Holdet 2h3g ps/v1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Ikast-Brande Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Anne Harmsen
Hold 2025 ps/v1 (2h3g ps/v1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til psykologi
Titel 2 Det senmoderne ungdomsliv og stress
Titel 3 Ondskab
Titel 4 Det lille barns udvikling og opvækst
Titel 5 Hvad skal der til for at lære?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til psykologi

Eleverne introduceres for psykologiens kerneområder (personlighed og identitet, kognition og læring, socialpsykologi og udviklingspsykologi) samt for psykologiens forskningsmetoder og de videnskabelige traditioner, metoderne hører under (den samfundsvidenskabelige, naturvidenskabelige og humanistiske tradition). Fokus er på at få kendskab til forskellige kvalitative og kvantitative metoder og kunne vurdere metodernes styrker og svagheder. Følgende metoder er gennemgået:
- Eksperiment
- Observation
- Længdesnits- og tværsnitsundersøgelser
- Korrelationsstudie
- Interview
- Casestudier
- Spørgeskemaer
- Arkivstudier

Eleverne er desuden blevet præsenteret for begreberne økologisk validitet, konfunderende variabler og metodetriangulering.

Miniforløbet afsluttes med en video-forelæsning af Henrik Høgh-Olesen, hvor eleverne får indblik i, hvordan metoderne bruges i praksis, når et bestemt psykologisk fænomen studeres.

Antal læste sider: ca. 5 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Det senmoderne ungdomsliv og stress

I dette forløb har vi beskæftiget os med det senmoderne ungdomsliv og stress. I den forbindelse har vi arbejdet med det senmoderne samfunds karakteristika, og de muligheder og udfordringer, som det senmoderne samfund stiller de unge over for samt hvilke konsekvenser det kan have for de unges trivsel. I den forbindelse har vi også set nærmere på, hvilken rolle de sociale medier spiller i forhold til de unges identitetsdannelse og trivsel og så her dokumentaren "De perfekte piger". Forløbet afrundes med et fokus på forskellige copingstrategier og eleverne lyttede i den forbindelse til Brinkmanns briks podcasts, som omhandler den metakognitive terapi samt for craftterapien som to mulige copingstrategier.

Følgende teorier/teoretikere og begreber er blevet inddraget:
- Forskellige identitetsteorier (Giddens, Ziehe, Riesman, Larsen) med fokus på begreber som refleksiv identitet og ontologisk sikkerhed (Giddens), kulturel frisættelse (Ziehe) og den traditionsstyrede, indrestyrede og gruppestyrede socialkarakter samt open source netværksidentitet.
- Bourdieu (habitus og kapital)
- Stressteori, herunder akut vs. kronisk stress, krav-kontrol-modellen, ydre og indre stressfaktorer, OSN, den forsigtige og risikovillige type (Høgh-Olesen), Antonowskys teori om OAS og attributionsteorien.
- Selvværd og selvtillid
- Idealselv og realselv (Higgins)
- Høj/lav grad af (selv)overvågning (Snyder).
- Goffmans begreber om indtryksstyring, frontstage og backstage
- Meyrowitz' begreb om middle region.
- Coping: emotionsfokuseret og problemfokuseret coping

Antal læste sider: ca. 40 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ondskab

I dette forløb har vi arbejdet med, hvordan vi mennesker interagerer med hinanden i sociale sammenhænge, og hvilke (u)hensigtsmæssige dynamikker der kan opstå, når mennesker er sammen i grupper. Forløbet har således kredset om fænomenet ondskab og kigget på både individualpsykologiske og gruppepsykologiske forklaringer herpå. I den forbindelse kiggede vi også nærmere på opvækstens betydning for ondskab.

Henimod slutningen af forløbet så vi filmen "Bølgen" og diskuterede, hvorvidt den teori vi har arbejdet med i forløbet kan inddrages til at forklare nogle af de problemstillinger, som filmen tager op, samt hvorledes der er tale om en realistisk skildring heraf.

Eleverne har stiftet bekendtskab med følgende teorier og begreber:
- Konformitet (Asch)
- Lydighed og autoritet (Milgram)
- Stereotyper og fordomme
- Kognitiv dissonans
- Forskellige gruppe-psykologiske begreber (massehypnose, deindividualisering, gruppepolarisering, gruppetænkning, forskellige typer af grupper)
- Rolleteori
- Goldbergs 5 faktorer i opvæksten som kan forårsage ondskab
- Baron Cohen: Fravær af empati
- Moralsk frakobling (Bandura)

Centrale forsøg og eksperimenter såsom Stanley Milgrams forsøg om autoritet og lydighed, Solomon Asch's forsøg om konformitet og Zimbardo's fængselseksperiment er blevet gennemgået, og vi har berørt både de etiske og forskningsmæssige udfordringer, som forsøgene rejser.

I forløbet har eleverne desuden stiftet bekendtskab med de to psykologiske retninger "evolutionspsykologien" og "socialpsykologien".

Antal læste sider: ca. 50 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Det lille barns udvikling og opvækst

I dette tema sættes fokus på det lille barns udvikling, og på hvordan familielivet påvirker barnets udvikling på godt og ondt. Forløbet indledes med dokumentaren "Min indre kode", som danner grundlag for en arv/miljødiskussion i forhold til, hvor meget af vores udvikling der skyldes det miljø, vi vokser op i, og hvor meget der skyldes vores genetiske sammensætning og dispositioner. Med dette afsæt dykker vi efterfølgende ned i forskellige udviklingsteorier, som forholder sig til det lille barns udvikling og opvækst samt hvad det lille barn har brug for, for at få en god opvækst, og ligeledes hvilke konsekvenser det kan have, hvis disse behov ikke imødekommes.

Der arbejdes med følgende teorier og begreber:
- Sterns udviklingsdomæner
- Bowlby tilknytningsteori og Ainsworth's tilknytningsmønstre
- Tilknytningsforstyrrelser, omsorgssvigt samt reaktioner på omsorgssvigt
- Sårbarhed og resiliens
- Social arv
- Baumrinds opdragelsesstile.

Følgende studier er desuden blevet inddraget:
- Harlows abeforsøg
- Ainsworths fremmedsituationstest
- De rumænske børnehjemsbørn
- Spitz's studie af spædbarnsdepression og hospitalisme
- Kauai-undersøgelsen (resiliens)
- Thomas og Chess' temperament-undersøgelse

Derudover præsenteres eleverne for de psykologiske retninger "Psykoanalysen" (Freud), "behaviorismen" (Skinner og Pavlov) og "Den sociale indlæringsteori" (Bandura).

I forløbet ser vi desuden dokumentaren "Er du mors lille dreng" (1998) og "Er du mors lille dreng - 10 år senere (2008).

Antal læste sider: ca. 50 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hvad skal der til for at lære?

I forløbet sættes fokus på, hvad der skal til for, at vi mennesker kan lære. Der arbejdes med, hvordan menneskets tænkning udvikler sig, hvordan vi perciperer verden omkring os, hvordan vi husker, hvordan vi lærer og stimuleres til at lære, og hvorfor vi ikke nødvendigvis lærer det samme, selvom vi får de samme sanseindtryk. Derudover kigger vi nærmere på kulturelle og digitale forholds betydning for læring og motivation. I den forbindelse læser vi artiklen "Kinesiske elevers motivation for læring" samt artiklen "Dommedagsskærmen", som vi også arbejder metodekritisk med.

Eleverne får kendskab til følgende teorier og begreber:
- Piagets skemateori
- Perception og opmærksomhed
- Stereotyper og fordomme
- Hukommelse og falske erindringer
- Læringsformer (behavioristisk læringsteori & Piagets kognitive læringsteori)
- Vidensformer (kvalifikation, kompetencer og kreativitet)
- Undervisningsformer
- Vygotskys læringsteori (zonen for nærmeste udvikling & stilladsering)
- Motivationsprocesser

I forløbet har vi desuden set udsendelsen "Mød dit urmenneske - hukommelse og læring" (2018, DR1) samt udsendelsen "Når mobilen ta'r magten" (2015, Tv2)

Antal læste sider: ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde