Holdet 2q ks (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26 - 2026/27
Institution Ikast-Brande Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Bent Hagelskjær, Katrine Laumann Gustafsson, Lisbeth Rosendahl Rodenberg, Thomas Jeremiassen
Hold 2025 ks/q (1q ks/hi, 1q ks/re, 1q ks/sa, 2q ks/hi, 2q ks/re, 2q ks/sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Verdenshistorie i lange linjer
Titel 2 Nazismen i Tyskland og modstanden i DK
Titel 3 Grønland FF1
Titel 4 Fra jødedom til kristendom EF
Titel 5 Globalisering og kulturmøde FF2
Titel 6 Det gode samfund FF3

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Verdenshistorie i lange linjer

HISTORIE - Enkeltfagligt forløb 1

Det enkeltfaglige forløb introducerer eleverne til arbejdet med historiefaglige problemstillinger og historiefagligt materiale.
I forløbet har eleverne fået et kort overblik over verdenshistorien med nedslag på perioderne:
Antikken
Middelalderen
Renæssance og reformation
Oplysningstiden
Nationalstater og demokrati
Industrialisering
Imperialisme
De to verdenskrige

Vi har arbejdet med uddrag fra:
Verdenshistorisk oversigt fra antikken til 1945. Af
Suzanne Gudbjerg-Hansen m.fl.: Flere sider af KS. Grundbogen – Lindhardt og Ringdorf 2016
Kernestof
̶-Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
̶-Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Nazismen i Tyskland og modstanden i DK

HISTORIE - Enkeltfagligt forløb 2.

Forløbet beskæftiger sig med mellemkrigstidens Tyskland med fokus på nazisternes magtovertagelse samt udøvelse af antisemitisme og dagliglivet under nazismen. Desuden fokuserer forløbet på fremkomsten af og aktiviteter i den danske modstandskamp mod nazisterne under besættelsen af Danmark.

Kernestof:
̶-Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og
periodiseringsprincipper
-Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
-Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
-Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ dansk historie og identitet
-Historiefaglige metoder

Nazismen i Tyskland:
”Krisen i trediverne. Fascismen, nazismen og demokratiet” uddrag fra Carl-Johan Bryld (2013): Verden efter 1914 - i dansk perspektiv. 2. udgave - Systime, s. 81-85 & 89-110.
• Kilder til nazismen i Tyskland (kilde oplyst efter hver kilde)
• Adolf Hitler: Om staten i ”Mein Kampf”, 1925-1926 (uddrag)
• Adolf Hitler: Folk og race i ”Mein Kampf”, 1925-1926 (uddrag)
• Rigsborgerloven, 1935
• Hitlerjugend - plakat, u.å.
• Optagelsesceremoni i Deutches jungvolk, 1940
• Den giftige svamp, 1938
• Billedbog for store og små, 1936
• Vidneudsagn fra Belzec-vagten Heinrich Gley, 1961

Besættelsestiden i Danmark 1940-1945.
Uddrag fra Carl-Johan Bryld (2013): Danmark - Tider og temaer. I- bog- Systime
• Uddrag af kapitel 7: Besættelsestiden 1940-1945.
• Afsnittet: Grundfremstilling - Besættelsestiden 1940-1945.
• Afsnittet 9. april 1940: Tyskland besætter Danmark
• Afsnittene: Den symbolske modstand og Samarbejdspolitikken.
• I afsnittet: Økonomiske vilkår: afsnittet: Mangelsituationen: rationering, maksimalpriser og erstatningsvarer.

Protester og reaktioner. Uddrag af kapitel 3 i Jakob Sørensen (u.å./2019): Modstandsbevægelsen. I-bog - Systime

Krigslykken skifter 1942-1943. Uddrag fra Henrik Lundbak (1996): Besættelsestid og frihedskamp 1940-1945 - Frihedsmuseet

Hvidstengruppen. Uddrag af artikler fra: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og- kilder/vis/materiale/hvidstengruppen/

Kilder til Modstanden i Danmark
• Kilde 1: Et medlem af Churchillklubben (16 år i 1941)
• Kilde 2. En faldskærmsagent fortæller om en modtagelse, som gik galt, august 1943
• Kilde 3. En sabotage mod B&W, december 1943
• Kilde 4. Illegalt blad
• Kilde 5. Frihedsrådets pjece "Er De nazist?" december 1943
• Kilde 6. Opråb mod folkestrejken 2. juli 1944

Videomateriale fra Frihedsmuseet:
Grundregler for sabotører (3 minutter) https://www.youtube.com/watch?v=ChDhEIu2HRE&list=PL1A6C08386C0E80E1&index=14
Modstandsmanden Tage Nielsen (3 minutter) https://www.youtube.com/watch?v=_XeOld5DcQs&list=PL1A6C08386C0E80E1
En stikkerlikvidering (5 minutter): https://www.youtube.com/watch?v=x1phx-EXVZ8&list=PL1A6C08386C0E80E1&index=2
Jernbanesabotage ved Karup (3-4 minutter): https://www.youtube.com/watch?v=yN-5oRvtaC4&list=PL1A6C08386C0E80E1&index=13
Film: Hvidstengruppen
Uddrag fra "Historien om Danmark", DRTV
https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-det-svaere-demokrati_474374
12 minutter: Fra minut 45 til slut (minut 57)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Grønland FF1

RELIGION:
Forløbet har et fænomenologisk udgangspunkt og introducerer til religionsfaget og dets centrale begreber og fænomener. Forløbet introducerer desuden til Inuitreligionen som fungerer som eksempel på de religiøse begreber og fænomener. Der er særligt fokus på myter (herunder mytens karakteristika og kategorier), ritualer (særligt med fokus på van Genneps ritualmodel) og shamanfiguren (åndemaneren/angakoqen. Figurens karakteristika)  

Guderne:
Havets moder
Taburegler
Ritualer, med særligt fokus på fangstritualet
Van Genneps model

Amuletter og tupilakker
Berøringsmagi
Angakkoq
Verdensbilledet
Antropomorfisme
Immanens
Inua
Sila
Antropologi og kosmologi
Synkretisme mellem inuit-religionen og kristendommen og bindestregsidentitet

Myter:
"Åndemaneren, der fór til månen"
"Bjørnefangst"
"Havets moder"
"Solen og månen"

HISTORIE:
Artikler fra DR
DR, 4. januar 2025: Grønlandsk selvstændighed kræver grønt lys fra Folketinget. Men det er ikke alle, der er villige til at give det https://www.dr.dk/nyheder/politik/groenlandsk-selvstaendighed-kraever-groent-lys-fra-folketinget-men-det-er-ikke-alle#!/
DR, 22.12.2025: USA udpeger særlig udsending til Grønland: https://www.dr.dk/nyheder/indland/groenland/usa-udpeger-saerlig-udsending-til-groenland
Kong Frederiks ændring af rigsvåbenet nyheder.tv2.dk/samfund/2025-01-02-nyt-kongevaaben-har-ioejnefaldende-aendring-vurderer-ekspert

Grundbogen side 12-32
Augustesen, Rasmus og Hansen, Krister: Grønland. Historie, samfund, religion. Systime, 2016.
• Side 12: Grønland før den danske kolonisering
• Side 13-14: Nordboernes kolonisering + Danmarks kolonisering
• Side 15: Missionen, Hans Egede
• Side 16: Fra nomader til bofaste bygdeboere, KGH
• Side 17-18: Den kulturelle og erhvervsmæssige udvikling. Thule og Østgrønland
• Side 19-21: Amerikanernes kolonisering, forsvarsaftalen, rigsfællesskabet
• Side 22-23: Hjemstavns- og fødestedskriterie, Qullisat, Nej til EF, politisk organisering, kultur.
• Side 24-26: Hjemmestyre, selvstyre, partier
• Side 27-29: Udenrigspolitik, ud af EF, grønlandisering
• Side 30-32: Fra hjemmestyre til selvstyre, råstoffer

Suzanne Gudbjerg-Hansen, Thomas P. Larsen, Ulrik Juel Lavtsen: Flere sider af KS. Grønland. Side 46-47 (Thulesagen

Kilder:
Sider 43-46, grundbogen. ”Instruxen 19.4.1782”
Kilde Forsvarsaftalen af 1951.docx
H.C. Petersen: Grønlændernes Historie. Fra urtiden til 1925. Attuarkkiorfik. 1991 (dansk). Gengivet i Suzanne Gudbjerg-Hansen, Thomas P. Larsen, Ulrik Juel Lavtsen: Flere sider af KS. Grønland. Side 67-68. (fra prøvesættet).
Nina Nikolajsen, HTX-elev, udtalelse bragt i Breum, Martin: Balladen om Grønland. Trangen til løsrivelse, råstofferne og Danmarks dilemma. Gyldendal. KBH 2014 s. 88-89. Gengivet i Suzanne Gudbjerg-Hansen, Thomas P. Larsen, Ulrik Juel Lavtsen: Flere sider af KS. Grønland. Side 75. (fra prøvesættet).

Billeder
• Grønlandsmonumentet, Christianshavn
• Kongeparret afslører et mindesmærke for byen Attus 200-års jubilæum (2024)
• Rapperen Josef Tarrak-Petrussen foran statuen af Hans Egede i sin musikvideo til sangen Tupilak.
• Trump junior foran Hans Egede statuen, januar 2024

Historien om Grønland: https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=012205012000
Afsnit 1. Primært om Hans Egede.
Uddrag fra afsnit 2: Fra minut 5 til minut 19.
• Handlen. Beskrivelse: Dan. drama-dok.-serie i 4 afsnit. Årene 1750-1870
Flere og flere danske handelsfolk rejser i løbet af 1700-tallet til Grønland i håbet om at gøre en god forretning. Men det er ikke let at tjene penge, for befolkningen i Grønland, Inuit, vil hellere handle med de engelske og hollandske hvalfangere. Så nu lukker den danske konge Grønland af for resten af verden.
Uddrag fra afsnit 3: Fra minut 33 til minut 51:45.
• Slutter med Augo Lynge der går ud fra Christiansborg og derefter billeder fra Grønland.
Historien om Grønland afsnit 4
• Børn sendes til Danmark i 1960’erne. Skolerne indstiller, men forældrene beslutter. Desuden er børnene ældre end eksperimentbørnene fra 1951. De kommer desuden tilbage til deres familier.

Lille film fra Danmarkshistorien.dk
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-kgl-groenlandske-handel-et-finmasket-og-mandskabskraevende-handelsnet

Danmarks mørklagte atomulykke
Thulebasen (15 minutter): P3 Essensen https://www.youtube.com/watch?v=EBbOF2b7Qfw
Artikel fra DR.dk Af Jonas Foldager 14. jan 2025 kl. 21:07 Atomvåben, tvangsforflyttelse og en hemmelig militærbase i Grønland: https://www.dr.dk/nyheder/udland/atomvaaben-tvangsforflyttelse-og-en-hemmelig-militaerbase-i-groenland-usa-har-ageret

SUME (band)
Trailer til filmen om Sume
https://www.youtube.com/watch?v=oeP8nTGOAJ0 (2 min.)
Klip til opgave 3: Erindringsfællesskab. Lise Hegelund forkarer om Sumes betdning. https://www.levendegronland.dk/da/historie/erindringer/opgaver-til-sume/ (1 min.)
Klip med Malik fra bandet: 3 klip under opgave 2.
https://www.levendegronland.dk/da/historie/national-identitet/opgaver-til-sume/
Sangtekst:” Den fremmede”
Filmen om Sume: Fra minut: 21:18 til minut 34
https://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/sume-lyden-af-en-revolution?unilogin=1

Make Denmark safe again. DRTV
https://www.youtube.com/watch?v=0wDskHrvLYk

I Politiken den 19. august 2019: ATS: Grønlands regeringschef vil købe USA tilbage (19. august 2019)

Samfundsfag:

Samfundsfag:

Forløbet undersøger, hvordan unge grønlændere danner deres identitet i spændingsfeltet mellem grønlandsk og dansk kultur, og hvilke sociale og kulturelle udfordringer dette møde skaber. Eleverne arbejdede med primær, sekundær og dobbeltsocialisering for at forstå, hvordan unge både formes af familie, kultur og samfundets normer og sanktioner. Identitet blev analyseret gennem forskellige identityper – herunder jeg-identitet kollektividentitet og de tre identitetstyper - den rene identitet, bindestregs- og kreolsk identitet – som hjælper med at beskrive, hvordan unge grønlændere kan opleve splittelse mellem to kulturer eller skabe hybride identiteter. Honneths anerkendelsesteori gav et værktøj til at forstå konsekvenserne, når unge møder manglende respekt eller mistillid i mødet med danske institutioner, fx i Spiralsagen eller vurderinger af forældrekompetencer. Giddens' teori om det senmoderne samfund viste, hvordan globalisering, individualisering og aftraditionalisering skaber nye krav til unge, der skal navigere mellem tradition og moderne valg. Ziehes begreber – subjektivering, ontologisering, potensering blev ligeledes inddraget. Dokumentarer som Kampen om Grønland og De unge grønlændere gjorde teorien konkret og viste, hvordan unge grønlændere i Danmark kæmper med kulturel splittelse, fordomme, tab af anerkendelse og søgen efter et stabilt tilhørsforhold.
Endeligt arbejdede vi også med Pierre Bourdieus kapital begreber for at forstå de forskellige ressourcer som grønlændere har når de møder uddannelsessystemet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 50 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Fra jødedom til kristendom EF

RELIGION:
I dette forløb ser vi på overgangen fra jødedom til kristendom. I første del af forløbet er der fokus på jødedommen herunder pagter i Det Gamle Testamente, hvor det partikulære forhold mellem Gud og det jødiske folk understreges. Der arbejdes desuden med mytebegrebet samt jødiske højtider og ritualer såsom bl.a. Sabbat, Bar Mitzvah og Pesach. I den forbindelse introduceres eleverne for Jørgen Podemanns ritual-myte-model samt Van Genneps overgangsritual-model.
Klassen har læst og arbejdet med skabelsesmyterne, syndefaldsmyten samt Jesus som løsningsmyte (Den Kristne Grundmyte). Afslutningsvis er der fokus på den kristne trosbekendelse (Jesus som 100 % menneske og 100 % Gud) samt næstekærlighedsbegrebet, der videre tages op i forløbet. "Det gode samfund"

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 57 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Globalisering og kulturmøde FF2

Samfundsfag:

Sociale og kulturelle forskelle;
- Bourdieu
- Social arv
LSO (1. udgave) Kap. 5: s. 91-94 + 97-99

Politiske beslutninger i Danmark i et globaliseret samfund
- Globalisering (de tre former)
- Integrationsformerne (LSO kap. 11)


RELIGION: Her arbejdes med islam: religionens grundlæggende lære og dens rolle i forhold til globalisering og kulturmøder. Islams forestillinger om og opfattelser af Gud, Muhammed, Koranen, verdens gang (herunder dommedag) og De fem søjler indgår og behandles således i forløbets første del, mens forløbets anden halvdel sætter islam i et mere globalt perspektiv. Det betyder, at vi arbejder med islams forskellige fremtrædelsesformer i mødet med andre kulturer. Grupperinger som modernister/euromuslimer (moderate samt sekulære euromuslimer), traditionalister, fundamentalister og islamister introduceres og debatteres, ligesom også samfundsfaglige integrationsbegreber bringes i spil.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Det gode samfund FF3

RELIGION: Forløbet har fokus på kristendommen, især dens etiske og sociale side. Vi repeterer den tidlige kristendoms opgør med jødedommen (med nyt pagtbegreb og karakter som nådesreligion) og der læses centrale bibelske tekster fra det ny testamente. Centralt står kristendommens næstekærlighedsbegreb, - også som det kommer til udtryk i diakonien, som praktiseres i nutidens samfund. Vi ser afslutningsvis på danskernes forhold til folkekirken i dag.


Samfundsfag:
Der har været fokus på de tre velfærdsmodeller (universelle, residuale og korporative velfærdsmodel) samt velfærdsstatens udfordringer og løsninger på velfærdsstatens udfordringer (udvidelses- og nedskæringsstrategi)
Vi har undersøgt i hvilke arenaer de forskellige behov i Maslows behovspyramide dækkes. De tre arenaer- marked, civilsamfund, stat
De tre ideologier er også blevet inddraget i arbejdet med velfærdsmodellerne
Endeligt har vi arbejdet med dansk økonomi herunder de økonomiske mål, konjunkturer, og det økonomiske kredsløb
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 50 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer