Holdet 2025 sa/bk MU-EN - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Holstebro Gymnasium og HF
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Mads Vistisen
Hold 2025 sa/bk MU-EN (1bk sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1 Fælles grundforløb  - "Køn og ulighed"
Titel 2 #2 Økonomi og klimakrise
Titel 3 #3 Ungdomsliv
Titel 4 #4 Ulighed og velfærd
Titel 5 #5 Demokrati og Magt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #1 Fælles grundforløb - "Køn og ulighed"

#1 Fælles grundforløb - 1 Køn og ulighed
Dette er et forløb om køn, hvor vi bruger sociologi, økonomi og politik til at forstå hvilken rolle køn spiller i Danmark.

Centrale begreber og temaer:
- Kønsroller – normer
- Sociale mønstre
- Traditioner og samfundsmæssige vilkår – påvirkning på kønsroller
- Kønsrollemønster
- Sociologisk ligestilling mellem kønnene
- Økonomisk ligestilling mellem kønnene
- Arbejdsmarkedet og fordeling af barsel (tvungen barsel til fædre?)
- Politisk ligestilling - kvoter


Læringsmål
Efter dette forløb skal I kunne
–      anvende viden om kernestoffet køn og ulighed  (politisk, sociologisk og økonomisk ulighed i køn)
–      formidle indholdet i modeller, tabeller og diagrammer
–      formulere viden om faglige sammenhænge med anvendelse af faglige begreber
–      lave simple kvalitative interviews

Tekster i-bog
Kap. 1.1.: - Ligestilling mellem kønnene med sociologiske briller: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=p290  

Arbejdsmarkedet og fordeling af barsel: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=p291

Kønsrollemønstre: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=p292

1.2 Ligestilling med økonomiske briller – fordeling af ressourcer
https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=293

1.3 Ligestilling mellem kønnene med politologiske briller
https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=294#c1162

Kap. 2.1: Hvad er socialisering? - https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=p140
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 #2 Økonomi og klimakrise

Formål:

I dette forløb arbejder eleverne med det økonomiske fagområde, og hvordan økonomi og klimakrisen er tæt forbundne. I løbet af forløbet bliver de klogere på, hvad der kendetegner økonomi og forskellen på mikro- og makroøkonomi. De bliver introduceret til centrale økonomiske begreber og modeller såsom det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål, økonomiske konjunkturer og økonomisk politik.
Viden om det økonomiske fagområde suppleres med fokus på de udfordringer, klimaet står over for - og hvordan vores samfundsøkonomiske produktion og forbrug på den ene side har bidraget til et meget rigt samfund, men samtidig har bidraget til den klimakrise, som vi befinder os.

Centrale temaer, spørgsmål og begreber:
Sammenhæng mellem samfundsøkonomien og klimakrise
De seks økonomiske mål
Grøn og bæredygtig økonomi
Målkonflikter mellem økonomiske mål
Det økonomiske kredsløb
Økonomiske konjunkturer
Økonomisk politik, ekspansiv og kontraktiv
Markedet og markedsmekanismen
Eksternaliteter
Politisk regulering, afgifter og kvoter
Forskellige økonomiske systemer, markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi


Faglige mål
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Behandle problemstillinger og demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere samt anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- Argumentere for egne synspunkter med et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog


Kernestof
- Politiske ideologier
- Det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- Kvantitativ og kvalitativ metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 #3 Ungdomsliv

Formål:

Omdrejningspunktet for forløbet er at blive klogere på, hvorfor flere og flere unge mistrives, når de lever i en tid med stor frihed og et hav af muligheder. Forløbet afrundes derfor med en mistrivselskonference, hvor eleverne repræsenterer teoriernes bud på den stigende mistrivsel og i fællesskab opstilles en model over de forklaringer, som forløbet har kredset om.
Eleverne kommer i den forbindelse blandt andet til at møde Erving Goffmann, Anthony Giddens, Hartmut Rosa, Byung-Chul Han og Andreas Reckwitz, der alle giver deres teoretiske bud på, hvad der kendetegner ungdomslivet i det senmoderne samfund.
Undervejs vil elevernes egen livsverden komme til at spille en central rolle. Allerede i første lektion skal de medbringe en ting hjemmefra, som siger noget om, hvem de er.


Centrale temaer, spørgsmål og begreber:

Socialisering, primær, sekundær og tertiær
Dobbeltsocialisering
Normer, formelle og uformelle
Identitetsdannelse
Sociale roller
Front stage-Back stage - Erwin Goffmann
Livsstil
Minervamodel
Samfundstyper: Traditionel -> Moderne ->  Det Senmoderne samfund
Senmodernitetens påvirkning på individet
Anthony Giddens - aftraditionalisering og individualisering
Hartmut Rosa - Accelerationssamfundet
Byung-Chul Han - præstationssamfund og perfekthedskultur
Præstation og køn
Andreas Reckwitz og Jean Twenge – SoMe og præstationssamfundet


De faglige mål:

Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå̊.

Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.

Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.

Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer
med anvendelse af faglige begreber.

Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog



Kernestof:

Identitetsdannelse og socialisering.
Kvalitativ og kvantitativ metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 #4 Ulighed og velfærd

Formålet med forløbet

-  er at give eleverne indblik i, hvad lighed og ulighed er i en dansk kontekst. Der stilles først skarpt på måling af ulighed samt årsager til ulighed.
Herefter vender vi blikket mod velfærd og den universelle velfærdsmodel - herunder hvordan velfærdsmodellen er udfordret og hvilke potentielle løsningsmuligheder, der findes for at imødekomme udfordringerne.

I løbet af forløbet vil eleverne støde på artikler og andet materiale til at belyse forløbets problemstillinger. Der er didaktisk fokus på varierende arbejdsformer og aktuelle sager, cases og artikler, der  tematiserer ulighed og velfærd.


Centrale temaer, spørgsmål og begreber:

Lighed - Formel lighed, resultatlighed, chancelighed
Ulighed - økonomisk og social
Måling af ulighed?
Gini-koefficient
Fattigdom - absolut og relativ
Levevilkår
Sociale klasser
Stratifikation
Socialklasse-analyse
'Ressourcebeholdere' og 'spill over effekt'
Social arv
Social mobilitet
Mønsterbryder
Årsagsforklaringer til ulighed: Funktionalisme vs. Pierre Bourdieu
Pierre Bourdieu - felt, habitus, kapital
Politiske ideologiers syn på ulighed i Danmark

Velfærdsstat og velfærdsstatstyper - Universel, kooperativ og residual
Stat, marked og civilsamfund
Den offentlige sektor - finansiering og forbrug (indtægter og udgifter)
Den offentlige sektors opgaver
Velfærdsstatens udfordringer
Løsningsmuligheder på velfærdsstatens udfordringer
Opstramnings- og opkvalificeringsstrategier



De faglige mål:

- At anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere
løsninger herpå

- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer

- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre

- Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet

- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber og argumentere for egne synspunkter på
et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.


Kernestof:
- Sociale og kulturelle forskelle
- Politiske ideologier
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 #5 Demokrati og Magt

Formål:

Formålet med dette undervisningsforløb er at øge elevernes indsigt i en række forhold som knytter sig til fagområdet politik.
I løbet af forløbet vil eleverne arbejde med forskellige politiske styreformer (demokrati, autokrati, teokrati), hvordan det demokratiske politiske system fungerer, partiernes ideologiske grundlag og politik samt deres indbyrdes placering. Spørgsmål om hvad magt er og hvem der besidder magt vil ligeledes blive berørt, og eleverne vil arbejde med hvordan de som medborgere kan øve indflydelse på samfundet. Forløbet vil også give eleverne mulighed for at arbejde med at undersøge, hvorvidt demokratiet i Danmark er udfordret og i så fald hvordan.

Centrale temaer, spørgsmål og begreber:

Demokrati - direkte og repræsentativ
Ander styreformer - autokrati og teokrati
Kendetegn ved det liberale demokrati
Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati
Medborgerskab

Partiernes politik
Fordelingspolitik og værdipolitik
Partityper - Klasseparti, catch-all parti og markedsparti
Vælgertyper og vælgeradfærd - kernevælgere og marginalvælgere
Downs model
Issue-voting
Nærheds- ogretningsmodellen

Folketing, lovgivning og valg
Forholdstalsvalg, spærregrænse
Partiadfærd - Downs model, Kaare Strøm og Molins model
Politik som strategi
Parlamentarisme - regeringstyper
Magtens tredeling
Mediernes rolle i politik - vagthun, medialisering

Politisk magt - definitionsmagt, forhandlingsmagt, beslutningsmagt, empowerment

Udfordringer for demokratiet og mulige løsninger

De faglige mål:

Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
Undersøge aktuelle politiske beslutninger, under anvendelse af faglige forklaringsmodeller som Downs model, Kaare Strøms model og Molins model.
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder, formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge.
Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Politiske partier i Danmark og politiske ideologier.
I mindre grad politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng.
Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer