Holdet 2p ks (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26 - 2026/27
Institution Ikast-Brande Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Charlotte Hauberg, Lars Tølbøll Pedersen, Lasse Vejlgaard Just, Maja Lei Jacobsen, Thomas Jeremiassen
Hold 2025 ks/p (1p ks/hi, 1p ks/re, 1p ks/sa, 2p ks/hi, 2p ks/re, 2p ks/sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Verdenshistorie i lange linjer HiEF1
Titel 2 2. Nazismen i Tyskland -og modstanden i DK HiEF2
Titel 3 3. Grønland - FF1
Titel 4 4. DK 1849-1915Opbrud, nedbrud & gennembrud. HiEF3
Titel 5 Jødedom og kristendom - enkeltfagligt forløb
Titel 6 Globalisering og kulturmøder (FF2)
Titel 7 Det gode samfund (FF3)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Verdenshistorie i lange linjer HiEF1

HISTORIE - Enkeltfagligt forløb 1

Det første enkeltfaglige forløb introducerer gennem arbejdsoplæg eleverne til arbejdet med historiefaglige problemstillinger og historiefagligt materiale. Der har været vægt på periodeforståelse i forhold til oldtid, middelalder , renæssance, enevælde & oplysning og industrialisering og verdenskrigene i det 20. århundrede. Eleverne har gruppevis arbejdet med en af ovenstående perioder, og resultatet af arbejdet har eleverne gennem posters og oplæg præsenteret for klassen.

Kernestof
̶-Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og
periodiseringsprincipper
̶-Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Nazismen i Tyskland -og modstanden i DK HiEF2

HISTORIE - Enkeltfagligt forløb 2.

Forløbet beskæftiger sig med mellemkrigstidens Tyskland med fokus på nazisternes magtovertagelse samt udøvelse af antisemitisme og dagliglivet under nazismen. Desuden fokuserer forløbet på fremkomsten af og aktiviteter i den danske modstandskamp mod nazisterne under besættelsen af Danmark.

Kernestof:
̶-Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og
periodiseringsprincipper
-Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
-Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
-Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ dansk historie og identitet
-Historiefaglige metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Grønland - FF1

Samfundsfag:

Forløbet undersøger, hvordan unge grønlændere danner deres identitet i spændingsfeltet mellem grønlandsk og dansk kultur, og hvilke sociale og kulturelle udfordringer dette møde skaber. Eleverne arbejdede med primær, sekundær og dobbeltsocialisering for at forstå, hvordan unge både formes af familie, kultur og samfundets normer og sanktioner. Identitet blev analyseret gennem forskellige identityper – herunder jeg-identitet kollektividentitet og de tre identitetstyper - den rene identitet, bindestregs- og kreolsk identitet – som hjælper med at beskrive, hvordan unge grønlændere kan opleve splittelse mellem to kulturer eller skabe hybride identiteter. Honneths anerkendelsesteori gav et værktøj til at forstå konsekvenserne, når unge møder manglende respekt eller mistillid i mødet med danske institutioner, fx i Spiralsagen eller vurderinger af forældrekompetencer. Giddens' teori om det senmoderne samfund viste, hvordan globalisering, individualisering og aftraditionalisering skaber nye krav til unge, der skal navigere mellem tradition og moderne valg. Ziehes begreber – subjektivering, ontologisering, potensering blev ligeledes inddraget. Dokumentarer som Kampen om Grønland og De unge grønlændere gjorde teorien konkret og viste, hvordan unge grønlændere i Danmark kæmper med kulturel splittelse, fordomme, tab af anerkendelse og søgen efter et stabilt tilhørsforhold.
Endeligt arbejdede vi også med Pierre Bourdieus kapital begreber for at forstå de forskellige ressourcer som grønlændere har når de møder uddannelsessystemet.

Religion:

Fokus på inuitreligionens shamanisme, magi, naturreligiøse fænomener og animistiske gudelignende/magiske figurer, kosmologi og eskatologi

Guderne som antropomorfistiske
Guderne som immanente
Havets og månens inuakræfter
Hvordan guderne er straffende ved overtrædelse af tabuer
Inuit
Inua
Den cykliske verden
Kosmogoni/kosmologi og antropogoni/antropologi
Myter
Ritualer
Tabuer
Angakkoq
Myternes handling + Månemanden og Havets moder + Guderne som antropomorfistiske og iimmanente
Havets og månens inuakræfter
Hvordan guderne er straffende ved overtrædelse af tabuer
De to dødsriger
Præsentation af begrebet magisk ritualisme i relation til ritualerne, amuletter og tupilakker i inuitreligionen:
Amuletter: Berøringsmagi - god magi, herunder inuabegrebet igen som udtrykt i at man får dyrets "ånd"/magt
Tupilakker: Berøringsmagi - ond magi
- Ritualiseret adfærd
- Taburegler for fødsel
- Taburegler for menstruation
- Taburegler for død
- Tabureglernes mening: Den inuitiske opfattelse (bogstavelig tolkning) og den socialpsykologiske/socialantropologiske opfattelse
- Fangstritualerne
- Synkretisme og bindestregsidentitet

Myter: "Havets Moder", "Solen og Månen", "De første mennesker", "Åndemaneren, der for til himmels"
Ritualbeskrivelser: "Bjørnefangst"

Myteanalyse og ritualanalye

Podcast "Audiens", dr.dk/lyd: "Den grønlandske tro"
DR.TV "De unge grønlændere"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 48 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. DK 1849-1915Opbrud, nedbrud & gennembrud. HiEF3

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 63 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Jødedom og kristendom - enkeltfagligt forløb

Forløbet introducerer til først jødedom og derefter kristendom - fokus på følgende emner:

Jødedom:
Jødedommens historie og pagtforståelsen
Synagoge, bøn og religiøs praksis
Mitzvot, kosher og helliggørelse af livet

Kristendom:
- Den mytiske fortid: Gudsbegrebet og menneskesynet, herunder begrebet Arvesynd, i de 3 første tekster i GT
- Pagterne i GT (Abraham og Moses)
- Jesus liv og levned, herunder mirakler og lignelser + "Passion of the Christ"
- Jesusbevægelsen, herunder Bjergprædiken med fokus på Næstekærlighed
- Messiasforudsigelser i GT vs. NT, herunder Påskebegivenhederne og begreberne "oprindelsesmyter", "problemmyte" og "løsningsmyte"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 55 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Globalisering og kulturmøder (FF2)

HISTORIE:
I forløbet fokuseres der på forskellige historiske kulturmøder, nemlig middelalderens kulturmøde mellem europæisk kristne og arabisk muslimske folk, mødet mellem de indfødte og europæerne under de store opdagelser i 1400- og 1500-tallet, mødet mellem de indfødte og europæerne under imperialismen og endelig på kulturmødet mellem danskere og 1960ernes og 1970ernes gæstearbejdere og indvandringen herefter.
Kernestof:
- Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- Globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv  
- Historiefaglige metoder
- Historiebrug

I historie uddeles der 2 kompendier til forløbet, og kompendierne består af følgende materiale:

1. Kompendiet "Globalisering og kulturmøder. Del 1: Middelalder, De store opdagelser, Imperialisme " indeholder:
- "Middelalderen. Vesteuropa i tiden inden korstogene", kapitlet er fra: Lars Peter Visti Hansen: Korstogene. Idé og virkelighed. Systime 2004. Kapitel 2
- "Høj- og senmiddelalderen", afsnittet er fra: Frederiksen, Peter. Vores verdenshistorie. Forlaget Columbus. Ibog via Systime. https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=150
- "Kulturmøder og kultursammenstød", afsnittet er fra: Frederiksen, Peter. Vores verdenshistorie. Forlaget Columbus. Ibog via Systime.  https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=150#c416
- "Kristendom og islam i middelalderen", afsnittet er fra: Bryld, Carl-Johan. Verden før 1914. Systime ibog. https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=183
- "Korstog, fjernhandel og kulturkontakt", afsnittet er fra: Bekker-Nielsen, Tønnes m.fl.: Verdens Historie 1 Fra oldtid til 1750. Gjellerup & Gad 1994.
- "Korstogsbegrebet i eftertiden", afsnittet er fra: Bryld, Carl-Johan. Verden før 1914. Systime ibog. https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=373
- "Korstogene i perspektiv", afsnittet er fra "Historieportalen", https://historieportalen.systime.dk/?id=389
- "De store opdagelser", kort er fra: Kim Beck Danielsen m.fl.: "Fokus – kernestof i historie 1. Fra antikken til europæisk ekspansion" Forlaget Systime. Ibog.
- "De store opdagelser", Uddrag fra kapitel 6: Fra Carl-Johan Bryld: Verden før 1914. Systime.
- "Den tidlige globalisering", kapiteluddrag fra: Frederiksen, Peter. Vores verdenshistorie. Forlaget Columbus. Ibog på Systime.
- "Imperialisme", uddrag fra: Bryld, Carl-Johan. Verden efter 1914. Ibog Forlaget Systime.
- "”Munkens” referat af Pave Urban II’s tale". Uddrag af Robert “Munkens” referat af Pave Urban Il’s tale i Clermont den 27. november 1095. Efter James A. Brun¬dage: The Crusades. A documentary Survey, Wisconsin 1962, s. 17 ff.
- "Jerusalems tilbageerobring set med arabiske øjne", "Jerusalems fald set med kristne øjne". Begge kilder fra: Johnny Thiedecke: Europa i støbeskeen ca. 500 f.Kr. til 1453 e.Kr. Antikken, middelalderen og mødet med islam - Pantheon 2006, s. 157-162.
- "Las Casas om behandlingen af indianerne, 1542",fra: Johnny Thiedecke: Europa i opbrud 1453-1799. Pantheon, 2005. s. 90-93.
- "De første spanske indianerlove (Burgos-lovene fra 1512-13)", fra: The Laws of Burgos of 1512-1513 - Royal Ordinances for the Good Government and Treatment of the Indians. Oversat af Lesley Byrd Simpson. J. Howell Books, 1960. Her fra: https://verdenefterdestoreopdagelser.systime.dk/index.php?id=204
- "Koloniseringens konsekvenser for indianerne", i: Adriansen m.fl. (2007): Fra oplysningstid til imperialisme. Fokus, kernestof i historie – Gyldendal Uddannelse. Her fra: https://fraantikkentileuropaeiskekspansion.ibog.gyldendal.dk/?id=233&loopRedirect=1
- "Maleri af Dronning Victoria af Thomas Barker, ca. 1860", "Illustration af Robinson Crusoe og Fredag", "Francis Galton: Lad kineserne få Afrika i The Times, 1879". Alle fra hjemmesiden til Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914 – i dansk perspektiv, Systime 2008 m.fl..:  https://ibogverdenefter1914.systime.dk/index.php?id=492&L=0


2. Kompendiet "Globalisering og kulturmøder. Fremstilling og kilder til kulturmødet i Danmark i det 20. århundrede" indeholder:
- "Indvandring til Danmark, efter 1945" Fra: Bejder, Peter: Indvandring til Danmark, efter 1945 i Danmarkshistorien på lex.dk. Hentet 24. juni 2026 fra https://danmarkshistorien.lex.dk/Indvandring_til_Danmark,_efter_1945
- Dansk Folkeparti. Valgplakat fra 2007
- "Den tyrkiske arbejdskraft i Vesteuropa/Danmark". Fra: Jørgen Vestergård Jacobsen m.fl.: "Kultur- & samfundsfagsbogen" – Columbus 2010, s. 21-24
- "På vej mod det multikulturelle samfund". Fra: Henrik Bonne Larsen & Thorkil Smitt: "Danmarkshistorisk oversigt", 3. udgave – Systime 2014, s. 115-118
- "Velkommen Mustafa" - kronik af direktør Jens Fisker, Dansk Arbejdsgiverforening, 1970. Fra: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/velkommen-mustafa-kronik-af-direktoer-jens-fisker-dansk-arbejdsgiverforening-1970/?no_cache=1&cHash=86f0f3c442a29887c0c243775305be4f
- Hanne Reintoft (DKP) om indvandrere som løntrykkere, 1970 Fra: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/hanne-reintoft-dkp-om-indvandrere-som-loentrykkere-1970/?no_cache=1&cHash=f878472f1685a5c0c6d5ec209c2717eb

I historie ser vi Ridley Scotts "Kingdom of heaven" (2005), og vi diskuterer i den forbindelse filmens fremstilling og brug af korstogsperioden.
Desuden har vi sammen set de første 20 minutter af følgende dokumentar: Gottschau, Jakob og Øjvind Hesselager (2003): Indvandringens historie, afsnit 5: "Gæsterne der blev". Indvandringens historie: Sæson 1 – Gæsterne der blev | DRTV
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Det gode samfund (FF3)

HISTORIE:
Forløbet fokuserer på opbygningen og udviklingen af den danske velfærdsstat fra Grundloven i 1849 til i dag. Vi har arbejdet med velfærdsstatens spæde start i slutningen af 1800-tallet og derefter nedslag ved Kanslergadeforliget/Socialreformen, hvorefter vi har arbejdet med velfærdsstatens udvikling i efterkrigstiden samt krise fra 1970'erne og senere reformer og udfordringer. I forløbet er der arbejdet med forskellige politiske opfattelser af velfærd og velfærdspolitik samt med samfundsgrupper, der ikke har været omfattet af velfærdsbestræbelserne.

Kernestof:
-Dansk historie og identitet
-Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
-Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
-Historiefaglige metoder

I forløbet uddeles to kompendier med følgende indhold:

1. Kompendiet "Det gode samfund. Velfærdsstatens udvikling i Danmark 1849 til i dag. Første del: 1849-1945" indeholder:
•Peter Bejder & Benjamin Kristensen: Velfærdsstaten og de universelle rettigheder Fra: www.danmarkshistorien.dk •Lars Andersen m.fl.: Fra verdenskrig til velfærd. Fokus kernestof i historie – Gyldendal 2006, s. 48-53 •Henrik Bonne Larsen & Thorkil Smitt: Danmarkshistorisk oversigt 3. udgave – Systime 2014, s. 61, 63-64, 66, 78-79, 82-86 •Uddrag af Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 (Junigrundloven) •Uddrag af Lov om Alderdomsunderstøttelse 1891 •H.A. Brendekilde: Udslidt. 1889. •Ebbe Kühle: Danmark historie samfund – Gyldendal 1993, s. 120 •Jens Erik Frits Hansen: Kilder til levestandarden i Danmark 1850-1900 – Gyldendal 1981, s. 63 •Augusta Erichsens beretning om Kanslergadeforliget 29. januar 1933. Fra: www.danmarkshistorien.dk

2. Kompendiet "Det gode samfund. Velfærdsstatens udvikling i Danmark 1849 til i dag. Anden del: 1945 til i dag" indeholder:
"Fra fattighjælp til velfærdsstat". Fra Lars Andersen (2023): Forløb: Fra fattighjælp til velfærdsstat. Kapitel 2-4, Historieportalen Gyldendal. https://historieportalen.systime.dk/?id=1743 "Globalisering og konkurrencestat." Fra Andreas Bonne Sindberg, Ditte-Marie Klingbech og Iben Helqvist (2023) Kampen om det gode samfund, kapitel 1.2.10 Globalisering og konkurrencestat? Systime Ibog "Velfærdsmodellernes forskelle og ligheder." Fra Morten Bülow, Magnus Hallundbæk Mikkelsen & Helle Hauge Bülow (red.) (2017): SamfNU Stx&hf C-niveau - Forlaget Systime "H.C. Hansen: Synspunkter på velfærdsstaten, 1959". Fra Ebbe Foged-Nielsen m.fl.: Fra krig til krise. Kilder til danmarks historie 1945-1982 – Gyldendal 1983 "VK-planen 1959". Fra: Det Konservative Folkeparti: Nye signaler i den økonomiske politik: Fællesudtalelsen af 4. oktober 1959 og dens finans- og pengepolitiske baggrund. kb.dk. s. 4-5. Hanne Reintoft: "Den bedste forsorg i verden?" Fra Ebbe Foged: Danmark i nyeste tid – Danmarks historie efter 1973 – Gyldendal 2001, s. 92-94 "Helga Gade Nielsen - fra underklasse til middelklasse" Fra Carl-Johan Bryld: Danmark: Tider og temaer (iBog) – Systime 2013
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 50,00 moduler
Dækker over: 58 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer