|
Titel
6
|
Socialt indigneret litteratur (DMG)
Dette forløb beskæftiger sig litteraturhistorisk med den periode, vi kalder "Det moderne gennembrud". Forløbet har fået titlen "Socialt indigneret litteratur - At sætte problemer under debat i det moderne gennembrud". Ordet "indigneret" dækker over det at være vred, fortørnet eller forarget over noget, fx en uretfærdig behandling.
Det moderne gennembrud starter i Danmark ret præcist i år 1871. Vi dykker ned i, hvad der sker, når litteraturen lige pludselig begynder at handle om, hvad der rører sig i samfundet - i modsætning til den foregående litteraturhistoriske periode: romantikken. Vi kommer til at kredse om de 3 K'er: Køn, Klasse og Kirke.
Forløbet samarbejder med historie, der således beskæftiger sig med samme tidsperiodes samfundsomvæltninger. Undervejs udarbejdes HO-opgaven i historiefaget, hvor det er et krav at perspektivere til mindst én tekst fra undervisningsforløbet i dansk.
ANTAL LÆSTE SIDER: ca. 100 sider
MODULER: 23 moduler á 70 minutter.
Opmærksom: 2 af modulerne er "Betaling for studietur". Ét modul er en HO-time, hvor der tales om skrivestil og sprog til historieopgaven. Derudover har 8 moduler været specifikt arbejde med skriftlighed relateret til forløbets 3 skriftlige afleveringer, herunder en genaflevering. Formålet har været at styrke elevernes skriftlige udtryksfærdighed og give mulighed for lærerhjælp i forsøget på at mestre den analyserende artikel med et litterært fokus. Det forventes, at eleverne videreudvikler den viden, de har fået om skriftligt arbejde i danskfaget i løbet af 1.HF.
FORLØBETS OVERSKRIFTER, som de fremgår af klassenotesbogen i OneNote:
Introduktion
1. Baggrundsviden
2. L.A. Ring - Aften. Den gamle kone og døden
3. Henrik Pontoppidan - Ane-Mette
4. Amalie Skram - Karens jul
5. Herman Bang - Den sidste balkjole
6. Henrik Ibsen - Et Dukkehjem
7. Martin Andersen Nexø - Lønningsdag
8. August Strindberg - Reformförsök
9. Perspektiveringstekst - Dødevaskeren
10. Perspektiveringstekst - Kampdag
MATERIALE (oplistet i den rækkefølge, det er blevet læst og gennemgået)
- Brug litteraturhistorien (Systime), s. 101-107 (siderne omhandler Danmark i slutningen af 1800-tallet, urbanisering, naturvidenskabens fremdrift, det moderne gennembrud med Georg Brandes som frontfigur, naturalisme og realisme som skrivestil samt tidens nye fokus på kønsroller).
- L.A. Ring: "Aften. Den gamle kone og døden" (Oliemaleri på lærred), 1887, Statens Museum for Kunst: https://open.smk.dk/artwork/image/KMS4102/
- Henrik Pontoppidan: "Ane-Mette", Fra hytterne (1887) + Kort lærerskriv om forfatteren indsat som farvet felt i OneNote på siden "3. Henrik Pontoppidan - Ane-Mette"
- Amalie Skram: "Karens jul" (1885) + Kort lærerskriv om forfatteren indsat som farvet felt i OneNote på siden "4. Amalie Skram - Karens jul".
- Herman Bang: "Den sidste balkjole" (1887) + Kort lærerskriv om den impressionistiske skrivestil indsat som farvet felt i OneNote på siden "5. Herman Bang - Den sidste balkjole". I tråd med dette vises maleri af Claude Monet med titlen 'Le Bassin aux nymphéas' 1897-1899 (link her: https://videnskab.dk/kultur-samfund/monets-aakander-er-faktisk-god-smag/ ) samt den danske Guldaldermaler C.W. Eckersbergs maleri "Landskab med stente, Møn", 1810, til sammenligning (link her: https://www.smk.dk/article/guldalderen/ ). Arbejdet med Bang indebar desuden en remedieringsopgave, hvor der kunne vælges imellem at lave en tegneserie, en TikTok, Memes eller en moderne novelle.
- Henrik Ibsen: Et Dukkehjem (1879). Uddrag fra første akt (den indledende scene med Nora og Helmer) og tredje akt (den afsluttende scene med Nora og Helmer fra det øjeblik, Helmer læser Krogstads brev)
- Film: "Et dukkehjem" (1974). Dramatisering af Ibsens drama fra 1879 med Ghita Nørby i hovedrollen som Nora, DR TV, Gensyn (vi ser dramaet på CFU). Fokus er de to uddrag svarende til det udleverede tekstmateriale: 1) fra start til ca. 0:06:08 & 2) fra ca. 01:24:17 til slut
- Lærerskriv om Henrik Ibsen og værket "Et Dukkehjem", indsat som farvede felter i klassenotesbogen i OneNote (siden "6. Henrik Ibsen - Et dukkehjem")
- Lærerproduceret PowerPoint, der introducerer til begreberne "Transaktionsanalyse og undertekst" fra Håndbog til dansk s. 191-195 (udleveret i OneNote på siden "6. Henrik Ibsen - Et dukkehjem").
- Martin Andersen Nexø: "Lønningsdag. En idyl" (1900)
- Baggrundsviden om forfatteren Martin Andersen Nexø, kopieret fra Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime
- August Strindberg: "Reformförsök", uddrag fra novellesamlingen Giftas (1884). Teksten er kopieret fra De moderne gennembrud (1870-1914), Systime, s. 174-176
- Lærerproduceret PowerPoint om August Strindberg: "Er er belæg for at kalde ham 'kvindehader'?"
- Sara Omar: "Dødevaskeren" (2017), kapitel 10 (romanuddrag), s. 73-79
- Baggrundsviden om romanen "Dødevaskeren", kopieret fra bogen Textur (Systime). BEMÆRK: Perspektiveringstekst. Vi talte om autofiktion som genre vs. selvbiografien, vi genopfriskede fortællertyper og med fokus på kønsroller perspektiverede vi til læste tekster fra det moderne gennembrud og talte om ligheder og forskelle.
- Caspar Eric: "Kampdag", fra digtsamlingen Nye balancer - handicapdigte (2023) BEMÆRK: Perspektiveringstekst brugt til skriftlig aflevering.
- Baggrundsviden om digtsamlingen "Nye balancer" (kopieret fra Litteraturportalen, Systime)
SKRIFTLIGT ARBEJDE I FORLØBET:
- Opgave 1: Analyserende artikel med titlen "Uretfærdige samfundsforhold". Analyseteksten er Henrik Pontoppidans novelle "Ane-Mette", og selve analysen blev gennemgået grundigt på klassen i forbindelse med læreroplæsning. Det skriftlige arbejde havde således fokus på skriftligt formidlingsarbejde, nemlig den analyserende artikels struktur, at afkode en opgaveformulering inden for artikelgenren og at gøre sig bekendt med en litteraturhistorisk perspektivering. En detaljeret skabelon til denne perspektivering blev udleveret, hvor eleverne selv skulle udfylde enkelte "huller". Analysens fokus er en karakteristik af forholdet mellem novellens hovedperson, Elsebeth, og befolkningen i Lillelunde By med inddragelse af den naturalistiske skrivestils fokus på arv og miljø. I arbejdet med de 3 K'er lægger opgaveformuleringen et særligt fokus på novellens religionskritik, som afspejles både i miljøbeskrivelser, symbolik og kirkens rolle i relation til det klasseopdelte samfund.
- Opgave 2: Genaflevering (af den analyserende artikel om "Uretfærdige samfundsforhold"). På baggrund af specifik og grundig feedback fik alle et konkret fokus, der skulle arbejdes med i genafleveringen. For langt de fleste handlede det om den gode tragtindledning i relation til opgaveformuleringen og den røde tråd, samt den dybdegående personkarakteristik med konkrete citater fra novellen og dermed citatteknikken PÅSTAND - CITAT - UDDYBNING (også kendt som "PEEL-modellen"). Derudover blev artikel-genren grundigt gennemgået (hvad betyder det, at man skal skrive en "analyserende artikel" og ikke bare en "analyse og fortolkning"?).
- Opgave 3: Opgaven skrives som fredagsfagprøve, hvor eleverne sidder i klassen to moduler i streg og skriver. Opgavens titel er "Kampe i litteraturen", hvormed der først skal laves en tragtindledning med en bred snak om det at skille sig ud fra mængden - det "normale" overfor det "unormale". Derefter består opgaven af en analyse af Caspar Erics digt "Kampdag" fra digtsamlingen "Nye balancer - handicapdigte" (2023). Slutteligt skal der laves en afsluttende refleksion: På hvilken måde kan man anvende Erics digt som perspektiveringstekst til det generelle tema, vi har arbejdet med i forløbet om det moderne gennembrud. Her skal inddrages minimum 3 af de i forløbet gennemgåede tekster.
FAGLIGE MÅL (jf. læreplan Dansk A, HF, 2017)
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst (primært skriftligt)
- Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer med formidlingsbevidsthed
- Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
- Demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem kultur og samfund
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder (vi har kun arbejdet med analyse og fortolkning af fiktive tekster med særligt fokus på tekstdokumentation)
KERNESTOF (jf. læreplan Dansk A, HF, 2017)
- Det litterære perspektiv (samt en kort introduktion til et supplerende sprogligt perspektiv med transaktionsanalyse knyttet til Ibsens ”Et Dukkehjem”)
- Dansksprogede tekster samt svensk tekst på originalsprog (Strindberg) og norske tekster på originalsprog (Amalie Skram og Henrik Ibsen)
- Tekster gennem kreative arbejdsprocesser (remediering af Bangs ”Den sidste balkjole”)
- Tekster fra realisme (realistisk skrivestil, herunder impressionisme og naturalisme)
- Kanonforfattere: Herman Bang, Henrik Pontoppidan & Martin Andersen Nexø
- Et genremæssigt varieret udvalg af tekster (fra 1870’erne, 1880’erne, år 1900 samt de seneste fem år med Caspar Eric
- Metodisk: litteraturanalyse- og fortolkning (litterære perspektiver)
|