Holdet 2d ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Holstebro Gymnasium og HF
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Mads Østerlund Christensen
Hold 2025 ol/2d (2d ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro
Titel 2 Skulptur
Titel 3 Epos
Titel 4 Myter
Titel 5 Filosofi
Titel 6 Drama

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro

INTRODUKTION TIL OLDTIDSKUNDSKAB

Forløbet introducerede eleverne til faget oldtidskundskab og til centrale faglige begreber som paideia, tradition, reception, perspektivering, mytos og logos. Derudover blev eleverne introduceret til antikken som historisk periode og til forestillingen om den klassiske kulturarv og dens betydning for senere europæisk kultur. Særligt i forhold til antikkens indflydelse på senere menneskesyn.

Forløbet var bygget op omkring Odysseus’ møde med sirenerne i Odysséen samt senere receptioner og genfortolkninger af sirene-motivet i litteratur, billedkunst, film og populærkultur. Vi arbejdede med, hvordan antikke fortællinger og motiver videreføres og omformes i forskellige historiske og kulturelle sammenhænge. Vi så desuden kort på, hvordan helten Herakles på lignende måde er blevet brugt og genfortolket i forskellige sammenhænge.

I arbejdet med Senecas brev til Lucilius undersøgte vi, hvordan den romerske filosofi omfortolker homeriske problemstillinger. Vi talte om, hvordan fortællingen hos Seneca bliver udlagt som en analyse af fristelse, selvkontrol og det gode liv. Her blev begreberne mytos og logos introduceret som to forskellige måder at forstå verden på, og et nyt fokus på logos blev fremhævet som en afgørende forskel mellem Homer og Seneca.

Der opgives ikke eksamenstekster fra introforløbet.

ANTIKKE TEKSTER (LÆST KURSORISK - IKKE EKSAMENSTEKSTER)

Homer, Odysséen (med kort sammenligning af Wilster og Dues oversættelser)

- 12. sang, vers 165-169

Seneca, Breve (overs. Gregersen og Commerau Madsen)

- Brev 31 (uddrag)

BAGGRUNDSLITTERATUR

Paideia

- side 7-8 (Indledning - Paideia)

ANDET MATERIALE

Powerpoint-præsentationer
- Intro 1 - Velkommen til oldtidskundskab
- Intro 2 - Menneskesyn
- Intro 3 - Mytos og logos

Filmplakater fra fire filmatiseringer af Odysséen/Sirene-motivet:
- Ulysses (1954)
- The Odyssey (1987)
- Sirens (1994)
- The Return (2024)

Sirene-motiver, Herakles og menneskesyn i antik og moderne kunst:
- Sirene-vasen (5. årh. fvt.)
- Olympiametopen (5. årh. fvt.)
- Ercole Farnese (kopi af original fra 4. årh. fvt.)
- Edward Armitage - The Siren (1888)
- Bertel Thorvaldsen - Christus (1833)
- Auguste Rodin - Kysset (1882)
- John William Waterhouse - Ulysses and the Sirens (1891)
- Edvard Eriksen - Den lille havfrue (1913)
- Anne Marie Carl-Nielsen - Havfrue (1921)
- Marc Chagall - Sirenerne (1975)
- Ice Age: Continental Drift (Sirene-figuren) (2012)

PERSPEKTIVTEKSTER

Villy Sørensen - Den berømte Odysseus, s. 93-100 (1988) (Sirene-episoden)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Skulptur

KUNST - GRÆSK OG ROMERSK SKULPTUR

I dette kunstforløb har eleverne arbejdet med den fritstående skulptur fra arkaisk tid til den romerske reception af den græske og hellenistiske tradition. Undervisningen har været organiseret kronologisk med udgangspunkt i Paideias kunstafsnit og har vekslet mellem historiske oversigter, skulpturanalyse og læsning af korte tekstuddrag, der har illustreret periodernes menneskesyn og værdier. I forløbets afsluttende del har vi arbejdet med den romerske reception og videreudvikling af græsk kunst. I naturlig forlængelse heraf arbejdede vi med den antikke skulpturs efterliv, hvor perspektiveringen til efterantikke skulpturer afsluttede forløbet.

Undervisningen har vekslet mellem underviserstyrede introduktioner, kortere gruppearbejde og mere projektorienterede øvelser. I klasseundervisningen blev den historiske baggrund typisk gennemgået, og vi analyserede i fællesskab eksemplariske skulpturer fra de forskellige perioder. I de mere projektorienterede øvelser arbejdede eleverne med selvstændige "prima vista"-beskrivelser og analyser af ukendte skulpturer, som de efterfølgende præsenterede for hinanden.

Metodisk har forløbet haft fokus på forholdet mellem beskrivelse, analyse og fortolkning. Vi har arbejdet med en tilgang, hvor fortolkning bygger på opmærksom beskrivelse og på sammenlignende analyse af skulpturernes formsprog og stil. Vi har anvendt analytiske begreber i det omfang, de hjælper os med at sætte ord på, hvad vi ser, og viden om historisk kontekst er inddraget som en ramme for fortolkningen af skulpturerne i forhold til tidens værdier og menneskesyn.

Vi har i det kunsthistoriske og sammenlignende arbejde med skulpturerne fokuseret på forskelle i dynamik, motivvalg, idealisering, stilisering og fremstillingen af forholdet mellem mennesket og dets omverden: fremstilles mennesket isoleret fra, engageret i eller påvirket af verden omkring det?

Vi har i hvert Paideia-afsnit fokuseret på eksemplariske skulpturer. Disse er kernestoffet og er angivet nedenfor. Numrene henviser til Paideias nummerering af illustrationerne. Yderligere skulpturer er blevet anvendt i forskellige prima vista-øvelser. Disse skulpturer angives nederst og er ikke kernestof. Det samme gælder eksempler på vasemaleri, relieffer og lignende fra Paideias kunstafsnit samt undervisningens PowerPoint-præsentationer, som alene har været inddraget illustrerende i undervisningen.


A. KERNESTOF (EKSAMENSPENSUM)

BASISMONUMENTER

Arkaisk tid (Paideia 45-53)

- Ægyptisk mandeskulptur (#29)
- 'Sounion'-kouros (#30)
- 'Anavyssos'-kouros (#31)
- 'Aristodikos'-kouros (#32)

Tidlig- og højklassisk tid (Paideia 93-100 og 129-136)

- Kritiosdrengen (#72)
- Diskoskasteren (#76)
- Zeus eller Poseidon (#77)
- Spydbæreren (#114)

Senklassisk tid (Paideia 171-176)

- Hermes med Dionysosbarnet (#142)
- Afrodite fra Knidos (#143)
- Skraberen (#144)
- Apollon Belvedere (#147)

Hellenistisk tid (Paideia 201-206)

- Laokoon (#164)
- Galler der dræber sig selv og sin hustru (#166)
- Fuld gammel kone (#168)
- Bokseren (#170)

Romersk tid (Paideia 247-254)

- Portrætbuste af mand (#194)
- Augustus fra Prima Porta (#195)
- Kejser Claudius (#196)
- Kejser Commodus (#197)

POWERPOINT-PRÆSENTATIONER

- 1. Metode og den tidlige kunst
- 2. Arkaisk skulptur
- 3. Tidlig klassisk tid
- 4. Højklassisk tid
- 5. Senklassisk og hellenistisk tid
- 6. Prima vista
- 7. Romersk skulptur
- 8. Perspektivering

B. SUPPLERENDE MATERIALE (IKKE EKSAMENSPENSUM)

Det følgende materiale er nævnt eller brugt i undervisningen eller øvelser, så det  nævnes derfor her, men forventes IKKE kendt til eksamen.

PRIMA VISTA/ANTIKKE PERSPEKTIVER

Arkaisk tid
- 'Biton'-kouros
- 'Tenea'-kouros
- 'München'-kouros
- 'New York'-kouros
- 'Phrasikleia'-kore
- Kalvebæreren
- 'Aphaia'-kriger
- 'Met'-sfinx

Tidlig- og højklassisk tid
- 'Blond'-kouroshoved
- Bronzekriger fra Riace
- Amazone fra The Met
- Ynglingen fra Motya

Senklassisk og hellenistisk tid
- Sandalbinderen
- Demosthenes
- Apollo Sauroktonos
- Lysippos' Eros
- Sovende hermafrodit
- Sovende satyr
- Afrodite, Eros og Pan
- Afrodite Kallipygos
- Herakles Farnese
- Markedskone

Romersk
- Serapis med Kerberos
- Marcus Aurelius
- Senator i bronze
- To buster af romerske kvinder
- To buster af romerske mænd
- Apollon fra Piombino

LITTERÆRE PERSPEKTIVER

Læst kursorisk

Tekst 1: Homer om døden (Odysséen 11.487-500)
Tekst 2: Hesiod om kvinder (Værker og dage 695-705)
Tekst 3: Tyrtaios om den gode mand (Fragment 12)
Tekst 4: Mimnermos om ungdommen (Fragment 2)
Tekst 5: Anakreon om forførelse (Digt 417)
Tekst 6: Simonides om det bedste i livet

SUPPLERENDE LITTERATUR

Paideia er suppleret med afsnit fra Antik Skulptur af Johnny Thiedecke:
- Kolonisation, kouroi og korer – Den arkaiske skulptur (s. 5-12)
- Kosmos' sejr - Den tidlig klassiske og højklassiske skulptur (s. 13-15)
- Den antikke skulpturs efterliv (s. 68-112)

Perspektiveringsmaterialet er læst meget kursorisk, og eleverne har brugt afsnittet til at finde billedmateriale til at træne perspektivering.

EFTERANTIK SKULPTUR

Paideia-perspektiveringer:
Stående kvinde, Astrid Noack (#38)
David, Michelangelo (#115)
Napoleon som Mars, Antonio Canova (#116)
Triumferende Amor, Bertel Thorvaldsen (#148)
Pluto og Proserpina, Bernini (#171)
Frederik d. 5 til hest, Saly (#202)

Prima vista-perspektiveringer:
Borgerne fra Holstebro, Bjørn Nørgaard (2004)
Den lille havfrue, Edvard Eriksen (1913)
Den store havfrue, Peter Bech (2004-2005)
Christus, Bertel Thorvaldsen (1833)
Kysset, Auguste Rodin (1882)
Havfrue, Anne Marie Carl-Nielsen (1921)
Jomfru med slør, Giovanni Strazza (1850)
Jason med det gyldne skind, Bertel Thorvaldsen (1828)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Epos

EPOS - ODYSSEUS' REJSER
Dette længere forløb har introduceret eleverne til læsningen af antik litteratur generelt og til det græske epos i særdeleshed.

Vi har i læsningen af centrale dele af Odysséen fulgt helten Odysseus' hjemrejse fra den trojanske krig og analyseret, hvordan Homer beskriver de forskellige lokaliteter og kvindeskikkelser, som Odysseus møder. Vi har talt om, hvordan centrale lokaliteter som Ithaka (1. sang), Kalypsos ø (5. sang) og Scheria (6. og 8. sang) adskiller sig fra hinanden i forhold til øernes materielle kultur, deres forhold til guderne og forskellige kønsroller. Vi har særligt arbejdet med hjemrejsen (nostos) og med spørgsmålet om, hvorfor Odysseus ønsker at vende hjem, selv når han tilbydes sikkerhed og udødelighed. Vi har i denne forbindelse overvejet, hvordan centrale homeriske værdier sammen med guderne styrer heltenes handlinger, og hvordan værket både fremstiller og problematiserer homeriske værdier.

Eleverne er med udgangspunkt i Paideias fremstilling blevet introduceret til epos-genren, dets karakteristiske træk og til Odysséens overordnede struktur. Eleverne er samtidig blevet introduceret til eposets mundtlige baggrund, formelvers, epiteter og rapsoden som figur. Vi har haft særligt fokus på rapsoden Demodokos i 8. sang og overvejet forskelle og ligheder mellem Homer og Demodokos i lyset af det homeriske spørgsmål. Det daktyliske heksameter er introduceret orienterende med enkelte øvelser i metrisk analyse.

I den statariske nærlæsning har vi arbejdet med udvalgte centrale passager fra Odysséen med et generelt fokus på at placere de enkelte afsnit i værkets samlede fortælling, identificere genretræk og homeriske værdier i teksten samt analysere episke virkemidler. I arbejdet med de episke virkemidler har vi haft fokus på deres effekt, og hvordan de spiller sammen med handlingen og eposgenrens overordnede karakteristika. I de enkelte afsnit har vi desuden undersøgt personkarakteristik og lokalitetsbeskrivelser samt forholdet mellem guder og mennesker. I flere passager har vi haft særligt fokus på fortællerroller, karakterernes pålidelighed og retorisk manipulation i taler og dialoger.

Det blev i dette længere forløb prioriteret at introducere eleverne til forskellige typer perspektivering som opfølgning på introduktionsforløbets perspektivering af sirene-motivet. Vi har på tværs af senere værker arbejdet med, hvordan Homer kan belyse senere litteratur, og hvordan receptioner af værket kan åbne for nye læsninger af Odysséen.

BASISTEKSTER / EKSAMENSTEKSTER (1839 vers, ca. 61 sider):

ODYSSÉEN

Ithaka
1.1-444
Ogygia
5.1-312
Scheria
6.1-250
Demodokos
8.1-103
8.421-586
Odysseus' eventyr
9.1-566

Følgende afsnit er læst statarisk:
1.1-444
5.92-227
6.1-195
8.470-531
9.105-472

PERSONER, TEMATIKKER OG BEGREBER
- Aidos
- Analytikere
- Antropomorfe guder
- Areté
- Athene
- Daktylisk heksameter
- Demodokos
- Epitet
- Epos
- Faiakerne
- Formelvers
- Homer
- Homerisk lignelse
- Hermes
- Iliaden
- Ithaka
- Kalypso
- Kleos
- Kydos
- Musepåkaldelse
- Myte
- Nostos
- Odyssé
- Odysseus
- Ogygia
- Oikos
- Patronymikon
- Penelope
- Polis
- Polyfemos
- Poseidon
- Prooímion
- Rapsode
- Scheria
- Telemachos
- Time
- Troja
- Xenia
- Zeus

BAGGRUNDSLITTERATUR

Paideia om græsk epos
- 11-29

Orienterende om de olympiske guder (fra "Antikkens mytologi ved Henrik Hertig")
- Olympen
- Zeus
- Hera
- Poseidon
- Pallas Athena
- Artemis
- Hermes

ANDET MATERIALE

Handouts
- Outline af Odysséens første og sjette sang
- Noter til femte og sjette sang

Powerpoint-præsentationer
- Odysséens første sang
- De tre kvinder
- Odysseus' eventyr
- Daktylisk heksameter

PERSPEKTIVTEKSTER:

Sange:
- Suzanne Vega - Calypso (1987)

Film:
- Klip fra filmen Troja (2004)

Billeder:
- Fremstillinger af Kalypso i kunsten (https://en.wikipedia.org/wiki/Calypso_(mythology)#Gallery)

Opera:
- Uddrag af Offenbachs La belle Hélène (1864)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Myter

MYTER  –  FORVANDLINGER OG RECEPTION

Dette forløb har introduceret eleverne til antik mytologi og antik og moderne mytebrug. Vi har læst et bredt udvalg af forskellige myter, både kursorisk og statarisk, og arbejdet med myten som en fortællende erkendelsesform. Vi har undersøgt, hvordan myter i antikken og i moderne kultur bruges til at forstå verden, og hvordan brugen af myter har ændret sig over tid med udgangspunkt i begreberne mytos og logos. Begrebet mytologi er behandlet som en mellemform, hvor forfattere som Hesiod og Apollodor forsøgte at strukturere mytematerialet.

Forløbet har fulgt myternes historiske udvikling fra arkaisk græsk epos til hellenistisk og romersk litteratur med særligt fokus på Hesiod og Ovid. I forlængelse af elevernes tidligere arbejde med eposgenren har vi undersøgt den romerske reception af det græske epos og overvejet, hvorfor genren fungerer godt med mytestof.

I den statariske tekstlæsning har vi generelt arbejdet med at placere de enkelte afsnit i deres større værk- og forfatterskabssammenhæng, identificere litterære genretræk og virkemidler, analysere, hvordan fortællingerne fungerer som myter samt fortolke forholdet mellem mytos- og logos-træk i teksterne. På tværs af teksterne har vi undersøgt, hvordan stil, genre og historisk kontekst præger fremstillingen af guder, mennesker og forvandlinger, og hvordan forskelle i tilgang træder tydeligere frem, når forfatterne sammenlignes. I læsningen af Hesiod har vi særligt arbejdet med gudernes slægtskaber og Hesiods forsøg på at systematisere mytestoffet. I arbejdet med Ovids fortællinger har vi særligt undersøgt fortællingernes hellenistiske og romerske træk.

Forløbet har generelt haft et baggrundsfokus på myternes reception, efterantikke efterliv og moderne relevans. Vi har undersøgt forestillingen om myten som en særlig måde at skabe mening på, som ikke nødvendigvis erstattes af logos eller videnskabelig tænkning. Derudover har vi set eksempler på, hvordan antikke myter fortsat genfortolkes i moderne litteratur, kunst og kultur, og hvordan mytestoffet stadig bruges til at undersøge aktuelle eksistentielle og kulturelle problemstillinger.

BASISTEKSTER / EKSAMENSTEKSTER

Statarisk læste passager (cirka 13 sider)

Hesiod, Theogonien (overs. Lene Andersen 1973):

- vers 104-210 Uranos og Kronos (Myte 5)
- vers 453-506 Kronos og Zeus (Myte 6)

Ovid, Forvandlinger:

- 1. sang, 452-567 Apollo og Daphne (Myte 8)
- 3. sang, 339-510 Ekko og Narcissus (Myte 7)

Kursorisk læste passager (cirka 16 sider)

Lukian, Gudedialoger

- Hefaistos og Zeus (Myte 0)

Theokrit (overs. K. Møller Nielsen 1990):

- 11. idyl Kyklopen (Myte 1)

Ovid, Forvandlinger:

- 10. sang, 243-297 Pygmalion (Myte 2)

Hesiod, Theogonien:

- vers 820-885 Tyfoeus (Myte 3)

Homeriske hymner (overs. Otto Steen Due 2008):

- Hymne 7 Hymne til Dionysos (Myte 4)


PERSONER, TEMATIKKER OG BEGREBER

Afrodite
Allegori
Antropologi
Athene
Apollo
Apollodor
Augustus
Bogkultur
Daphne
Dionysos
Ekko
Epos
Erotik
Fortælling
Forvandling
Gaia
Genealogi
Hefaistos
Hellenisme
Hesiod
Kosmogoni
Kosmologi
Kronos
Logos
Mytologi
Mytisk tid
Mytos
Narcissus
Ovid
Psykologi
Pygmalion
Reception
Romersk litteratur
Selverkendelse
Teogoni
Uranos
Verdensorden
Vergil
Zeus
Ætiologi


BAGGRUNDSLITTERATUR

Oldportalen - Mytologi
- Myter og mytologi
- Brugen af myterne i antikken
- Moderne mennesker og de antikke myter

Herunder følgende videoklip:
- Hvad er en myte?
- Hvor mange myter er der?
- Troede antikkens mennesker på mytologiens guder?
- Hvordan brugte oldtidens mennesker myterne?
- Hvordan kunne mytologiens guder være forbilleder for moralske handlinger?
- Hvad kan moderne mennesker bruge antikkens myter til?
- Kan alle forstå en myte?

I forbindelse med materialets introduktion til Apollodor har vi kort orienteret os i Oldportalens materiale om de 14 mytekredse og læst afsnittet om Theogonien.

Oldportalen - Epos
Hesiod
- Hesiods værker
- Hesiod og eposgenren
- Værkanalyse (til og med Zeusforkyndelse)

Paideia

- 31-33 + 36-37 (Om romersk epos)
- 37-38 (Om Ovids Forvandlinger)

ANDET MATERIALE

Powerpoint-præsentationer
- Myter A - Myter og mytologi
- Myter B – Forvandlinger

Arbejdsspørgsmål og noter.

PERSPEKTIVTEKSTER

To antikke lovprisninger af Zeus (læst meget kursorisk):
- Hesiod. Værker og dage 1-10
- Solon, Fragment 13, 17-32

Moderne brug af myter:
Emily Cullen - Dafnes svar (fra Perfektum konjunktiv 2019)

Derudover er eleverne i videomaterialet og i Paideia blevet introduceret til forskellige typer mytereception i kunsten.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Filosofi

FILOSOFI - SOKRATES' FILOSOFISKE PROJEKT

I dette forløb er eleverne blevet introduceret til den græske filosofis historiske udvikling fra den tidligste naturfilosofi over sofisterne til Sokrates og Platon. Fokus har været på Sokrates' filosofiske projekt, men tendenserne i den tidligere filosofi er inddraget for at belyse den historiske baggrund for både Sokrates' filosofi og retssagen mod ham: Hvorfor blev borgerne i Athen så vrede på Sokrates, at de endte med at dømme ham til døden? Og hvorfor mente Sokrates, at det var det hele værd?

Vi har læst den pseudoplatoniske dialog Rivalerne som et eksempel på, hvordan Sokrates kunne udspørge borgerne i Athen, og brugt Paideias beskrivelse af Sokrates' virke som filosof som model for at forstå tekstens form og sigte. Vi har haft særligt fokus på, hvordan dialogen fremstår i lyset af omstændighederne omkring retssagen mod Sokrates og dennes død, og enkelte fragmenter af Euripides, Solon og Antiphon er blevet læst kursorisk i undervisningen som eksempler på forskellige holdninger i Sokrates' samtid.

I den statariske nærlæsning har vi generelt haft fokus på at forstå teksten som en dialog og på at placere de enkelte afsnit i den større helhed. Vi har analyseret dialogens karakterer, sammenlignet dem som typer og som repræsentanter for forskellige tilgange til tidens nye ideer. Vi har her haft særligt fokus på at opdele teksten i problemstillinger, argumentation og mere dramatiske elementer samt på at fange eksempler på ironi. Dialogens argumentation er analyseret med henvisning til Paideias fremstilling af sokratisk etik og dialektik, og vi har overordnet fortolket teksten som et muligt indirekte forsvarsskrift for Sokrates.

Forløbet har kombineret tekstlæsningen med filosofiske øvelser, hvor vi med udgangspunkt i konkrete øvelser har diskuteret, hvordan Sokrates og Platons forsøg på at analysere "det gode" kan udføres i praksis gennem teleologisk målanalyse, og vi har i den forbindelse talt om forskellen på betingede og ubetingede goder. I perspektiveringen har vi også ganske kort overvejet, hvilken relevans Sokrates' projekt har i dag, og hvilken indflydelse den græske filosofi har haft på eftertiden. Dette er sket med udgangspunkt i Svend Brinkmanns aktualisering af Sokrates' ironi i forhold til en aktuel problemstilling.

BASISTEKSTER (ca. 11 sider)

Rivalerne (overs. Heine Hansen, fra Platons Samlede værker III)
(Kapitel 1-6 læst statarisk)

TEMATIKKER, BEGREBER OG FILOSOFFER

Akademiet
Anaximander
Aporia
Arete
Aristofanes
Arké
Átomos
Demokrati
Dialektik
Dialoger
Doxa
Élenkos
Epísteme
Etik
Fænomen
Filosofi
Førsokratikere
Fysis
Gorgias
Heraklit
Idéa
Kulturmøder
Logos
Maieutik
Mytos
Naturalisme
Naturfilosofi
Nomos
Observation
Parmenides
Platon
Protagoras
Pythagoras
Relativisme
Skepticisme
Sofist
Sokrates
Spekulation
Telos
Thales
Xenofon


BAGGRUNDSLITTERATUR
Paideia om græsk filosofi:
- 137-154 (Øverst)

Baggrundsmateriale til Platonteksterne:
- Indledning til Rivalerne (s. 45-47 i Basisteksten)

PERSPEKTIVTEKSTER:

Antikke:
Solon, Fragment 13 (vv. 3-8)
Euripides, Antiope (fragment 910)
Antiphon, Om sandheden (Fragment)

Moderne:

Svend Brinkmann: Angrebet på Onkel Reje
Uddrag af kommentar bragt på altinget.dk, maj 2023.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Drama

DRAMA – ARISTOFANES OG DEN ANTIKKE KOMEDIE

Dette forløb har introduceret eleverne til den antikke komedie med særligt fokus på den græske gamle komedie og Aristofanes’ Skyerne. Eleverne er med udgangspunkt i baggrundsstof om græsk og romersk komedie blevet introduceret til komediegenrens udvikling og dens centrale karakteristika, men læsningen af Skyerne som ét sammenhængende værk har været det centrale fokus, hvor vi har vekslet mellem kursoriske og statariske læsestrategier.

Forløbet bygger videre på filosofiforløbets arbejde med sofister og modstanden mod deres retorik og nye ideer. Gennem en genrebevidst læsning af Skyerne har vi set, hvordan Sokrates, sofisterne og tidens debatter behandles med komediens karakteristiske virkemidler som satire, karikatur og komiske karaktertyper, og undersøgt komediens samfundskritiske funktion. Eleverne har arbejdet med forholdet mellem tekst, scene, publikum og opførelse, og vi har med udgangspunkt i dramaets fortællerløse form set på, hvordan handling og karakterfremstilling udvikles gennem dialog og optræden.

I arbejdet med de statarisk læste passager har eleverne arbejdet tekstnært med handling, karakterfremstilling, anvendelse af humor, korets funktion og publikumsrelation. Vi har diskuteret, hvad den fortællerløse form betyder for vores tolkning af, hvem der reelt var til grin, og hvad Aristofanes egentlig mente om Sokrates, sofisterne og deres modstandere. Her har vi været særligt opmærksomme på korets kommenterende funktion.

Vi har i arbejdet med komedien som genre diskuteret, hvad vi opfatter som sjovt, og hvad der gør noget komisk. Vi har ført denne diskussion tilbage til antikken og undersøgt, hvordan forskellige typer humor fra det vulgære til det intellektuelle blandes i den gamle komedie, og talt om, hvorfor oversætteren ofte må være kreativ for at gengive græsk humor på dansk. Vi har afslutningsvis kort perspektiveret komediegenren til senere former for komedie og med udgangspunkt i korte klip fra moderne musicals diskuteret, hvordan antikke komedietraditioner videreføres, forandres og refereres direkte i senere musical- og teatertraditioner.


BASISTEKSTER / EKSAMENSTEKSTER

ARISTOFANES – SKYERNE
Oversættelse ved Ole Thomsen.

Statarisk læste passager (cirka 13 sider)

1-199 Strepsiades' plan
340-436 Komediens Sokrates
814-907 Sokrates og ungdommen

Kursorisk læste passager (cirka 30 sider)

200-339
437-813
1105-1505


PERSONER, TEMATIKKER OG BEGREBER

Agon
Aristofanes
Astrosofister
Athen
Den gamle komedie
Den nye komedie
Dionysos
Drama
Fortæller
Genre
Humor
Hypokritai
Illusionsbrud
Karikatur
Komedie
Konventioner
Kor og korfører
Land/by
Masker
Metateater
Menander
Naturfilosofi
Oikos
Orkéstra
Parábasis
Parodoi
Parresía
Polis
Protagonistes
Publikum
Reception
Regibemærkninger
Retorik
Romersk komedie
Samfundskritik
Satire
Skené
Sofister
Sokrates
Strepsiades
Typer

BAGGRUNDSLITTERATUR

Paideia om græsk og romersk komedie
- 101-106 (Om græsk drama)
- 111-114 (Om komedien)

ANDET MATERIALE

Powerpoint-præsentationer
- Det græske drama
- Komedien

PERSPEKTIVTEKSTER

Moderne musicals:

"Comedy Tonight" - sang/klip fra A Funny Thing Happened on the Way to the Forum.

"En allersidste dans"- sang/klip fra Mød mig på Cassiopeia samt handlingsreferat.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer