Holdet 2r ks (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Ikast-Brande Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Lars Tølbøll Pedersen, Lasse Vejlgaard Just, Sofie Mehl Jensen
Hold 2025 ks/r (1r ks/hi, 1r ks/re, 1r ks/sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 EF1 - Verdenshistorisk oversigt
Titel 2 EF2/Historie - Nazismen i Tyskland-og modstanden i
Titel 3 Grønland - FF1
Titel 4 Opbrud, nedbrud & gennembrud - Danmark 1849-1915
Titel 5 Politik i Danmark
Titel 6 Kristendom - enkeltfagligt forløb i religion
Titel 7 EF1 - Verdenshistoriske oversigt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 EF1 - Verdenshistorisk oversigt

HISTORIE - Enkeltfagligt forløb 1
I dette forløb arbejdes der med verdenshistoriens lange linjer set fra et europæisk perspektiv. Forløbet introducerer eleverne til arbejdet med historiefaglige problemstillinger og historiefagligt materiale. Der har desuden været vægt på periodeforståelse i forhold til oldtid, middelalder , renæssance, enevælde & oplysning og industrialisering. Der laves således forskellige nedslag i historien fra antikken og frem til det 20. århundrede.
Der uddeles et kompendium med følgende materiale:

Suzanne Gudbjerg-Hansen m.fl.: "Flere sider af KS. Grundbogen – Lindhardt og Ringdorf 2016, s. 38-75


Kernestof
- Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og
periodiseringsprincipper
- Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 EF2/Historie - Nazismen i Tyskland-og modstanden i

HISTORIE - Enkeltfagligt forløb 2
Forløbets titel: "Nazismen i Tyskland-og modstanden i Danmark"

Forløbet beskæftiger sig med mellemkrigstidens Tyskland med fokus på nazisternes magtovertagelse samt udøvelse af antisemitisme og dagliglivet under nazismen. Dernæst fokuserer forløbet på besættelsen af Danmark under 2. Verdenskrig og fremkomsten af og aktiviteter i den danske modstandskamp mod nazisterne under besættelsen af Danmark.

Kernestof:
- Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og
periodiseringsprincipper
-Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
-Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
-Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- dansk historie og identitet
-Historiefaglige metoder

Der uddeles et kompendium til forløbet, med følgende materiale:
"Nazismen i Tyskland - og modstanden i Danmark. Fremstilling og kilder": Nazismen i Tyskland: ”Krisen i trediverne. Fascismen, nazismen og demokratiet” fra Carl-Johan Bryld (2013): "Verden efter 1914 – i dansk perspektiv", 2. udgave – Systime, s. 81-85 & 89-110, Adolf Hitler: Om staten i ”Mein Kampf”, 1925-1926 (uddrag), Adolf Hitler: Folk og race i ”Mein Kampf”, 1925-1926 (uddrag) Rigsborgerloven, 1935, Hitlerjugend - plakat, u.å. Optagelsesceremoni i Deutches jungvolk, 1940, Den giftige svamp, 1938, Billedbog for store og små, 1936,Om Gregory Stanton: Folkedrab som stadier, 1998 Boganmeldelse, Vidneudsagn fra Belzec-vagten Heinrich Gley, 1961 Bo Warming - en holocaustbenægter Besættelsestiden i Danmark 1940-1945. Uddrag af kapitel 7: Besættelsestiden 1940-1945. Afsnittet: Grundfremstilling - Besættelsestiden 1940-1945. Afsnittet 9. april 1940: Tyskland besætter Danmark samt afsnittene: Den symbolske modstand og Samarbejdspolitikken. I afsnittet: Økonomiske vilkår: afsnittet: Mangelsituationen: rationering, maksimalpriser og erstatningsvarer. Alle uddrag er fra Carl-Johan Bryld (2013): Danmark - Tider og temaer. I- bog- Systime Protester og reaktioner. Uddrag af kapitel 3 i Jakob Sørensen (u.å./2019): Modstandsbevægelsen. I-bog - Systime Krigslykken skifter 1942-1943. Uddrag fra Henrik Lundbak (1996): Besættelsestid og frihedskamp 1940-1945 – Frihedsmuseet Hvidstengruppen. Uddrag af artikler fra: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og- kilder/vis/materiale/hvidstengruppen/ Kilder til Modstanden i Danmark (kilde oplyst efter hver kilde) Kilde 1: Et medlem af Churchillklubben (16 år i 1941) Kilde 2. En faldskærmsagent fortæller om en modtagelse, som gik galt, august 1943 Kilde 3. En sabotage mod B&W, december 1943 Kilde 4. Illegalt blad Kilde 5. Frihedsrådets pjece "Er De nazist?" december 1943 Kilde 6. Opråb mod folkestrejken 2. juli 1944

Som en del af forløbet ser vi Anne-Grethe Bjarup Riis' "Hvidsten Gruppen" (2012), og vi diskuterer bl.a. denne spillefilms fremstilling af besættelsen og modstanden i Danmark under krigen. Vi taler i den forbindelse om erindringshistorie og om historiebrug.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Grønland - FF1

Fællesfagligt forløb om Grønland - dets samfund, kultur, religion og historie

HISTORIE:
I historiefaget arbejder vi med Grønlands historie fra 1721 til nutiden. Heri er der fokus på mødet mellem Danmark og Grønland, og hvilken betydning dette møde har haft i historisk og nutidigt perspektiv. Vi kommer bl.a. ind på koloniseringens betydning for det grønlandske samfund, Danmarks motiver for besiddelse af øen samt Grønlands historie efter 2. Verdenskrig med fokus på baseaftale med USA, moderniseringen og dens konsekvenser, erindringshistorie, hjemmestyre og selvstyre.

Følgende materiale er knyttet til forløbet i HISTORIE:

Augustesen, Rasmus og Hansen, Krister: "Grønland: historie, samfund, religion", Systime 2016. Herfra læser vi side 12-32 og 43-46

”Instruxen 19.4.1782” (fra "Grønland: historie, samfund, religion", s. 43-36)
Forsvarsaftalen af 1951.docx
Uddrag fra "G-50" (kilde)
H.C. Petersen: "Grønlændernes Historie. Fra urtiden til 1925." Attuarkkiorfik. 1991 (dansk). Gengivet i Suzanne Gudbjerg-Hansen, Thomas P. Larsen, Ulrik Juel Lavtsen: Flere sider af KS. Grønland. Side 67-68. (fra prøvesættet).
Nina Nikolajsen, HTX-elev, udtalelse bragt i Breum, Martin: Balladen om Grønland. Trangen til løsrivelse, råstofferne og Danmarks dilemma. Gyldendal. KBH 2014 s. 88-89. Gengivet i Suzanne Gudbjerg-Hansen, Thomas P. Larsen, Ulrik Juel Lavtsen: Flere sider af KS. Grønland. Side 75. (fra prøvesættet).

Ift. Thule-basen inddrages følgende materiale:
Danmarks mørklagte atomulykke Thulebasen (15 minutter): P3 Essensen https://www.youtube.com/watch?v=EBbOF2b7Qfw
Artikel fra DR.dk Af Jonas Foldager (14. jan 2025): "Atomvåben, tvangsforflyttelse og en hemmelig militærbase i Grønland", i: https://www.dr.dk/nyheder/udland/atomvaaben-tvangsforflyttelse-og-en-hemmelig-militaerbase-i-groenland-usa-har-ageret
Suzanne Gudbjerg-Hansen, Thomas P. Larsen, Ulrik Juel Lavtsen: Flere sider af KS. Grønland. Side 46-47 (Thulesagen)

Vi har arbejdet med musikbandets Sume:
Trailer til filmen om Sume: https://www.youtube.com/watch?v=oeP8nTGOAJ0 (2 min.)
Klip til opgave 3: Erindringsfællesskab. Lise Hegelund forklarer om Sumes betydning. https://www.levendegronland.dk/da/historie/erindringer/opgaver-til-sume/ (1 min.)
Klip med Malik fra bandet: 1. klip under opgave 2.
https://www.levendegronland.dk/da/historie/national-identitet/opgaver-til-sume/
Sangtekst: Sume: ”Den fremmede” (1973)
Filmen om Sume: Fra minut: 21:18 til minut 34
https://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/sume-lyden-af-en-revolution?unilogin=1

Uddrag fra Trumps tale i Davos (januar 2026) angående USA's interesser i Grønland: https://edition.cnn.com/2026/01/21/world/video/trump-nato-hosts-davos-greenland-digvid
Joakim Jakobsen: "Iskoldt begær", i: Weekendavisen d. 23. januar 2026

Undervejs i undervisningen ser vi flere dele af DR-dokumentaren "Historien om Grønland og Danmark"  (2022) (https://www.dr.dk/drtv/saeson/historien-om-groenland-og-danmark_571696). Det drejer sig om følgende dele:
Afsnit 1. Mødet
Afsnit 2. Handlen
Uddrag fra Afsnit 3. Et lukket land (Fra minut 22:20 og resten af udsendelsen)
Afsnit 4. Det nye Grønland

RELIGION

Tekster:
Myte: ”Solen og månen”
Myte: ”De første mennesker”
Myte: ”Havets moder”
Myte: ”Åndemaneren, der fór til månen”
Ritualbeskrivelse: "Bjørnefangst"

Medier:
Voxpop: "Kristendom? Inuit-religion? Tre unge fortæller om troen i Grønland" (religion.dk, 2021) https://www.religion.dk/tvaerreligiost/kristendom-inuit-religion-tre-unge-fortaeller-om-troen-i-gronland
Podcast: "Audiens: Den grønlandske tro" (P1, 2017) https://www.dr.dk/lyd/p1/audiens/audiens-2017/den-groenlandske-tro-11041703161
Dokumentar: ”De unge grønlændere – Naturen” (DR1, 2018)
”VIDEO Grønlændere bliver tatoveret i ansigtet: Vi tager vores identitet tilbage” (DR, 2018)
https://www.dr.dk/nyheder/indland/valgigroenland/video-groenlaendere-bliver-tatoveret-i-ansigtet-vi-tager-vores
”Vilde ansigtstatoveringer breder sig blandt grønlændere: 'Det er en superfed måde at vise, hvem jeg er’” (DR, 2020)
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/vilde-ansigtstatoveringer-breder-sig-blandt-groenlaendere-det-er-en-superfed-maade

Baggrundsstof:
Afsnittet "Religion" i "Grønland – Historie, samfund, religion"
"Myteanalyse"

Centrale begreber:
Ritual
Ritualtyper (fangstritualer, afværgeritualer, overgangsritualer)
Myte
Kosmos og kaos
Cyklisk vs. lineær verdensopfattelse
Kosmologi
Hellig og profan
Taburegler
Inua
Angakkoq
Sjælerejse
Magi
Tupilak
Amulet
Månemanden
Havets moder
Synkretisme

Samfundsfag
I samfundsfag har vi arbejdet med selvstyrets opbygning samt identitet og social ulighed.

Honneth (anerkendelse)
Socialisering
Sanktioner/belønning
Uformelle normer
Stigma (Goffman)
Primær socialisering
Formelle normer
Den rene identitet
Bindestregsidentitet
Kreolsk identitet
Bourdieu (felt, Habitus, kapitaler)
Social arv (positiv og negativ)
Mønsterbryder
Levevilkår
Rigsfællesskabet
Bloktilskud
Kvalitativ metode
Kvantitativ metode

Artikler:

"Mens grønlandske politikere vil have selvstændighed, har de i over 15 år overladt store ansvarsområder til Danmark"
"Josef på 21 følte sig ikke god nok som grønlænder: Nu viser han sin stolthed igennem ansigtstatoveringer"

Dokumentarer
"Kampen om Grønland"   https://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/kampen-om-groenland
"De unge grønlændere - kultursplittelsen" De unge grønlændere: Sæson 1 – Kultursplittelsen | DRTV

Podcast
https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2024/loeftede-oejenbryn-11802450487

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 51 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Opbrud, nedbrud & gennembrud - Danmark 1849-1915

HISTORIE: Enkeltfagligt forløb 3 (EF3)
Danmark 1849-1915 - Opbrud, nedbrud & gennembrud

Forløbet afvikles i samarbejde med dansk og danner udgangspunkt for elevernes arbejde med historieopgaven. Forløbets beskæftiger sig med overgangen mellem landbrugs- og industrisamfund i Danmark med fokus på den brede befolknings vilkår på landet og i byerne samt kvindernes situation og kamp for rettigheder i perioden.
Kernestof:
̶ dansk historie og identitet
̶ natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
̶ historiefaglige metode

Der uddeles et kompendium til forløbet med følgende indhold:

- Harry Haue, Jørgen Olsen & Jørn Aarup-Kristensen (1993):
"Det moderne Danmark 1840-1992. Forudsætninger og forløb", s. 7-12
- Carl-Johan Bryld (1997): "Danmark fra oldtid til
nutid", Munksgaard, s. 159-169 & s. 174-178.
- Martin Cleemann Rasmussen m.fl. (2014): "Danmarks historie. Dannelse og forandring", Lindhardt og Ringhof, s. 189-190
- Ebbe Kühle (1994): "Danmark historie samfund. Hovedfaser i Danmarkshistorien", 2. udg. Gyldendal, s. 143-144  
- Sædelighedsfejden. Fra: http://www.kvinfo.dk/side/1034/  
- Kvindelig valgret 1849-1915. Fra: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kvindelig-valgret-1849-1915/  
- Fredrik Bajer i Folketinget, 9. november 1886
Fra: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fredrik-bajer-i-folketinget-9-november-1886/  
- Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder, 1888
Fra: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/carl-ploug-i-landstinget-om-kommunal-valgret-til-kvinder-1888/  
-  Inge Adriansen m.fl. (2008): "Fra oplysningstid til imperialisme. Fokus.
Kernestof i historie", Gyldendal, s. 162-165
- Louis Pio: ”Maalet er fuldt!” 1872
-  Ebbe Kühle (1993): "Danmark historie samfund. Hovedfaser i Danmarkshistorien", Gyldendal, s. 120  
- ”Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabrikker og fabriksmæssig drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse”, 23. maj 1873. (uddrag)
Fra: Danmarkshistorien.dk: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fabriksloven-af-23-maj-
1873/?no_cache=1&cHash=9b03b3a1174c3472ec0932cd10d1f427  
- ”Industri-Tidenden” 1873: Kritik af fabriksloven
Fra: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/industri-tidenden-1873-kritik-af-fabriksloven/  
- H.A. Brendekilde: "Udslidt", 1889
- P.S. Krøyer: "Fra Burmeister og Wains jernstøberi", 1885
- Erik Henningsen: "Sat ud", 1892
- Erik Henningsen: "En Folketaler", 1899
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 60 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Politik i Danmark

I forløbet har vi arbejdet med valgkampen, demokratiets opbygning samt de danske partier.

Begreber fra forløbet

Demokrati
Autokrati
Teokrati
Direkte demokrati
Repræsentativt demokrati
Socialisme
Liberalisme
Konservatisme
Socialdemokratisme
Socialliberalisme
Molins-model
Kernevælger
Marginal vælger
Class-voting
Klasseparti
Catch-all-parti
Magtens tredeling
Politiske rettigheder og pligter i et demokrati
Partiernes placering på højre/venstre-skalaen
Magt (direkte og indirekte)
Beslutningsprocessen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 51 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kristendom - enkeltfagligt forløb i religion

Forløbet beskæftiger sig med kristendommen fra dens udspring i jødedommen og frem til reformationen.

Tekster:
GT 1 Mos 1-3 (Skabelsen og syndefaldet)
GT 3 Mos 19: 17-18 (Næstekærlighedsbudet)
GT 5 Mos 14: 3-21 (Bestemmelser om rene og urene dyr)
NT Matt 22: 34-40 (Det største bud i loven)
NT Mark 7: 1-23 (Spørgsmålet om rent og urent)
NT Luk 10: 25-37 (Lignelsen om den barmhjertige samaritaner)
"Den apostolske Trosbekendelse"
Tor Nørretranders: Uddrag af "Verden vokser", 1994 (om Big Bang- teorien) (Allan Poulsen og Jakob Schow Madsen: Kristendom i nutid)

Medier:
"Lidt om Luther" (https://vimeo.com/234279899)
"Luthers opgør med afladshandlen - 95 teser der indledte reformationen"(https://vimeo.com/200967706?msockid=24a2791c684e6b9828196f85696b6a29)
"Religionsnørden - Kristendom basis 1" (https://www.youtube.com/watch?v=Ii_tst8FglE)
Jesus’ liv - Uddrag af ”Biblen” - teaterforestilling fra Nørrebro Teater 2008

Billeder:
Titelbladet til Christian 3.s Bibel

Baggrundstekster:
Allan Poulsen: Uddrag af afsnittet "Kristendommen", Religion og kultur - en grundbog, Systime, 2005-2012

Centrale begreber:
Bibelen
Skabelsestro og naturvidenskab
Kristendommens grundproblem: Arvesynden
Den kristne grundmyte (grundlæggelsesmyten, problemmyten, løsningsmyten)
Pagtstanken: den gamle pagt og den nye pagt
Jesus
Næstekærlighed
Kristendommens tre hovedretninger
Luther og reformationen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 EF1 - Verdenshistoriske oversigt

HISTORIE - Enkeltfagligt forløb 1
I dette forløb arbejdes der med verdenshistoriens lange linjer set fra et europæisk perspektiv. Forløbet introducerer eleverne til arbejdet med historiefaglige problemstillinger og historiefagligt materiale. Der har desuden været vægt på periodeforståelse i forhold til oldtid, middelalder , renæssance, enevælde & oplysning og industrialisering. Der laves således forskellige nedslag i historien fra antikken og frem til det 20. århundrede.
Der uddeles et kompendium med følgende materiale:

Suzanne Gudbjerg-Hansen m.fl.: "Flere sider af KS. Grundbogen – Lindhardt og Ringdorf 2016, s. 38-75


Kernestof
̶-Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og
periodiseringsprincipper
̶-Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer