Holdet 3c HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Ikast-Brande Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Helle Juul
Hold 2023 HI/c (1c HI, 2c HI, 3c HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Terror eller frihedskamp?
Titel 2 Vikingetiden og national identitet
Titel 3 Danmark o. 1870-1914. Opbrud, nedbrud & gennembrud
Titel 4 Antikken
Titel 5 Renæssance og reformation
Titel 6 Oplysningstid og revolution
Titel 7 Vietnam - hvorfor krig?
Titel 8 Imperialismen og første verdenskrig
Titel 9 Den danske velfærdsstats udvikling
Titel 10 Jugoslavien i 1990´erne
Titel 11 Ideologiernes kamp 2 - Den kolde krig 1945-1989
Titel 12 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Terror eller frihedskamp?

Indhold:
Dette forløb tager et teoretisk udgangspunkt i definitioner af terror som inddrages undervejs i hele forløbet. Der dykkes især ned i to specifikke terror/frihedsgrupper, nemlig den danske modstandsbevægelse under 2. verdenskrig og Al qaeda. Derudover indgår projektarbejde, hvor eleverne i grupper på tre fordyber sig i en selvvalgt terror/frihedsgruppe og producerer en kreativ formidling, som præsenterer i caféfremlæggelser med en anden klasse.
Der tages et teoretisk udgangspunkt i forskellige terrordefinitioner, samt med inddragelse af Huntingtons teori om Civilisationernes sammenstød.
Materiale:
I-bogen Terror eller frihedskamp? https://kamp.systime.dk/?L=0
Besættelsen kompendium 11 s. fra s. 19-24, s. 28-31, s. 34-35, s. 37. fra: ???
Uddrag fra dokumentaren: Historien om Danmark 10: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-velfaerd-og-kold-krig_145568

Kilder til besættelsestiden i Danmark:
Illegalt blad, billede
Frihedsrådets pjece "Er De nazist?" december 1943 Fra: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/frihedsraadets-pjece-er-de-nazist-december-1943/?no_cache=1
Opråb mod folkestrejken 2. juli 1944,
Fra: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/opraab-mod-folkestrejken-2-juli-1944/?no_cache=1

Statsminister Anders Fogh Rasmussens tale på Søværnets Officersskole, 29. august, 2003,

Kort film: https://danmarkshistorien.dk/perioder/verdenskrigsepoken-1914-1945/besaettelsen-1940-1945/

Om Al qaeda:
To afsnit i en dokumentarserie på tre:
http://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/pa-sporet-af-den-hellige-krig-krigerne
https://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/pa-sporet-af-den-hellige-krig-netvaerket
https://www.religion.dk/globalt-nyt/der-er-et-f%C3%B8r-og-et-efter-119
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vikingetiden og national identitet

Dette forløb er placeret i 1g og har Vikingetiden som omdrejningspunkt og skal opbygge elevernes viden om perioden og Danmarks tilblivelse. Formålet er derudover, at give eleverne en forståelse for historiefagets metoder og indsigt i hvad historie er og kan være ved at arbejde med forskelligartet materiale og forholde sig til hvordan vikingetiden er blevet anvendt og opfattet af eftertiden. Forløbet arbejder med populærhistorie kontra faghistorie, historiebevidsthed og historiebrug og forskelligartet materiale, som bearbejdes med fokus på elevinddragelse og metodisk bevidsthed. Det funktionelle kildebegreb er et fokuspunkt.
Der arbejdes især med følgende faglige mål/kernestof:
• stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• sammenhænge mellem den nationale og globale udvikling  
Materiale:
Bonne Larsen (2006), Danmarkshistorisk oversigt, Systime, s. 7-16
Debatindlæg: Kristeligt dagblad, 2017:https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/historien-om-danmark.-hvornaar-blev-danmark-en-nation
Anders S. Dobat “Fællesskab og kongemagt i vikingetidens Danmark” og Niels Hybel “Det danske riges tilblivelse”. Begge i ”Vinkler på Vikingetiden”, Nationalmuseet 2013.
“Forskeren der opfandt vikingetiden”, Morten Mikkelsen, Kristeligt Dagblad 2018
• ”Vikingetiden - vikingerne og deres verden”, Nationalmuseet 2009
• ”Battle Scenes - Vikings”, (uddrag) Serien Vikings, History/HBO
• ”Alfred den store” (uddrag), Clive Donner 1969.
• ”Horrible Histories (BBC) - Attack on Lindisfarne”
• 3D-animation af vikingetidens kongsgård ved Tissø (youtube.com)
• 01 Da vikingetiden blev opfundet (youtube.com)
• Historien om danskerne – vikingetiden, 2017, https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-vikingetiden_145565
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Danmark o. 1870-1914. Opbrud, nedbrud & gennembrud

Forløbets titel: Danmark o. 1870-1914. Opbrud, nedbrud & gennembrud.
DHO

Dette forløb udgør det obligatoriske Dansk-historieforløb i slutningen af 1.g. Der arbejdes med Danmark i perioden omkring 1870-1914, og der fokuseres primært på industrialiseringen og urbaniseringen i Danmark i perioden. Som en del af dette undersøges underklassens levevilkår på landet og i byen. Der arbejdes herunder med socialismen og arbejderklassens organisering i byerne.
Der arbejdes både med fremstillingsmateriale og med kildetekster, og i danskfaget arbejdes der især med litteratur fra perioden.

I forløbet uddeles et kompendium, hvoraf der arbejdes med følgende materiale i historie:
- Carl-Johan Bryld: "Danmark fra oldtid til nutid", Munksgaard 1997 (side 159-169, 174-178)
- Martin Cleemann Rasmussen m.fl.: "Danmarks historie. Dannelse og forandring", Lindhardt og Ringhof 2014 (side 189-190)
- Inge Adriansen: "Fra oplysningstid til imperialisme. Fokus. Kernestof i historie", Gyldendal 2008 (side 161-164)
- "Fattighjælpens andenrangsborgere", fra Historieportalen (2015), https://forloebtilhistorie2.systime.dk/?id=292, Gyldendal
- Louis Pio "Maalet er fuldt" 1872, i: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/louis-pio-maalet-er-fuldt-1872/
- Ebbe Kühle "Danmark historie samfund. Hovedfaser i Danmarkshistorien", Gyldendal 1993 (side 120)
- Hans Laursen "Internationale" (1911)
- "Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabrikker og fabriksmæssig drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse, 23. maj 1873", i: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fabriksloven-af-23-maj-1873/
- "Industri-Tidenden 1873: Kritik af fabriksloven", i: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/industri-tidenden-1873-kritik-af-fabriksloven/
- "Nekrolog over Sine Gråkjær, 12. juni 1932", i: https://danmark.systime.dk/index.php?id=606&MP=167-444&L=0

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks historie
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- politiske ideologier
- historiefaglige teorier og metoder
-  udgangspunkt i Danmarks historie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Antikken

Forløbet har til formål, at skabe overblik over antik historie og dens betydning for europæisk kulturudvikling. Alle faglige mål indgår i forløbet, som baseres på fremstillingsstof, selvstændig kildelæsning og et skriftligt projekt. Sidstnævnte er tænkt som forberedelse til SRP og hovedfokus er på den skriftlige formidling af selvstændig kildeanalyse.
Kernestof:
Indtil 1453: Samfundenes tilblivelse
- Antikkens samfund
Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- Dokumentere viden om forskellige samfundsformer.
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid.
- Analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne.
- Forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien.
- Formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Materiale:
Grundbog:
Bryld: Verden før 1914, Systime, 2010, s. 9-10, s. 12-34, s. 37-66
Kilder:
Fra: Haastrup, Antikke vurderinger af Sparta, af Xenophon, Sparta 1990
Fra: Friisberg, Grækenland i oldtiden, Kbh 1990, Perikles´ gravtale, af Thukydid + Den gamle oligark om athenernes statsforfatning
Finley, Vi kan stadig lære af det athenske demokrati, fra Democracy Ancient and Modern, 1973
Mogens Herman Hansen, Skal vi have græsk demokrati i nutidens Danmark, fra: Det athenske demokrati i samtidens og eftertidens syn, bind II, red. af Rudi Thomsen, 1986
Kunst:
Primaportastatuen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Oplysningstid og revolution

Niveau:
2g.
Fokus:
Eleverne arbejder i forløbet med Enevælde, oplysningstid og den franske revolution med særligt fokus på Frankrig og Danmark. Der produceres en film til en 3. klasse om den franske revolution. Oplysningstankerne perspektiveres til i dag.
Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende

Kernestof:
1776-1914: Brud og tradition
– revolutioner og menneskerettigheder
– dansk demokrati
– national identitet

Materiale:
Grundbog: Verden før 1914, Bryld m. fl. s. 181-202, 211-216,
Kompendium:
1. Den franske menneskerettighedserklæring, 26. august, 1789, fra https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=96
2. Ludvig d. 16. indkalder til stænderforsamling, 1789, https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=99
3. Billede: Guillotine
4. Louis XVI henrettes, 21. januar 1793, fra Koch, Øjenvidner til historien, Haase og søn, 1999
5. Uddrag af Danmarks Riges Grundlov 1953
6. Marie Krarup om menneskerettighederne, april 2014, fra: http://www.politiko.dk/nyheder/menneskerettighederne-dem-har-fanden-skabt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Imperialismen og første verdenskrig

Forløbet "imperialismen og første verdenskrig" har fokus på perioden ca. 1870 til 1918 i Europa. Udviklingsoptimismen og europæernes selvforståelse er omdrejningspunktet i dette forløb.

Uddrag af følgende fremstillinger er blevet læst:

- Verden efter 1914 i dansk perspektiv, Carl-Johan Bryld, Systime 2008. Kapitel 1 "Verden 1914" side 9-28
- Verden efter 1914 i dansk perspektiv, Carl-Johan Bryld, Systime 2008. Kapitel 2 "Første Verdenskrig" side 31-56



Kildemateriale:


Kildekompendiet til imperialismen:
- Kipling "en hvid mands byrde" 1899
- Jarlen af Cromer om Ægypten 1908
- Uddrag af Hergés Tintin i Kongo
- Sir Charles Dilke: Et større Storbritannien 1868
- W.F. Blunt: Storbritanniens imperialistiske skæbne
- Jules Ferry forsvarer imperialismen 1885
- Sæbereklame fra slutningen af 1800-tallet
- Jarwarhala Nehru: Om den engelske imperialisme 1937 - 40
- Niall Ferguson om imperialismen 2004


- J. J. Ruedorffer om Tysklands storpolitiske interesser 1913 (fra e-bogen "Verden efter 1914)
- Uddrag af Wilsons 14 punkter (fra e-bogen "Verden efter 1914)
- Uddrag af Versaillesfreden ((fra e-bogen "Verden efter 1914)


Kernestof:
- Kolonisering
- national identitet
- industrialisering
- imperialisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Den danske velfærdsstats udvikling

Beskrivelse:
Fokus har ligget på den danske velfærdsstats udvikling og udfordringer fra de første spæde skridt i 1800tallet til i morgen, bl.a. med vægt på kvindernes rolle. De tre velfærdsmodeller har dannet den teoretiske ramme.

Faglige mål
2.1. Faglige mål. Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale.
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Materiale:
Fremstilling:  
Jens Bencke ”Danskerne og samfundet” (2005) s. 72-74
Lars Andersen m.fl. ”Fra verdenskrig til velfærd” (2006) s. 48-57
Jeppe Jensen ”Veje til velfærdsstaten”, Columbus (2024) s. 100-107 og 124-131
Dokumentar: ”Forbryderske og forsømte børn” DRK 2015. (20 minutter)
Kildemateriale:
Tekst fra koge-/husholdningsbogen ”Den hvide frokostbog”, Tørsleffs husmoderservice (1949)
Vela-reklame https://www.youtube.com/watch?v=Ifs3J4WpDBU
Kvindekilder o. 1960-65 http://www.dr.dk/skole/Historie/1960erne/ og kvinfo.dk
”Hej søster”, Trille, http://www.youtube.com/watch?v=TQGbds3QckU
Jeppe Aakjær ”Hvem sidder der bag skærmen” (1905).
Figur: fremskrivning af demografisk udvikling fra 2023 til 2069. Fra Jeppe Jensen ”Veje til velfærdsstaten”, Columbus (2024)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Jugoslavien i 1990´erne

Niveau:
3.g.
Nutidsrelatering:
Eleverne skal via fordybelse i i Jugoslaviens historie efter Titos død fra 1980- i dag, inddrage deres viden fra tidligere forløb og bringe alle faglige mål i spil i en undersøgelse af Jugoslaviens kollaps, krigene i 1990´erne og de nyoprettede staters placering i verdenssamfundet i dag. Særligt fokus lægges på USA´s og det øvrige Europas rolle i konflikten på Balkan.   
Faglige mål:
• Alle faglige mål.
Kernestof:
• Nye grænser og konflikter.
• Europæisk integration.
• Danmarks internationale placering.
• National identitet.
• Murens fald.
Fagligt indhold:
• Oversigtsgennemgang af perioden
• Den kolde krig og Jugoslavien.
• National identitet og konflikt.
• Fredslutningsprocessen.

Materiale:
Grundbog:
Fledelius, Karsten; Jugoslaviens sygdom og død, Gyldendal uddannelse, 1999, s. 44-87, samt
http://www.folkedrab.dk - Bosnien:

Intro til Jugoslavien under Tito: http://folkedrab.dk/sw51931.asp?usepf=true
Info om tiden frem til 1980: http://www.folkedrab.dk/sw51878.asp
Krigens optakt http://www.folkedrab.dk/sw51966.asp
Krigen 1991-1993: http://www.folkedrab.dk/sw50563.asp
Krigen 1993-1995: http://www.folkedrab.dk/sw51506.asp
Kilde: interview med Karadzic: http://www.his2rie.dk/kildetekster/jugoslaviens-sammenbrud-balkan-krigene-1991-2001/tekst-15/
Kortfilm som forklarer krigen og Dayton: https://www.youtube.com/watch?v=Bp9rfZOLSc4
Kort klip fra Milosevic´ retssag: http://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/slobodan-milosevic-praesident-under-anklage
FN i Bosnien: http://www.folkedrab.dk/sw51991.asp
Nato i Bosnien: http://www.folkedrab.dk/sw52011.asp
Dokumentar fra BBC the death of Yugoslavia: https://www.youtube.com/watch?v=vM3MiPxXrkM&index=6&list=PLqD5Su3ZJjjbCsgVCE90msl9d4nHdV4Pu
Bosnien i dag: http://www.folkedrab.dk/sw84835.asp
Stantons teori om folkedrabets ti stadier:
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Ideologiernes kamp 2 - Den kolde krig 1945-1989

Formål:
Forløbet fokuserer især på ideologiernes kamp i overblik, dvs. hovedfokus på de lange linjer. Særligt fokus på efterkrigstid og den kolde krigs begyndelse, samt ideologiernes særtræk.

Faglige mål:
• Alle faglige mål.
• Viden om centrale udviklingslinier i Europas historie og Danmarks historie
• Opstille historiske problemstillinger og relatere dem til egen samtid
• Analysere samspillet mellem mennesker, naturgrundlag og samfund gennem tiderne
• Forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• Forklare måder at forme og styre samfund på og se konsekvenserne heraf for individets vilkår.
• Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende.
• Bearbejde forskelligt historisk materiale
Kernestof:
- Ideologiernes kamp
- Afkolonisering
- Murens fald
Fagligt indhold:

Oversigtsgennemgang af perioden.

Materiale:

Grundbog inkl kilder:
Bryld, Carl-Johan, Verden efter 1914, Systime: s. 59-67, s. 67-78, s. 81-95, s. 136-142,
Kompendium, kilder:

Alle tekster er fra: Søndberg, Olaf m.fl. Grundbog til historie. Fra kold krig til globalisering, Systime, 2009, s. 15-22, s. 22-28, s. 35-39, s. 40-44
Kilde: Potsdamaftalen 1945
Kilde: Winston Churchill, tale: Jerntæppet, 1946
Kilde: Stalin, interview: Sovjetunionens ret, 1946
Kilde: Harry S. Truman, tale: Trumandoktrinen, 1947
Kilde: George Marshall, tale i uddrag: Marxhall-planen, 1947
Kilde: Vyshinsky, tale: Om Marshall-planen, 1947
Søren Hein: Den kolde krig, et overblik, 2005
Links:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kronologiforløb

Kronologiforløbet samler op på alle de læste forløb og der er indbygget eksamensforberedende øvelser, som træner elevernes mundtlige og metodiske færdigheder. Der er særligt fokus på Antikken, styreformer, menneskesyn, kontinuitet og brud.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer