andreasen og Refslund: Paideia - en grundbog til oldtidskundskab, Systime
2013: s. 11-19 & 23-29.
Forhistorie til Iliaden: Æblestriden og Paris’ dom (eget materiale)
Perspektiverende materiale:
Berlingske, 13. juni 2006: ”Helte er ikke hvad helte har været” af Kristian Lindberg
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
2
|
Drama - Sofokles' Antigone
I dette forløb læses og analyseres den græske tragedie Antigone af Sofokles. Der fokuseres på tragediens centrale temaer og konflikter såsom individ vs. stat, samvittighed vs. jura, religion vs. politik, magt vs. ret samt civil ulydighed. Af græske kernebegreber inddrages nomos/fysis og genos/polis m.fl. for at forstå de værdier, som diskuteres i tragedien. Desuden søges det at karakterisere de konfliktfyldte forhold mellem tragediens karakterer såsom Antigone vs. Kreon, Kreon vs. Haimon, Antigone vs. Ismene.
Gennem sideløbende lærerforedrag skabes der overblik over opførelsesforholdene for den græske tragedie, tragediens struktur og generelle genretræk.
Som perspektivering er der blevet arbejdet med en moderne genopsætning af Antigone, der søger at forstærke fokus på stykkets tidsløse og eviggyldige temaer.
Kernestof:
Sofokles Antigone af Otto Steen Due, 2004
Supplerende materiale:
Andreasen og Refslund Paideia – en grundbog til oldtidskundskab, systime 2013: s. 101-108.
Danceofthemuses.info/the-lyric-orchestra/sophocles-antigone-332-75.html (metrisk opførelse af dele af Antigone)
Forhistorie til Antigone (eget materiale)
Perspektiverende materiale:
Klassiker: Evigt unge Antigone, Politikken 1. januar 2005.
National Theatre: Antigone af Polly Findlay
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
3
|
Myter - Ovids Metamorfoser
Forløbet centrerer om Ovids Metamorfoser og deres eksempel på det nybrud i romersk litteratur, som Catul starter og Ovid fortsætter. Det er for eleverne første møde med de romerske dyder og samfund i den tidlige kejsertid, og derfor kombineres læren om disse med den kamp om tidsånden, der udspiller sig mellem kejserdømmet og de litterære kredse. Derfor er fokus også på de af Ovids Metamorfoser, der udfordrer de herskende tanker om sædelighed, kærlighed og datidens normer.
Kernestof:
Ovid: Forvandlinger, (oversat af Otto Steen Due, Gyldendal, 1989):
- 1. sang vv. 452-556 (Apollo og Dafne)
- 3. sang vv. 341-510 (Ekko og Narcissus)
- 4. sang vv. 765-803 (Perseus og Medusa)
- 6. sang vv. 1-145 (Arachne)
- 10. sang vv. 243-297 (Pygmalion)
Supplerende materiale:
Eget materiale til myte- og forfatter introduktion.
Perspektiverende materiale:
Narcissos af Dorrit Willumsen, 1976
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
4
|
Kunst - Skulptur
Forløbet har til formål at sætte eleverne i stand til at beskrive, analysere, stilbestemme, datere og fortolke antikke skulpturer. Der fokuseres på rundskulpturen i overgangen fra arkaisk til klassisk tid, men der analyseres desuden skulpturer fra hellenistisk tid, ligesom der perspektiveres til senere perioder: romersk, renæssancen, barokken, nyklassicismen og moderne tid. Dermed opøves elevernes evne til at trække lange linjer gennem kunsthistorien, genkende det antikke formsprog i senere skulpturkunst og forholde sig til sammenhængen mellem antikken og eftertiden.
Kernestof:
Skulpturer:
Arkaisk tid:
• Sounion-kouros
• Anavyssos-kouros
• Aristodikos-kouros
• Chios-koren
• Auxerre-koren
Tidlig klassisk tid:
• Artemision
• Diskoskasteren
• Kritios-drengen
• Tyrandræbergruppen
• Vognstyren fra Delphi
Højklassisk tid:
• Diadoumenos
• Doryphoros
• Paionios' Nike
Senklassisk tid:
• Apollo Belvedere
• Athene fra Piræus
• Afrodite fra Knidos
• Demeter fra Knidos
• Hermes med Dionysosbarnet
• Maosolus
Hellenistisk tid:
• Demosthenes
• Den gamle fulde kone
• Galleren, der dræber sin hustru – Palazzo Altemps
• Laokoon gruppen
• Nike fra Samothrake
• Sovende satyr
Romersk tid:
• Augustusstatuen fra Prima porta
• Kejser Claudius
• Kejser Commodus som Herakles
• Kvinderne fra Herculaneum
Supplerende materiale:
Andreasen og Refslund Paideia – en grundbog til oldtidskundskab, systime 2013: s. 93-95, 129-136, 171-176, 203-206, 247-254.
Perspektiverende materiale:
• Berninis ”David”
• Michelangelos ”David”
• Thorvaldsens ”Jason”
• Lemmerz "Madonna"
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
5
|
Filosofi - Platon
Forløbets kernetekster er Platons Hulebillede. Forløbet danner grundlag for en undersøgelse af Platon som filosof, idélæren, det dualistiske verdensbillede, erkendelsesteori, og den antikke filosofiske tradition.
Eleverne opøver gennem læsning af Hulebilledet evnen til at identificere, forklare og forstå væsentlige tanker og ideér i Platons filosofi. Med afslutningen af Hulebilledet fokuseres læsningen på det politisk nødvendige ved Platons erkendelsesteori og behovet for at kende sig selv, så man derved kan blive en god medborger i staten
Kernestof:
Hulebilledet (Staten bog VII) - Harbsmeister, Jørgensen, Sevelsted og Tortzen 'Platons samlede værker i ny oversættelse IV', Gyldendal 2013: s. 514a-521c.
Supplerende materiale:
Paideia. En grundbog til oldtidskundskab v. Andreasen og Refslund. Systime
2013: s. 137-138 og s. 144-154
Perspektiverende materiale:
Andrew Sullivan, "Democracies end when they are too democratic", New York Magazine, 2. maj 2016
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
{
"S": "/lectio/222/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71536067372",
"T": "/lectio/222/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71536067372",
"H": "/lectio/222/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71536067372"
}