Holdet 2025 2h3g Ng/v - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Ikast-Brande Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Christina Bomberg Andersen
Hold 2025 2h3g Ng/v (2h3g Ng/v)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kort intro
Titel 2 Hvem vil købe Grønland?
Titel 3 Naturkatastrofer
Titel 4 Mad til milliarder
Titel 5 Kan Mars blive vores hjem?
Titel 6 Studietur til Nairobi, Kenya
Titel 7 Atomkraft eller vindmøller?
Titel 8 Opsamling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kort intro

Formål med forløbet er at få indblik i den naturgeografiske værktøjskasse samt videnskabelige metode.

Kendskab til verdens lande med fokus på Europa og Afrika.
Kort projektioner. Læse kort; målestok, signaturer, koordinater. Typer af kort; topografiske, tematiske, satellitfoto.
Kendskab til naturvidenskabeligemetode, laboratorieforsøg, opstille hypoteser.  Indsamle data. Data og kildekritik; Gapminder, Verdensbanken og FN

Forsøg:
Fra rund kugle til fladt kort

Øvelser:
Lego øvelse (Hvad kan gå galt i fremgangsmetoden?)
Hvor godt kender du Europa
Visualisering af data på et kort

Materialer:
Naturgeografi - vores verden 3. udgave
s.8-13
https://videnskab.dk/kultur-samfund/krigen-om-verdenskortet-hvordan-skal-verden-se-ud/
www.vildmedrummet.dk/rumfart/satellitter/
Esa - Hvad er telemåling? og Jordobservationsatellitter.

Artikler og links:
U.S. Census bureau: https://www.census.gov/popclock/world
Globalis.dk: Sammenlign lande (globalis.dk)
Verdensbanken: worldbank.org
Gapminder.org
Ourworldindata.org
FN: https://www.un.org/en/ og https://un.dk/da/om-fn/
WDI - The World by Income and Region (worldbank.org)
Kritik af verdensbanken: ???
https://gpm.nasa.gov/video-gallery/getting-big-picture-remote-sensing
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvem vil købe Grønland?

Om klimaforandring i Arktis og hvordan det påvirker den grønlandske befolkning

Solindstrålingen; årstider, solhøjde, zenit, jordklodens hældning og solintensiteten.

Klimaændringer, drivhuseffekten, albedoværdi, kulstofskredsløb, CO2 udslip, Klimatopmøder, Tilbagekoblingsmekanisme, tippingpionts.

Indlandsisen; Snelaget, Isoverfladen, Smeltevandet i isen, Bunden af isen, Sæsonskifte
Typer af gletscher. Massebalance; accumulationszone, ablationszone, snelinje, ligevægtslinje. Gletshers opbygning; sne, is, firn, gletscher sål, crevasse, moulin, smeltevandstunnel.
Havisens udvikling i udbredelse og volumen.

Oliedannelsen, Aflejringsmiljø, Kildebjergart, Permeable/impermeable (permeabilitet), Seglbjergart, Oliefælder

Superkontinenter, Wilsoncycle, Oceanernes faser, kontinentalsokkel

Øvelse:
Temperatur og nedbør i Grønland
Analyse af havisen
Indlandsisens overflade - smeltning og tilførsel
Indlandsisens overfladealbedo
Havbundens dybder - profil af havbunden ved Grønlandskyst
Opmåling af sejlruter

Forsøg:
Albedo (x2) papir og is
Friktion
Isens overfladeareal
Oliens migration
Strålingsbalancen

Materiale:
Naturgeografi - vores verden kap 8 s.142-143. kap 11. 205-217
Geodetektiven s.76-79

Artikler:
Fire grunde til, at Danmark nu gør krav på Nordpolen (2014)

Dokumentar:
Into the ice (2022)
Erobingstrog til Nordpolen (2017)

Links:
https://nbvm.no/dk/oil_gas_dk.html
https://nyheder.tv2.dk/2014-12-15-fire-grunde-til-at-danmark-nu-goer-krav-paa-nordpolen
https://www.ikff.dk/havisen-i-arktis-er-vigtig-u/
https://www.ikff.dk/indlandsisens-balancer-u/
https://polarpedia.eu/da/wilson-cyklus/
https://svs.gsfc.nasa.gov/4616
https://www.okolariet.dk/viden-om/rastoffer/jagten-pa-rastoffer-i-gronland/fakta-om-gronland/klimaforandringer-i-gronland/planter-og-dyr
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Naturkatastrofer

Omhandler forskellige typer at naturlige katastrofer og deres påvirkning af mennesker, samt deres handle muligheder

Vejrfænomen - dagens vejrudsigt.
Højtryk, lavtryk, den globale vindsystem, klimazoner
Jordskælv, Seismograf, seismogram, Richter skalaen, s og p bølger, skyggezoner. Tsunami.
Jordens udvikling, geologisk datering, det geologiske kredsløb

Øvelser:
Lav en vejrudsigt
Selvstændigt projekt om selvvalgt vejrfænomen
Jordskælvets styrke
Geologisk datering
Fossiljagt

Forsøg:
Tsunami, vanddybde og bølgehastighed
Oceanskorpe eller kontinentalskorpe - massefylde
Bjergarter

Materialer:
kap 8 s.151-155
kap 10 s.173-191
kap 12 s.241-245
Kompendie til geologisk datering

Artikel:
Tsunamibølgens voldsomme kraft”
”Hvordan opstår en tsunami”.

Link:
https://earthquake.usgs.gov/earthquakes/map/?extent=-70.02059,-228.86719&extent=75.93089,105.82031&sort=largest
https://youtu.be/oWzdgBNfhQU?si=tDwSHi9wJtMVQij9
https://youtu.be/8zoX9H6xiPo
https://youtu.be/EBgGsmKXD-k
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Mad til milliarder

Om den globale udfordring med at brødføde en voksende verdensbefolkning frem mod 2050.

Befolkningstilvækst og demografiske transitionsmodel, befolkningspyramider, fødselsrate, dødsrate.
Jordens frugtbarhed, jordbundsforhold i troperne, plantenærring, Liebigs minimumslov, udvaskning, høstudbytter, konventionelt og økologisk landbrug, den grønne revolution, kulstof i jorden.
Kostvaner, global ulighed, ressourcer, bæredygtighed.
Løsninger: gletsjermel og regenerativt landbrug

Forsøg:
Markkapacitet
Pølletest
Sigteanalyse
N, P og pH i jordbunden

Materiale:
Kompendie: Mad til milliarder s.9-17, 21,-26, 31-39, 83-89

Dokumentar:
Kiss the Ground (2020)

Artikler
Magisk mudder er en mirakelkur: Ghanesiske majs blev meget større (2025)
Podcast: Episode 12: Tangmarker er fundamentet for den grønne madrevolution — Lyden af Videnskab

Link:
https://resourcetrade.earth/?year=2022&category=122&units=value&autozoom=1
https://www.landbrugsinfo.dk/public/5/f/7/jord_jordbearbejdning_kulstoflagring_jorden_gavner_klima#references
https://www.nationalgeographic.com/what-the-world-eats/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kan Mars blive vores hjem?

Sammenligning af Jordens og Mars' atmosfære, temperaturer og strålingsforhold.
Analysere, hvad der skal til for at skabe et menneskeligt levested (ilt, vand og tryk)
Analyse af spor på vand, meanderbuer, delta, erosion, transport, aflejring.


Forsøg:
Vandløbsmodel

Materialer
Is, vand og metan: Her er de vigtigste opdagelser om Mars fra det seneste årti (2020)
The Martian

Link:
https://www.dr.dk/dr-laer/webfeature/skole-mars-og-jorden
https://youtu.be/D8pnmwOXhoY?si=mub7pETFKTUqQdWT
https://youtu.be/A47ythEcz74?si=TDbxZzFt0sGfig4S
https://youtu.be/BuIYh17daSs?si=OcPU0UaRlgISJyZr
https://youtu.be/ZBoeI3ZX7us?si=QChOh1cKBSJ7aTIj
https://youtu.be/vLZElIYHmAI?si=polQFyekMTVfGZbN
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Studietur til Nairobi, Kenya

Om: Klimaændringer og nedbørsforhold i Kenya og hvordan levevilkårene påvirkes her af.

Begreber:
Kenyas befolkningsudvikling og befolkningssammensætning, Fødsels og dødsrate, befolkningsvækst, samfundsudvikling og den demografiske transition, befolkningspyramider, push og pull faktorer. Korruption.

Klimaændringer, drivhuseffekten, kulstofskredsløb, CO2 udslip.

Regnskoven som økosystem

Vandets kredsløb; Vandbalanceligningen. Lokale oversvømmelser.

FN's verdensmål 1

Feltarbejde:
Observationer af levevilkår og interviews i Narobi, Kenya (Stay Tours - 5 lektioner)

Links:
https://www.gapminder.org/tools/#$chart-type=bubbles
https://ourworldindata.org/grapher/population?country=KEN~DNK
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Atomkraft eller vindmøller?

Kan Danmark blive fri for fossile brændstoffer i 2050?

Energikilder, forskellen på fossile brændsler og vedvarende energi.
Forskelle forbrug og produktion fra 1965 til 2015 i Danmark og udvalgte dele af verden
Hvordan kan en fremtiden med et fossilfrit Danmark se ud. Sol- , bio- , og vindenergi, vandkraft, geotermi og atomkraft.

Øvelser: Energiforsyningen i Danmark
Projekt: Grøn energikilde

Materialer:
Naturgeografi - vores verden
Kap 15 s.283-297

Links:
DMIs vejrarkiv https://www.dmi.dk/vejrarkiv/
Historiske data for energiproduktion: www.energinet.dk
nationatial geographic 101: https://youtu.be/1kUE0BZtTRc
Fremtidensenergi: http://www.fremtidensenergi.dk/
Verdens energiforbrug:
https://ourworldindata.org/grapher/global-energy-substitution?time=1965..latest
https://ourworldindata.org/grapher/per-capita-energy-stacked
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Opsamling

Opsamling og eksamens forberedelse

Eksamensspørgsmål:
1. Hvordan skal Danmarks fremtidige energiforsyning se ud?
1. Begrund problemstillingens relevans og aktualitet.
2. Redegør for de centrale geofaglige sammenhænge og/eller modeller, der knytter sig til problemstillingen.
3. Diskuter, hvordan påvirker danskernes energiforbrug den globale klimaudvikling, samt hvad vi gør for at nå ambitionerne om netto-nul udledning i 2050.

2. Er der mad nok til alle mennesker i fremtiden?
1. Begrund problemstillingens relevans og aktualitet.
2. Redegør for de centrale geofaglige sammenhænge og/eller modeller, der knytter sig til problemstillingen.
3. Giv en faglig behandling af mulighederne for at gøre fremtidens fødevareproduktion mere bæredygtig.  

3. Hvorfor kan det være farligt at bo ved en pladegrænse?
1. Begrund problemstillingens relevans og aktualitet.
2. Redegør for de centrale geofaglige sammenhænge og/eller modeller, der knytter sig til problemstillingen.
3. Giv en faglig behandling og diskussion af, hvilken betydning tsunamier kan have for mennesker både lokalt og globalt.

4. Hvorfor går klimafordringerne særligt hurtigt i Arktis og hvilken betydning har dette for resten af verden?
1. Hvorfor er denne problemstilling aktuel og relevant?
2. Redegør for de centrale geofaglige sammenhænge, modeller og processer, der knytter sig til problemstillingen.
3. Diskuter med udgangspunkt i indlandsisens og havisens udvikling, hvorfor klimaforandringerne i Arktis forventes at få en stor global natur- og samfundsmæssig betydning i fremtiden.
Indhold
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer