Holdet 3dx HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Ikast-Brande Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Lars Tølbøll Pedersen
Hold 2023 HI/dx (1dx HI, 2dx HI, 3dx HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danmarks tilblivelse
Titel 2 Nye verdensbilleder - renæssance, reformation...
Titel 3 Danmark o. 1870-1914. Opbrud, nedbrud & gennembrud
Titel 4 USA - en nations fødsel
Titel 5 Imperialismen
Titel 6 Romerrigets historie - fra bystat til imperium
Titel 7 Nazityskland
Titel 8 Besættelsen
Titel 9 Fra kold krig til krigen mod terror
Titel 10 Folkerepublikken Kina
Titel 11 Kronologiforløbet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Danmarks tilblivelse

Danmarks tilblivelse
I forløbet skal vi arbejde med Danmarks tilblivelse som nation og stat.
Vi skal via kilder og historiske vurderinger diskutere, hvorvidt man kan tale om et Danmark allerede tidligt i vikingetiden, eller om Danmark først opstår som stat i middelalderen. Forløbets primære hovedvægt er vikingetidens "Danmark", men der arbejdes også grundigt med middelalderens Danmark. I forbindelse med vikingetiden fokuseres der bl.a. på den danske kongemagt, på vikingernes aktiviteter i udlandet og på kristendommens indtog. I forløbet vil vi også diskutere den senere historiebrug af vikingetiden.
Som en del af forløbet foretages en ekskursion til Kongernes Jelling.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks historie
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiebrug og -formidling
-  hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500 med udgangspunkt i Danmarks historie

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Til forløbet uddeles der forskelligartet materiale, og der uddeles desuden et kompendium med følgende litteratur:

- Bryld, Carl-Johan: Danmark fra oldtid til nutid, Munksgaard 1997 (s. 20, 23-26)
- Cleemann m.fl.: Danmarkshistorie, L&R 2014 (s. 49-50, 62-65)
- Danielsen, Kim Beck m.fl.: Fra antikken til reformationen, København 2007 (s. 64-69, 79, 82)
- Frederiksen, Peter: Vores Danmarkshistorie, Columbus 2021 (s. 48-79)
- Hansen, Bent m.fl.: Danmark i tusind år, systime 2000 (s. 9-10, 50-51)
- Hansen, Hans Schultz (red.) m.fl.: Sønderjyllands historie 1: Indtil 1815, Aabenraa 2008, (s. 36-37)
- Iversen, Kristian og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, Columbus 2014 (s. 14, 16-17, 38-39)
- Larsen, Henrik Bonne m.fl.: Danmarkshistorisk oversigt, Systime 2006 (s. 7-9, 11, 13-17)
- Schou, Lotte og Susanne Ørnstrøm: Danmark i verden, Columbus 2011 (s. 23, 25-29)
- Sørensen, Carl og Esben Harding: Danmark i vikingetiden, Viborg 1979 (s. 61-62)


I forløbet ser vi dele af DR's dokumentarserie "Historien om Danmark". Det drejer sig om:
- uddrag af "Historien om Danmark: Vikingetiden"
- "Historien om Danmark: "Tidlig middelalder"
- uddrag af "Historien om Danmark: Sen middelalder"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Nye verdensbilleder - renæssance, reformation...

Forløbets titel er: "Nye verdensbilleder - renæssance, reformation og opdagelser".

Forløbet indledes med lektioner om renæssancen og hvilket nybrud denne kulturelle periode udgør i forhold til middelalderen; herunder det nye menneskesyn og den naturvidenskabelige revolution. Endvidere arbejdes med reformationen og hvilke konsekvenser reformationen medførte inden for områder som religiøsitet, modreformationen og voldsomme religionskrige. Forløbets sidste halvdel fokuserer på 'de store opdagelser', der sker i perioden. Desuden undersøges de spor, som opdagelserne har sat sig helt op i vores tid. Herunder undersøger vi forskellige opfattelser af Columbus.
I forløbet diskuteres bl.a. om i hvilken grad, at perioden udgør en ny og bedre verden..

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer   
- globalisering
-  hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Til forløbet uddeles et kildekompendium med følgende materiale:

-Henriksen, Lars:  "Oceanernes Admiral", Kristeligt Dagblad 13. Okt. 2007
• Jørgensen, P. C. Willemoes: ”De store opdagelser”, 1974, (side 43-45, 69-72 og 86-94. Side 43-45 er gengivet fra: http://ibog.verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=155 )
• Madsen, Flemming Kiilsgaard & Henrik Skovgaard Nielsen: ”Opdagelserne: Kulturmøde eller kultursammenstød?”, Gyldendal 1999 (side 46-51)
• Thiedecke, Johnny: ”Europa i opbrud 1453-1799 - Renæssance, reformationer, oplysningstid og kolonisation”, Pantheon 2005 (side 101-104)

Desuden læses følgende tekster:

- Uddrag af "1492 - erobring af Paradis", Ridley Scott (1992)
- Bent Blüdnikow: "Columbus var en tyran, Berlingske d. 9/8 2006 - "https://www.berlingske.dk/kultur/columbus-var-en-tyran
- Grace Hauck: "Chicago removes Christopher Columbus statues from parks after protests", USA Today 2020 - https://eu.usatoday.com/story/news/nation/2020/07/24/chicago-christopher-columbus-statues-taken-down-after-protests/5500429002/
- En soldats erindringer (1570), https://opdaget.ibog.forlagetcolumbus.dk/index.php?id=176
- Et aztekisk digt om erobringen (1528), https://opdaget.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=181


Forløbet indledes i slutningen af 1.g (afbrydes af DHO) og fortsættes i starten af 2.g
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Danmark o. 1870-1914. Opbrud, nedbrud & gennembrud

Forløbets titel: Danmark o. 1870-1914. Opbrud, nedbrud & gennembrud.
DHO

Dette forløb udgør det obligatoriske Dansk-historieforløb i slutningen af 1.g. Der arbejdes med Danmark i perioden omkring 1870-1914, og der fokuseres primært på industrialiseringen og urbaniseringen i Danmark i perioden. Som en del af dette undersøges underklassens levevilkår på landet og i byen. Der arbejdes herunder med socialismen og arbejderklassens organisering i byerne.
Der arbejdes både med fremstillingsmateriale og med kildetekster, og i danskfaget arbejdes der især med litteratur fra perioden.

I forløbet uddeles et kompendium, hvoraf der arbejdes med følgende materiale i historie:
- Carl-Johan Bryld: "Danmark fra oldtid til nutid", Munksgaard 1997 (side 159-169, 174-178)
- Martin Cleemann Rasmussen m.fl.: "Danmarks historie. Dannelse og forandring", Lindhardt og Ringhof 2014 (side 189-190)
- Inge Adriansen: "Fra oplysningstid til imperialisme. Fokus. Kernestof i historie", Gyldendal 2008 (side 161-164)
- "Fattighjælpens andenrangsborgere", fra Historieportalen (2015), https://forloebtilhistorie2.systime.dk/?id=292, Gyldendal
- Louis Pio "Maalet er fuldt" 1872, i: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/louis-pio-maalet-er-fuldt-1872/
- Ebbe Kühle "Danmark historie samfund. Hovedfaser i Danmarkshistorien", Gyldendal 1993 (side 120)
- Hans Laursen "Internationale" (1911)
- "Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabrikker og fabriksmæssig drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse, 23. maj 1873", i: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fabriksloven-af-23-maj-1873/
- "Industri-Tidenden 1873: Kritik af fabriksloven", i: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/industri-tidenden-1873-kritik-af-fabriksloven/
- "Nekrolog over Sine Gråkjær, 12. juni 1932", i: https://danmark.systime.dk/index.php?id=606&MP=167-444&L=0

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks historie
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- politiske ideologier
- historiefaglige teorier og metoder
-  udgangspunkt i Danmarks historie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 USA - en nations fødsel

USA - en nations fødsel
Forløbet strækker sig fra kolonitid til borgerkrigen

Forløbet tager udgangspunkt i de engelske kolonier i Nordamerika, og hvordan disse løsriver sig fra England, samt årsagerne til dette. Herunder arbejder vi med oplysningstankerne. Der fokuseres dernæst på forløbet op til og med den amerikanske borgerkrig. Her fokuserer vi bl.a. på amerikansk identitet og værdier, den amerikanske forfatning, manifest Destiny, slaveri og forholdet mellem syd- og nordstaterne.
Som en del af forløbet undersøger vi også, hvordan amerikanerne i nutiden forholder sig til USA's fortid.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv


Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ - redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Til forløbet uddeles et kompendium med følgende materiale:
- Thor Banke Hansen & Andreas Bonne Sindberg: "USA - Historie, samfund, religion", Systime 2015 (s. 22-30,137-141 (kun dele af s. 141))
- Niels Bjerre-Poulsen: "USA - Historie og identitet", Systime 2010 (s. 8-17, 21-22)
- Karl-Johan Hemmersam og Ulrik Grubb: "Slaveriet og den amerikanske borgerkrig", Gyldendal 2002 (s. 31, 45)
- Materiale fra betalingshjemmesiden www.verdenfor1914.systime.dk, der er knyttet til Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 – i dansk perspektiv – Systime 2008. Herfra er benyttet kilder om årsager til den amerikanske revolution ("Resolution mod stempelloven, 19. oktober 1765", "Øjenvidneberetning af James A. Hawk, 1834", uddrag af "Den amerikanske uafhængighedserklæring 4. juli 1776")
- Allan Ahle: "Den amerikanske borgerkrig", Systime (2001), s. 15-16 og 24-31.
- Remarks by President Trump at South Dakota's 2020 Mount Rushmore Fireworks Celebration, 4. juli 2020

Vi ser og arbejder med spillefilmen "12 years a slave" (2014), der er instrueret af Steve McQueen.

Der indgår bl.a. engelsksproget materiale i forløbet.

Anslået antal læste sider i forløbet: 70
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Imperialismen

Imperialismen

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer   
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- globalisering
- historiefaglige teorier og metoder

Vi skal arbejde med forskelligartet kildemateriale (tabeller, videoklip og skrevne kilder (herunder engelsksproget materiale)), for herved at få en forståelse af baggrunden for imperialismen. Var imperialismen styret af rent økonomiske motiver eller lå der også 'gode', kristne hensigter bag. Forløbet afsluttes med afkoloniseringen og en diskussion af om USA kan opfattes som imperialistisk.

Udover oversigtslæsningen i "Verden efter 1914 - i dansk perspektiv" og TV-dokumentaren "Den hvide konge",  vil der til forløbet blive udleveret et kompendium med følgende tekster:

Adriansen, Inge m.fl.: Fra oplysningstid til imperialismen, Gyldendal 2008:
• Dadabhai Naoroji: Fordelene ved det britiske styre ad Indien (s. 188-190)

Bender, Johan & Hans-Kurt Gade: Imperialismen og 1. verdenskrig 1870-1918 belyst ved kilder, Munksgaard 1986:
• Cecil Rhodes koncession i Syd-Rhodesia 1888, Lobengulas klage til dronning
Victoria 23. april 1889, Dronning Victorias svar til Lobengula 15. november 1889 (s. 48-51)

• Anatole France advarer mod imperialismen (s. 52-53)

Hergé: uddrag af "Tintin i Congo", genudgivet af Cobolt i 2011 (efter originaludgaven fra 1937).

Manniche, Jens Chr.: Civilisation og national forpligtelse - danske holdninger til Grønland omkring 1900, i: Grønlandsk kultur- og samfundsforskning 98/99, s. 161-173, Nuuk 1999.

Nielsen, Henrik Skovgaard: Den hvide mands byrde?: Imperialismen 1870-1914, Gjellerup & Gad 1985:
• Rudyard Kipling: Den hvide mands byrde (s. 60)
• Friedrich Fabri: Behøver Tyskland kolonier? (s. 59)
• Cecil Rhodes (s. 62)
• Salmonsens konversationsleksikon (s. 4-5)

www.verdenidanskperspektiv.systime.dk (30/8 2012)
• Forsideillustrationen af Dronning Victoria
• På jagt i Vestafrika.
• Francis Galton: Lad kineserne få Afrika
• Erklæring fra Den amerikanske anti-imperialistiske Liga, 1899

http://www.information.dk/145094 (Negerproblemet i Tintin og anden fiktion)

http://www.canadianshakespeares.ca/essays/american_progress_large.cfm (American Progress, 1872 - illustration)

http://www.information.dk/78770 (Er USA blevet imperialistisk)

Anslået antal læste sider i forløbet: 65
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Romerrigets historie - fra bystat til imperium

Romerrigets historie - fra bystat til imperium.
I forløbet skal vi arbejde med Romerrigets historie i periode fra o. 753 f.Kr. til o. 476 e.Kr. I forløbet vil vi bl.a. arbejde med følgende: den romerske by, republikkens styreform, overgangen fra republik til kejserdømme med fokus på Augustus, slaveri, romersk imperialisme og Pax Romana, kristendommens indtog samt Mussolinis (og fascisternes) historiebrug af Romerriget.

I forløbet arbejdes der med Carl-Johan Brylds "Verden før 1914 - i dansk perspektiv".

Herudover udleveres der et kompendium med følgende tekster:
• Bay, Aase: Det romerske Kejserdømme indtil 180 e.v.t., Gyldendal 1970 (s. 40-41, 118-119 og 130-131 øverst)
• Carlsen, Jesper & Hanne Løfholm: Slaver i Romerriget, Systime 1981 (s. 39-40 og 59-60)
• Christiansen, Erik: Romerrigets historie, Aarhus Universitetsforlag 2007 (s. 103-110 og 125-134)
• Danielsen, Kim Beck: Fra antikken til reformationen, Gyldendal 2009 (s. 33, 39-43 og 58-59 (Tekst 9))
• Friisberg, Claus: Fra jægersamfund til industrisamfund, Vestjydsk kulturforlag 1988 (s. 82-84)
• Friisberg, Claus: Kilder til verdens historie 1, Forlaget Marko 1988 (s. 52-55)
• Grubb, Ulrik m.fl.: Overblik - verdenshistorie i korte træk, Gyldendal 2008 (s. 34 og 40-42)
• Thiedecke, Johnny: Europa i støbeskeen ca. 500 f.Kr. til 1453 e.Kr., Pantheon 2006 (s. 80-82)
• Ørsted, Peter: Liv og arbejde i det romerske imperium, Gyldendal Uddannelse 2001 (s. 62-64, 83 og 87)
• Ørsted, Peter: Romerne - dagligliv i det romerske imperium, Gyldendal 1989 (s. 123)

Øvrigt materiale:
Vi ser desuden et interview med Jesper Carlsen angående den romerske kejser. Interviewet er fra betalingshjemmesiden: http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=1347
Desuden inddrages podcasts fra Politiken Historie i forløbet.
Vi ser Ridley Scotts "Gladiator" (2000), og vi arbejder bl.a. med filmens fremstilling af Romerriget og årsager til denne fremstilling.

Kernestof:
- antikken
-  forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
-  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- historiebrug og -formidling

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Anslået antal læste sider i forløbet: 58
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Nazityskland

Vi skal arbejde med Nazityskland frem til 2. verdenskrig. Vi fokuserer især på årsager til nazismens fremvækst i Tyskland, den nazistiske ideologi, propaganda og historiebrug, holocaust og vejen mod 2. Verdenskrig. Der vil ligeledes blive trukket paralleller til verden i nyeste tid, hvor nazismen vinder frem i flere lande.

Kernestof:
̶  hovedlinjer i Europas og verdens historie
̶̶̶  nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶  politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶  historiebrug og -formidling
̶  historiefaglige teorier og metoder.
Fokus på tiden efter 1900
Der indgår engelsksproget materiale i forløbet.

Der uddeles et kompendium til forløbet. Kompendiet indeholder følgende materiale:
- Carl-Johan Bryld ”Verden efter 1914 - i dansk perspektiv”, Systime 2008 (s. 89-93 øverst)
- Inger Bertelsen & Karl Jacobsen: Hitlerfascismens vej til magten, Gyldendal 1984 (s. 49, 65-67)
- Peter Frederiksen ”Det tredje rige - fællesskab og forbrydelse”, Systime 1999 (s. 137-140, 185, 219)
- Henrik Pers ”Dagligdag under fascismen”, Gyldendal 1981 (s. 79-81)
- "Rigsdagsdebatten om fuldmagtsloven/bemyndigelsesloven" fra: Inger Bertelsen & Hans Kurt Jacobsen: Hitlerfascismens vej til magten, Gyldendal 1984  

Vi arbejder med nazistisk propaganda og historiebrug med uddrag fra:
- Leni Riefenstahl: "Olympia" (1938) (00:00-18:00 min)
- Leni Riefenstahl: "Viljens Triumf" (1935) (00:00-5:00 min)
- Frits Hippler: "Der Ewige Jude" (1940)  (11:00-19 min)

Anslået antal læste sider i forløbet: 60
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Besættelsen

I forløbet arbejder vi med optakten til, forløbet af og erindringen om den tyske besættelse af Danmark 1940-45.

Forløbet indledes med en undersøgelse af den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik i 1930'erne. Dernæst fokuseres der på besættelsen, hvor der bl.a. arbejdes med samarbejdspolitikken, dagliglivet under besættelsen, modstandsbevægelsen, danskere i nazistisk tjeneste og samarbejdspolitikkens ophør. Forløbet afsluttes med besættelsens efterspil i form af retsopgøret og erindringen af besættelsen. I den forbindelse arbejder vi med Ole Christian Madsens "Flammen og Citronen" (2008).

Der uddeles et tekstkompendium til forløbet, der indeholder følgende materiale:
- Frederiksen, Peter: "Danmark - Besat og befriet", 2000, Systime, (kapitlet "Danmark i nazismens skygge")
- Bryld, Carl-Johan: "Danmark fra oldtid til nutid", 1997, Munksgaard, side 212-225
- Pöckel, Rasmus Randris: "Modstandkamp", i: ”Terror eller frihedskamp” https://kamp.systime.dk/index.php?id=frontpage&cmd=toc
- Iversen, K. & Nedergård, U.: "Danmarks Historie - mellem erindring og glemsel", 2014, Columbus, side 105-107
- Ravn, Ole: "Besættelsestiden 9. april 1940 - 5. maj 1945", 1980, Gyldendal, side 56-57, 116-117, 119-120, 132-133
- Fra Danmarkshistorien.dk: "Vilhelm Buhls antisabotagetale 2/9 1942", "John Christmas Møllers radiotale 6. september 1942", "Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken d. 29/8 2003", "Kronik i Information, 'Fogh dæmoniserer historien', 16/10 2003", "Frihedsrådets pjece 'Er De nazist?' december 1943"
- Branner, Hans (2016): ”Danmarks internationale placering 1914 til i dag”, i: Roslyng-Jensen, Palle m.fl.: Fra oplysningstid til europæisk integration, Gyldendal, s. 330, 371-372
- Nazistisk hverveplakat til "SS-division Viking", https://kamp.systime.dk/?id=124

Desuden ser vi spillefilmen:
Ole Christian Madsen: "Flammen og Citronen" (2008).

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶  formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
̶  hovedlinjer i Danmarks historie
̶  nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶  politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- forløbet tager udgangspunkt i Danmarks historie

Anslået antal læste sider i forløbet: 65
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Fra kold krig til krigen mod terror

Vi skal arbejde med verden efter 1945 og blokdannelsen mellem den kommunistiske verden og den kapitalistiske verden. Forløbets første del fokuserer på, hvorledes verden i årene efter 2. Verdenskrig blev polariseret mellem de to blokke. Forløbet fortsætter over murens fald og diskuterer nye fjendebilleder i det nye årtusinde - især med fokus på konflikten mellem den vestlige verden og den internationale terrorisme. Desuden vil vi undervejs diskutere det nuværende konfliktbillede i verden og opgøret med den liberale verdensorden.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne  
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Foruden siderne fra "Verden efter 1914 - i dansk perspektiv" udleveres et tekstkompendium med følgende materiale:

Bender, Johan & Hans-Kurt Gade: ”Stormagtspolitikken 1945-1982 – belyst ved kilder”, Munksgaard 1983. Herfra er følgende tekstmateriale:
- Trumandoktrinen (Tekst 1)
- Det russiske forspring (Tekst 49)
- Ted Sorensen om krisebeslutningen i Det hvide Hus (Tekst 50)
- Khrustjovs andet brev til Kennedy (Tekst 51)

Grubb, Ulrik m.fl.: ”Overblik – verdenshistorie i korte træk”, Gyldendal 2005 (side 169-179)

Thiedecke, Johnny: ”Europa i støbeskeen ca. 500 f.Kr. til 1453 e.Kr: Antikken, middelalderen og mødet med islam”, Pantheon 2006 (s. 184-185)

Desuden ser vi dele af første afsnit af den tyske dokumentar "Historien bag Den Kolde Krig"

Vladimir Putin (22/2 2022)"Uddrag af Putins tale: Her er centrale uddrag fra Vladimir Putins opsigtsvækkende tale om Ukraine ", i: https://www.information.dk/udland/2022/02/putins-tale-centrale-uddrag-vladimir-putins-opsigtsvaekkende-tale-ukraine  

Maria Oien (1/9 2025): "Der er en ny verdensorden på vej – og den udspringer ikke fra Washington" (2025), i: https://nyheder.tv2.dk/udland/2025-09-01-der-er-en-ny-verdensorden-paa-vej-og-den-udspringer-ikke-fra-washington

I forlængelse af forløbet laves et kildearbejde med følgende bilagsmateriale:

1. George Kennan om Sovjetunionens politik 1946
Gengivet fra https://ibog-verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=246  (5/2 2017)
2. Ambassadør Novikov om USAs politik, 27. sept. 1946
Gengivet fra https://ibog-verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=245 (5/2 2017)
3. Modtagelse af Marshallplanen i Vesttyskland, 1949
Gengivet fra https://www.leo-bw.de/image/image_gallery?uuid=9f420d9c-2cc2-4a0b-8d9e-1c2733e7fea7&groupId=10157&t=1457457036760 (4/2 2017)
4. Amerikansk romanforside fra 1956
Gengivet fra http://www.designer-daily.com/examples-of-american-cold-war-propaganda-2918
5. Pressemøde vedrørende Irak 21.03.03
Gengivet fra http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/pressemoede-vedroerende-irak-210303/?no_cache=1&cHash=6f0ed1e21d18c85cf7dbc1424e101574 (3/2 2017)
6. WAC-A-TERRORIST…
Gengivet fra http://www.englishblog.com/2013/01/cartoon-wac-a-terrorist-.html#.WJcArmyQyM8 (5/2 2017)

Anslået antal læste sider i forløbet: 85
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Folkerepublikken Kina

Folkerepublikken Kina

I dette forløb fokuserer vi på Folkerepublikken Kinas historie.
Forløbet indledes med en ganske kort lærerpræsentation af Kinas historie i lange linjer, hvor der fokuseres på kejsertid, ydmygelsens århundrede og den kinesiske borgerkrig i første halvdel af det 20. århundrede.
Dernæst arbejder vi netop med Kinas nyere historie fra 1949 og fremad. Der fokuseres bl.a. på kommunistpartiets omstrukturering af Kina under Maos ledelse i midten af det 20. århundrede (jordreformer, Det store Spring Fremad, Kulturrevolutionen mm.), samt det moderne Kina, der vokser frem i sidste del af det 20. århundrede. Vi undersøger desuden Kinas internationale placering og rolle i verden i dag.
Forløbet afsluttes med eksamenstræning i et kildesæt.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdens historie  
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- hovedlinjer i verdens historie
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i verdens historie
- stats- og nationsdannelser
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Forløbet tager udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.

Følgende materiale indgår i undervisningen:
- Peter Frederiksen "Vores verdenshistorie 3", Columbus 2020, side 232-253
- Jens-Peter Fage Madsen "Ansigt til ansigt med kineserne", Pantheon 2011, side 84-90, 94-98
- Carl-Johan Bryld: "Verden efter 1914 - i dansk perspektiv", Systime 2008": side 166-168

- Birgitte Skovlund Asmussen (29/12 2025): "Kinas storstilede militærøvelse omkring Taiwan er et signal til USA", i. dr.dk, https://www.dr.dk/nyheder/udland/kinas-storstilede-militaeroevelse-omkring-taiwan-er-et-signal-til-usa


Desuden har vi set "Revolutionen er ikke et teselskab", der er 3. del af dokumentarserien "Mao - et kinesisk eventyr".

Forløbet blev afsluttet med eksamenstræning i et kildesæt bestående af følgende materiale:

1.Fortale til forfatning
Gengivet fra Ib Faurby: Maos Kina, Gyldendal 1974 (side 18-19)
2.Kinesisk plakat, 1954
Gengivet fra https://chineseposters.net/posters/e16-269  (7/4 2021)
3.”Hold folkekommunernes røde flag højt og marcher videre”
Gengivet fra Ib Faurby: Maos Kina, Gyldendal 1974 (side 52-53)
4.Spurvejagt
Gengivet fra https://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/kilde-27/ (7/4 2021)
5.Xianfeng Wang om Det Store Spring Fremad
Gengivet fra Jens-Peter Fage Madsen: ”Ansigt til ansigt med kineserne”, Pantheon 2011 (s. 91)
6. Kinas BNP
Gengivet fra Peter Frederiksen: ”Vores verdenshistorie 3”, Columbus 2020 (s. 244) samt Jens-Peter Fage Madsen: ”Ansigt til ansigt med kineserne”, Pantheon 2011 (s. 92)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kronologiforløbet

Kronologiforløb, hvor stoffet fra det samlede treårige forløb indplaceres i en kronologisk sammenhæng med fokus på brud og kontinuitet og periodiseringsprincipper.
Der er altså ikke tale om et selvstændigt forløb, men et opsamlingsforløb.

I slutningen af dette forløb snakker vi eksamen og ser en eksamensvideo.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer