Holdet 3ab HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Ikast-Brande Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Thomas Jeremiassen
Hold 2023 HI/ab (1ab HI, 2ab HI, 3ab HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden før og nu
Titel 2 Opbrud, nedbrud og gennembrud 1870-1914
Titel 3 Renæssance, reformation og opdagelser
Titel 4 Rom fra bystat til imperium
Titel 5 Imperialismen
Titel 6 1. verdenskrig
Titel 7 Mellemkrigstiden
Titel 8 Forsvaret af Danmark fra 1848-idag
Titel 9 Kronologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden før og nu

Forløbet omhandler vikingetiden med fokus på både perioden som historisk periode og dens anvendelse i nutiden. I den forbindelse arbejder eleverne med periodisering som historiefagligt begreb.
Arkæologiske metoder som dendrokronologi og eksperimentel arkæologi inddrages og supplerer den klassiske kildekritik med henblik på at belyse, hvordan historisk viden skabes i spændingsfeltet mellem forhistorisk og historisk tid.
Der arbejdes med kongemagtens udvikling fra Gorm den Gamle til Harald Blåtand, herunder kristendommens gradvise indførelse i Danmark.
Derudover sættes der fokus på vikingernes togter og deres politiske magtudøvelse i England, hvor eleverne arbejder med begreber som danegæld og Danelagen samt den tilhørende kulturudveksling.
Forløbet afsluttes med refleksion over, hvordan fortællingen om vikingetiden formes og forandres over tid, herunder med fokus på nye perspektiver som kønsroller og Dronning Thyras indflydelse under Jellingdynastiet


Kronologisk placering: ca. 500–1500

Primært kernestof:

Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Opbrud, nedbrud og gennembrud 1870-1914

Eleverne arbejder med, hvordan Grundloven af 1849 markerede et brud med enevælden.
Der er fokus både på livet i byerne og på landet. Eleverne undersøger hvordan levevilkårene på landet udvikler særligt for den store gruppe af husmænd som bla. gennem andelsbevægelsen opnår bedre sociale og økonomiske forhold som endeligt udmønter sig i ønsket om øget politik indflydelse.  
Samtidig undersøges industrialiseringens betydning for urbaniseringen og de nye muligheder, der var for tilflyttere både i de voksende provinsbyer og i hovedstaden. Der undersøges om industrialiseringen skabte bedre levevilkår for den gennemsnitlige dansker. Arbejderbevægelsen undersøges med udgangspunkt i Louis Pio's socialistiske idéer som også er en del af en større international bevægelse.
Konflikten mellem nye socialistiske ideer, arbejdsgivere og landets regering undersøges og vi ser også på konkret eksempler hvor levevilkårene og rettighederne for den almindelige arbejder i Danmark forbedres i perioden eksempelvis loven om alderdomsunderstøttelse i 1891 til værdigt trængende og fabriksloven 1873 der forbyder børnearbejde på fabrikkerne for børn under 10 år

Kronologisk placering: ca. 1500–1900

Primært kernestof:

Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
Politiske og sociale revolutioner
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Renæssance, reformation og opdagelser

Forløbet omhandler renæssancen, reformationen og de europæiske opdagelsesrejser.
Forløbet har taget udgangspunkt i opdagelserne
Forløbet tager udgangspunkt i de europæiske opdagelsesrejser og deres økonomiske, religiøse og politiske forudsætninger.
Eleverne arbejder med centrale aktører som Columbus og de spanske conquistadorer og deres betydning for Europas ekspansion. Herunder har vi også fokus på Columbus som historisk figur
Der sættes fokus på mødet mellem europæere og oprindelige befolkninger i Mesoamerika, herunder særligt aztekernes samfund, kultur og religion.
Dette belyses gennem arbejde med både billedmateriale og skriftlige kilder, herunder beskrivelser af Tenochtitlan.
Der arbejdes med erobringen af Mesoamerika med fokus på årsager til spaniernes sejr, herunder militære, teknologiske og biologiske faktorer.
Forløbet behandler de omfattende konsekvenser af opdagelserne, herunder koloniseringens betydning for religion og demografiske forandringer.
Forløbet har videre har fokus på renæssancen i Europa som forudsætning for opdagelserne, herunder ændringer i verdensbillede, menneskesyn og vidensopfattelse.
Renæssancens humanisme og nye videnskabelige tilgang danner baggrund for en øget nysgerrighed på verden og nye opdagelser.
Reformationen inddrages kort med fokus på kirkens splittelse og ændrede magtforhold i Europa.
Forløbet perspektiverer til begyndende globalisering og Europas voksende dominans i verden.

Kronologisk placering: ca. 1500–1900

Primært kernestof:

Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Globalisering
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Rom fra bystat til imperium

Forløbet omhandler årsager til romerrigets udbredelse fra bystat til imperium. Herunder er der fokus på den militære ekspansion særligt under de puniske krige og de militære virkemidler som benyttes i imperierudbygningen. Interne politiske og sociale (strukturer) forhold behandles også herunder det politiske liv i republikken og overgangen fra republik til kejserdømme er ligeledes et fokuspunkt. Centrale historiske aktører som, Julius Cæsar og Augustus inddrages for at belyse, hvordan individuelle(aktører) beslutninger påvirkede den politiske udvikling. Endeligt har vi set på den arv som Romerriget har efterladt sig


Kronologisk placering: før ca. 500

Primært kernestof:

Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Imperialismen

Forløbet omhandler imperialismen med fokus på perioden ca. 1870–1914 og dens betydning for Europas globale dominans frem mod 1. verdenskrig.
Vi indledte forløbet med et bredt kig på imperier som begreb, hvor der blev trukket tråde til tidligere forløb, særligt de store opdagelser og grundlaget for europæisk ekspansion.
Herefter har fokus været på at forstå forudsætningerne for imperialismen.
Der er arbejdet med centrale motiver bag imperialismen, herunder økonomiske interesser herunder behov for råstoffer og markeder, national prestige, magtpolitiske rivaliseringer, samt Ideologiske begrundelser for imperialismen, herunder socialdarwinisme og forestillinger om europæisk overlegenhed.
I den forbindelse er udviklingen af nye nationalstater som Tyskland og deres krav om “en plads i solen” blevet inddraget.
Forløbet har inddraget opdagelsesrejsende som Livingstone og Stanley og deres  rolle i europæernes kortlægning og kontrol af Afrika.
Et centralt casearbejde har været Belgisk Congo under Kong Leopold 2., hvor der er arbejdet med både motiver, metoder og konsekvenser af koloniseringen.
Her har der været fokus på de indfødtes levevilkår og den omfattende vold under det belgiske styre. Der er arbejdet med opdelingen af kontinentet uden hensyn til lokale befolkninger
Det britiske imperiums rolle og interesser i Afrika har ligeledes været et element i forløbet med udgangspunkt i imperialisten Cecil Rhodes
Afslutningsvis er der kort perspektiveret til Danmarks rolle i koloniseringen af Grønland.
Forløbet afsluttes med et kort blik på afkoloniseringen og refleksion over imperialismens langsigtede konsekvenser og betydning for nutidige globale uligheder og konflikter

Kronologisk placering: ca. 1500–1900

Primært kernestof:

Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Globalisering
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 1. verdenskrig

Forløbet omhandler 1. verdenskrig med fokus på årsager, krigens forløb og konsekvenser. Der arbejdes med Europas stormagter før 1914 og de ændrede styrkeforhold op til krigen. Eleverne undersøger, hvordan nationalisme, imperialisme, og alliancesystemer skabte spændinger i Europa. Der arbejdes indledningsvist med den fransk-tyske krig 1870-71 og Tysklands samling som vigtig baggrund for den ændrede magtbalance. Attentatet i Sarajevo analyseres som den udløsende faktor for krigsudbruddet. Forløbet behandler tre centrale historiske forklaringer på krigen: stormagtsrivalisering, krig ved fejltagelser samt tysk aggression.
Krigens udvikling gennemgås med fokus på Schlieffenplanen, skyttegravskrigen,. Der ses på nye våbentyper som maskingeværer, artilleri, gas, ubåde og fly samt deres betydning for krigsførelsen. Soldaternes levevilkår og oplevelser i skyttegravene inddrages gennem personlige beretninger. USA’s indtræden i krigen og den russiske revolution behandles som afgørende vendepunkter. Afslutningsvis arbejdes der med fredsslutningen i Versailles, Wilsons 14 punkter og oprettelsen af Folkeforbundet. Eleverne diskuterer, om fredsaftalen skabte grundlag for nye konflikter og dermed medvirkede til 2. verdenskrig.

Kronologisk placering: efter ca. 1900

Primært kernestof:

Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Globalisering
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Mellemkrigstiden

Forløbet beskæftiger sig med mellemkrigstiden med særligt fokus på de økonomiske, sociale og politiske kriser i Tyskland samt de forhold, der muliggjorde nazismens fremvækst. Der tages udgangspunkt i følgerne af 1. verdenskrig og Versaillesfreden, som skabte grundlaget for økonomisk ustabilitet og ideen om national ydmygelse for Tyskland (Weimarrepublikken). Forløbet ser på den politiske polarisering i Weimarrepublikken hvor både en ekstreme højre og venstrefløj præger Tysk politik efter 1. verdenskrig.
Forløbet undersøger hyperinflationen i 1923, den økonomiske vækst i midten af 1920’erne samt den verdensøkonomiske krise efter børskrakket i 1929, der medførte massearbejdsløshed og øget mistillid til demokratiet.
Der arbejdes med Hitlers vej til magten gennem valg, propaganda, konservative eliters støtte samt brugen af politiks vold.
Forløbet undersøger nazismens ideologi med fokus på førerprincippet, racetænkning, antikommunisme, antiliberalisme og forestillingen om det nationale folkefællesskab. Særligt behandles antisemitismens historiske rødder og forskellige udtryksformer som både kan være religiøse, politiske og kulturelle. Den konkrete politik undersøges; Nürnberglove, Krystalnat og vejen mod Holocaust. Der arbejdes med, hvordan propaganda rettet mod børn og unge bidrog til regimets magt.
Afslutningsvis behandles Hitlers ekspansive udenrigspolitik, og den såkaldte appeasement-politik.


Kronologisk placering: efter ca. 1900

Primært kernestof:

Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Holocaust og andre folkedrab
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forsvaret af Danmark fra 1848-idag

Forløbet beskæftiger sig med udviklingen i dansk forsvarspolitik fra nederlaget i 1864 til nutidens sikkerhedspolitiske udfordringer. Eleverne arbejder med, hvordan nederlaget til Preussen og Østrig i 1864 blev et nationalt traume, der kom til at præge dansk politik igennem længere tid. Der undersøges, hvordan Danmark som småstat forsøgte at sikre sin overlevelse gennem neutralitet og tilpasning til stærkere stormagter. Særligt behandles mellemkrigstidens udenrigspolitik, Folkeforbundet og den danske tilpasningspolitik over for Tyskland efter 1933.

Forløbet analyserer baggrunden for den tyske besættelse den 9. april 1940, herunder om besættelsen kunne være undgået, og hvilke militære og politiske handlemuligheder Danmark reelt havde. Der arbejdes med samarbejdspolitikken og modstandsbevægelsens udvikling herunder dens faktiske betydning under krigen og den kollektive erindring om modstandskampen efter 1945 eksemplificeret med uddrag af film en Flammen og Citronen.
Herefter behandles Danmarks sikkerhedspolitiske placering under Den Kolde Krig, hvor landet gik fra neutral småstat til medlem af NATO. Eleverne arbejder med Marshallhjælp, atomtruslen, Danmarks strategiske betydning som elementer i forhold til at forstå dansk forsvarspolitik under den kolde krig
Afslutningsvis undersøges tiden efter 1989, hvor dansk udenrigspolitik blev mere aktivistisk gennem deltagelse i internationale missioner på Balkan, i Afghanistan og Irak. Forløbet perspektiverer til nutidens forsvarsdebat om et svækket NATO og grønlandskrisen i 2026.


Kronologisk placering: ca. 1500–1900

Primært kernestof:

Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Historiebrug og -formidling
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer