Holdet 2p DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Ikast-Brande Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Helle Elgaard
Hold 2024 DA/p (1p DA, 2p DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Det er så yndigt at følges ad - intro til dansk
Titel 2 Det handler om børn (HF Pædagogik)
Titel 3 Skriftlighedsforløb I: Den analyserende artikel
Titel 4 At tjene fædrelandet (HF Force)
Titel 5 Socialt indigneret litteratur: fra DMG til i dag
Titel 6 Nyhedsformidling
Titel 7 Skriftlighedsforløb II: Den debatterende artikel
Titel 8 Romantikken: fra nyplatonisme til romantisme
Titel 9 Selvfremstilling på sociale medier (HF Marketing)
Titel 10 Sundhed og sygdomme i krop og sjæl (HF Sundhed)
Titel 11 Da litteraturen blev moderne
Titel 12 Eksistentialisme
Titel 13 Kvinden i litteraturen
Titel 14 Eksamensrepetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Det er så yndigt at følges ad - intro til dansk

I dette introforløb vil I blive introduceret til danskfagets identitet og formål ud fra temaet "Det er så yndigt at følges ad". Vi vil arbejde med tekster indenfor både sprog, medier og litteratur igennem genrerne novelle, salme, digt, kronik og tale.

Vi vil desuden bygge bro til jeres viden om analyse og fortolkning/vurdering fra folkeskolen og bruge tid på at starte jer godt op i det skriftlige med afleveringer af analyse af en tale og en novelle. I vil forhåbentlig finde ud af, at I allerede ved rigtig meget om at analysere og fortolke, og I kender til mange af de grundbegreber, som vi bruger til at analysere med. Denne viden skal gerne give jer en selvsikkerhed og en motivation for at deltage aktivt i såvel det mundtlige som det skriftlige arbejde.

Fagbegreber fra forløbet: kommunikationsanalyse via Ciceros pentagram (emne, afsender, modtager, situation og sprog) på et overordnet plan, retorisk analyse inkl. appelformerne (etos, patos, logos), samt en introduktion til novelleanalyse og fortolkning af billedsprog (symboler, metaforer, similer etc.).

Derudover vil I arbejde med teksternes genrer med fokus på de tre talegenrer (den informative, den politiske og lejlighedstalen), salme, kronikken og novellen.

Kernestof:
- H.K.H Kronprins Frederiks bryllupstale til Kronprinsesse Mary (2004)
- N.F.S. Grundtvig: Det er så yndigt at følges ad (1855) - (kanonforfatter) - salme/digt
- Ulrik Frost: Ægteskab er ejerskab – det har intet med kærlighed at gøre, Information (2016) – kronik.
- Karin Boye: Hur kan säga (1941) fra ”UR DE SJU DÖDSSYNDERNA” - svensk digt.
- Ernest Hemingway: ”Bjerge som hvide elefanter” (1927) – novelle oversat fra engelsk (verdenslitteratur i oversættelse).
- Helle Helle: ”En stol for lidt” fra novellesamlingen Rester (1996) - novelle.
- Kjell Askildsen: ”Jokeren” (1991) – norsk novelle.

Supplerende stof:
- Det er så yndigt at følges ad (hojskolesangbogen.dk) – baggrund for sangen, viden om Grundtvig ift. sangen etc.
- YouTubevideo: H.K.H Kronprins Frederiks bryllupstale til Kronprinsesse Mary (2004)
- Håndbog til Dansk af Ole Schultz Larsen, 4. udgave. Kap. 1, 3 (3.1-3.5) og 4 (42, 4.3 og 4.9).
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Det handler om børn (HF Pædagogik)

Forløbsbeskrivelse:
I dette tematiske forløb vil vi have fokus på børn med udgangspunkt i opdragelse, omsorg og trivsel. Dette udforskes i såvel litterære som ikke-litterære genrer, blandt andet et digt, en novelle, en spillefilm, en klumme og en kommentar. Tematisk kredser teksterne om børn og deres plads i verden, hvad enten det er i familien eller i det offentlige system. Nogle af teksterne har fokus på børn i en dysfunktionel familie, imens andre undersøger, hvordan børn (mis)trives i de offentlige institutioner og på nettet, og hvem der bærer ansvaret for børnenes udvikling (forældrene eller ’systemet’?)

Forløbet sluttes af med en diskussion af minimumsnormeringer og omsorgs værdi, og vi relaterer dette til velfærdsjobs i det offentlige, der synes at være ramt af stress, dårlige arbejdsvilkår, ’omsorgstræthed’, lav status og lav løn.

Skriftligt arbejder vi med filmanalyse, og der er undervejs i forløbet fokus på kreativ skrivning som grobund for skrivelyst, samt på bevidsthed om formidling i skiftende rammer (skønlitterært prosaisk, lyrisk, analytisk og diskuterende).

Kernestof:
- Filmatiseringen af Erling Jepsens roman Kunsten at græde i kor v. Peter Schønau Fog (2006). Spillefilm (værk).
- Tove Ditlevsens novelle ”Tårer” (1944).
- Dokumentaren Alene hjemme på nettet (Sæson 1, afsnit 1) på DR TV (2024). Værk.
- Klaus Rifbjergs digt “Børnehave” (1956) fra digtsamlingen Under vejr med mig selv. Gyldendals Tranebøger, s. 16-17. Kanonforfatter.
- Rune Lykkebergs klumme: ”Minimumsnormeringer er ikke løsningen på problemer i daginstitutionerne”. Information 15.5.21. Tilgået 15.10.2024.
- Nanna Høyrups kommentar: ”Minimumsnormeringer er et værn mod offentligt omsorgssvigt og en sag for alle partier”. Information 18.5.21. Tilgået 15.10.2024.

Supplerende stof:
- Uddrag fra Emma Holtens bog Underskud (2024). Politikens Forlag.
- Håndbog til Dansk af Ole Schultz Larsen, 4. udgave. Side 112-126 (sproglige billeder og figurer - repetition), 54-60 (fortælleteori og fortællertyper), 228-235 (dokumentarfilm - genre, fakta- og fiktionskoder), 325-337 (filmiske virkemidler og dramaturgi), 154-155 (appelformer - repetition) og 157-167 (argumentation).
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Skriftlighedsforløb I: Den analyserende artikel

Forløbsbeskrivelse:
I dette procesorienterede forløb vil vi arbejde med skriftlighed og strategier indenfor planlægnings- og idéfasen i skrivningen. Vi vil gennemgå forskellen mellem tænkeskrivning og formidlingsskrivning, træne hurtigskrivning, mindmapping og strukturering igennem en disposition. I bliver introduceret til, hvordan man skriver en indledning og en afrunding i den analyserende artikel, samt repeterer hvordan man analyserer og fortolker en litterær tekst.

Formålet med dette forløb er, at I gerne skulle blive så selvsikre i og bevidste om jeres skriveproces, at I ikke føler behovet for at ty til AI, når/hvis I går i stå (uanset hvornår i processen det så er).

Analysegrundlaget til øvelserne undervejs kommer til at være ”Tårer” fra forløbet "Det handler om børn". Det er med vilje, at det er en tekst, I har kørt før, da I så forhåbentlig har overskud til at fokusere på jeres egen proces.

Forløbet munder ud i en analyserende artikel, hvor I forhåbentlig kan bruge min feedback og jeres egne erfaringer som et udgangspunkt for fremtidige analyserende artikler. Denne aflevering afleveres i bidder som en art skriftlig portfolio, der gerne skulle illustrere skrivningens faser for jer. Den sidste fase bliver korrekturlæsning, og her har vi fokus på tegnsætning, de typiske sproglige fejl i dansk, samt på forbinderord og skabelsen af kohæsion og kohærens. I forbindelse med korrekturlæsningen vil vi arbejde med AI og undersøge, hvordan man skal prompte for at undgå læringstab og tab af selvstændighed i skabelsen af det skriftlige produkt.

Kernestof:
- Tove Ditlevsens novelle "Tårer" (1944).
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 At tjene fædrelandet (HF Force)

Forløbsbeskrivelse:
Dette forløb er rettet mod fagpakken HF Force og er todelt i sit fokus på 1) krig og livet som soldat og 2) at være og blive betjent. Vi arbejder både med non-fiktionsgenrer som dokumentaren, reportagen og baggrundsartiklen, men vi arbejder også med også digtet og romangenren, hvor vi udforsker, hvordan fiktionens univers kan hjælpe os med at forstå de komplekse og til tider paradoksale følelser, som mennesker, der er presset til deres yderste, oplever. Og hvordan politi og militær reagerer, når de oplever og håndterer konflikt. Og hvorvidt teksterne forherliger/glorificerer den krig og det soldaterliv, de portrætterer, eller om der er mere kritiske og måske endda pacifistiske tendenser i værket.

Med Yahya Hassans digtsamling inddrages også politiets arbejde ’fra den anden side’, idet vi kommer omkring perspektivet ”individet mod systemet” og oplever den vrede og foragt, som politibetjente og andre autoritetsfigurer kan blive mødt med, når de udfører deres arbejde. Og som de skal forsøge at sætte sig ind i og bevare roen i.

I løbet af forløbet skal eleverne udforme en politirapport med udgangspunkt i de retningslinjer for sproget, der forventes af dem, hvis de kommer i politiet. Her fokuserer vi på objektiv beretning og detaljeret observans, verbaltider og tegnsætning. Derudover skal eleverne aflevere en mundtlig aflevering, der er en optagelse af dem selv i gruppearbejde med fokus på værklæsningen af Hassans digtsamling. Her vil min feedback som lærer fokusere på den gode faglige tilgang til stoffet, samt åbenhed og synergieffekt i samarbejdet (bl.a. ved at spørge ind til og tænke videre på pointer).

I slutningen af forløbet udarbejder eleverne et multimodalt projekt, hvor de skal forsøge at udtrykke, hvordan det føles at være i krig ud fra en soldats synsvinkel med inspiration fra de tekster, vi har gennemgået. Formålet med projektet er først og fremmest, at de skal få indsigt i de erkendelser, som såvel fiktive karakterer som virkelige personer får, bearbejder og gennemlever, når de er i krig. Derudover skal de også arbejde med at få en filmteknisk indsigt i skabelsen af stemning ud fra associationer og symbolik, og i anvendelsen og remedieringen af forskellige modaliteter med refleksioner omkring deres forskellige styrker og svagheder som udtryksformer (affodans).

Kernestof:
- Landgangsscenen i "Saving Private Ryan" (1998)
- "Armadillo" (2010) af Janus Metz. 59 min. Dokumentar (værklæsning).
- "Reportage fra den ukrainske grænse: 'Man kan ikke undgå at blive berørt'" (2022) af Oliver Ruby og Ditte Lynge. www.heartbeats.dk. Reportage.
- "Mikael" (2014) af Dy Plambeck. Roman (værklæsning).
- "Yahya Hassan" (2013) af Yahya Hassan. Digtsamling (værklæsning. Først læste vi sammen "Barndom" på timen, og dernæst fordeltes digtene individuelt. Opsamling herefter i matrixgrupper).
1. Uden for døren, Gemmeleg, Plastikblomst og Den nye dreng - Mathias
2. 12 år, 14 år, Parabol og Trælameller – August
3. Den Arabiske Prins, Møllen, Ramadan og Nyren - Kareem
4. Ord, Opkald fra Mellemøsten, Masjid Salsabil og Salam Habibi – Nana
6. Natbus, Lige før lukketid, Den fromme og Morgenbøn i Libanon - Josefine
7. Mosters mand, Mor til tre fremmede søskende og Tvangsfjernet - Elizabeth
8. Kærlighed og Flytning – Anna Sofie
9. Sveriges skove, Dimission og Morgen – Nanna
10. Pædagogisk diktatur og Det sjette opholdssted – Johanna
11. Dagfunktion og Pisprøve - Oliver
12. Kontaktperson, Kaffeholdet og Legalt natarbejde – Celinah
13. Skunkposen og Ghettobanken, Hævn og Ghettoguide - Andreas
14. Røveriforsøget, Indbrud, Arrestordre og Bekendelser – Jacob
15. Politijagt I og II, Anholdt og Arresten – AJ
16. Stevnsfortet og Løsladt – Havrin
17. Banke Banke På, Allah er uvidenhed, Eid og Dommedagen – Samet
18. Vennedigt og Til psykopaterne – Laura
19. En radius af 100 meter – Lakshani
20. ”Du kommer i helvede min bror”, Påmindelse, Athan og Makkerpar – Adil
22. Fødslen, Rullestolen og Handicapskolen – Sara
23. Man græmmes, Totenschläger, Skuffelsen, Far min ufødte søn og Utopien - Marie
24. Afløser – Benjamin
25. Langdigtet - Nathalie

Hvis du lavede den analyserende artikel om Morten Nielsens digt ”Det Hellige Mod” fra digtsamlingen Krigere uden Vaaben (1943) og Ole Wivels digt Vrede unge mænd (1958), så få den med i dine eksamensnoter også, da du gerne må bruge teksterne til såvel skriftlig som mundtlig eksamen, hvis det er relevant.

Supplerende materiale:
- "Politistuderende må i stigende grad have hjælp med det skriftlige" (2024) af Karina Bjørnholt. www.dansk-politi.dk. Baggrundsartikel.
- Klip fra Fanget på Politiets Kamera: "Bilist stikker af fra politiet" (Kanal 5, Feb. 12, 2025). https://www.youtube.com/watch?v=0csoTv0bg8k
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Socialt indigneret litteratur: fra DMG til i dag

Forløbsbeskrivelse:
Dette forløb fokuserer på Det Moderne Gennembrud som litteraturhistorisk periode med fokus på de tre k’er: kirkens rolle i samfundet (religionskritik), kvindernes forhold (sædelighedsfejden og ulighed) samt klasseforskellene mellem rig og fattig.

Eleverne skal induktivt tage stilling til de forandringer, der adskiller Det Moderne Gennembrud fra Romantikken og modernismen med det formål at henlede elevernes opmærksomhed på forskellene mellem realisme og impressionisme på den ene side og idyllisering og ekspressionisme på den anden.

Gennem læsningen af noveller af blandt andre Pontoppidan, Skram, Bang og Nexø undersøger vi, hvordan narrative teknikker og sproglige virkemidler bidrager til at tematisere og kommentere på bl.a. dårlige levevilkår både på landet og i byerne, manglende ligestilling og social uretfærdighed.

I forløbets sidste del arbejder vi med nyere tekster, hvori vi undersøger, hvordan litteraturen fortsat kan være med til at sætte problemer under debat i Danmark i det 21. århundrede.

Der arbejdes med teksterne ud fra både litterære og sproglige perspektiver, men det litterære perspektiv er særligt i fokus ud fra den socialhistoriske analysemetode. Dette gør forløbet oplagt til fagligt samarbejde med historiefaget. Eleverne arbejder således parallelt i historie, der kører et forløb om ”Danmark i 2. halvdel af 1800-tallet”. Her fokuseres på urbanisering, industrialisering, kvindekamp og klassekamp i by og på land.

I forlængelse af dette fællesfaglige forløb skriver eleverne historieopgaven, og vi arbejder derfor særligt med fokus på korrekt citering og kildehenvisning i vores opsamlinger ved tavlen.

Kernestof:
- ”Karens Jul” (1885) af Amalie Skram - Novelle.
- ”Ane-Mette” i: Fra Hytterne (1887) af Henrik Pontoppidan – Novelle.
- Den sidste balkjole (1883) af Herman Bang - Novelle.
- Lønningsdag. En Idyl. (1900) af Martin Andersen Nexø – Novelle.
- ”Tyngde” (2007) af Jens Blendstrup - Novelle.
- Morten Chemnitz: ”Fra skrænten den nedfaldne jord” (2016) – Prosadigt.

Supplerende stof:
- Henrik Poulsen: "Litteraturhistorien - kort fortalt", Linghardt og Ringhof, 2016, s. 84, 89, 94-97, 101-106.
- ”Det Moderne Gennembrud” af Søren Vrist Christensen. YouTube.com, 2017. Det moderne gennembrud - dansk litteratur - YouTube.
- Georg Brandes: "Om Hovedstrømninger i 1800-tallets litteratur" (uddrag), 1871.
- ”Impressionisme og Herman Bang” af Elisa Stubgaard Franck. Impressionisme og Herman Bang
- Håndbog til dansk: fremstillingsformer (dækket tale, beretning, monolog, replikker, scenisk vs. panoramisk fremstilling etc.), impressionisme vs. ekspressionisme, genlæsning af fortælletyper og synsvinkler, miljøbeskrivelse og personkarakteristik.
- Humorteori (Blendstrup)
- Teori om antropocentrisme (klimadigtet)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 1: Ane-Mette 16-09-2025
Opgave 2: Remediering 24-09-2025
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Nyhedsformidling

Dette forløb sætter fokus på nyhedsformidlingen i det 21. århundrede med udgangspunkt i såvel de etablerede og trykte medier som de sociale medier. Der arbejdes med de fem nyhedskriterier, nyhedsgenrer, avistyper, indre layout/komposition (primært nyhedstrekanten i nyhedsgenrerne og litterære virkemidler ift. komposition i featuren), sproglige virkemidler i det journalistiske sprog og konstruktive nyheder.

Formålet med forløbet er, at eleverne får kendskab til forskellige nyhedsbegreber og kan anvende disse til at analysere, vurdere og forholde sig kritisk til mediernes nyhedsformidling. Denne viden og evne til refleksion over de bagvedliggende mekanismer, der skaber rammerne for den offentlige (samfunds)debat, anvendes desuden som udgangspunkt for introduktionen til den debatterende artikel om "Konstruktive nyheder".

Undervejs i forløbet er der kreative skriveøvelser, der træner eleverne i at forstå genrerne nyhedsreportage og feature med udgangspunkt i praktisk anvendelse. Eleverne laver også gruppepræsentationer ud fra en analyse af avistype, stofområder, nyhedskriterier mv. i en trykt avis:

Gruppe 1: Politiken - Havrin, Evelyn og Mathias.
Gruppe 2: Jyllandsposten - Elizabeth og Adil.
Gruppe 3: Midtjyllands Avis - Jacob og Marie.
Gryppe 4: Herning Folkeblad - Oliver, Kareem og Lakshani.
Gruppe 5: FOCUS Ikast-Brande - August, Josefine og Nanna.
Gruppe 6: Ikast Avis - Samet, Benjamin, Ajai og Nana.
Gruppe 7: Kristeligt Dagblad - Johanna, Andreas, Nathalie, Sara og Anna Sofie.

Nøgleord: nyhed, overordnede grupper af nyhedsgenrer (med fokus på nyhedsjournalistik, meningsjournalistik og fortællende journalistik), undergenrer (med fokus på nyheden, nyhedsreportagen, kronikken, klummen, debatindlægget, New Journalism og featuren), avistyper, stofområder, de 5 nyhedskriterier (AVISK), sproglige virkemidler indenfor journalistik (fx billedsprog, stærke handlingsverber, signalord mm.), kilder, vinkling, konstruktive nyheder, demokrati, ytringsfrihed og pressefrihed, pressen som den 4. statsmagt, traditionelle (trykte, redaktionelle) vs. moderne (sociale medier) nyhedsmedier,

Materiale:
- Forløbet tager udgangspunkt i grundbogen: "Håndbog til Dansk - litteratur, sprog, medier" af Ole Schultz Larsen og Dansklærerforeningen s. 198-222.
- "Ryd forsiden" s. 22 og 38.
- Rubrikker og underrubrikker fra diverse artikler på jp.dk, rokokoposten.dk, b.dk, dr.dk, tv2.dk, ekstrabladet.dk og politiken.dk.
- Nyhedsreportagen "Græsk tragedie - europæisk traume" af Ole Damkjær. b.dk. 13.06.2015.
- Nyheden "Mand stukket ned i København". b.dk. 19.08.2015 (danner genstand for omskrivningsøvelse)
- Herman Bangs reportage om Christiansborg brand d. 3. oktober 1884.
- Debatindlægget "Dybe rødder" af Alfred Valentin Madsen. Weekendavisen. 10.10.2025.
- Dokumentarserien "Ryd forsiden!" på dr.dk. Sæson 1, episode 1. December 2019.
- Kommentaren "Kurt Strand: Den konstruktive journalistik er tiltrængt" af Kurt Strand. Kristeligt Dagblad. 20.12.2018. Tilgået 12.12.2025.
- Debatindlægget "Mediechefer kritiserer idéen om 'konstruktive nyheder'" af Andreas Marckmann Andreassen. journalisten.dk. 19.11.2010.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 3: Omskrivningsopgave 30-11-2025
Opgave 4: Skriveøvelse - fortællende journalistik 07-12-2025
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Skriftlighedsforløb II: Den debatterende artikel

Forløbsbeskrivelse:
I dette forløb vil I blive introduceret til den anden skriftlige eksamensgenre, nemlig den debatterende artikel. Vi repeterer, hvordan man skriver en indledning og en afrunding, dog nu med denne nye opgavegenre for øje. Derudover træner vi den personlige stemme, først med udgangspunkt i den pædagogiske, analyserende formidler og dernæst med udgangspunkt i den menende, argumenterende debattør.

Formål med forløbet:
- At arbejde med indledning og afslutning
- At bruge danskfaglige begreber i den debatterende artikel
- At skrive en diskussion (for og imod, opridse feltet) vs. en debat (vurderende element, personlig stillingtagen)
- At træne og få bevidsthed om de forskellige personlige stemmer, man kan formidle med som skribent.

Materiale:
- Skriveskabelon fra Perspektiver i dansk af Rangvid, Mads & Sørensen, Mimi, Dansklærerforeningen 2018.
- Eksamensgenrerne i dansk. Systime. Link: https://eksamensgenrernedanskstx.systime.dk/?id=248.
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Romantikken: fra nyplatonisme til romantisme

Forløbsbeskrivelse:
I dette forløb skal vi arbejde med romantikken som litterær periode og nogle af de strømninger, der eksisterer igennem perioden: universalromantik, nyplatonisme, nationalromantik og romantisme. Vi vil i vores læsning af teksterne inddrage viden om hver strømning og forsøge at identificere romantiske træk.

Vigtige begreber og viden:
Universalromantik: panteisme, følelser, natur, fantasi, barnet, harmoni, idyl, eskapisme, fremmedgørelse ift. den kaotiske virkelighed, intuition, oldtiden og middelalderen, organismetanken, monisme, digtergeniet, sanser, (natur)ånd, sublime øjeblikke, det romantiske ideal om det sande, det gode og det skønne, romantisk sprog og form.

Nyplatonisme: følelser, natur, fantasi, barnet, eskapisme, fremmedgørelse, dualisme, Idéernes verden (ånd) vs. Fænomenernes verden (fysisk), digtergeniet, sanser, sublime øjeblikke, romantisk sprog og form (især mange besjælinger).

Nationalromantik: folkeånd, ”hvad udadtil tabes, skal indadtil vindes”, Napoleonskrigene, national bevidsthed, romantisk sprog og form (især mange personifikationer).

Romantisme: splittelse, det interessante (brud med normerne), menneskelige skyggesider, drifter, skønhed i det dunkle, smerten og melankolien, erotik, forgængelighed, længsel, dobbeltgængermotivet.

Kernemateriale:
- ”Indvielsen” (1804) af Schack von Staffeldt. Digt – nyplatonisme.
- ”Morgenvandring” (1805) af Adam Oehlenschläger – panteisme, sublime øjeblikke, barnet/geniet, universalromantik.
- "Danmarks Trøst" (1820) af N. F. S. Grundtvig. Digt. – nationalromantik.
- ”Hiemvee” (1814) af St. St. Blicher. Digt. – nationalromantik.
- ”Angst” (1838) af Emil Aarestrup. Digt. – romantisme.
- ”Paa Sneen” (1847) af Emil Aarestrup. Digt. – romantisme.

Supplerende:
- Forelæsningsrækken om strømningerne i romantikken af Søren Vrist Christensen:
   "Romantikken og universalromantikken - dansk litteratur" (YouTube.com)
   "Nyplatonisme - dansk litteratur" (YouTube.com)
   "Nationalromantikken - dansk litteratur" (YouTube.com)
   "Romantisme - dansk litteratur" (YouTube.com)
- "Brug litteraturhistorien" af Mimi Sørensen og Mads Rangvid. Systime, 2019. Uddrag.
- "Litteraturhistoriens Veje" af Johannes Fibiger og Gerd Lütken. Systime, 2010. Uddrag.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Selvfremstilling på sociale medier (HF Marketing)

I dette forløb skal vi udforske konceptet "selvfremstilling på sociale medier" og i den forbindelse undersøger vi både vores egen private selvfremstilling, influenceres og politikeres.

Vi undersøger selvfremstillingen ud fra Goffman og Meyrowitzs begreber om face og front/backstage og middle region, og vi ser på sammenhængen mellem opslag og kommentarer ud fra Grices samtalemaximer, Roman Jakobsens begreber om talehandlinger og Jonathan Culpeppers typer af uhøflighed (ansigtstab/face loss). Underliggende taler vi om selvfremstilling som kommunikation, og vi forsøger i hvert opslag (med tilhørende kommentarspor) at diskutere og vurdere, hvad der skal til, for at kommunikationen er succesfuld.

Undervejs i forløbet taler vi om, at opslag på sociale medier er multimodale, og vi træner også basisanalyse ift. de billeder og videoer, som afsenderen poster i jagten på en forståelse af, hvordan billeder og levende billeder understøtter afsenderens kommunikation.

Materiale:
- Posts fra politikeres sociale medier (Instagram, Facebook etc.)
- Elevernes egne sociale medier
- Influencer profiler på sociale medier (eleverne vælger selv)

Mimi Olsen og Jan Asbjerg Petersen: ”Dansk i tiden”, Systime 2021, kapitel 10 (uddrag)
Håndbog til Dansk s. 13-15, 106, 161-165, 280-281 (3. udgave) eller 301-302 (4. udgave)

Nøgleord: face, det positive/negative face, facework, frontstage, backstage, middle region, Erving Goffman, influencer (makroberømte og mikroberømte), den professionelle politiker, den personlige politiker, semantiske felter, billedanalyse, autencitetsmarkører, fiktionaliseringer, typiske kategorier af politikeres opslag (realpolitisk, ideologipolitisk, fordelingspolitisk etc.), kommunikationsmodellen (motiver/emne, omstændigheder, sprog, afsender, modtager), politisk branding, Jonathan Culpepers typer af uhøflighed (truer face), Herbert Paul Grices 4 samtalemaximer, transaktionsanalyse, Roman Jakobsens 6 sprogfunktioner.

Værklæsning:  "Løgnen i dit feed". Sæson 1, episode 5: "Hvem har ansvaret?" (29 min.)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Sundhed og sygdomme i krop og sjæl (HF Sundhed)

Forløbsbeskrivelse:
I dette forløb skal vi undersøge krop og sind som motiv i litteraturen – både med positivt og negativt fortegn.

I første del af forløbet taler vi om kropsidealer igennem tiden og det pres, der kan følge med, når man gerne vil leve op til disse eller egne idealer. Og hvordan det pres kan resultere i en syg eller en sygeliggjort krop.

Derudover vil vi undersøge vitalismens udmøntning i dansk kontekst med udgangspunkt i malerkunst og Johannes V. Jensens poetiske udtryk i digtet ”Tidlig vår” fra digtsamlingen Verdens lys (1926).

I forløbets sidste del kommer vi ind på sundhedsfagligt personales store ansvar for at støtte mennesker, der har brug for hjælp: enten på randen af sorg, midt i traumer eller i erkendelsen af vores egen dødelighed.

Værklæsningen vil i dette forløb ske ud fra en diskursanalyse af selvvalgte kampagner, der hver især italesætter (fysisk såvel som mental) sundhed – hvad det er, hvordan det opnås og hvordan vores forståelse af normalitet spiller ind i vores opfattelse af mental sygdom.

Vigtige ord og begreber i forløbet:
Vitalisme, symbolisme, Johannes V. Jensen, kropsideal, sundhed og sygdom, legeme og sind, patient, sundhedsloven, ”den etiske fordring” af K. E. Løgstrup, sorg, litteratur som narrativ medicin.

Materiale:
- Uddrag fra ”Vitalisme og ny-hellenisme” på Dansklitteraturhistorie.dk (tilgået 10. juli 2025 kl. 15.29)
- Malerierne "Med solen i øjnene. Saltholm. En farveskitse" af Theodor Philipsen og
Valdemar Schønheyder Møllers maleri "Solen i granskoven" (Ca. 1895-1900). Link: https://fuglsangkunstmuseum.dk/artikler/valdemar-schoenheyder-moeller/
- Digtet "Tidlig vår" af Johs. V. Jensen fra digtsamlingen Verdens lys (1926). Link: https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/t-u/tidlig-vaar/
- Fagbogen ”Dansk i praksis” af Tina Jensen. 2019. 1. udgave, 1. oplag. Systime.  s. 11, 13, 17, 20, 34, 39-40, 44-46, 51-52.
- Artiklen ”En syg sjæl i et sundt legeme?” af: Sebastian Stryhn Kjeldtoft. Information.dk. 10. april, 2015.
- Novellen "De tre veninder" af Jesper Wung-Sung fra samlingen Og havet klapper (2000). Samleren.
- Uddrag fra romanen Nogle dage elsker hun mig mest (2017) af Mette Jensen Hayles. Gyldendal. I:”Dansk i praksis” af Tina Jensen. 2019. 1. udgave, 1. oplag. Systime.  s. 35-38.
- Uddrag fra Amalie Smiths ”I civil – samling”. Gyldendal, 2012. s. 38. I: ”Dansk i praksis” af Tina Jensen. 2019. 1. udgave, 1. oplag. Systime.  s. 45.
- Uddrag fra ”Gads Psykologileksikon”. Jens Bjerg (red.), Gads Forlag. 2007, s. 611. I: ”Dansk i praksis” af Tina Jensen. 2019. 1. udgave, 1. oplag. Systime.  s. 46.
- Uddrag fra Naja Marie Aidts ”har døden taget noget fra dig så giv det tilbage. Carls bog” (2017). Gyldendal. s. 9, 42, 58-59, 132-133 og 154.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Da litteraturen blev moderne

Forløbsbeskrivelse:
I dette forløb er der fokus på sprog såvel som litteratur, når vi læser udvalgte forfattere, som begynder at give litteraturen et moderne udtryk, og vi reflekterer over, hvad det vil sige at bebo og kunstnerisk bearbejde en moderne verden, der er fuld af frihed, tomhed, ødelæggelse og angst, men hvor også hverdagens almindelighed pludselig dukker op i litteraturen.

Litteraturhistorisk ser vi på ekspressionisme, realisme og modernisme (og forskellen mellem det moderne, moderniteten og modernisme). Eleverne introduceres til Hans-Jørgen Nielsens 3 modernismefaser (med fokus på de to sidste faser i dette forløb), men vi anvender også Anne Marie Mais udtryk ”det formelle gennembrud” om den formeksperimenterende (3. fase modernisme) litteratur fra slutningen af 1960'erne og frem, hvor formen får en central rolle i teksternes betydningsunivers.

Materiale: Moderne digte
Digt. Emil Aarestrup: ”Angst”, Digte (1838).
Digt. Tom Kristensen: ”Angst”, Hærværk (1930)
Digt. Rudolf Broby-Johansen: ”BORDELPIGE DRÆBER UFØDT”, Blod (1922)
Figurdigt. Emil Bønnelycke: ”New York” (1917) publiceret i Klingen, nr. 9, 2. årgang (forsiden)

Materiale: Modernistiske digte:
2. bølge (konfrontatorisk)
Klaus Rifbjerg: ”Terminologi”, Konfrontation (1960)

3. bølge (formeksperimenterende)
Digt. Charlotte Strandgaard: ”EN ENMANDSSENG” fra Katalog (1965)
Digt. Hans-Jørgen Nielsen: ”Konstateringer” fra konstateringer (1966)
Digt. Henrik Nordbrandt: ”Dcmbr” fra Hvedekorn, nr. 1 (1966).
Digt. Jørgen Leth: ”Jeg havde vundet” Sportsdigte (1967).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Eksistentialisme

Som strømning har eksistentialismen haft stor betydning for og indflydelse på det 20. århundredes litteratur. På baggrund af verdenskrigene og den fremmedgørelse, meningsløshed og ensomhed, som har efterfulgt dem, trækker eksistentialismen på teorier fra Søren Kierkegaard, Albert Camus og Jean Paul Sartre. I eksistentialismen betones individets frihed frem for dets bundethed. Selv i den mest umulige situation har mennesket en frihed til at vælge.

I forløbet kommer vi omkring grundmotiver og temaer i den eksistentialistiske fortælling, den ateistiske eksistentialisme repræsenteret af Camus og den religiøse eksistentialisme repræsenteret af Kierkegaard. Vi vil læse Peter Seebergs novelle "Hullet" som repræsentant for tilværelsens tilfældige og absurde meningsløshed. Erkendelsen af meningsløsheden fører til fremmedgørelse, angst og ensomhed som eksistentielle grundvilkår, men når mennesket accepterer absurditeten, kan det vælge at overtage sig selv og sin egen eksistens og derved skabe en personlig mening og sin egen frihed. Derefter dykker vi ned i Kierkegaards kristne eksistentialisme, hvor vi læser "Paradisæblerne "af Martin A. Hansen.

Selvom forløbets primære fokus er det litterære perspektiv, så udforskes også det mediemæssige perspektiv gennem en kreativ bearbejdning af kortfilmen ”Att döda et barn”, hvor eleverne arbejder ud fra begreberne adaptation og remediering i forskellige genrer (brev, rap, kampagnefilm og lyrisk/episk digtning).

Kernestof:
- H.C. Andersen: ”Hyrdinden og skorstensfejeren” (1845)
- Peter Seeberg: ”Hullet” (1962)
- Eksistensmåder ifølge Kierkegaard (PP)
- Martin A. Hansens novelle: ”Paradisæblerne” (1953) (fra: Fibiger, Lütken: At være eller ikke, eksistens, frihed og ansvar), Alinea (2003), s.28-36.
- Kortfilmen: Alexander Skarsgård: Att döda ett barn (2003) – læst som værk.
- Karen Blixen: ”Livets veje” fra Den afrikanske farm (1935)
- Jørgen Leth "En flig af livet" fra "Zombie" (2025)
- Liselotte Henriksen. Eksistentialisme i Dansk: Fra Kierkegaard til Sonnergaard. 2017. Systime. S. 9-27, 40-49 og 96-102.
- Teori og litteraturhistorie fra Litteraturens Veje s. 486-487.

Supplerende stof:
- Uddrag fra Søren Kierkegaards "Om Begrebet Angest" (1844)
- "Remediering og adaptation" af cand. mag. og lærebogsforfatter Henrik Poulsen. 15. juni, 2018. YouTube.com. Link: https://www.youtube.com/watch?v=1Zgzlw9AkR4&t=1s

Læste kanonforfattere: Karen Blixen, Peter Seeberg, Martin A. Hansen, H. C. Andersen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Kvinden i litteraturen

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet vil bestå af et genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster af og om kvinder fra middelalderen til i dag. Undervejs i forløbet vil teksterne blive læst i en litteratur-, kultur- og bevidsthedshistorisk kontekst, og metodisk vil vi starte ud med primært den socialhistoriske i starten af forløbet, men senere vil den nykritiske tage over i takt med modernitetens indtog. Forhåbentlig vil eleverne gribe muligheden for at leve sig ind i og behandle de (både kønsmæssigt specifikke, men senere også universelle og almene) eksistentielle problemstillinger, som udforskes i disse tekster.

Kernestof:
- ”Kvindelitteratur” på Den Store Danskes leksikon. Tilgået 17. februar 2021. https://denstoredanske.lex.dk/kvindelitteratur
- Uddrag fra Litteraturens Veje. Johannes Fibiger og Gerd Lütken. 2004-2010. 2. udgave, 13. oplag. s. 72, 74-76, 83-85, 88-90, 108-118, 221-224, 314-317 og 332.
- Folkevisen ”Jomfruen på tinge” (DgF 222 A fra Karen Brahes folio).
- Ludvig Holbergs essay ”Ægteskab og tvang” fra Heltindehistorier (1745).
- Uddrag fra ”Dramaet i det moderne gennembrud (1870-90)” fra Systime. https://litthist.systime.dk/?id=211
- Henrik Ibsens drama Et dukkehjem (1879)
- ”Transaktionsanalyse”. Fra Egelund og Moses "Psykologi i praksis" s. 115-117.
- Esther Nagels novelle "Fremmed gråd" (1949).
- Uddrag fra romanen "Mit arbejde" (2020) af Olga Ravn. Gyldendal.

Supplerende materiale:
- ”Kvinder i middelalderen” på Danmarkshistorien.dk. Tilgået 14. februar 2021. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kvinder-i-middelalderen/
- Jyske Lov, 1. bog § 8.
- Kapitlet ”Holberg og det kvindelige publikum” af Anne E. Jensen i Den levende Holberg. Modersmål-Selskabets Årbog (1984).
- Et klip fra en dramatisering af ”Et dukkehjem” fra 1974. Vist på DR Bonanza. https://www.dr.dk/bonanza/serie/473/tv-t---70erne/52120/et-dukkehjem.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Eksamensrepetition

Vi samler op på pensum ved at lave eksamensnoter.

Vi forbereder os på den skriftlige prøve ved at gennemgå krav og praktiske informationer og tale om erfaringerne fra terminsprøven.

Vi forbereder os på den mundtlige prøve ved at se Det Grønne Bord og i forlængelse heraf have en mundtlig aflevering, der er en simulation af forberedelsen af og oplægget til den mundtlige eksamen. Hver elev får tildelt en tekst fra pensum til denne aflevering, og dermed vil deres oplæg også udgøre en form for repetition af pensum.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 10: Træning til mundtlig eksamen 18-05-2026
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer