|
Titel
4
|
Ulighed og fattigdom i DK
Forløbet introducerer eleverne til centrale sociologiske begreber og teorier om ulighed i Danmark med fokus på sociale klasser, social arv og mobilitet. Eleverne arbejder med Pierre Bourdieus begreber (habitus, kapital og felt) samt struktur/aktør-debatten for at forstå, hvordan ulighed opstår og reproduceres.
Gennem tekster, videoer, øvelser og cases (bl.a. En vej – to verdener) analyserer eleverne forskelle mellem sociale klasser, geografiske uligheder samt udviklingen i ulighed målt ved fx Gini-koefficienten. Der inddrages desuden teorier fra Durkheim og Rawls til at diskutere, om ulighed er problematisk eller funktionel. Dertil er der inddraget forskellige politiske og ideologiske perspektiver på ulighed og fattigdom.
Forløbet indeholder også arbejde med fattigdomsbegreber (absolut og relativ fattigdom) samt ulighed mellem køn, herunder ligestilling, kønssocialisering og det kønsopdelte arbejdsmarked. Eleverne har i denne sammenhæng diskuteret forskellige løsninger på manglende ligestilling, herunder øremærket barsel og kønskvotering.
Eleverne arbejder løbende med diskussioner, anvendelse af teori og perspektivering til aktuelle samfundsforhold.
Centrale begreber
Lighedsbegreber
• Formel lighed
• Chancelighed
• Resultatlighed
Sociale klasser (overklasse, middelklasse, arbejderklasse)
Pierre Bourdieu: Habitus Kapital (økonomisk, kulturel, social, symbolsk) Felt
Social arv
Social mobilitet
Gini-koefficient
Absolut fattigdom
Relativ fattigdom
Funktionalisme (Émile Durkheim)
Retfærdighedsteori (John Rawls)
Det kønsopdelte arbejdsmarked
Socialisering
• Kønssocialisering
Kønsnormer
Øremærket barsel
Kønskvotering
Kernestof:
Matthiesen, T., Bjørnstrup, V. & Skov, O. B. (2022). Samf på B: Din grundbog om sociologi, politik og økonomi (3. udg.). Columbus.: s. 56 – 69 og 71 – 73
Brøndum, P. & Jensby, J. G. (2026). ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER. Columbus. https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk p. 169, p 142, p150, p151, p168
STORR-HANSEN, DITLEVSEN, STUDSTRUP: ”Køn og ligestilling”, Columbus ibog 2023, p211, p 195
|