Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Ikast-Brande Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi B
|
|
Lærer(e)
|
Christina Bomberg Andersen
|
|
Hold
|
2025 2h3g Ng/v (2h3g Ng/v)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Kort intro
Formål med forløbet er at få indblik i den naturgeografiske værktøjskasse samt videnskabelige metode.
Kendskab til verdens lande med fokus på Europa og Afrika.
Kort projektioner. Læse kort; målestok, signaturer, koordinater. Typer af kort; topografiske, tematiske, satellitfoto.
Kendskab til naturvidenskabeligemetode, laboratorieforsøg, opstille hypoteser. Indsamle data. Data og kildekritik; Gapminder, Verdensbanken og FN
Forsøg:
Fra rund kugle til fladt kort
Øvelser:
Lego øvelse (Hvad kan gå galt i fremgangsmetoden?)
Hvor godt kender du Europa
Visualisering af data på et kort
Materialer:
Naturgeografi - vores verden 3. udgave
s.8-13
https://videnskab.dk/kultur-samfund/krigen-om-verdenskortet-hvordan-skal-verden-se-ud/
www.vildmedrummet.dk/rumfart/satellitter/
Esa - Hvad er telemåling? og Jordobservationsatellitter.
Artikler og links:
U.S. Census bureau: https://www.census.gov/popclock/world
Globalis.dk: Sammenlign lande (globalis.dk)
Verdensbanken: worldbank.org
Gapminder.org
Ourworldindata.org
FN: https://www.un.org/en/ og https://un.dk/da/om-fn/
WDI - The World by Income and Region (worldbank.org)
Kritik af verdensbanken: ???
https://gpm.nasa.gov/video-gallery/getting-big-picture-remote-sensing
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Hvem vil købe Grønland?
Om klimaforandring i Arktis og hvordan det påvirker den grønlandske befolkning
Solindstrålingen; årstider, solhøjde, zenit, jordklodens hældning og solintensiteten.
Klimaændringer, drivhuseffekten, albedoværdi, kulstofskredsløb, CO2 udslip, Klimatopmøder, Tilbagekoblingsmekanisme, tippingpionts.
Indlandsisen; Snelaget, Isoverfladen, Smeltevandet i isen, Bunden af isen, Sæsonskifte
Typer af gletscher. Massebalance; accumulationszone, ablationszone, snelinje, ligevægtslinje. Gletshers opbygning; sne, is, firn, gletscher sål, crevasse, moulin, smeltevandstunnel.
Havisens udvikling i udbredelse og volumen.
Oliedannelsen, Aflejringsmiljø, Kildebjergart, Permeable/impermeable (permeabilitet), Seglbjergart, Oliefælder
Superkontinenter, Wilsoncycle, Oceanernes faser, kontinentalsokkel
Øvelse:
Temperatur og nedbør i Grønland
Analyse af havisen
Indlandsisens overflade - smeltning og tilførsel
Indlandsisens overfladealbedo
Havbundens dybder - profil af havbunden ved Grønlandskyst
Opmåling af sejlruter
Forsøg:
Albedo (x2) papir og is
Friktion
Isens overfladeareal
Oliens migration
Strålingsbalancen
Materiale:
Naturgeografi - vores verden kap 8 s.142-143. kap 11. 205-217
Geodetektiven s.76-79
Artikler:
Fire grunde til, at Danmark nu gør krav på Nordpolen (2014)
Dokumentar:
Into the ice (2022)
Erobingstrog til Nordpolen (2017)
Links:
https://nbvm.no/dk/oil_gas_dk.html
https://nyheder.tv2.dk/2014-12-15-fire-grunde-til-at-danmark-nu-goer-krav-paa-nordpolen
https://www.ikff.dk/havisen-i-arktis-er-vigtig-u/
https://www.ikff.dk/indlandsisens-balancer-u/
https://polarpedia.eu/da/wilson-cyklus/
https://svs.gsfc.nasa.gov/4616
https://www.okolariet.dk/viden-om/rastoffer/jagten-pa-rastoffer-i-gronland/fakta-om-gronland/klimaforandringer-i-gronland/planter-og-dyr
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Naturkatastrofer
Omhandler forskellige typer at naturlige katastrofer og deres påvirkning af mennesker, samt deres handle muligheder
Vejrfænomen - dagens vejrudsigt.
Højtryk, lavtryk, den globale vindsystem, klimazoner
Jordskælv, Seismograf, seismogram, Richter skalaen, s og p bølger, skyggezoner. Tsunami.
Jordens udvikling, geologisk datering, det geologiske kredsløb
Øvelser:
Lav en vejrudsigt
Selvstændigt projekt om selvvalgt vejrfænomen
Jordskælvets styrke
Geologisk datering
Fossiljagt
Forsøg:
Tsunami, vanddybde og bølgehastighed
Oceanskorpe eller kontinentalskorpe - massefylde
Bjergarter
Materialer:
kap 8 s.151-155
kap 10 s.173-191
kap 12 s.241-245
Kompendie til geologisk datering
Artikel:
Tsunamibølgens voldsomme kraft”
”Hvordan opstår en tsunami”.
Link:
https://earthquake.usgs.gov/earthquakes/map/?extent=-70.02059,-228.86719&extent=75.93089,105.82031&sort=largest
https://youtu.be/oWzdgBNfhQU?si=tDwSHi9wJtMVQij9
https://youtu.be/8zoX9H6xiPo
https://youtu.be/EBgGsmKXD-k
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Mad til milliarder
Om den globale udfordring med at brødføde en voksende verdensbefolkning frem mod 2050.
Befolkningstilvækst og demografiske transitionsmodel, befolkningspyramider, fødselsrate, dødsrate.
Jordens frugtbarhed, jordbundsforhold i troperne, plantenærring, Liebigs minimumslov, udvaskning, høstudbytter, konventionelt og økologisk landbrug, den grønne revolution, kulstof i jorden.
Kostvaner, global ulighed, ressourcer, bæredygtighed.
Løsninger: gletsjermel og regenerativt landbrug
Forsøg:
Markkapacitet
Pølletest
Sigteanalyse
N, P og pH i jordbunden
Materiale:
Kompendie: Mad til milliarder s.9-17, 21,-26, 31-39, 83-89
Dokumentar:
Kiss the Ground (2020)
Artikler
Magisk mudder er en mirakelkur: Ghanesiske majs blev meget større (2025)
Podcast: Episode 12: Tangmarker er fundamentet for den grønne madrevolution — Lyden af Videnskab
Link:
https://resourcetrade.earth/?year=2022&category=122&units=value&autozoom=1
https://www.landbrugsinfo.dk/public/5/f/7/jord_jordbearbejdning_kulstoflagring_jorden_gavner_klima#references
https://www.nationalgeographic.com/what-the-world-eats/
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Kan Mars blive vores hjem?
Sammenligning af Jordens og Mars' atmosfære, temperaturer og strålingsforhold.
Analysere, hvad der skal til for at skabe et menneskeligt levested (ilt, vand og tryk)
Analyse af spor på vand, meanderbuer, delta, erosion, transport, aflejring.
Forsøg:
Vandløbsmodel
Materialer
Is, vand og metan: Her er de vigtigste opdagelser om Mars fra det seneste årti (2020)
The Martian
Link:
https://www.dr.dk/dr-laer/webfeature/skole-mars-og-jorden
https://youtu.be/D8pnmwOXhoY?si=mub7pETFKTUqQdWT
https://youtu.be/A47ythEcz74?si=TDbxZzFt0sGfig4S
https://youtu.be/BuIYh17daSs?si=OcPU0UaRlgISJyZr
https://youtu.be/ZBoeI3ZX7us?si=QChOh1cKBSJ7aTIj
https://youtu.be/vLZElIYHmAI?si=polQFyekMTVfGZbN
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Studietur til Nairobi, Kenya
Om: Klimaændringer og nedbørsforhold i Kenya og hvordan levevilkårene påvirkes her af.
Begreber:
Kenyas befolkningsudvikling og befolkningssammensætning, Fødsels og dødsrate, befolkningsvækst, samfundsudvikling og den demografiske transition, befolkningspyramider, push og pull faktorer. Korruption.
Klimaændringer, drivhuseffekten, kulstofskredsløb, CO2 udslip.
Regnskoven som økosystem
Vandets kredsløb; Vandbalanceligningen. Lokale oversvømmelser.
FN's verdensmål 1
Feltarbejde:
Observationer af levevilkår og interviews i Narobi, Kenya (Stay Tours - 5 lektioner)
Links:
https://www.gapminder.org/tools/#$chart-type=bubbles
https://ourworldindata.org/grapher/population?country=KEN~DNK
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Opsamling
Opsamling og eksamens forberedelse
Eksamensspørgsmål:
1. Hvordan skal Danmarks fremtidige energiforsyning se ud?
1. Begrund problemstillingens relevans og aktualitet.
2. Redegør for de centrale geofaglige sammenhænge og/eller modeller, der knytter sig til problemstillingen.
3. Diskuter, hvordan påvirker danskernes energiforbrug den globale klimaudvikling, samt hvad vi gør for at nå ambitionerne om netto-nul udledning i 2050.
2. Er der mad nok til alle mennesker i fremtiden?
1. Begrund problemstillingens relevans og aktualitet.
2. Redegør for de centrale geofaglige sammenhænge og/eller modeller, der knytter sig til problemstillingen.
3. Giv en faglig behandling af mulighederne for at gøre fremtidens fødevareproduktion mere bæredygtig.
3. Hvorfor kan det være farligt at bo ved en pladegrænse?
1. Begrund problemstillingens relevans og aktualitet.
2. Redegør for de centrale geofaglige sammenhænge og/eller modeller, der knytter sig til problemstillingen.
3. Giv en faglig behandling og diskussion af, hvilken betydning tsunamier kan have for mennesker både lokalt og globalt.
4. Hvorfor går klimafordringerne særligt hurtigt i Arktis og hvilken betydning har dette for resten af verden?
1. Hvorfor er denne problemstilling aktuel og relevant?
2. Redegør for de centrale geofaglige sammenhænge, modeller og processer, der knytter sig til problemstillingen.
3. Diskuter med udgangspunkt i indlandsisens og havisens udvikling, hvorfor klimaforandringerne i Arktis forventes at få en stor global natur- og samfundsmæssig betydning i fremtiden.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/223/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72595686049",
"T": "/lectio/223/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72595686049",
"H": "/lectio/223/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72595686049"
}