Holdet 2q ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Ikast-Brande Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Bent Hagelskjær, Helle Juul, Lasse Vejlgaard Just
Hold 2024 ks/q (1q ks/hi, 1q ks/re, 1q ks/sa, 2q ks/hi, 2q ks/re, 2q ks/sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Lange linjer, verdenshistorisk overblik, EF
Titel 2 Nazismen i Tyskland og modstanden i Dk
Titel 3 FF! Gønland Inuitternes virkelighedsopfattelse
Titel 4 Grønland
Titel 5 Grønland og inuitternes virkelighedsopfattelse
Titel 6 FF1 - Globalisering & kulturmøder
Titel 7 Islam og udfordringerne af det morderne
Titel 8 Globalisering og kulturmøde
Titel 9 Opbrud, nedbrud, gennembrud, EF historie, HO
Titel 10 EF: Dansk politik
Titel 11 Forløb#10 jødedom og kristendom
Titel 12 Det Gode samfund

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Lange linjer, verdenshistorisk overblik, EF

HISTORIE - Enkeltfagligt forløb 1
Det enkeltfaglige forløb introducerer eleverne til arbejdet med historiefaglige problemstillinger og historiefagligt materiale. Der har desuden været vægt på periodeforståelse i forhold til oldtid, middelalder, renæssance, enevælde & oplysning og industrialisering.
Kernestof
̶-Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og
periodiseringsprincipper

Materiale:
Kompendium kopieret fra følgende grundbog:
Gudbjerg-Hansen, Suzanne m.fl. Flere sider af KS, grundbogen, Lindhart og Ringdorf, 2016, s. 38-75
Links og film:
Det athenske demokrati:
https://www.youtube.com/watch?v=ar8S6virCwM
Dokumentar: Den bevægede jord:
https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/den-bevaegede-jord
A day in the life of an ancient Athenian - Robert Garland: https://www.youtube.com/watch?v=ar8S6virCwM


̶-Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Nazismen i Tyskland og modstanden i Dk

HISTORIE - Enkeltfagligt forløb 2. Forløbet beskæftiger sig med mellemkrigstidens Tyskland med fokus på nazisternes magtovertagelse samt udøvelse af antisemitisme og dagliglivet under nazismen. Desuden fokuserer forløbet på fremkomsten af og aktiviteter i den danske modstandskamp mod nazisterne under besættelsen af Danmark.
Kernestof:
̶-Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og
periodiseringsprincipper
-Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
-Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
-Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ dansk historie og identitet
-Historiefaglige metoder

Nazismen i Tyskland:
• ”Krisen i trediverne. Fascismen, nazismen og demokratiet” uddrag fra Carl-Johan Bryld (2013): Verden efter 1914 - i dansk perspektiv. 2. udgave - Systime, s. 81-85 & 89-110
• Kilder til nazismen i Tyskland (kilde oplyst efter hver kilde)
• Adolf Hitler: Om staten i ”Mein Kampf”, 1925-1926 (uddrag)
• Adolf Hitler: Folk og race i ”Mein Kampf”, 1925-1926 (uddrag)
• Rigsborgerloven, 1935
• Hitlerjugend - plakat, u.å.
• Optagelsesceremoni i Deutches jungvolk, 1940
• Den giftige svamp, 1938
• Billedbog for store og små, 1936
• Om Gregory Stanton: Folkedrab som stadier, 1998
• Boganmeldelse
• Vidneudsagn fra Belzec-vagten Heinrich Gley, 1961
• Bo Warming - en holocaustbenægter
• - Og modstanden i Danmark
• Besættelsestiden i Danmark 1940-1945. Uddrag af kapitel 7: Besættelsestiden 1940-1945. Afsnittet: Grundfremstilling - Besættelsestiden 1940-1945. Afsnittet 9. april 1940: Tyskland besætter Danmark samt afsnittene: Den symbolske modstand og Samarbejdspolitikken. I afsnittet: Økonomiske vilkår: afsnittet: Mangelsituationen: rationering, maksimalpriser og erstatningsvarer. Alle uddrag er fra Carl-Johan Bryld (2013): Danmark - Tider og temaer. I- bog- Systime
• Protester og reaktioner. Uddrag af kapitel 3 i Jakob Sørensen (u.å./2019): Modstandsbevægelsen. I-bog - Systime
• Krigslykken skifter 1942-1943. Uddrag fra Henrik Lundbak (1996): Besættelsestid og frihedskamp 1940-1945 - Frihedsmuseet
• Hvidstengruppen. Uddrag af artikler fra: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og- kilder/vis/materiale/hvidstengruppen/
• Kilder til Modstanden i Danmark (kilde oplyst efter hver kilde)
• Kilde 1: Et medlem af Churchillklubben (16 år i 1941)
• Kilde 2. En faldskærmsagent fortæller om en modtagelse, som gik galt, august 1943
• Kilde 3. En sabotage mod B&W, december 1943
• Kilde 4. Illegalt blad
• Kilde 5. Frihedsrådets pjece "Er De nazist?" december 1943
• Kilde 6. Opråb mod folkestrejken 2. juli 1944

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 FF! Gønland Inuitternes virkelighedsopfattelse

Inuitreligionen, med fokus på Grønlands oprindelig folks religion gennemgås myter o, ritualer og virklighedsopffattelser samt relevante faglige og fænomenologiske begreber
faglige mål:, herunder anisme.
1)Den daglige undervisning bør tilrettelægges således, at eleven opøver færdigheder til selvstændigt
mundtligt at fremlægge en religionsfaglig analyse, normalt inddelt i redegørelse og analyse, hvor analysen kan rumme f.eks. perspektivering i form af sammenligning med andre lignende fænomener eller
forhold (f.eks. overgangsritualer, slagtofferritualer, gudsforestillinger, kosmologi, helligsteder, skabelsesmyter, autoritet, magt) eller sammenligning/diskussion af analysens resultater i forhold til aktuelle
diskussioner om religion og religioner (f.eks. om kulturelle fænomener, forholdet mellem kønnene eller
relevante samfundsmæssige/politiske forhold)

faglige mål 2)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 53 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Grønland

HISTORIE:
Artikler fra DR og TV2
Grønlandsk selvstændighed kræver grønt lys fra Folketinget. Men det er ikke alle, der er villige til at give det https://www.dr.dk/nyheder/politik/groenlandsk-selvstaendighed-kraever-groent-lys-fra-folketinget-men-det-er-ikke-alle#!/
'Forholdet er på frysepunktet': Grønlands regeringsleder vil have statsministeren til at gå ind i betændt sag https://www.dr.dk/nyheder/politik/forholdet-er-paa-frysepunktet-groenlands-regeringsleder-vil-have-statsministeren-til
Kong Frederiks ændring af rigsvåbenet nyheder.tv2.dk/samfund/2025-01-02-nyt-kongevaaben-har-ioejnefaldende-aendring-vurderer-ekspert

Grundbogen side 12-32
Augustesen, Rasmus og Hansen, Krister: Grønland. Historie, samfund, religion. Systime, 2016.
• Side 12: Grønland før den danske kolonisering
• Side 13-14: Nordboernes kolonisering + Danmarks kolonisering
• Side 15: Missionen, Hans Egede
• Side 16: Fra nomader til bofaste bygdeboere, KGH
• Side 17-18: Den kulturelle og erhvervsmæssige udvikling. Thule og Østgrønland
• Side 19-21: Amerikanernes kolonisering, forsvarsaftalen, rigsfællesskabet
• Side 22-23: Hjemstavns- og fødestedskriterie, Qullisat, Nej til EF, politisk organisering, kultur.
• Side 24-26: Hjemmestyre, selvstyre, partier
• Side 27-29: Udenrigspolitik, ud af EF, grønlandisering
• Side 30-32: Fra hjemmestyre til selvstyre, råstoffer

Suzanne Gudbjerg-Hansen, Thomas P. Larsen, Ulrik Juel Lavtsen: Flere sider af KS. Grønland. Side 46-47 (Thulesagen

Kilder:
Sider 43-46, grundbogen. ”Instruxen 19.4.1782”
Kilde Forsvarsaftalen af 1951.docx
H.C. Petersen: Grønlændernes Historie. Fra urtiden til 1925. Attuarkkiorfik. 1991 (dansk). Gengivet i Suzanne Gudbjerg-Hansen, Thomas P. Larsen, Ulrik Juel Lavtsen: Flere sider af KS. Grønland. Side 67-68. (fra prøvesættet).
Nina Nikolajsen, HTX-elev, udtalelse bragt i Breum, Martin: Balladen om Grønland. Trangen til løsrivelse, råstofferne og Danmarks dilemma. Gyldendal. KBH 2014 s. 88-89. Gengivet i Suzanne Gudbjerg-Hansen, Thomas P. Larsen, Ulrik Juel Lavtsen: Flere sider af KS. Grønland. Side 75. (fra prøvesættet).

Billeder
• Statuerne af Hans Egede med rød maling og ”decolonize”
• Grønlandsmonumentet, Christianshavn
• Kongeparret afslører et mindesmærke for byen Attus 200-års jubilæum (2024)
• Rapperen Josef Tarrak-Petrussen foran statuen af Hans Egede i sin musikvideo til sangen Tupilak.
• Trump junior foran Hans Egede statuen, januar 2024

Historien om Grønland
Uddrag fra afsnit 2: Fra minut 5 til minut 19.
https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=012205012000
• Handlen. Beskrivelse: Dan. drama-dok.-serie i 4 afsnit. Årene 1750-1870
Flere og flere danske handelsfolk rejser i løbet af 1700-tallet til Grønland i håbet om at gøre en god forretning. Men det er ikke let at tjene penge, for befolkningen i Grønland, Inuit, vil hellere handle med de engelske og hollandske hvalfangere. Så nu lukker den danske konge Grønland af for resten af verden.
Uddrag fra afsnit 3: Fra minut 33 til minut 51:45.
• Slutter med Augo Lynge der går ud fra Christiansborg og derefter billeder fra G.
Historien om Grønland afsnit 4
https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=012205152000
• Børn sendes til Danmark i 1960’erne. Skolerne indstiller, men forældrene beslutter. Desuden er børnene ældre end eksperimentbørnene fra 1951. De kommer desuden tilbage til deres familier.

Lille film fra Danmarkshistorien.dk
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-kgl-groenlandske-handel-et-finmasket-og-mandskabskraevende-handelsnet

Danmarks mørklagte atomulykke
Thulebasen (15 minutter): P3 Essensen https://www.youtube.com/watch?v=EBbOF2b7Qfw
Artikel fra DR.dk Af Jonas Foldager 14. jan 2025 kl. 21:07 Atomvåben, tvangsforflyttelse og en hemmelig militærbase i Grønland: https://www.dr.dk/nyheder/udland/atomvaaben-tvangsforflyttelse-og-en-hemmelig-militaerbase-i-groenland-usa-har-ageret

SUME (band)
Trailer til filmen om Sume
https://www.youtube.com/watch?v=oeP8nTGOAJ0 (2 min.)
Klip til opgave 3: Erindringsfællesskab. Lise Hegelund forkarer om Sumes betdning. https://www.levendegronland.dk/da/historie/erindringer/opgaver-til-sume/ (1 min.)
Klip med Malik fra bandet: 3 klip under opgave 2.
https://www.levendegronland.dk/da/historie/national-identitet/opgaver-til-sume/
Sangtekst:” Den fremmede”
Filmen om Sume: Fra minut: 21:18 til minut 34
https://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/sume-lyden-af-en-revolution?unilogin=1

Make Denmark safe again. DRTV
https://www.youtube.com/watch?v=0wDskHrvLYk

I Politiken den 19. august 2019: ATS: Grønlands regeringschef vil købe USA tilbage (19. august 2019)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 49 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Grønland og inuitternes virkelighedsopfattelse

kernestof.  udvalgte sider af yderligere én religion

Grønland og inuitternes virkelighedsforståelse:
Religionsfænomenologi og klassisk og moderne tolkning af grundlæggende myter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 53 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 FF1 - Globalisering & kulturmøder

Flerfagligt forløb 1
HISTORIE: I forløbet fokuseres der på forskellige historiske kulturmøder, nemlig middelalderens kulturmøde mellem europæisk kristne og arabisk muslimske folk, mødet mellem de indfødte og europæerne under de store opdagelser i 1400- og 1500-tallet, mødet mellem de indfødte og europæerne under imperialismen og endelig på kulturmødet mellem danskere og 1960ernes og 1970ernes gæstearbejdere.
Kernestof:
̶-Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
̶-Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
̶-Globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv  
-Historiefaglige metoder
-Historiebrug


Samfundsfag
Vi arbejder med de tre former for globalisering: Økonomisk, kulturel og politisk globalisering samt med kulturmøder inden for samfundet repræsenteret ved forskellige livsstile.
Økonomisk globalisering omhandler elementer som interdependens, outsourcing, stordriftsfordele
Politisk globalisering omhandler elementer som internationalt samarbejde, internationale organisationer, sanktioner.
Kulturel  globalisering omhandler elementer som homogenisering, heterogenitet, Huntingstons civilisationernes sammenstød samt kritik af denne, de 3 integrationsformer, jeg-kultur vs. vi-kultur, de 3 identitetsvalg for minoriteter.
Vi har desuden arbejdet med begrebet social arv og livsstile, herunder segmentering samt Bourdieus kapitalteori.

Læsestof: Luk Samfundet Op 3. udgave: Kap 4 + 6 (s.142-144) + Kap 2 (44-50) + kap 11 i pdf fra 1. udgaven
Huntington, Samuel: Civilisationernes sammenstød
DR undervisning: Civilisationernes sammenstød, https://www.dr.dk/studie/samfundsfag/civilisationernes-sammenstod
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 69 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Islam og udfordringerne af det morderne

Her arbejdes med islam: religionens grundlæggende lære og dens rolle i forhold til globalisering og kulturmøder. Islams forestillinger om og opfattelser af Gud, Muhammed, Koranen, verdens gang (herunder dommedag) og De fem søjler indgår og behandles således i forløbets første del, mens forløbets anden halvdel sætter islam i et mere globalt perspektiv. Det betyder, at vi arbejder med islams forskellige fremtrædelsesformer i mødet med andre kulturer. Grupperinger som modernister/euromuslimer (moderate samt sekulære euromuslimer), traditionalister, fundamentalister og islamister introduceres og debatteres, ligesom også samfundsfaglige integrationsbegreber bringes i spil.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 62 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Globalisering og kulturmøde

kernestof: Islam, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster, desuden fokus på både disintegrerede og velintegrerede muslimer i DK/Vesten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 62 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Opbrud, nedbrud, gennembrud, EF historie, HO

HISTORIE: Enkeltfagligt forløb 3
Forløbet afvikles i samarbejde med dansk og danner udgangspunkt for elevernes arbejde med historieopgaven. Forløbets beskæftiger sig med overgangen mellem landbrugs- og industrisamfund i Danmark med fokus på den brede befolknings vilkår på landet og i byerne samt kvindernes situation og kamp for rettigheder i perioden.
Kernestof:
̶ dansk historie og identitet
̶ natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
̶ historiefaglige metode

Materiale:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 EF: Dansk politik

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 54 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#10 jødedom og kristendom

skabelsen og pagterne i GT, jesy etik og frelses- og fortabelse-lære
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 51 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Det Gode samfund

Kernestof: ristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske
tekster
Etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger

Samfundsfag: Der har været fokus på de tre velfærdsmodeller (universelle, residuale og korporative velfærdsmodel) samt velfærdsstatens udfordringer og løsninger på velfærdsstatens udfordringer (udvidelses- og nedskæringsstrategi)
Vi har undersøgt i hvilke arenaer de forskellige behov i Maslows behovspyramide dækkes. De tre arenaer- marked, civilsamfund, stat
De tre ideologier er også blevet inddraget i arbejdet med velfærdsmodellerne
Endeligt har vi arbejdet med dansk økonomi herunder de økonomiske mål, konjunkturer, og det økonomiske kredsløb

Historie: I forløbet arbejdes der med velfærdsstatens udvikling i Danmark fra midten af 1850-tallet og til i dag. Fokus på den begyndende velfærdsstatsopbygning i slutningen af 1800-tallet og Kanslergadeforligt som grundstenen for den universelle velfærdsstat, der for alvor tog fat i perioden 1950 til 1973. Herefter tilpasning og reformer af velfærdsstaten frem til i dag. Der er arbejdet med socialdemokratiets  og arbejderbevægelsens rolle i opbygningen af velfærdsstaten ligesom forskellige ideologiske syns punkter er blevet belyst.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer