Holdet 2p ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Ikast-Brande Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Lisbeth Rosendahl Rodenberg, Maja Lei Jacobsen, Thomas Jeremiassen
Hold 2024 ks/p (1p ks/hi, 1p ks/re, 1p ks/sa, 2p ks/hi, 2p ks/re, 2p ks/sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Verdenshistorie i lange linjer
Titel 2 EF1, hi: Verdenshistorie i lange i linjer
Titel 3 EF2, hi: Nazismen i Tyskland og modstanden i DK
Titel 4 Grønland FF
Titel 5 Globalisering og kulturmøde FF
Titel 6 Dansk politik EF
Titel 7 EF3, hi: Opbrud, nedbrud og gennembrud
Titel 8 Det gode samfund FF

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Verdenshistorie i lange linjer

HISTORIE - Enkeltfagligt forløb 1

Det enkeltfaglige forløb introducerer eleverne til arbejdet med historiefaglige problemstillinger og historiefagligt materiale. Der har desuden været vægt på periodeforståelse i forhold til antikken, middelalder, renæssance, enevælde & oplysning og industrialisering.

Kernestof
̶-Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
̶-Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 EF1, hi: Verdenshistorie i lange i linjer

HISTORIE - Enkeltfagligt forløb 1

Det enkeltfaglige forløb introducerer eleverne til arbejdet med historiefaglige problemstillinger og historiefagligt materiale. Der har desuden været vægt på periodeforståelse i forhold til antikken, middelalder, renæssance, enevælde & oplysning og industrialisering.

Kernestof
̶-Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
̶-Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv

I forløbet har eleverne fået et kort overblik over verdenshistorien med nedslag på perioderne:
Antikken
Middelalderen
Renæssance og reformation
Oplysningstiden
Nationalstater og demokrati
Industrialisering
Imperialisme
De to verdenskrige

Vi har arbejdet med uddrag fra:
Verdenshistorisk oversigt fra antikken til 1945. Af
Suzanne Gudbjerg-Hansen m.fl.: Flere sider af KS. Grundbogen – Lindhardt og
Ringdorf 2016
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 EF2, hi: Nazismen i Tyskland og modstanden i DK

HISTORIE - Enkeltfagligt forløb 2.

Forløbet beskæftiger sig med mellemkrigstidens Tyskland med fokus på nazisternes magtovertagelse samt udøvelse af antisemitisme og dagliglivet under nazismen. Desuden fokuserer forløbet på fremkomsten af og aktiviteter i den danske modstandskamp mod nazisterne under besættelsen af Danmark.

• Billede af bondefamilie side 21
• Adolf Hitler, Om staten side 30
• Adolf Hitler, Folk og race side 31-32
• Rigsborgerloven side 33
• Hitlerjugend plakat side 34
• Optagelsesceremoni i Deutsches Jungvolk side 35
• Den giftige svamp side 36
• Billedbog side 37 (jøder)
• Vidneudsagn fra Belzec-vagten side 40
• Bo Warming, En holocaustbenægter side 41
• Korte citater fra Kong Christian den 10.; Stauning; Buhl
• Et medlem af Churchillgruppen side 59
• En faldskærmsagents modtagelse side 60
• En sabotage mod B&W side 61
• Frihedsrådets pjece side 62-63
• Opråb mod folkestrejken side 63-64

”Krisen i trediverne. Fascismen, nazismen og demokratiet” uddrag fra Carl-Johan Bryld
Uddrag af kapitel 7: Besættelsestiden 1940-1945.
Afsnittet: Grundfremstilling - Besættelsestiden 1940-1945. Afsnittet "9. april 1940: Tyskland besætter Danmark" samt afsnittene: "Den symbolske modstand" og "Samarbejdspolitikken". I afsnittet: Økonomiske vilkår: afsnittet: "Mangelsituationen: rationering, maksimalpriser og erstatningsvarer" Alle uddrag er fra Carl-Johan Bryld (2013): Danmark - Tider og temaer. Ibog- Systime

• Protester og reaktioner. Uddrag af kapitel 3 i Jakob Sørensen (u.å./2019):
Modstandsbevægelsen. I-bog - Systime

• Krigslykken skifter 1942-1943. Uddrag fra Henrik Lundbak (1996): Besættelsestid og
frihedskamp 1940-1945 – Frihedsmuseet

• Hvidstengruppen. Uddrag af artikler fra: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-ogkilder/vis/materiale/hvidstengruppen/(2013): Verden efter 1914 – i dansk perspektiv. 2. udgave – Systime, s. 81-85 & 89-110


Kernestof:
̶-Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og
periodiseringsprincipper
-Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
-Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
-Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ dansk historie og identitet
-Historiefaglige metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Grønland FF


Guderne:
Månemanden
Havets moder
Taburegler
Ritualer, med særligt fokus på afværgeritualet
Van Genneps model

Amuletter og tupilakker
Berøringsmagi
Angakkoq
Verdensbilledet
Antropomorfisme
Immanens
Inua
Sila
Antropologi og kosmologi
Synkretisme mellem inuit-religionen og kristendommen og bindestregsidentitet

Myter:
"Åndemaneren, der fór til månen"
"Bjørnefangst"
"De første mennesker"
"Havets moder"
"Solen og månen"

HISTORIE:
Artikler fra DR og TV2
Grønlandsk selvstændighed kræver grønt lys fra Folketinget. Men det er ikke alle, der er villige til at give det https://www.dr.dk/nyheder/politik/groenlandsk-selvstaendighed-kraever-groent-lys-fra-folketinget-men-det-er-ikke-alle#!/
'Forholdet er på frysepunktet': Grønlands regeringsleder vil have statsministeren til at gå ind i betændt sag https://www.dr.dk/nyheder/politik/forholdet-er-paa-frysepunktet-groenlands-regeringsleder-vil-have-statsministeren-til
Kong Frederiks ændring af rigsvåbenet nyheder.tv2.dk/samfund/2025-01-02-nyt-kongevaaben-har-ioejnefaldende-aendring-vurderer-ekspert

Grundbogen side 12-32
Augustesen, Rasmus og Hansen, Krister: Grønland. Historie, samfund, religion. Systime, 2016.
• Side 12: Grønland før den danske kolonisering
• Side 13-14: Nordboernes kolonisering + Danmarks kolonisering
• Side 15: Missionen, Hans Egede
• Side 16: Fra nomader til bofaste bygdeboere, KGH
• Side 17-18: Den kulturelle og erhvervsmæssige udvikling. Thule og Østgrønland
• Side 19-21: Amerikanernes kolonisering, forsvarsaftalen, rigsfællesskabet
• Side 22-23: Hjemstavns- og fødestedskriterie, Qullisat, Nej til EF, politisk organisering, kultur.
• Side 24-26: Hjemmestyre, selvstyre, partier
• Side 27-29: Udenrigspolitik, ud af EF, grønlandisering
• Side 30-32: Fra hjemmestyre til selvstyre, råstoffer

Suzanne Gudbjerg-Hansen, Thomas P. Larsen, Ulrik Juel Lavtsen: Flere sider af KS. Grønland. Side 46-47 (Thulesagen

Kilder:
Sider 43-46, grundbogen. ”Instruxen 19.4.1782”
Kilde Forsvarsaftalen af 1951.docx
H.C. Petersen: Grønlændernes Historie. Fra urtiden til 1925. Attuarkkiorfik. 1991 (dansk). Gengivet i Suzanne Gudbjerg-Hansen, Thomas P. Larsen, Ulrik Juel Lavtsen: Flere sider af KS. Grønland. Side 67-68. (fra prøvesættet).
Nina Nikolajsen, HTX-elev, udtalelse bragt i Breum, Martin: Balladen om Grønland. Trangen til løsrivelse, råstofferne og Danmarks dilemma. Gyldendal. KBH 2014 s. 88-89. Gengivet i Suzanne Gudbjerg-Hansen, Thomas P. Larsen, Ulrik Juel Lavtsen: Flere sider af KS. Grønland. Side 75. (fra prøvesættet).

Billeder
• Statuerne af Hans Egede med rød maling og ”decolonize”
• Grønlandsmonumentet, Christianshavn
• Kongeparret afslører et mindesmærke for byen Attus 200-års jubilæum (2024)
• Rapperen Josef Tarrak-Petrussen foran statuen af Hans Egede i sin musikvideo til sangen Tupilak.
• Trump junior foran Hans Egede statuen, januar 2024

Historien om Grønland
Uddrag fra afsnit 2: Fra minut 5 til minut 19.
https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=012205012000
• Handlen. Beskrivelse: Dan. drama-dok.-serie i 4 afsnit. Årene 1750-1870
Flere og flere danske handelsfolk rejser i løbet af 1700-tallet til Grønland i håbet om at gøre en god forretning. Men det er ikke let at tjene penge, for befolkningen i Grønland, Inuit, vil hellere handle med de engelske og hollandske hvalfangere. Så nu lukker den danske konge Grønland af for resten af verden.
Uddrag fra afsnit 3: Fra minut 33 til minut 51:45.
• Slutter med Augo Lynge der går ud fra Christiansborg og derefter billeder fra G.
Historien om Grønland afsnit 4
https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=012205152000
• Børn sendes til Danmark i 1960’erne. Skolerne indstiller, men forældrene beslutter. Desuden er børnene ældre end eksperimentbørnene fra 1951. De kommer desuden tilbage til deres familier.

Lille film fra Danmarkshistorien.dk
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-kgl-groenlandske-handel-et-finmasket-og-mandskabskraevende-handelsnet

Danmarks mørklagte atomulykke
Thulebasen (15 minutter): P3 Essensen https://www.youtube.com/watch?v=EBbOF2b7Qfw
Artikel fra DR.dk Af Jonas Foldager 14. jan 2025 kl. 21:07 Atomvåben, tvangsforflyttelse og en hemmelig militærbase i Grønland: https://www.dr.dk/nyheder/udland/atomvaaben-tvangsforflyttelse-og-en-hemmelig-militaerbase-i-groenland-usa-har-ageret

SUME (band)
Trailer til filmen om Sume
https://www.youtube.com/watch?v=oeP8nTGOAJ0 (2 min.)
Klip til opgave 3: Erindringsfællesskab. Lise Hegelund forkarer om Sumes betdning. https://www.levendegronland.dk/da/historie/erindringer/opgaver-til-sume/ (1 min.)
Klip med Malik fra bandet: 3 klip under opgave 2.
https://www.levendegronland.dk/da/historie/national-identitet/opgaver-til-sume/
Sangtekst:” Den fremmede”
Filmen om Sume: Fra minut: 21:18 til minut 34
https://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/sume-lyden-af-en-revolution?unilogin=1

Make Denmark safe again. DRTV
https://www.youtube.com/watch?v=0wDskHrvLYk

I Politiken den 19. august 2019: ATS: Grønlands regeringschef vil købe USA tilbage (19. august 2019)


Samfundsfag:

Forløbet undersøger, hvordan unge grønlændere danner deres identitet i spændingsfeltet mellem grønlandsk og dansk kultur, og hvilke sociale og kulturelle udfordringer dette møde skaber. Eleverne arbejdede med primær, sekundær og dobbeltsocialisering for at forstå, hvordan unge både formes af familie, kultur og samfundets normer og sanktioner. Identitet blev analyseret gennem forskellige identityper – herunder jeg-identitet kollektividentitet og de tre identitetstyper - den rene identitet, bindestregs- og kreolsk identitet – som hjælper med at beskrive, hvordan unge grønlændere kan opleve splittelse mellem to kulturer eller skabe hybride identiteter. Honneths anerkendelsesteori gav et værktøj til at forstå konsekvenserne, når unge møder manglende respekt eller mistillid i mødet med danske institutioner, fx i Spiralsagen eller vurderinger af forældrekompetencer. Giddens' teori om det senmoderne samfund viste, hvordan globalisering, individualisering og aftraditionalisering skaber nye krav til unge, der skal navigere mellem tradition og moderne valg. Ziehes begreber – subjektivering, ontologisering, potensering blev ligeledes inddraget. Dokumentarer som Kampen om Grønland og De unge grønlændere gjorde teorien konkret og viste, hvordan unge grønlændere i Danmark kæmper med kulturel splittelse, fordomme, tab af anerkendelse og søgen efter et stabilt tilhørsforhold.
Endeligt arbejdede vi også med Pierre Bourdieus kapital begreber for at forstå de forskellige ressourcer som grønlændere har når de møder uddannelsessystemet.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 61 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Globalisering og kulturmøde FF

Forløbet er en del af det fællesfaglige forløb - her arbejdes der med følgende emner:
HISTORIE:
Vi har arbejdet kort med korstogene og derefter med opdagelserne, imperialisme og mødet med gæstearbejdere i Danmark fra 1960'erne.

Fra https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=150
Frederiksen, Peter. Vores verdenshistorie. Forlaget Columbus. Ibog via Systime.
Uddrag fra afsnittet: "Kulturmøder og kultursammenstød"

Fra https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=183 Bryld, Carl-Johan. Verden før 1914. Systime ibog. Uddrag fra afsnittene i kapitel 4 (Europa og islam i middelalderen): "Kristendom og islam i middelalderen"; Islams grundlæggelse; Korstogene – den kristne modoffensiv; Jerusalem erobres; Muslimerne generobrer Det Hellige Land;
Uddrag fra afsnit i kapitel 6 (Europa og Verden): Europa opdager verden; Søvejen til Indien; Portugals handelsimperium - og nederlændernes; Hvad var forudsætningerne?; Nederlænderne tager over i 1600-tallet;
Opdagelsen af Amerika; Et nyt kontinent; Spanierne erobrer Syd- og Mellemamerika; Spanierne erobrer Mexico 1519; Erobringen og udplyndringen af inkariget 1532; Det portugisiske Brasilien; Spaniens sølv – en velsignelse eller forbandelse?; England og Frankrig i Nordamerika; Slavehandelen


Fra Frederiksen, Peter. Vores verdenshistorie. Forlaget Columbus. Ibog på Systime. Kapitel 9: Opdagelsernes tid. Uddrag fra afsnittene: Den tidlige globalisering "Den tidlige globalisering; Den økonomiske globalisering; Den politiske globalisering;

Bryld, Carl-Johan. Verden efter 1914. Ibog Forlaget Systime. Kapitel 1, uddrag af afsnittene: Vestens herredømme; Vestens selvforståelse; Racismen; Motiver og virkninger.

Kort over kolonier 1600-tallet fra https://fraantikkentileuropaeiskekspansion.systime.dk/?id=230
Forfattere: Kim Beck Danielsen, Ulrik Grubb, Lars Peter Visti Hansen, Karl-Johann Hemmersam, Pernille Ipsen,
Johan Møhlenfeldt Jensen, Kurt Villads Jensen, Brian Patrick McGuire og Peter Ørsted. Titel: Fokus – kernestof i historie 1. Fra antikken til europæisk ekspansion. Forlaget Systime. Ibog

Kilder:
Las Casas om behandlingen af indianerne, 1542. Johnny Thiedecke: Europa i opbrud 1453-1799. Pantheon, 2005. s. 90-93.
Francis Galton: Lad kineserne få Afrika, 1879. Carl-Johan Bryld. Verden efter 1914, Systime.

Video: Europa koloniserer verden. https://www.youtube.com/watch?v=IjPS2c_4bBk

Indvandring til Danmark, efter 1945. Artikel fra: Danmarkshistorien.dk
Den tyrkiske arbejdskraft i Vesteuropa/Danmark. Fra: Jørgen Vestergård Jacobsen m.fl.:
Kultur- & samfundsfagsbogen – Columbus 2010, s. 21-24

På vej mod det multikulturelle samfund. Fra: Henrik Bonne Larsen & Thorkil Smitt:
Danmarkshistorisk oversigt, 3. udgave – Systime 2014, s. 115-118

Kilder:
Velkommen Mustafa - kronik af direktør Jens Fisker, Dansk Arbejdsgiverforening, 1970.
Fra: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/velkommen-mustafa-kronik-af-direktoer-jens-fisker-dansk

Hanne Reintoft (DKP) om indvandrere som løntrykkere, 1970
Fra: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/hanne-reintoft-dkp-om-indvandrere-som-loentrykkere1970/?no_cache=1&cHash=f878472f1685a5c0c6d5ec209c2717eb


SAMFUNDSFAG:
Vi arbejder med de tre former for globalisering: Økonomisk, kulturel og politisk globalisering samt med kulturmøder inden for samfundet repræsenteret ved forskellige livsstile.
Økonomisk globalisering omhandler elementer som outsourcing, opsplitning af værdikæder og større samhandel, samt fordele og ulemper for DK ved den udvikling
Politisk globalisering omhandler elementer som internationalt samarbejde, internationale organisationer, herunder FN og EU
Kulturel  globalisering omhandler elementer som homogenisering, amerikanisering, Huntingstons civilisationernes sammenstød samt kritik af denne, de 3 integrationsformer, jeg-kultur vs. vi-kultur, de 3 identitetsvalg for minoriteter.
Vi har desuden arbejdet med begrebet social arv, herunder Bourdieus kapitalteori.

Følgende spørgsmål arbejdes der med:

Hvad betyder Globalisering - økonomisk, politisk og kulturelt?
Hvordan ser optimister, pessimister og skeptikerne på globaliseringen?
Hvad mener Huntington med teorien ”clash of civilisations”
Hvad forskellen på det traditionelle og det senmoderne samfund og deres værdier
Hvad betyder Jeg- og vi-kultur?
Hvad betyder social kontrol (sanktioner - positiv og negativ)?
Hvad betyder socialisering (primær og sekundær)
Hvad er Honneths tre former for anerkendelse
Hvad er en medborger?
Hvad er en modborger?
Hvad betyder de tre former for identitet - den kreolske, bindestregs, den rene identitet
Hvad betyder pluralistisk integration, assimilation og segregation
Hvad mener Bourdieu om hvordan magten i et samfund reproduceres. Herunder kulturel, social og økonomisk kapital samt habitus.
Hvilke partier i det dansk folketing er mest indvandrekritiske? Ligger partierne på højrefløjen eller venstrefløjen



Klassisk islam:
De 6 trosartikler
De 5 søjler med fokus på hajj
Koranen og haditherne

Overordnede emner:
Sharia
Islams og koranens kvindesyn

Moderne islam:
Muslimske grupperinger, herunder Euroislam
Integrationsmodeller
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 45 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Dansk politik EF

Forløb Enkelt fagligt forløb: Dansk politik
Vi har arbejdet med partierne i DK. Vi har kigget på den fordelingspolitiske og værdipolitiske skala og hvordan de danske partier kan placeres på disse to parametre. Ideologier og særligt de tre klassiske ideologier er ligeledes en del af forløbet.  Parti- og vælgeradfærd(issuevoting, marginalvælger, kernevælger) har også været behandlet herunder Downs model der både forholder sig til vælgere og partier.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 52 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 EF3, hi: Opbrud, nedbrud og gennembrud

Vi arbejder med Danmark i perioden 1850-1915, hvor vi fokuserer på Grundlovens indførelse, industrialisering, urbanisering, arbejderbevægelsen, andelsbevægelsen og sædelighedsfejden.

Uddrag af kapitlet ”Enevælde og demokrati” i Harry Haue, Jørgen Olsen & Jørn Aarup-Kristensen (1993):
Det moderne Danmark 1840-1992. Forudsætninger og forløb, s. 7-12

Uddrag af kapitlet Det moderne samfund på vej 1870-1914 fra Carl-Johan Bryld (1997) Danmark fra oldtid til nutid - Munksgaard, s. 159-169 & s. 174-178.

Siderne 28-29 er fra: Ebbe Kuhle (1994): Danmark historie samfund. Hovedfaser i Danmarkshistorien - 2. udg. Gyldendal, s. 143-144 (om tidens kvinder)

Sædelighedsfejden. http://www.kvinfo.dk/side/1034/

Kvindelig valgret 1849-1915. Fra: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kvindelig-valgret-1849-1915/

Fredrik Bajer i Folketinget, 9. november 1886
Fra: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fredrik-bajer-i-folketinget-9-november-1886/

Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder, 1888
Fra: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/carl-ploug-i-landstinget-om-kommunal-valgret-til-kvinder-1888/

Kilde 2, 3 og 4 er fra Inge Adriansen m.fl. (2008) Fra oplysningstid til imperialisme. Fokus. Kernestof i historie - Gyldendal, s. 162-165 (om fabrikkerne i Horsens)

Tabel fra: Ebbe Kuhle (1993) Danmark historie samfund. Hovedfaser i Danmarkshistorien - Gyldendal, s. 120 (årsregnskab for en Hobro-arbejder)

”Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabrikker og fabriksmæssig drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse”, 23. maj 1873. (uddrag)
Fra: Danmarkshistorien.dk: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fabriksloven-af-23-maj- 1873/?no cache=1&cHash=9b03b3a1174c3472ec0932cd10d1f427

Industri-Tidenden” 1873: Kritik af fabriksloven
Fra: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/industri-tidenden-1873-kritik-af-fabriksloven/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 43 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Det gode samfund FF

Samfundsfag:
Der har været fokus på de tre velfærdsmodeller (universelle, residuale og korporative velfærdsmodel) samt velfærdsstatens udfordringer og løsninger på velfærdsstatens udfordringer (udvidelses- og nedskæringsstrategi)
Vi har undersøgt i hvilke arenaer de forskellige behov i Maslows behovspyramide dækkes. De tre arenaer- marked, civilsamfund, stat
De tre ideologier er også blevet inddraget i arbejdet med velfærdsmodellerne
Endeligt har vi arbejdet med dansk økonomi herunder de økonomiske mål, konjunkturer, og det økonomiske kredsløb

HISTORIE:
I historie har vi arbejdet med velfærdsstatens spæde start i slutningen af 1800-tallet og derefter nedslag ved Kanslergadeforliget/Socialreformen, hvorefter vi har arbejdet med velfærdsstatens udvikling i efterkrigstiden samt krise fra 70'erne og senere reformer og udfordringer.  

Peter Bejder & Benjamin Kristensen: Velfærdsstaten og de universelle rettigheder Fra:
www.danmarkshistorien.dk
• Lars Andersen m.fl.: Fra verdenskrig til velfærd. Fokus kernestof i historie – Gyldendal 2006,
s. 48-53
• Henrik Bonne Larsen & Thorkil Smitt: Danmarkshistorisk oversigt 3. udgave – Systime 2014,
s. 61, 63-64, 66, 78-79, 82-86
• Uddrag af Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 (Junigrundloven) • Uddrag af Lov om
Alderdomsunderstøttelse 1891
• H.A. Brendekilde: Udslidt. 1889.
• Ebbe Kühle: Danmark historie samfund – Gyldendal 1993, s. 120
• Jens Erik Frits Hansen: Kilder til levestandarden i Danmark 1850-1900 – Gyldendal 1981, s.
63
• Augusta Erichsens beretning om Kanslergadeforliget 29. januar 1933. Fra:
www.danmarkshistorien.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 49 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer